Med næste Sulin vin er vi igen tilbage hos Barbera druen, for vinen er vinhusets 2018 Siné Barbera del Monferrato.
Vi er fortsat på Ausinet marken og vinen er – helt simpelt – også her alene lavet og lagret i rustfrie ståltanke.
Det er duftmæssigt også en lidt bondsk vin med Barberaens power og kraft. Det bliver mere elegant end Siné Dolcetto og frugten er mere dyb, tæt med mørke bær, sorte kirsebær, blommer, blåbær og lidt Amaretto likør, blæk og pænt mange krydderier.
Smagen er – som med søstervinen på Barbera – til den lidt lettere side, men her med en smule mere sødme, masser af frugt, tanniner, rustik syre, men samlet er vinen fint let, ganske blød, rund og ganske okay balanceret.
Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk, hvor en flaske koster 77 kr.