Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2013 Weingut Hensel, Liter Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Lørdag … venter gæster i aften, Jesper & Rikke, så jeg går og forbereder lidt mad, og kan vel tyvstarte på én af vinene. Menuen er ren 80’er retro, nemlig rejecocktail efterfulgt af indbagt mørbrad & flødekartofler i fad samt en klassisk citronfromage til dessert.

Ved sgu ikke, hvorfor jeg lige kom på retro temaet. Kitschet … men også lidt sjovt.

Nå, men vinen kommer fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig Weingut Hensel, som ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz. Og vinen er hans entry-level Riesling, nemlig endnu en delevenlig 1 liter flaske, en rigtig Gutswein af bedste skuffe.

På etiketten står der også rg … Hensels forkortelse af Riesling. Der er også et lille fly tegnet over navnet Hensel, og det skyldes, at vingården ligger lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus … ja, og så denne serie, som Hensel blot kalder “Liter”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie har jeg bl.a. smagt deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken.

Nå, men her står den altså på Riesling i litervis. Sådan. Hensel siger selv; ligetil og lækre, bordvine til hverdag, festivaler og restauranter. Og blot kaldet “Liter”.

Men selvom det er vin på literbasis, så er det ganske habil Riesling. I glasset mere klar og mindre gul end gårsdagens Riesling fra Clüsserath-Eifel, mere klassisk Riesling, og mindre fed. Næsen er modne æbler, citrus, grape og abrikos. Dejlig frugt, som virker behagelig og vrænger på ingen måde af mig. Smagen er behagelig … fin sødme og syre. Frisk og sprød, og svage krydderier. Ikke voldsom kompleks, men til prisen igen et super køb.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 5,90€ … eller omkring 44 kr. Skal du ha’ fest, så er dette et godt bud på hvidvinen!

Rating 4/7 

2005 Weingut Geschwister Schuch, Niersteiner Ölberg Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Fredagens Spätburgunder blev denne Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft … og endda Premimum. En besynderlig én af slagsen og fra vinhuset Geschwister Schuch, som ligger ved byen Nierstein, lige opad Rhinen omkring 15 kilometer syd fra Mainz i Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1817 af Friedrich Schuch, og i dag er det 7. generation i form af Michael Günther, som driver gården. Selve vineriet ligger i en gammel, fredet ejendom, som næsten ligger en keltisk kirke.

Indtil 1939 afholdt man årligt vinauktioner i ejendommen, og i den 400 år gamle kælder med hvælvede lofter har Weingut Geschwister Schuch sine egetræsfade, både nogle som er over 100 år gamle og helt nye fade. Og der ligger også vine helt tilbage fra 1921.

Vinhuset har samlet 12 hektar vinmarker, hvoraf omkring 40% er meget stejle skråninger. Jorden er sandsten, løs lerjord samt den karakteristiske røde lerjord, som man finder på det stykke, som tyskerne kalder Roten Hang. Nogle af familiens marker er bl.a. på de kendte marker Pettenthal, Hipping, Heiligenbaum, Orbel og Ölberg.

Der dyrkes primært Riesling, som udgør omkring 60% af produktionen. De hvide sorter er derudover Silvaner und Burgunder (Grauburgunder, Weißburgunder, Chardonnay) samt Müller-Thurgau, Kerner, Scheurebe og Bacchus. 20% af produktionen er rødvine, som laves på druer som Spätburgunder, Portugieser, Dornfelder og Merlot.

Nå, men lad os komme videre til vinen … denne Premium Niersteiner Ölberg Spätburgunder Rotwein Trocken im Barrique gerieft fra 2005, altså med forholdsvis høj alder. Kan en sådan Spätburgunder klare det? Jeg har ikke fundet meget info om vinen eller hvor lang tid, som vinen har ligget på barriques … som den åbenlys praler med.

I glasset kommer første overraskelse … mørk som natten. Slet ikke den typiske og næsten transparente teglfarve, men nærmest en Amarone sort saft, som virker kraftig og intens. Hold da op.

I næsen er første indskydelse også … WHAT THE FUCK. Dette er da ikke Spätburgunder! Her er der blommer, krydderier, vanilje, våde fade. Dufter fyldig, kraftfuld og mørk. Måske lidt bitre mandler? Jeg kigger igen på etiketten, men den er god nok. Der står sgu Spätburgunder. Måske dette bare er Spätburgundernes Dirty Harry på speed?

Smagsmæssigt snyder vinen bestemt ikke næsen, og vi følger den fastlagte spor med blommer, mørke bær, lakrids, krydderier og en let tørhed. Kan dog smage en lidt finere nerve i vinen, som måske kan give et slags bevis for, at der virkelig er Spätburgunder i flasken. Jeg ville blindsmagt nok aldrig ha’ gættet Spätburgunder … men det er jo det herlige ved vin … nye og spændende oplevelser.

Jeg overvejede på et tidspunkt, om de måske havde sat en forkert etikette på flasken, men på nettet kan jeg se, at flere beskriver vinen som en atypisk Spätburgunder. Det tør svagt antydes, men alligevel smager den faktisk meget godt. Fyldig, mørk vin … love it, som Ole Henriksen nok ville have udtrykt det. Den får en halv Thumbs Up ekstra for overraskelsesmomentet.

Købt i Tyskland på Weine.de, pris 10€ eller omkring 75 kr.

Rating 4,5/7   

2012 Weingut Clüsserath-Eifel, Galerie Guts-Riesling T Trocken, Mosel, Tyskland

Fredag … langt om længe. Trænger til et glas vin, og fredag er jo Spätburgunder dag. Ja, jeg ved det. Men først lidt delevenlig Riesling, nemlig en 1 liters flaske Galerie Guts-Riesling T Trocken fra vinhuset Clüsserath-Eifel, som ligger i den lille by Trittenheim i Mosel.

I denne lille by finder vi Gutshotel Galerie-Riesling og Restaurant Galerie Riesling … og udover hotellet og restauranten, så laver man også lidt vin på stedet, men alene Riesling. Weingut Clüsserath-Eifel har nemlig 3,8 hektar stejle vinmarker rundt om byen og laver omkring 30.000 flasker vin hvert år. Og som sagt kun Riesling.

Vinstokkene er gamle, gennemsnitlig 55 år, og på den ældste mark Fährfelsen er flere stokke endda helt tilbage fra år 1900. Der er derudover flere parceller, bl.a. Trittenheimer Altärchen, Trittenheimer Apotheke, Neumagener Rosengärtchen, Klüsserather Bruderschaft og Leiwener Laurentiuslay.

Det lille foretagende er grundlagt tilbage i 1760, og i dag er det Gerhard Eifel, som driver vingården, hotellet og restauranten.

Denne Galerie Guts-Riesling T Trocken er husets basisvin, en Gutswein … og kommer i en stor 1 liters flaske. Første tanke … når man ser den store flaske er, at det formentlig er lidt billig vin. Billig er måske rigtig, men man skal sgu ikke skue hunden på hårene. For dette er faktisk en ganske fornuftig Riesling.

Som alle huset vine, så laves de i rustfri ståltanke på 280-3.000 liter og lagres derefter på stål eller i flaske.

I glasset fin struktur … ikke ultra tynd og fint med farve, sådan lidt mellemgul. Duftmæssigt er her ananas, fersken, en smule gule æbler, ganske aromatisk og der er derudover lidt vanilje, papkasser og grønne krydderier. I smagen er der en overraskende fin dybde, sødme, let sukker og vinen perler let på tungen. Man smager bestemt, at det er Riesling, og ganske okay balance i vinen.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,80€ … eller omkring 58 kr., men så får du også en hel liter. Godt køb.

Rating 4/7  

2007 Château Fombrauge, Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Mine tirsdage byder normalt på en vin på jobbet … men de sidste to tirsdage har det været vine, som jeg har skrevet om tidligere. Det var det ikke i dag, hvor vinen var denne Cadran de Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru … andenvinen fra Château Fombrauge.

Vi er igen igen hos den store vinkøbmand og millionær Bernard Magrez, som ejer omkring 40 små og store vinslotte, 21 af dem i Bordeaux og ét af disse er netop Château Fombrauge.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier. Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet.

Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981 (noget, som kun påførte aktionærerne tab). Dels var Karberg god til at skaffe publicity ved f.eks. at sætte kendte og kongelige på etiketten.

Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen.

Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Cadran de Fombrauge er Château Fombrauges andenvin og klassificeret Saint-Émilion Grand Cru. Lavet på 71% Merlot, 11% Cabernet Sauvignon og 18% Cabernet Franc. Druerne plukkes og afstilkes/sorteres med håndkraft.

Selve vinifikationen sker på egefade, hvor vinen løbende omrøres manuelt. Vinen fadlagres efterfølgende 18 måneder på franske egefade, før den flaskes og frigives til salg. Mosten/vinen pumpes på intet tidspunkt rundt i systemet, så– al overførsel sker ved udnyttelse af tyngdekraften, da dette skader vinen mindst muligt.

Duftmæssigt tydelig Bordeaux med muldjord, blæk, krydderier, solbær og cigaræsker eller cedartræ. Der er et lidt landligt, animalsk udtryk, som virkelig bidrager til en flot næse. I smagen er der ren, frisk frugt, blød med tydelige, men tøjlede tanniner, tørhed, kirsebær og blæk. Flot Bordeaux.

Købt hos Vinspecialisten, pris 150 kr. på tilbud, normalpris 235 kr.

Rating 4,5/7    

2010 Miguel Torres, Celeste Crianza, Ribera del Duero, Spanien

Weekenden bød da også på lidt vin … og det blev denne Ribera del Duero vin Celeste Crianza, fra Miguel Torres … det kæmpestore vinhus i Spanien.

Jeg har tidligere smagt et par vine fra huset … ja, det er vel svært at undgå, for der er tale om et kæmpe foretagende. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Her har vi én af husets mange vine, og fra Ribera del Duera … et af de områder, som jeg omgående faldt for, da jeg startede med at interessere mig for vin.

Da Torres skulle købe jord i Ribera del Duero, gik man efter så højt beliggende vinmarker som overhovedet muligt. Resultatet blev marker i 850 meters højde, hvor klimaet er betydeligt køligere end det normale for Ribera del Douero, hvilket giver vine med bedre balance og større kompleksitet.

Inspirationen til den noget særprægede etiket kom en nat, hvor man arbejde sent i vinmarkerne og bemærkede, hvor tæt man egentlig var på stjernerne i denne højde. Hvor navnet Celeste kommer fra, ved jeg ikke helt. Jeg har slået det op i Wikipedia, og udover bl.a. at være navnet på en pornostjerne født i 1972, et musikinstrument og mange andre ting, så er det også farven på en blå himmel … og det er formentlig dét, som har giver inspiration til vinen. Der er i hvert fald intet porno over vinen.

På etiketten står der på spansk; En las Noches de Vendimia Estas son las Estrellas que Vigilan y Contemplan el Nacimiento de celeste. Det betyder – med bedste Google Translate fortolkning – noget i retning af; På nætterne i dette århundrede er der stjerner, som ser fødslen af noget himmelsk. Det er i hvert fald mit bedste bud på en oversættelse.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo og en Crianza, dvs. lagring i minimum 2 år, heraf minimum 6 måneder på eg. Celeste Crianza er lavet med traditionel gæring på ståltanke og efterfølgende 12 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Og næsen er mørke bær, våde fade, vanilje, let blæk samt lidt lakrids, kakao og sødme. Lige proppet op var næsen lidt neutral, men med lidt luft og varme i glasset åbner den sig. Smagen er mørke bær, brombær, blommer, let sødme, grafit samt fylde og elegance. Ganske dejlig spanioler.

Fået den i gave af Birte B … takker. Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 135 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Louis Jadot, Côte de Beaune-Villages, Bourgogne, Frankrig

Sidste bourgogne fra Jadot … så skal I slippe for flere. Det var denne Côte de Beaune-Villages, som var madvinen under torsdagens bourgognesmagning i Randers Vinlaugh, forestået af Kjær & Sommerfeldt.

Jeg har faktisk en onkel, som var vinkyper hos Kjær & Sommerfeldt, og jeg kan huske mine sommerferier i staden, hvor jeg som helt ung dreng bl.a. var med min onkel på arbejde. Der undrede jeg mig over, hvorfor man da spyttede vinen ud? Ja, det undrer jeg mig vel egentligt fortsat over ;o)

Kjær & Sommerfeldt er både Kongelig Hofleverandør og samtidig Københavns ældste vinhandel. Firmaet startede med at handle vin i 1875, så det fylder faktisk 140 år her i 2015 … vistnok den 31. marts. Det har siden 1928 haft butik på Gammel Mønt, der gennem tiderne har haft besøg af både royale og kendte kunder samt nogle af verdens mest respekterede vinhuse.

Nå, men det var et sidespring. Tilbage til denne Côte de Beaune-Villages, som er lavet med druer, som kommer fra alle områderne i Côte de Beaune, dog undtagen Aloxe-Corton, Beaune, Pommard and Volnay. Da der er 20 regioner i Côte de Beaune, så kommer druerne således fra mange forskellige marker og dækker et samlet stort område.

Gæringen er så naturlig som muligt (vildgæring) i åbne kar på afstilkede druer, og undergår forholdsvis lang gæring, ofte mere end en måned, for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt fra druerne. Der efter lagrer vinen på egetræsfade 12 måneder.

Duftmæssigt minder denne Côte de Beaune-Villages meget om aftenens første Bourgogne Rouge Couvent des Jacobins med lidt skarphed, urter, røde og syrlige bær. Smagen er måske en smule mere blid og har mere fylde, men i forhold til prisen fortsat lidt skarp og lukket.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 209 kr.

Rating 4/7  

2009 Louis Jadot, Clos Vougeot Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Torsdagens topvin var denne Clos Vougeot Grand Cru fra Louis Jadot … hmmmm Grand Cru fra marken Clos Vougeot … også kaldet Clos de Vougeot, som ligger ved byen Vougeot omkranset af Chambolle Musigny mod nord og Flagey Echezeaux samt Vosne Romanée mod syd. Så er vi vist i hjertet af Bourgogne.

Appellationen Vougeot har samlet 66 hektar vinmarker, hvoraf hele 50,5 hektar består af Grand Cru marken Clos de Vougeot. Det er da lidt enestående.

Marken daterer sig tilbage til en periode mellem 1100 og 1300 tallet, og var færdigindhegnet med muren i 1336. Marken samt slottet Château du Clos de Vougeot var dog i cisterciensermunkenes eje frem til den franske revolution.

Det siges, at Clos de Vougeot nok er en af de lavere rangeret Grand Cru marker, og at de øvre dele af marken ofte er bedre end de nederste. Druerne fra den sydlige del af Clos de Vougeot er knap så gode og objektivt set ikke egnet til at vin af Grand Cru kvalitet … men ikke meget højere end en god Premier Cru.

Lidt nedladende kaldes vinene fra Clos de Vougeot for Grand Cru light. Jeg har dog tidligere smagt Clos Vougeot Grand Cru fra vinhuset Château de la Tour, og det var bestemt lækre sager, så der er helt sikkert stor forskel fra producent til producent. Stilmæssigt beskrives vinene som en blanding af Vosne og Chambolle, hvor Vosne-trækkene dog er tydeligst.

Jorden på Clos de Vougeot er sammensat af ler og kalk med et 60 cm tykt kalklag i undergrunden. Jorden veksler mellem kridtagtig gruset ler på de højeste steder af skråningen til fugtig, kompakt og federe jord med færre sten på de nedre dele af skråningen.

Vinstokkene er også et kapitel for sig selv, idet de ældste er plantet tilbage i 1910 … og gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Læg dertil et meget lavt udbytte omkring 29 hl/hektar, hvilket svarer til sølle 30 cl produceret pr. vinstok. Altså lige omkring en tredjedel flaske pr. vinstok.

Louis Jadot ejer 2,15 hektar af Clos de Vougeot marken, og er blot anden ejer af dette jordstykke. Det er nu reelt flere jordstykker, købt af Clair Daü og Domaines Champy i 1980’erne. Derudover har de kontrakt på yderligere 0,69 hektar, ejet af andre vinbønder.

Jeg har undersøgt, om jordstykkerne ligger i den nordlige eller den sydlige del, da Louis Jadot ikke selv skriver noget med dette. Ud fra deres kort, så ser det dog ud til, at Jadots jordstykker ligger mod syd op mod Vosne Romanée … altså den umiddelbart ringeste del af Clos de Vougeot.

Vinen laves som de øvrige røde hos Jadot … dermed ikke så meget slinger i valsen. Gæring 3-4 uger efterfulgt af faglagring på egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt urtede noter … hvor blev stalden, det animalske nu af? Der er intense bær, kirsebær, let røg .. men også lidt grønne stilke og alkohol … mangler den måske lidt luft? Smagsmæssigt dog bedre end næsen med dybde, syrlige kirsebær, mørkegrønne blade, intensitet, god renhed og meget vedvarende i smagen. Men jeg er bestemt ikke oppe at ringe … i forhold til prisen.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 1.179 kr., tilbudspris ved smagningen var 885 kr.

Rating 5,5/7  

2009 Louis Jadot, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

For Bourgogne elskere har navnet Gevrey-Chambertin en speciel klang eller en speciel plads i hjertet. Gevrey-Chambertin hører til blandt de mest spændende og fascinerende vinbyer, ikke blot i Bourgogne, men i Frankrig som sådan. Og næste vin fra Louis Jadot var netop en Gevrey-Chambertin.

Gevrey-Chambertin er den første store og betydningsfulde appellation man møder i Côte d’Or når man bevæger sig fra nord mod syd. Kommunen hedder Gevrey, appellationen hedder Gevrey-Chambertin og her findes nogle af de mest berømte vinmarker overhovedet.

Appellationen har sit navn fra den berømte mark Le Champertin, der er en af Bourgognes sværvægtere og måske den mest kendte vinmark i verden.

Selvom marken Le Chambertin er den mest kendte, så er marken Clos de Beze er imidlertid den ældste. Clos de Beze blev beplantet i år 640, hvor hertug Amalgaire forærede abbediet i Beze et stykke land. Her plantede munkene vin og det er der stadig den dag i dag.

I dag kaldes marken dog Chambertin-Clos de Beze. En lokal bonde ved navn Bertin anlagde en mark ved siden af abbediets og kaldte marken Champ Bertin eller bare Chambertin … i dag kendt som den mest berømte mark Le Chambertin. Den store berømmelse skyldes sandsynligvis, at Napoleon var fan og nødig drak andet.

Intet sted i Bourgogne findes så mørke og maskuline vine som i Gevrey-Chambertin. Aromaerne beskrives som mørke eller snarere sorte med et umiskendeligt lakridspræg. Frugten er også mørkere end andre steder i Bourgogne, med en smag af mørke kirsebær eller solbær, medens tanninerne virker stærkere end andre steder i Bourgogne. Der er beplanetet 399 hektar, men herudover skal der medregnes 9 Grand Cru marker på i alt 86 hektar.

Denne Louis Jadots Gevrey-Chambertin-vin er hverken en Premier Cru eller en enkeltmarksvin, men er derimod lavet med druerne fra de marker, som ligger i forlængelse af skråningerne med Grands Cru markerne og Premier Cru markerne. Dermed får man en vin, som bærer nogle af de kvaliteter, som området giver.

Lavet med maceration i 3-4 uger og fadlagrer derefter 12-15 måneder på franske egetræsfade.

I næsen er der pludselig lidt mere at komme efter. Første indtryk er et lidt animalsk udtryk … endelig … fristes man næsten til at sige. Man skal godt nok langt op i pris, inden vi får denne rustikke og landlige præg. Det er ikke et sød hestestald som ved de tyske Spätburgundere, men mere en rustik og syrlig … lidt mødding i kombo med syre, kirsebær og babybræk. Dejligt.

Smagen er langt mere kompleks end de øvrige røde. Der er mere klarhed, tæthed, struktur og mere intens frugt. Der er også bedre blødhed … slet ikke så kantet, som aftenens øvrige røde og der er fylde, bløde tanninger, jern og bitter mandler.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 429 kr., tilbudspris ved smagningen var 322 kr.

Rating 5/7  

2011 Louis Jadot, Beaune 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

Med næste bourgogne rykkede vi et niveau op ad klassifikations stigen, nemlig til en Premier Cru vin fra Louis Jadots hjemmebane … byen Beaune, hvor vinfirmaet også har deres hovedsæde.

Beaune er vinhovedstad for hele Bourgogne og byen har lagt navn til Côte de Beaune. Côte de Beaune dækker den sydligste del af Côte d’Or og tager sit udspring mellem Nuits-Saint-Georges i nord og fortsætter syd på ca. 25 kilometer.

Vinmarkerne ligger på skråninger vest for byen, i nord grænsende til kommunen Savigny og i syd nabo til Pommard.

Beaune er også centrum og hovedkvarter for négocianterne og handelshusene. Der findes 22 climats i Savigny-lès-Beaune klassificeret som 1. Cru-marker.

Vinen her er ikke en enkeltmarksvin, men er sammensat af druer fra flere små Premier Cru vinmarker såsom Tuvilains, Pertuisots, Szies og en række flere. De er alle vinificeret hos Louis Jadot.

Gæringen er så vild og naturlig som muligt i åbne kar på afstilkede druer i omkring 33 dage, hvilket er forholdsvis lang tid. Dette er for at ekstrahere så megen aroma, farve og tannin som muligt.

De forskellige Premier Crus er vinificeret hver for sig, og lagret på egetræsfad i 15-18 måneder. Det endelige sammenstik sker efter, at vinifikationen er færdig.

I næsen er der klart mere frugt end de foregående røde. Det er kirsebær, let hindbær i samspil med lidt røg, mejeri, grafit og grønne blade. I smagen går frugten igen med friske kirsebær, god ren frugt, frugtkerner og en lidt mørk nerve. Der er også mere tannin, godt med tannin og mineralitet … men jeg tror, at en dekantering et par timer inden ville ha’ taget de værste kanter af vinen, og gjort den en smule mere tilgængelig.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 319 kr., tilbudspris ved smagningen var 240 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Louis Jadot, Mercurey, Bourgogne, Frankrig

Med næste vin er vi i appellationen Mercurey, som er den varmeste og største kommune i Côte Chalonnais. Appellationen Mercurey omfatter vinmarkerne ved selve byen Mercurey og ved Saint-Martin-sous-Montaigu.

I Mercurey er det primært rødvin, der produceres. Varmen smitter af på vinene, som sjældent besidder samme finesse og parfumerede duft, som kendetegner vinene fra Côte d’Or. I stedet kan de virke lidt klodsede, men det afhænger helt af producenten.

I Mercurey er der samlet 739 hektar vinmarker, hvoraf 126 hektar været klassificeret som Premier Cru siden 1936. Vinmarkerne strækker sig på en øst/vestlig akse 11 kilometer.

Kommunen Mercurey fik sit navn i 500-tallet, da Romerne byggede et tempel på stedet til ære for Merkur.

Nogenlunde samtidig blev egnens første vinstokke udplantet, så Mercureys vinbønder bygger altså videre på en halvandet årtusind gammel tradition.

Vinmarkerne som leverer druen til denne vin omkranser byen Mercurey og vender mod syd, øst og nordøst. Druerne kommer fra en række forskellige marker. Jordbunden i Mercurey minder en del om den i Côte de Beaune, og der findes her adskillige velansete Premier Crus. Louis Jadots Mercurey gærer 3 uger på tank og lagrer dernæst på egetræsfade 12-16 måneder.

I næsen er vinen mere rustik end husets almindelige bourgogne. Der er røde kirsebær, kælder, blæk, grafit og urter. Og dermed ja … virker lidt varmere i udtrykket. Det går også igen i smagen, hvor der nærmest er lidt peber, kirsebær og godt med tanniner. Der er grønne toner og en lidt urtet bitterhed, som er lidt svær. Vinen er dog ganske ung … og bør nok ligge nogle år.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, normalpris 199 kr., tilbudspris ved smagningen var 150 kr.

Rating 4/7