2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, Tyskland

2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, TysklandI troede måske, at jeg var holdt op med at drikke Spätburgunder på fredage? Njaaa, det er ikke tilfældet, men det er jo svært at både at blæse og have ål i strømperne … eller hva’ det nu hedder. Og jo … der har været et par fredage, hvor den tyske gudedrik ikke er kommet på bordet.

Men det gjorde den såmænd i fredags, nemlig via denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken fra Staatlicher Hofkeller Würzburg, et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg.

Sidst jeg smagte en vin fra det vinhus, var jeg ikke begejstret … det var deres 2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland, som jeg gav sølle 2½ Thumbs Up og kaldte meget kantet, svær tilgængelig og stort set uden eftersmag. Jeg skrev også, at det ikke var noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Jeg har skrevet en del om Staatlicher Hofkeller Würzburg, så dér vil jeg blot henvise til mit tidligere indlæg. Klik på linket for Frühburgunderen ovenfor. Det er et spændende sted med stor historie, så det er absolut værd af læse.

Denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken er – som navnet med tysk grundighed angiver – lavet med druer fra marken Würzburger Stein, en Erste Lage mark. Marken er én af de mest berømte marker i Würzburg … er voldsom stor … faktisk den største sammenhængende enkelte vinmark i Tyskland og er på hele 85 hektar og har en hældning mellem 30 og 65 procent.

Marken har er stort set ejet af Bürgerspital, Juliusspital og Staatlicher Hofkeller Würzburg med en 1/3 del hver, men der er dog også nogle mindre parceller, som tilhører henholdsvis Weingut am Stein (altså Ludwig Knoll) og Weingut Reiss. Det midterste stykke, som kaldes Steinharfe tilhører Bürgerspital.

Der er ikke så mange oplysninger om vinen her … så vi springer da bare ud i mine smagsnoter. Os lad mig starte med at sige, at den er langt bedre end søstervinen, som jeg omtalte i indledningen. I glasset er vinen også langt mere transparent … som rigtig godt Spätburgunder normalt også er.

I næsen den velkendte søde stald, våd hund i sød vals med jordbær, eg, cigaræsker og lidt røg. Hmmmmm, far er glad. I munden har vinen en dejlig lethed, er ganske frisk med en lidt svag og bitter syre, men ellers meget omgængelig. Der er også en smule mineralitet i vinen, selvom eftersmagen ikke er monsterlang. En habil Spätburgunder vil jeg bedømme denne til.

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 13,50€ … eller lige omkring 100 kr. og det er helt fint.

Rating 4,5/7 

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigHos Paul sluttede vi i Rhône … nemlig hos en gammel kending Domaine Clos Saint Jean, som jeg har smagt en del gange.  Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som står bag denne husets basis Châteauneuf-du-Pape.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker … alle beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og i en nyere udgave, nemlig årgang 2013. Jeg tror ikke, at Paul havde dekateret vinen, som ellers er en rigtig god idé for neuf’er … gerne et par timer i forvejen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker, der kvalitetsmæssigt er på højde med de marker, som mange af domainets kollegaer høster deres prestigecuvéer fra. Endvidere lægges der samme energi i denne vin som i de to prestigevine, da både Cambie og de to Maurel-brødre insisterer på, at deres to prestigevine aldrig må laves på bekostning af basis Chateauneuf’en.

Meget sjovt, så står der på husets hjemmeside, at vinen er lavet på 60% Grenache, 15% Syrah, 40% Mourvèdre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese samt 1% Muscardin, altså 120% … dét kræver vist nogle store flasker. Vil gætte på, at det nok kun er 20% Mourvèdre i stedet for 40%. Druerne er høstet med et beskedent udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Efter høstet afstilkes omkring 90% af druerne og vinen vinificeres i store betonkar. Macerationsperioden er omkring 35 dage i betonkarrene, hvorefter vinen lagrer – for Grenaches vedkommende 16 måneder på beton og for de øvrige druer et år i nye egefade.

Denne Châteauneuf-du-Pape er fortsat ganske ung og giver i næsen noter af både modne kirsebær, hindbær, solbær, egefade, kanel, vanilje, lakrids, ristet brød samt svage urter. I munden er det meget blødt, men der er også godt med alkohol i smagen … som for mig indikerer, at den måske godt kunne tåle et par år mere i kælderen.

Forhandles af både Vinspecialisten samt The Wine Company, pris 285-295 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Domaine la Bouïssiere, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2012 Domaine la Bouïssiere, Vacqueyras, Rhône, FrankrigSkal man ha’ klassisk og god Rhônevin, så er Domaine la Bouïssiere et godt bud. Det er nemlig et fantastisk vinhus, som drives af brødrene Gilles og Thierry Faravel. Her har vi fat i deres Vacqueyras i årgang 2012.

Domaine la Bouïssiere ligger ved foden af Dentelles de Montmirail, en lille bjergkæde, hvis profil ses i en stor del af Côtes du Rhône Villages området.

Vingården ejer 9 hektar AOC Gigondas på Dentelles de Montmirails skråninger i 350 meters højde med en exposition mod nordvest, der sikrer længere modningstid for druerne. Derudover ejes omkring 5 hektar i Beaumes de Venise, hvor druerne dog sælges til et kooperativ.

Desuden har de nogle få hektar i Vacqueyras. Der laves 2 cuvéer fra hver appellation.

Vingården er grundlagt af Gilles og Thierrys far Antonin Faravel, som dog døde i 1988. De to brødre bruger traditionelle metoder, men med megen omhu for detaljerne. Vinstokkene beskæres for at begrænse høstudbyttet og dermed øge koncentrationen, druerne håndplukkes og vinen flaskes ufiltreret. Resultatet er vine med stor koncentration, struktur, saft og kraft.

Faravels marker i Vacqeyras ligger – som markerne i Gigondas – højt, og druerne modner langsomt, så høsten ligger altid sent, netop for at få et maksimalt frugtudbytte i vinen. Denne årgang 2012 er lavet på 57% Grenache og 43% Mourvédre, hvor 30% af druerne afstilkes og de sorteres manuelt.

Druerne presses let og gæringen varer 35 dage med daglig remontage og pigeage. Vinen lagrer udelukkende på egefade, hvoraf omkring 10% er nye. Vinene ligger sur lie og omstikkes og pumpes ikke for at bevare et maksimum af CO2 og undgå unødige sulfitter.

Og i næsen er man ikke i tvivl om, at dette er Rhône, for her er der både mejeri, yoghurt, bacon, solbær, modne kirsebær, Rhônekrydderier, lakrids, læder og lidt eg. I munden en fyldig vin med peber, syre, bitterhed … godt med tanniner, men også sødere elementer som chokolade, lakrids og tobak. Der er lang eftersmag med peber … herlig klassisk Rhône.

Købt hos Jysk Vin, pris 159 kr.

Rating 5/7 

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, FrankrigI det sydfranske spor var næste vin også fra Languedoc, nemlig fra den lille, fremragende producent Domaine de Saumarez, som ligger ved den lille historiske landsby Murviel-Lès-Montpellier. Og vinen er husets topvin, som kaldes Aalenien.

Vinhuset drives af den herlige og friske Robin Williamson sammen med fruen Liz. Robin Williamson er englænder, og hans frue Liz er fra New Zealand. Robin havde selv tidligere været bankmand, men parret ønskede noget andet i livet og de etablerede Domaine de Saumarez i 2004 ud fra en drøm om at blive vinbønder og lave kvalitetsvine.

Og de har fundet et godt lille sted ved Murviel-les-Montpellier i de lave bakker 15 minutters kørsel vest for Montpellier. De omkringliggende bjerge er dækket af olivenlunde og vinmarker og udsigten strækker sig helt til Middelhavet.

Da de søgte efter en vingård, var deres vigtigste kriterie at finde kvalitetsterroir, altså jordbund med potentiale til at give frugt af absolut topkvalitet. De lægger megen omhu i at lave vine, der repræsenterer kompleksiteten af deres terroir og samtidig bringer det bedste frem i hver druesort.

De kiggede sammenlagt på 30 vingårde mellem den spanske grænse og Nimes inden de købte vingården i Murviel-les-Montpellier. Det var faktisk den 30. og sidste vingård de besøgte. Den var forfalden … men med potentiale.

Vingården består af 11 hektar vinmarker med vinstokke plantet på skråninger mellem 80 og 150 meter over havets overflade. Jordbundstypen, som opstod i Jurassic perioden, kaldes Aalenien og er unik for Languedoc og består af kvarts, skifer, granit og mergel.

Vinstokkene behandles med stor omhu. Det tørre og blæsende middelhavsklima betyder, at det ikke er nødvendigt at sprøjtebehandle, så her bruges ingen herbicider eller pesticider. Ukrudtet bliver pløjet eller hakket væk, og om vinteren græsser flokke af lokale får mellem vinstokkene. Denne filosofi bidrager til at fremme den levende jord, hvor alle organismer lever i symbiose med hinanden. Fra årgang 2012 er vingården certificeret som økologisk.

Robin fortæller, at Domaine de Saumarez er en del af “the Outsiders” … en lille gruppe af 12 ligesindede vinbønder i Languedoc-Roussillon, som alle er enige om, hvordan de laver spændende vine, som udnytter regionens meget forskellige jordtyper, druesorter og de klimatiske forhold.

Aalenien er som nævnte husets topvin, lavet på 80% Syrah og 20% Grenache. Druerne kommer fra husets bedste parceller, nogle stenede skråninger med undergrund præget af kvarts, skifer, granit og mergel dannet under juratiden. Druerne er plukket ved håndkraft, 25 hektoliter pr. hektar og afstilkes inden vinfikation i cementtanke. Maceration på 4-5 uger og sluttelig lagring i 1 år på unge, franske barriques.

Og i næsen er der gamle stalde, mødding … næsten nature wine i duften. Der er mørk frugt, blommer, hindbær, læder, røg, våde fade, kanel, kakao samt lidt mintpastiler. Herlig næse. I munden er det en mørk, kraftig og fyldig vin, men meget rund med mørke bær, svedsker, lakrids, tobak, peber og tydelige tanniner, men herlig balance mellem syre og lidt sødme. Et lille kraftværk.

Købt hos Jysk Vin, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5,5/7  

2013 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, FrankrigNår vi nu er ved den store Gérard Bertrand, så lad os lige tage endnu en vin fra ham, nemlig denne Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin … en vin jeg tidligere har smagt i både årgang 2011 og 2010 og været ganske imponeret af.

Château de Villemajou er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde.

Hans far havde selv købt Château de Villemajou i 1970, da ejendommen, som ligger i Saint André de Roquelongue, blev sat til salg. Navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Château de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Druerne til Château de Villemajou Grand Vin er imidlertid hentet fra en lille parcel på Villemajou, hvor Carignan-stokkene er minimum 80 år gamle. Dette sammen med den meget stenede og derfor veldrænede jord holder udbyttet ned på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre med traditionel alkoholisk gæring på ståltanke efterfulgt af den malolaktiske. Lagres efterfølgende 10–12 måneder på fade, hvorefter vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder. Vinen er selvfølgelig – som stort set alle Bertrands vine – økologisk.

I næsen er her lidt urter, salvie, eucalyptus, blommer, bacon, råt kød, peber, eg samt en snert engelsk lakrids. I munden er der godt med moden frugt, våde fade, ren kirsebær og en lidt bitter nerve. Vinen i denne årgang 2013 er måske en anelse ung, og den mangler faktisk en smule mere modenhed, fylde og krop i forhold til 2010’eren og 2011’eren.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr. Pt. på bud til 200 kr. pr. flaske ved køb af 2 flasker.

Rating 5/7 

2012 Gérard Bertrand, Naturae Corbières, Languedoc, Frankrig

2012 Gérard Bertrand, Naturae Corbières, Languedoc, FrankrigMed 11 vinslotte og over 470 hektar vinmarker, så er den store ex-rugby spiller og vinproducent Gérard Bertrand svær at komme udenom. Jeg har da også skrevet om ham en del gange her på bloggen, og med denne Naturae Corbières dukker han sgu op igen.

Han ejer vinslottene Clos d’Ora, Château Laville Bertrou, Château l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de l’Aigle, Domaine de Cigalus, Domaine de Villemajou, Tautavel og Domaine des Cathares.

Derudover laver han vin fra en række marker/parceller andre steder i Languedoc, bl.a. i appellationen AOC Corbières, hvorfra denne vin netop kommer fra. Corbières er opdelt i ni terroirer, men som en tommelfingeregel kan man opdele området i øst og vest. Generelt bruger man Carignan i vinene, og man tillader generelt op til 50% Carignan.

Jeg skal ikke trætte jer med mere info om Gérard Bertrand, men blot henvise til ét af mine mange blogindlæg om ham. Jeg springer derfor blot videre til denne Naturae Corbières. Den laves i serien Naturae, som består af 9 forskellige vine. Vi smagte faktisk en Naturae Syrah Red inden denne vin … men desværre havde den prop, som den har jeg sprunget over.

Naturae er den nyeste vinserie fra Gérard Bertrand, og er lavet med nature wine som forbillede dog uden på nogen måder selv at være en nature wine. Naturae er en konventionelt dyrket vin, men alligevel rent produktionsmæssigt en nyskabelse, fordi den som Terra Vitis certificeret vin både tager hensyn til naturen og til vindrikkeren.

Der er en naturlig tilgang til vinproduktion, hvor Bertrand intervenerer mindst muligt i processen. Vinen er produceret uden tilsætningsstoffer og svovl. Det betyder, at vinens smag er en afspejling af den individuelle drues smag.

Vin – der ikke tilsættes svovl – har en reel risiko for mikrobiologiske fejl. Gérard Bertrands forskerteam har brugt tre år på at nedbringe denne risiko. Vinen er tappet i mørke flasker og med naturkork for at sikre minimal iltpåvirkning. Denne Corbières er lavet på druerne Grenache, Carignan og Syrah, men forholdet kender jeg ikke.

Og i næsen fornægtes det naturlige ikke, for den er meget animalsk og nature wine i stilen med tæt frugt, brombær, blomster og lidt krydderier. I munden meget frugtsmag, en fin lethed og fuldmodenhed, brombær, figner, lidt peber og ganske habil vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating  4/7