2011 Delas Frères, Gigondas Les Reinages, Rhône, Frankrig

Sidste uge bød også på lidt god Rhône vin … hele to vine fra det store vinhus Delas Frère, som holder til i den lille by Saint-Jean-de-Muzols, lige ved Rhônes biflod Le Doux. Den første af vinene var denne Gigondas Les Reinages, og faktisk den eneste Gigondas vin i Delas Frères ellers omfattende sortiment.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint-Jean-de-Muzols … lige i hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet.

Vinhandlen havde tidligere heddet Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation i Delas familien, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993. Champagnehuset Louis Roederer er måske mest kendt for deres ikoniske Cristal Champagne, men er et mega-stort foretagende med mange vinhuse i deres “stald”, hvilket bl.a. omfatter Château de Pez og Château Haut-Beausejour, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Bernadotte i Bordeaux, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence samt Roederer Estate og Scharffenberger i Californien.

Men har har vi altså Delas Frères’ Gigondas Les Reinages, som er udelukkende lavet på druer fra marker i Vaucluse, der hører under Gigondas. Markerne ligger på små skråninger og terrasser, hvor jorden primært består af aflejringer af rødt ler med grus, og vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah.

Efter presning foregår gæringen i cementtanke i 10 dage efterfulgt af udblødning 8-10 dage for give yderligere kraft. Den malolaktiske gæring sker i tank, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på egefade inden flaskning. Der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

I næsen ganske mørk og fyldig vin med aromaer af blæk, tjære, sorte kirsebær, peber, læder og lidt tør jord, skovbund eller noget i den retning. Dette suppleres af lidt Rhône/Provence krydderier … uden de dog er så tydelige og markerede. I munden er der peber, stor tørhed, godt med tanniner … syren og peberen nærmest sætter sig inderst i munden. Eftersmagen ganske fin.

Der er ingen tvivl om, at dette er vellavet vin … det får mig ikke op at ringe, men jeg tænker, at vinen nok vil ha’ godt af yderligere 5-7 år i kælderen. Så vil jeg næsten garantere, at din oplevelse bliver mangefold fordoblet.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Bergström Wines, Cumberland Reserve Pinot Noir, Oregon, USA

Oregon er et fantastisk område for Pinot Noir vine … klimaet minder på mange områder om Bourgogne. Her har vi netop en Oregon vin i form af en Cumberland Reserve Pinot Noir fra vinhuset Bergström Wines … og ja det lyder svensk og drives da også af familien Bergström, som stammer fra det nordlige Sverige.

Betgström Wines holder til et par kilometer nordvest for den lille by Newberg, som ligger i Willamette Valley tæt på floden Willamette i det  klassiske Pinot Noir land.

Vinhuset er grundlagt i midten af 1990’erne af John Bergström, som købte ejendommen sammen med hustruen Karen og deres 5 børn. John stammer som nævnt fra vores broderland og var kommet til USA som ung teenager og havde optjent en pæn formue som kirurg med egen klinik.

Familien havde siden 1970 boet på Cumberland Road i Portland, men det store boom i vinproduktion i Oregon – samt en voldsom interesse for vin – gjorde, at de rykkede teltpælene op og købte et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley.

Der plantede John sin første vinmark, som han selvfølgelig kaldte Bergström Vineyard. Det blev imidlertid først i 1999, at familien kunne høste og lave deres førstes vine. På det tidspunkt var Johns søn Josh vendt tilbage fra Bourgogne, hvor han havde taget en 2-årig uddannelse som ønolog.

Sammen med sin forlovede Caroline indgik det unge par et partnerskab med Josh’s forældre og gik igang med at lave egne vine. Med overskuddet fra den første årgang 1999 – som gav hele 4 tons druer – kunne de endda udvide ved at købe en nærliggende vingård.

I dag har familien i alt 34 hektar vinmarker, fordelt på 7 vinmarker; The Bergström Vineyard, Temperance Hill Vineyard, The Winery Block, Gregory Ranch, Shea, Silice og Le Pré du Col. Hver vinmark vinificeres selvfølgelig seperat.

Josh er den daglige leder & winemaker samt vineyard manager. Han arbejder totalt kompromiløst på at lave så høj kvalitet som muligt. Der arbejdes efter biodynamiske metoder, med naturlig gødning af alt druekvas og afskårne grene fra vinstokkene som komposteres og gen anvendes sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri.

Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration. Der benyttes mange forskellige kloner af Pinot Noir fra forskellige typer jordbund, som alle plukkes, presses og gæres for sig inden de endelige blandinger fortages.

Grundet Josh’s fortsatte tætte relation til Bourgogne, benyttes kun de bedste af de bedste egetræs fade derfra. Bergström Wines laver årligt 9.000 kasser vin, fordelt på 2 Chardonnay’er og 9 forskellige Pinot Noirs.

Denne Cumberland Reserve Pinot Noir er således én af disse 9, hvor druerne kommer fra nogle af husets marker, hvor mange fremgår dog ikke helt klart. De fleste tilsyneladende fra Bergström Vineyard. Vinen er opkaldt efter familiens gamle adresse på Cumberland Road i Portland, og stilmæssigt forsøger Josh at nærme sig sin klare reference; Bourgogne. Således er vinen også lagret på franske barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Og i næsen lykkes det meget fint med et lidt koldt indtryk med kold røg, aske, violer, hindbær, kirsebær, jern, mineralitet, champignon, kanel og et strejf af lakrids. Hmmmmmm. I munden er vinen blød, blid og rund med hindbær, jordbær … blide tanniner, og selvom syren er til stede, så bider den på ingen måde og giver vinen et blødt, cremet udtryk. Fin og lækker Oregon Pino.

Forhandles af FineWines.dk, hvor prisen er 319 kr.

Rating 5/7  

2014 Raimat, Castell de Raimat Albariño, Costers del Segre, Spanien

I den lille by Raimat i finder vi vinhuset Bodegas Raimat, som står bag denne vin på den herlige drue Albariño. Vi er i vinområdet Costers del Segre, som ligger i Catalonien i Spaniens nordøstlige hjørne … måske ikke så kendt som mange af de andre spanske vindistrikter, men et smukt vinområde og alene et par times kørsel fra storbyen Barcelona.

Costers del Segre er et forholdsvis lille vindistrikt, der laver flere vine på højt niveau. Området er sammenlagt alene på 4.700 hektarer vinmarker og tæller blot 35 vinhuse. Til gengæld er bundniveauet højt og flere vine scorer 92, 93 og 94 point i Peñin-guiden.

Vinhuset Raimat er grundlagt tilbage i 1914, da Don Manuel Raventós Domenech besluttede at købe jord et forholdsvis ukendt område i netop Costers del Segre i Catalonien, hvor han ville skabe en vin, som kunne måle sig med de allerbedste vine i verden.

Dengang var Costers del Segre ikke en appellation … ja faktisk var området nærmest en ørken, selvom man havde dyrket vin i området gennem århundreder. Det var man imidlertid holdt op med og efterhånden var området forvandlet til en tør ørken under en brændende sol.

Don Manuel Raventós Domenech ejede i forvejen cava-firmaet Codorníu, og han købte ikke mindre end 3.200 hektar jord omkring en gammel borg. Det virkede hovedløst, og alle fagfolk rystede på hovedet og anså det for en umulighed.

Don Manuel vidste imidlertid, at den spanske stat var gået i gang med en kanal, der skulle føre vand ned fra Pyrenæerne, så Don Manuel byggede med det samme en bodega. Han anlagde faktisk en hel by – naturligvis først kirken, derefter jernbanestation og skole, en sportsplads og 200 huse. Og da vandet kom, brugte han det til overrisling af vinmarkerne og til at afkøle bodegaens tage på varme dage.

Han navngav ejendommen og byen Raimat, der på catalansk betyder “drue” (raïm) og “hånd” (mà). Et symbol på to uadskillelige faktorer, når man skal frembringe vin – druefrugten og det menneskelige håndværk. I dag ligger Raimats frugthaver og vinmarker som en oase i ørkenen, og fra den store bodega kommer der dejlige vine. .

Raimat er det største vinhus og kendteste mærke under Costers del Segre appellationen, som først blev officiel D.O. (Denomination of Origin) i 1986. Det er et kommercielt vinhus, som findes i de fleste supermarkeder i Catalonien. Produktionen er høj produktion … men siges ikke at have samme kvalitet som andre vinhuse i området.

Det er dog et ganske innovativt vinhus, som igennem en årrække har arbejdet med ”sustainable vitticulture”, det vil sige at de fremstiller vin i samarbejde med naturen og ikke imod naturen. Sprøjtning anvendes kun i begrænset omfang, hvilket giver insekter gode muligheder for at opretholde en naturlig økobalance.

Bodegas Raimat har i dag fortsat godt med jord … over 2.000 hektar og producerer årligt omkring 5 mio. liter vin, så der er tale om et vinhus i BIG SCALE. I dag er den ansvarlige vinmager den dejlige Elisabeth Figueras, mens Xavier Farré er ansvarlig for vinmarkerne assisteret af den tekniske direktør Joan Esteve.

Og der laves en lang række vine og cava på Bodegas Raimat i serierne Clamor Collection, Abadia Collection, Terra Collection, Castell de Raimat Collection, Vallcorba Collection og en Cava Collection. Denne Castell de Raimat Albariño er lavet 100% på den herlige drue Albariño, som jeg har skrevet om tidligere.

Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Det med Riesling er nok det mest sandsynlige, idet navnet “Alba-Riño” betyder den hvide (vin) fra Rhinen.

Druer kommer fra to af Raimats egne vinmarker omkring Raimat. Druerne er høstet om natten for at udnytte de lavere temperaturer og bevare friskheden og frugten i vinen. I vineriet afkøles druerne yderligere til 10 grader og presses, hvorefter druesaften kommes i rustfrie ståltanke til fermenteringen. Lavet på ren stål … igen lagring på egefade eller andet.

I næsen er her godt med friske, grønne noter, sæbe, blomster, fersken, græs. Smagen er frisk, nærmest lidt koldkrydret … hvis der er noget, som hedder sådan. Den har en meget blid, rund og lækker frugt med lidt citrus og syre, som balancerer ganske fint. Måske lidt kort i eftersmagen, men det er en fin vin … og jeg bliver faktisk altid positivt overrasket, når jeg smager Albariño.

Ikke fundet en forhandler … måske er det Kjær & Sommerfeldt. Prisen kender jeg heller ikke, men vil gætte på 70-80 kr. i butikker. Jeg fik min på en restaurant, hvor prisen selvfølgelig er lidt højere.

Rating 4,5/7  

2008 Muddy Water Wines, Sugar Daddy Riesling, Waipara, New Zealand

Who’s Your Sugardaddy? Og er jeg en Sugerbaby? Med dessertvinen Sugar Daddy Riesling fra vinhuset Muddy Water Wines, som forsøder dit liv med tæt på 300 gram sukker pr. liter, sammenholdt med min søde tand, så må jeg pr. definition være en Sugarbaby.

Arghhhh … baby, babe … det vil mange af de houlbergske venner sikkert protestere over. Men at vinen Sugar Daddy Riesling er et sødt bekendtskab, der på samme vis som en Sugardaddy gør, at du føler dig feteret, forkælet og sågar tilfredsstillet, er et faktum.

Vinhuset Muddy Water Wines har jeg lige skrevet om i to tidligere blogindlæg, så det skal jeg selvfølgelig nok spare jer for. I stedet for vil jeg koncentrere mig om denne Sugar Daddy Riesling, som er en tykflydende nektar af en dessertvin, som vinhuset kun laver de år, som høsten tillader det. Den er således de seneste år alene lavet i 2008 og 2011.

Vinen er lavet på sent høstede Riesling druer, som er angrebet af den ædle rådenskab … botrytis, hvorefter druerne er tørret, presset – og lagt 48 timer på skindet – til denne søde eliksir, der – som nævnt – har næsten 300 gram restsukker pr. liter. Til sammenligning ligger restsukkeret ved Eiswein oftest omkring 170-265 gram pr. liter.

Og som en rigtig Sugar Daddy er det sødt, nærmest klæbrig nektar … af bedste skuffe. I næsen er det kvæde, tørret abrikos, sødme, honning, sirup, lidt lime, blomsteraroma, nødder samt lidt rosiner. I munden koncentreret maggiterning af nektar … klæbring, sød … meget sød … men også med en snert af syre og imponerende kraft. Flot.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

2010 Felton Road Wines, Bannockburn Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

Sidste Pino i den New Zealandske saga … fjerde af slagsen og et fint punktum i form af denne Bannockburn Pinot Noir fra vinhuset Felton Road Wines, som holder til på – surprise – Felton Road en kilometers penge nord for byen Bannockburn og klods op ad floden Kawarau.

Felton Road Wines er grundlagt i 1991 af Stewart Elms, som havde fundet nogle nordvendte skråninger og tilplantede et par hektar på det, som blev til vinmarken Elms Vineyard. Stewart lagde også navn til vinhusets logo … elmetræet, men det blev dog vinhuset efterfølgende ejer, som fik sat Felton Road Wines på verdenskortet.

Det var vinmageren Nigel Greening, som i 1998 havde købt og tilplantet en 8,6 hektar vinmark kaldet Cornish Point Vineyard tæt på Elms Vineyard. I år 2002 overtog han også Elms Vineyard og hele Felton Road Wines. På det tidspunkt var Elms Vineyard også udvidet af flere omgange og var ved købet på 14,6 hektar.

Sammen med vinmagerne Todd Stevens og assisterende vinmager Blair Walter, så har de skabt en virkelig spændende vingård, som i dag har omkring 32 hektar vinmarker, fordelt på de 4 vinmarker Elms, MacMuir, Calvert og Cornish Point. Hele vingården og dermed alle 4 vinmarker drives biodynamisk.

I dag er det Blair Walter, som er ansvarlig vinmager, idet Todd Stevens i dag arbejder hos Neudorf, som vi jo smagte tidligere. Blair Waters har selv sin uddannelse fra både Australien, Oregon, Napa Valley og Bourgogne. Derudover er han glødende Messerschmitt enthusiast … altså de små, gamle og trehjulede køretøjer fra Tyskland. Den assisterende vinmager er i dag Mike Wolfenden.

Felton Roads overordnede filosofi er, dels at lade frugten spille den fremtrædende rolle i vinen, dels at lade naturen gå sin gang uden unødig indblanding.

Vinhuset laver hvidvine på Chardonnay og Riesling … og derudover 5 forskellige Pinot Noir vine, nemlig Pinot Noir Block 3, Pinot Noir Block 5, Pinot Noir Cornish Point, Pinot Noir Calvert og denne Pinot Noir Bannockburn.

Druerne til husets Pinot Noir Bannockburn kommer fra 3 forskellige steder af Elms Vineyard … men en anden del end Block 3 og Block 5, som leverer druerne til de to top prestigevine. Der anvendes grøn høst, fjernelse af skyggende blade ved drueklaserne og håndhøstning.

I vineriet knuses druerne ikke, derimod sættes gæring i gang med hele bær. Gæringen sker udelukkende med vildgær i små gæringstanke, hvor mosten omrøres op til 4 gange om dagen. Efter endt gæring transporteres vinen via tyngdekraften til 228 liters egetræsfade fra Bourgogne, hvor cirka en tredjedel er nye. Vinen lagrer 11 måneder på de franske fade. Der bødes eller filtreres ikke inden flaskning.

Igen klare animalske noter i næsen sammen med sødme, godt med kraft, kirsebær … næsten solbær … eller i hvert fald lidt mørkere bær end normalt for Pinot Noir, lidt champignon, blomster, vanilje, kanel og andre krydderier. I munden er det bare lækkert … det er både kraft og blødhed, fløjl, silke, nervøs velour, kul, hindbær, virkelig intens og en mega-lang eftersmag … virkelig godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 450 kr.

Rating 6/7  

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir, Waipara, New Zealand

Mere Pinot Noir fra New Zealand… og denne gang tilbage til Muddy Water Wines, vinhuset der holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury vinområdet tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Vinhuset er nok stærkest på hvidvine … specielt på Riesling, og Waipara er da også det bedste område i Canterbury og for alvor ved at markere sine vine på Riesling. Men huset laver altså også Pinot Noir og tre af slagsen, nemlig topvinen Slowhand Pinot Noir, Hare’s Breath Pinot Noir og så denne almindelige Pinot Noir.

Vinen er lavet fra 8 forskellige Pinot Noir kloner, hvor de upodede vinstokke står på en skråning syd for de bedre marker Slowhand og Hare’s Breath, men med en perfekt eksponering for solen. Samtidig er jorden med underliggende kalksten, naturlig dræning også perfekt for dyrkning af Pinot Noir.

Vinstokkene er yngre end på Slowhand og Hare’s Breath, men i nogle år medtages der faktisk lidt af høsten fra disse to marker med i det endelige blend. Man kan dog ikke se, hvilke år dette er tilfældet, og om dette er tilfældet for denne årgang 2009 skal jeg ikke begynde at gætte på.

Alle druer høstes manuelt tidligt om morgen, mens druerne fortsat er kolde. Gæringen sker alene med den vilde gær fra druerne. Hele processen styres i ståltanke, hvorefter druesaften lagrer på franske egetræsfade. Vinen flaskes sluttelig uden bøder eller filtrering. Som nævnt tidligere er hele vingården fuldstændig økologisk.

I næsen er denne Pinot Noir end smule mørkere og kødfuld end de to tidligere Pinot Noir vine … her er der bacon, kød, kirsebær, sødme. Det er animalsk – hvilket vi jo altid er vild med – fyldigt og der er samtidig noter af grønne blade, som leder tankerne hen på lidt europæisk stil. I munden er vinen meget let, blød og rund med lidt sødme … men i min optik ikke så nuanceret.

Forhandles i Den Blå Port, og prisen skulle være 175 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Neudorf Vineyards, Tom’s Block Pinot Noir, Nelson, New Zealand

Næste New Zealandske Pinot Noir blev denne Tom’s Block Pinot Noir fra vinhuset Neudorf Vineyards, som ligger en kilometers penge nord for den lille by Upper Moutere i Nelson vinområdet i den nordligste del af Sydøen … lige ved den tasmanske bugt.

Neudorf Vineyards ejes og drives af Tim og Judy Finn. De var oprindelig et par rigtige hippier, som købte vingården i 1978 uden moderne bekvemmeligheder … kun elektricitet i få værelser, intet varmt varm og alene et gammelt brændefyr og tilsvarende brændekomfur.

På det tidspunkt var vine fra New Zealand ikke var særligt kendte, men Tim og Judy var besat af bevægelsen “tilbage til jorden” … som et mildt oprør mod materialismen samt en drøm om at lave smukke vine.

Tim Finn var egentligt forsker ved Ruakuras landbrugsforskningscenter i Hamilton med speciale i dyreadfærd. Han havde bl.a. studeret sygdomme og social adfærd i malkekvægsbesætninger i New Zealand, hvor besætningerne var blevet større og større.

Det var dog ikke dyrene, som havde hans allerstørste interesse, men derimod vin og bæredygtig vinproduktion. Og det var baggrunden for beslutningen om købet af den gamle og primitive ejendom.

De startede med et par hektar vinmarker, men da der ikke var nogle traditioner i området, så de måtte prøve sig frem med forskellige druesorter. Merlot, Cabernet Sauvignon, Chenin Blanc og Muller Thurgau duede ikke, men det gjorde Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling samt Pinot Noir.

Men med hjælp fra naboer, venner samt gode ansatte, så blev vinene i succes. Mange eksperter regner endda vinhuset blandt de fem bedste huse i New Zealand. Neudorf Vineyards er i dag specielt kendt for deres Chardonnay baserede vin Nelson Moutere, som er med i Neil Beckett’s antologi “1001 vine, du skal smage, før du dør”. Den er baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og i år har samme vin Neudorf Moutere Chardonnay 2014 endda fået de magiske 100/100 point af MW Bob Campbell.

Men udover Chardonnay producerer også fremragende Riesling, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Ægteparret har sammen med vinmagerne Todd Stevens og Simon McQuire meget stor fokus på at opnå kvalitet, bl.a. er et lavt årligt udbytte normalt for Neudorf Vineyards. Man har dog øjnene oppe for udbyttet og hvert år fjernes hver anden række på vinmarkerne, og to nye rækker plantes i stedet. Dette sikrer, at der opnås et højere antal kvalitetsdruer pr. hektar.

Neudorf har i dag samlet 33 hektar vinmarker to steder i området, nemlig hjemme ved Moutere og så ved Brightwater, syd for Nelson mellem floderne Waimea og Wai-iti.

Her har vi husets Tom’s Block Pinot Noir, hvor druerne ikke – som navnet ellers indikerer – kommer fra en enkeltmark, men derimod markerne  Neudorf Home Block, Flaxmore og Pomona i Moutere. Druestokkene er Dijon kloner, og vinen er lavet med 10 månderes lagring på franske barriques, heraf 22% nye.

Duftmæssigt igen lækker animalsk note med heste-, ko- og fårestald, men knap så sød som foregående vin. Derudover lidt røg, lejrbål, hindbær, jordbær, våde fade, sten, flint og fin tørhed. I munden godt med frugtkerner, god tyngde, lyserød frugt. lidt sæbe og blomsterstøv og vinen har helt klart også mere kant og kraft end foregående vin. Flot og lækker.

Forhandles flere steder, bl.a. SuperVin, vildmedvin og koster et sted mellem 210-250 kr.

Rating 5/7  

2013 Ata Rangi Vineyards, Crimson Pinot Noir, Martinborough, New Zealand

Pinot Noir baserede vine laves helt fantastisk i flere lande … og ét af disse er New Zealand, og det er denne Crimson Pinot Noir fra Ata Rangi Vineyards et skoleeksempel på. Pinot Noir er da også den mest plantede rødvinsdrue på den grønne ø i Stillehavet.

Vinhuset Ata Rangi Vineyards er grundlagt af Clive Paton i 1980. Han var landmand med passion for vin og havde netop solgt sin besætning af køer. For pengene købte han et lille 5 hektar stenet landsted ved byen Martinborough, tæt på floden Huangarua og søen Wiararapa kontant, og begyndte – til stor undren fra sine kammerater fra landbrugsskolen – at plante vinstokke. De troede simpelthen, at han var blevet tosset.

Men Clive var overbevist om, at Martinborough – som på dette tidspunkt blot bestod af en støvet grusveje, to barer, en købmand, en service station og en fisk’n’chip butik – var en fremragende sted at lave vin. Han havde regelmæssigt skrabet huden af sine knæ, når han spillede rugby i området … så han vidste præcis hvor stenet jorden var.

Han blev også understøttet af en videnskabelig rapport fra 1978, som viste, at Martinborough havde et mikroklima svarende til Bourgogne. Og samtidig er området på den sydligste del af Nordøen i New Zealand samtidig det tørreste og mest blæsende område på hele Nordøen.

Clives søster Ali delte dog broderens vision og købte hurtigt et par hektar ikke langt fra Clive … inden hun rejste til London for at studere og arbejde indenfor vinindustrien.

Som navn til det projektet valgte Clive Ata Rangi, hvilket betyder “ny begyndelse” på Maori. Men starten var imidlertid svær. Clive var alenefar med datteren Ness, og samtidig var det svært at få gang i vinsalget. I den første tid måtte Clive leve af at sælge græskar og hvidløg, som han også dyrkede på sit lille landsted.

Yderligere havde vinstokkene det svært, da der på de nye marker ikke var megen læ fra de hylende vinde. Men med hjælp fra familie og venner, lån fra Clives gamle ven John Stephen og en investorordning, hvor vininteresserede kunne investere i en tønde vin … og efterfølgende få et afkast, så kom Clive igennem de svære år.

I dag regnes Ata Rangi for en af New Zealands bedste vingårde, og Martinborough er et af landets mest eksklusive vindistrikter, og forvandlet fra et outback provinsielt hul til en laid-back, charmerende landsby med en klynge af caféer, restauranter, fancy butikker og et populært rejsemål for vin-og madelskere fra hele verden.

Hele 3 gange er Ata Rangi løbet med 1. pladsen og det eftertragtede Trophy for bedste Pinot Noir på International Wine and Spirit Competition i London, samt høstet et utal af andre guldmedaljer i Australien og Asien. Ata Rangi blev som en af kun to vingårde udnævnt til Kiwi Grand Cru på en stor Pinot Noir konference i hovedstaden Wellington i 2010.

I en Pinot Noir smagning i januar 2011 – arrangeret af Jancis Robinson – blev 1991 Ata Rangi valgt som bedste vin foran en 1992 Romanée St-Vivant fra Domaine de la Romanée-Conti, hvilket siger ikke så lidt om vinens lagringspotentiale.

Ata Rangi Vineyards er i dag på 35 hektar og topmarken er marken McCrone Vineyard. Det var den vinmark, som Clive købte tilbage ved etableringen og tilplantede med vinstokke … og endda ikke bare almindelige Pinot Noir stokke, men derimod stiklinger fra kloner af Pinot Noir-vinstokke fra Domaine de la Romanée-Conti.

Clive havde nemlig kort efter købet af det lille landsted mødt Malcolm Abel, som også elsker Pinot Noir. De blev venner og det var derfra, at Clive fik nogle af de stiklinger, som ifølge fortællingen var stjålet fra Domaine de la Romanée-Conti og smuglet til New Zealand i gummestøvlerne tilhørende en rugbyspiller. Altså tilsvarende stiklinge som hos Muddy Water.

På Ata Rangi Vineyards laver Clive 2 Pinot Noir vine, den berømte topvin Ata Rangi Pinot Noir og så den mere tilgængelige (og billigere) Crimson Pinot Noir, opkaldt efter det velgørende støtteprojekt Crimson. Det er et projekt, som er startet i 1989 og har til formål at bevare det truede lokale, berømte pōhutukawa træ, som også kaldes New Zealands juletræ. Salget af Crimson Pinot Noir bidrager til dette projekt.

Vinen er lavet på Pinot Noir klonerne 10/5, Abel og yngre Dijon kloner. Alle druer høstes manuelt, og afstilkles også 100% inden en kort 2-6 dages maceration og udelukkende brug af druernes naturlige gær. Samlet 2 uger i tank efterfulgt af 9 måneder på franske fade, heraf 20% nye fade.

Og uhmmmm, hvor er her lækker sød hestestald, våd hund, ymer, mejeri … ganske animalsk. Derudover er det hindbær, jordbær, lidt eg og fad, let peber, jern og mineraler samt meget lidt kul. I munden er der en meget ren syre, hindbær … et peberbid, markerede tanniner og vinen virker let og ganske mineralsk i udtrykket, lang og syrlig i eftersmagen. Smager bare godt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 229,95 kr., men kun 179,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7 

2010 Craggy Range Winery, Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards, Hawkes Bay, New Zealand

I det New Zealanske eventyr slash føljeton ræser vi videre til næste vin, som kommer fra vinhuset Craggy Range Winery. Vinen er et Merlot baseret blend med navnet Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards og har klare referencer til Bordeaux.

Craggy Range Winery er grundlagt i 1997 af den australske forretningsmand Terry Peabody og den New Zealandske ønolog og MW (Master of Wine) Steve Smith.

Terry var og er en australsk forretningsmand, som ejer en række store virksomheder indenfor affaldshåndtering og transport. Han er én af Australiens mest succesrige forretningsfolk med et stort imperium og omkring 7.000 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Terry også skulle blive vinbonde. Og det var da også Terrys familie, som tog initiativ til, at han skulle bruge hans tid på det som hidtil blot havde været en passion.

Da Terry Peabody kom hjem efter en 4 ugers forretningsrejse i 1993, så havde hans hustru Mary samt datteren Mary-Jeanne lavet ham en god middag. Om samtidig kom pigerne med et ultimatum … han måtte ikke forlade middagen inden han havde accepteret at forfølge drømmen om et liv som vinbonde!

Og derudover var pigernes krav, at investeringen i en vingård skulle være for resten af livet og samtidig være et samlet familieprojekt. I løbet af natten besluttede Terry, at han ville ære og efterkomme familiens ønske, og han begyndte er kigge efter et egnet sted i både Frankrig, Amerika og Australien.

Her kan den opmærksomme læser lige tænke … sad han ved bordet hele natten? Eller rejste han sig fra bordet uden accepten til familien? Ja, jeg har tænkt over det samme, men det fremgår altså ikke af historien.

I New Zealand fandt han imidlertid, det han søgte. I samarbejde med Steve Smith grundlagde de i 1997 Craggy Range Winery. Begge havde den samme drøm, nemlig at udvælge og købe de bedste vinmarker i landet og beplante dem med den druesort, der er bedst egnet til det enkelte terroir. Denne filosofi stod i grel kontrast til resten af den New Zealandske vinindustri, som den gang var optaget af at dyrke frugtig Sauvignon Blanc på enhver mark, hvor en høstmaskine kunne køre.

Steve blev i 1996 som den første vinavler i verden, Master of Wine, vinbranchens højeste uddannelse. Samme år blev Steve af Decanter Magazine beskrevet som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i vinverdenen ved indgangen til det nye årtusinde. Lige siden starten har Craggy Range Winery haft pressens bevågenhed og fået op til 96 point hos Robert Parker.

Craggy Range Winery har samlet 197 hektar vinmarker og specielt helt enestående marker i to af New Zealands bedste vindistrikter, nemlig Hawkes Bay og Martinborough. Men derudover laver også vin på druer fra Marlborough og Central Otago, hvor man har langtidskontrakter med udvalgte vinbønder, og ofte står Craggy Range for selve driften..

Hver mark er håndplukket efter omfattende analyser af jordbund og mikroklima, og i flere tilfælde har disse analyser strakt sig over adskillige år. Markerne er efterfølgende blevet beplantet med præcis den klon af den druesort, som man mener bedst vil kunne formidle markens karakteristika.

Craggy Ranges vinmarker dyrkes efter økologiske retningslinjer. Man er også opmærksom på at beskytte den omgivende natur, da man ser den som en del af marken. Al arbejde i varetages pr håndkraft, dels fordi en beskærings- eller høstmaskine ville smadre økosystemet ved at komprimere jorden under sine hjul, men også fordi intet kan erstatte den menneskelige intuition.

Denne vin  kommer fra Gimblett Gravels … det bedste underområde i Hawkes Bay-distriktet, som ligger på østkysten af Nordøen. Alene der har Craggy Range 106 hektar af deres vinmarker. Jorden er ekstremt stenet og mager, og vinstokkene tvinges til at yde deres ypperste. Fællesnævneren for Gimblett Gravels’ vine er en udtalt kraft og mineralitet, som leder tankerne lysår væk fra alle gængse forestillinger om solmoden, unuanceret oversøisk vin.

Vinens navn Te Kahu betyder tåge på Maori og henviser til den tåge, der indhyller vores markerne Gimblett Gravels. Legenden siger, at den tåge blev brugt til at beskytte en mytisk Maori jomfru, da hun besøgte sin kæreste Te Mata. Vinen er i denne årgang 2010 lavet på 80% Merlot, 8% Cabernet Franc, 8% Cabernet Sauvignon og 4% Malbec.

Vinen er lavet på ren stål, men lagret 13 måneder på franske barriques, heraf 28% nye fade. Og i næsen er der godt med bær, lige fra blåbær, brombær, solbær … masser af frugt faktisk, hvilket er i kombination med eg, et let støvet udtryk, en smule spidsede blyanter … ahhhh de behøver ikke, at være spidsede … samt et vis lethed.

I munden er vinen også meget let sammen med noter af jern, stål, mineraler. Frugten er meget direkte og let … meget lyserød frugt samt tydelige tanniner, lidt peber i eftersmagen, grønne blade, stor tørhed og måske også en smule vandet. Letheden i denne Merlot vin er dog det slående … og jeg forstår godt, at Steen Fiil turde servere denne inden vi gik om bord i 4 x Pinot Noir.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr., men 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2009 Muddy Water Wines, Riesling Unplugged, Waipara, New Zealand

Næste vin fra New Zealand blev en musikalsk én af slagsen … eller i hvert fald med referencer til musikken. Vinen er nemlig denne Riesling Unplugged fra vinhuset Muddy Water Wines … som dog ikke er opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men derimod er en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder.

Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker. De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker huset Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water i dag mindre serier og vine med “soul”, som de selv siger.

Her har vi en late harvest vin … Riesling Unplugged, altså en sød vin, som herligt vil gå til lidt ost … gerne blå ost.

I glasset er vinen ganske mørk gul, og i næsen er her sindssygt meget petroleum, og det elsker vi jo ved Riesling. Her skal du ikke tænde en gnist … så eksploderer glasset … så meget petroleum er her. Der er næsten benzin i kombi med søde nøddenoter, lidt appelsin, krydderier … ædel rådenskab … flot, flot næse.

I munden er vinen sød honning, nektar, nødder, sirup og næsten fuldkommen dessertvin, men der er altså også lidt syre, som giver et fint knæk i sødmen, hvilket gør at vinen ikke bliver ultra tung og for sød. Blød, blid … cremet og lækker.

Forhandles formentligt i Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7