1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, FrankrigDer var mere Nordrhône i vente, for næste glas var en 2017 Crozes-Hermitage La Guiraude fra vinhuset Alain Graillot, der jo netop er god eksponent for, hvordan man laver Crozes-Hermitage.

Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère omkring 4 kilometer nord for Valence. Alain startede selv vingården i 1985 efter en karriere inden for landbruget.

Herefter studerede Graillot dog vinproduktion i Bourgogne og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de allermest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 18 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, koldmaceration før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte burgundiske egefade og er ellers næsten hysterisk omkring hygiejnen i hele processen.

I dag laves vinen dog af Alains søn Maxime Graillot, som overtog produktionen i 2008 …. ,men selvfølgelig fortsat får lidt hjælp af og til fra faderen. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme, selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

Anders fra Bichel Vine har tidligere fortalt, at vinene fra Graillot er ekstremt efterspurgte, og de får få flasker til Danmark, dengang blot sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin.

Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre. I dag sælges denne Crozes-Hermitage La Guiraude på allokation fra Bichel Vine, så de får formentlig et ganske beskedent antal flasker.

Duftmæssigt er der samme aroma af mørke, indkogte bær eller indkogt sovs med brombær og kirsebærmarmelade, som der var, da jeg smagt 2012’eren, men her er det tilsat en smule appelsin, engelsk lakrids, lakridskonfekt, flæsk, røget kød, læder, sorte oliven, grønne urter … herlig fed, frugtrig, men har både en anelse sødme, men der fornemmes herudover også en syrlig, kølig, let og stringent kant. Meget elegant.

Jeg husker altid Graillots vine, som værende en kende til den lidt hårde og lidt uforsonende side … vine som normalt kræver mange år i kælderen, men det er bestemt ikke tilfældet for 2017 La Guiraude, for i munden er den både blød, tyk og indbydende. Der er struktur, kompleksitet, silkefine tanniner, langt mere blød end forventet, og hold nu kæft, hvor den smager godt. Der er kirsebær, oliven, peber, masser af friskhed og voldsom lang eftersmag.

Forhandles hos Bichel Vine, men sælges alene via allokation, så prisen kender jeg ikke. Da jeg smagte vinen i årgang 2012 lå prisen på 350 kr., men det er formentlig dyrere i dag.

Vinanmeldelse 6/7