Jens har tidligere serveret en portvin fra det historiske, russiske vinhus Массандра a.k.a. Massandra Winery på Krim halvøen. Nu har han fundet lidt sherry fra huset og endda en godt bedaget årgang 1969.
Massandra Winery har en fascinerende historie, og på slottet findes der også flasker, som bevidner den unikke historien. I skjulte tunneler i Krim-bjergene findes en kæmpe samling, som omfatter flasker, som er mere end 150-200 år gammel.
De første vinmarker omkring byen Yalta på Krim er plantet helt tilbage i 1920 af prins Lev Golitsyn og greven Mikhail Vorontsov, som også var generalguvernør på Krim.
Det var primært importerede druer som Semillon, Aligote, Pedro Ximenez og forskellige Pinot sorter. Krim var på det tidspunkt – i Catherine II regeringstid – en del af det russiske imperium.
Selve Massandra er grundlagt i 1894 af den sidste russiske Zar Nicholas II. Han besluttede at bygge sin egen vingård på Krim, således den kejserlige familie kunne få forsyning af vin, når de holdt ekstravagante fester på deres sommerpalads på bredden af Sortehavet.
Og det var en enorm opgave. Det tog bl.a. 3 år for minearbejderne at grave en labyrint af 21 tunneler dybt ind i bjergsiden. Og kældrene blev bygget til at kunne opretholde en konstant temperatur på omkring 12-13 grader C.
De dybe og massive kældre havde også flere fordele, bl.a. har kældrene gået fuldstændig umærket igennem, når voldsomme jordskælv ellers har forårsaget omfattende skader i regionen som fx i 1920.
Ved revolutionen i 1917 lå vinen også sikkert, idet gangene simpelthen blot blev muret til. I 1922 beordrede Stalin alle vine fra zarens paladser flyttet til Massandras kælder, hvor de kom under lås og slå.
Selvom der var store forskelle mellem Ruslands sidste zar Nicolas Romanov II og den kommunistiske Joseph Stalin, så havde de dog én ting til fælles, nemlig deres kærlighed og tørst for søde vine fra Massandra, så efter revolutionen, så fortsatte produktionen dog uændret gennem generationer under Yegorov familie.
Lige før nazistiske angreb på Krim i 1941, blev alle vine fra Massandra fjernet til hemmelige gemmesteder, og først bragt tilbage, da den tyske hær havde forladt området igen.
Det betyder også, at Massandra i dag har en enestående samling af vine går, hvoraf nogle går helt tilbage til starten af år 1800.
De 21 tunneler under Massandra er hver omkring 150 meter lange, og kan gemme op til på million flasker samlet 3,5 millioner liter vin på tønder. Hvert år bliver der tilføjet et sted mellem 1.000 – 10.000 yderligere flasker til samlingen.
Massandra Winery har lavet denne sherry siden 1944 og den laves på et blend mellem druesorterne Albillo, Verdelho og Sercial, som gærer i 12 måneder og derefter lagrer yderligere 4 år på egefade. Det er ikke sød sherry, alene 3% sukker imod de 18-20% i de øvrige søde vine fra det russiske hus.
I næsen er den gamle bandit nærmest tør, støvet og dufter egentlig mere af cognac eller armagnac fremfor sherry. Der fornemmes også lidt modne eller måske endda gamle aromaer, ældre fade, røg samt en let intens sødme med rav og dadler. Ja, det er vist mine bedste bud.
I munden er det nærmest som en sød cognac, men alkoholen brænder lidt som et rigtig cognac. Der er også lidt overmodne æbler, mandler og brændte noter.
Sherryen har Jens haft liggende i mange år og prisen kendes ikke.
Sidste vin hos Jens blev lidt Bordeaux, serveret blindt men gættet af Houlberg trods andre meninger om, at det ikke var Bordeaux. Bingo. Det var denne Margaux Cru Artisan fra vinslottet Château Les Barraillots.
Vi er skam ikke helt færdige med den gode Ernst Waltschek fra Gut Römerstein i Burgenland og Tyrol, idet vi jo mangler at smage en vin på hans vigtigste drue … hans favoritdrue Welschriesling.
Sidst hos Jens serverede han en hvidvin fra Castello del Trebbio og denne gang blev det til endnu en vin fra huset … nemlig deres Pazzesco IGT, som er et Merlot/Syrah blend.
Bodega del Fin del Mundo betyder vingården ved verdens ende og helt derfra får vi dette postkort … Postales Del Fin Del Mundo Seleccion Pinot Noir. Et postkort fra verdens ende og så endda på Pinot Noir, hvilket ikke er hverdagskost.
I det mere rolige Serralunga d’Alba i Piemonte finder vi vinhuset Cantine Gemma, som står bag næste vin … en Barolo Colarej.
Zinfandel fra et amerikansk vinhus, som hedder Valley View Cellars … eller i hvert fald hed Valley View Cellars og var ejet af selskabet The Patio Wine Company. Bag dette gemmer der sig imidlertid en tragisk historie med store uoverensstemmelser og mord.
Weingut Römerstein a.k.a. Ernst Waltschek er specielt vild med Blauburgunder a.k.a. Pinot Noir og det kan bestemt smages i denne rødvin fra den østrigske vingut med marker i Burgenland og sin vinkælder udenfor de gængse vinområder, nemlig i Tyrol.
Weingut Römerstein drives af familien Waltschek … og her har vi første vin fra den østrigske vinfamilie, en Grüner Veltliner med teksten Sechs Achtel In Ehren.
Så er vi atter hos den store, tidligere franske rugbyspiller og hans mange vinslotte. Det er selvfølgelig Gérard Bertrand og igen med en økologisk fætter, nemlig vinen Solensis.