Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2014 Coopers Creek Vineyards, Marlborough Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Coopers Creek Vineyards ligger lidt vest for byen Huapai i Auckland … altså næsten nordligst på Nordøen i New Zealand. Men denne Marlborough Pinot Noir er – som navnet – siger lavet på druer fra Marlborough området … altså det nordligste område på Sydøen.

Vinhuset er grundlagt i 1980 af ægteparret Andrew og Cynthia Hendry. Andrew havde tidligere arbejdet i vinbranchen og Cynthia havde succes med sit eget firma, som lavede patéer, og de så et stort potentiale i at lave vine i det grønne land.

De gik sammen med vinmageren Randy Weaver om projektet og købte 4 hektar vinmarker ved Huapai og renoverede bygningerne til et moderne vineri.  Og de fik succes med deres foretagende og har siden opkøbt marker i Hawkes Bay på de østlige del af Nordøen.

Ægteparret havde en stor trang til at eksperimentere og var samtidig nysgerrig på nye vinstilarter. Dette har betydet, at der på markerne på bedste pionervis dyrkes både røde og hvide druer, der nok er velkendte i andre vinlande, men som er nye for vinbranchen i New Zealand.

Det drejer sig om aromatiske hvide druer som Arneis, Grüner Veltliner, Albariño og Viognier og fyldige røde druer som Malbec, Shiraz og Montepulciano. Druer der også passer perfekt til det kølige klima i New Zealand.

Men selvfølgelig laver de også vine på de mere gængse sorter i New Zealand, altså Chardonnay, Pinot Gris, Merlot, Cabernet Sauvignon, Riesling, Pinot Noir og selvfølgelig også Sauvignon Blanc.

Coopers Creek har som filosofi, at druer skal dyrkes lige præcis der, hvor sorten bedst matcher vinområdet og giver den stil, som ønskes i de færdige vine.

Samlet har Coopers Creek Vineyards i dag 33 hektar marker i Huapai og Hawkes Bay og har derudover indgået lange samarbejdsaftaler med vinavlere i både Marlborough, Central Otago og Gisborne om levering af druer.

Randy Weaver er i dag udskiftet med vinmageren Simon Nunns, men der laves fortsat rigtig mange forskellige vin hos Coopers Creek Vineyards, bl.a. denne Marlborough Pinot Noir, hvor druerne kommer fra to marker, som ligger lige op ad hinanden i Brancott Valley i Marlborough.

De to marker har hver deres Pinot Noir kloner og vinificeres også separat og blendes først efter lagring på egefade i 12 måneder.

Næsen er umiddelbart lidt mørkere end de fleste europæiske Pinot Noirs, men der er såmænd også nogle grønne noter og lidt urter sammen med de hindbær, kirsebær … ja endda nogle blommer samt en smule eg og let sødme.

Smagen er lettere end duften … mere hindbær, stikkelsbær og godt med god syre og virker måske lidt kantet i udtrykket. Egentlig frisk og letdrikkelig og fint syrebid i eftersmagen.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 139 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2015 A&D Wines, Espinhosos, Minho, Portugal

Mer’ hvidvin i form af denne Espinhosos, der kommer fra det portugisiske vinhus A&D Wines, hvor A’et står for Alexandre og D’et for Dialina … aka ægteparret Alexandre og Dialina Gomes.

Ægteparret grundlagde vinhuset i 2005, men inden da havde Alexandre Gomes arvet lidt jord i Baião regionen, hvor familien gennem generationer havde en lang tradition som vinavlere. Gomes havde selv plantet markerne med nogle af de lokale druesorter som Avesso, Arinto og Alvarinho på nogle af de små parceller, som Alexandre havde på markerne Quintal, Tapadinha, Padronelo, Sarrabalde, Bogalhão og Várzea.

Da Alexandre og Dialina grundlagde vinhuset, så startede de med at købe ejendommen Quinta dos Espinhosos med tilhørende 7 hektar vinmarker. Det gjorde samtidig, at de fik et sted til produktionen af deres vine.

Senere har de i øvrigt opkøbt yderligere marker, bl.a. Quinta de Santa Teresa i Baião med 33 hektar vinmarker samt Casa do Arrabalde med 5 hektar, således de i dag samlet ejer 45 hektar vinmarker.

Denne Espinhosos er lavet i et blend mellem druerne Avesso og Chardonnay, men procentfordeling kender jeg ikke. Markerne er under omlægning til økologisk produktion. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, delvis malolaktisk gæring, men er ikke lagret på egefade.

Avesso drue kender jeg ikke så meget til. Det er portugisisk drue, som faktisk primært findes i Minho regionen. Den giver typisk meget fyldige og aromatiske vine og kendes ellers også under navnene Bornal, Bornao, Borracal Branco eller Borral.

Duftmæssigt mærkes der også en god fylde i vinen … som vel kommer fra Chardonnay’en eller fra Avesso’en … eller begge. Der er fedme, kraft, tropiske frugter, smør, svag lime samt en smule hvide blomster.

I munden fortsætter de eksotiske frugter og vinen virker blød, moden med søde krydderier, en jernagtig syre og virker mere rank end forventet. Smagen er knap så givende som aromaen ellers indikerede.

Forhandles ved Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Rabl, Grüner Veltliner Löss, Kamptal, Østrig

Weingut Rabl ligger i den vestlige del af byen Langenlois i Kamptal … Østrigs største vinproducerende by. Her har vi en frisk hvidvin fra Rabl, nemlig husets Grüner Veltliner Löss.

Vinhuset drives i dag af Rudolf Rabl junior, men familien har været vinbønder i Langenlois siden 1750. Dengang var det dog et blandet landbrug, og det var først i 1900, at gården begyndte at sælge vinene. Det var Rudolfs oldefar Ignaz Deibl, som solgte gårdens vine på træfade til de lokale kroer.

Det var først i 1946, at Rudolfs bedstefar Karl Pell begyndte at flaske vinene fra Weingut Rabl. Han var den første i området, som fyldte vine på 0,7 liter flasker og har siden 1950’erne flasket vine som Riesling vom Schenkenbichl og Grüner Veltliner vom Käferberg.

Rudolf Rabl Junoir overtog tøjlerne fra farmand Rudolf Rabl Senior i 1986 og det er også junior, som har udvidet foretagenet, således det i dag omfatter hele 75 hektar vinmarker. Rabl senior hjælper dog fortsat sønnike i vinmarkerne.

I mange generationer har Rabl-familien dyrket vin på nogle af de bedste skråninger i Langenloisområdet. Rabl råder over gode vinmarker med jordbundstyper, der varierer lige fra løss og lerjord over grusholdig jord til marker med grundfjeld. Og alle vinstokke passes under størst mulig hensyntagen til miljøet.

I kælderen er Rudolf – kaldt Rudi – i sit es. Her lader han sine druer gære ved moderat temperatur på 20-21 grader. Han lader mosten gære spontant, hvilket er sjældent efterhånden.

Det betyder, at gæringen går i gang med det naturlige gær, der sidder på druerne, og ikke ved tilsætning af industrigær. Processen både starter og stopper naturligt og kan tage fra fire uger til fire måneder.

Rabl går ind for en lang maceration, altså den tid, hvor drueskallerne udblødes i mosten. Derved udtrækkes en kæmpe koncentration af smag, aroma, farve og tanniner.

Denne Grüner Veltliner Löss er lavet med druer fra marker omkring Langenlois … hvor undergrunden netop består af stor del af löss, som er en jordtype bestående af fint ler, som er aflejret af vinden. Lavet på rustfrie ståltanke, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Hmmm aromatisk næse, hyldeblomstbolsjer … hvis sådanne findes, hyben, kirsebær, Kung-Fu is, kalk, god ren frugt og en vis fylde i næsen. I munden er vinen let perlende, fin sødme, saftig … en smule til den søde side og ganske letdrikkelig.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2015 Le Caves de la Loire, Rosé d’Anjou de Perly Réserve, Loire, Frankrig

Foråret er over os … så siger folk, at man skal drikke rosé. Det gør jeg så, men alene for jeres skyld, for jeg er ikk’ specielt meget til rosé. Sådan er folk, der er født i skorpionens tegn, vistnok … alt eller intet, hvid eller rød. Det midt imellem er noget underligt noget.

Denne rosé er en Rosé d’Anjou Reserve de Perly, som kommer fra kooperativet Les Caves de la Loire, der – som navnet siger – ligger i Loire. Helt præcis ligger kooperativet i Brissac – faktisk tæt på Chateau of Brissac – og er grundlagt i 1951 af en flok vinavlere.

I dag er der 140 medlemmer slash vinavlere med i foretagendet, som ledes af præsidenten Régis Alcocer. Kooperativet laver alt fra almindelig du Pays Nantais vine til Sancerre og har en årsproduktion på mellem 95-105.000 hektoliter vin fra medlemmerne tæt på 1.000 hektar vinmarker.

Les Caves de la Loire laver således rigtigt mange vine og samtidig også mange forskellige vine. Sortimentet omfatter pt. 18 forskellige rødvine, 26 forskellige hvidvine samt 9 rosévine, herunder altså denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve.

Rosé d’Anjou AOC – også kaldet Anjou Rosé AOC – er en særskilt appellation. Det har siden 1980’erne været en populær type vin … en lidt sødere rosévin med minimum 7 gram restsukker pr. liter.

På et tidspunkt udgjorde produktionen af denne type rosévin hele 55% af al produceret vin fra Anjou. Vinene laves typisk primært på Grolleau og tilsættes en lille procentdel Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Gamay, Malbec eller Pineau d’Aunis.

Denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve fra Le Caves de la Loire er også lavet på Grolleau druen … alene lavet på rustfrie ståltanke og uden så mange dikkedarer. Om der er tilsat nogle andre druesorter kan jeg ikke umiddelbart se.

Duftmæssigt let, frisk og søde hindbær, jordbær … måske endda lidt stikkelsbær, meget let med lidt blomster og ellers uden så megen aroma. I munden godt med frisk lys frugt, jordbær, citronsyre, let grape og en kende sødme. Man fristes til at sige terrasse eller bællevin … skal klart nydes kold på en varm sommerdag.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Torbreck Vintners, The Struie, Barossa Valley, Australien

Aftenen sluttede med et australsk brag … The Struie fra vinhuset Torbreck Vintners. På dette sene tidspunkt var vi vist også ved at ha’ fået stillet den værste tørst.

Torbreck Vintners er grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han for Robert “Rocky” O’Callaghan hos Rockford Wines, men han indgik en aftale med en række jordejere om, at druerne fra disse små parceller skulle leveres til hans nye vinhus. Det skulle ske mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for.

I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine. De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for La Mouline of Australia og gav vinen skyhøje point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse.

Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter.

I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns. Peter Kight er fortsat leder af vingården, som i dag har hele 86 hektar, fordelt på 26 vinmarker.

Denne The Struie er en klassisk vin fra Torbreck Vintners. De har lavet vinen siden 2001 og som med de foregående vine fra Yalumba, så kommer druerne fra både Barossa og Eden Valley, her i denne årgang kommer 84% fra Barossa Valley og 16% fra Eden Valley. Det er selvfølgelig 100% Shiraz fra omkring 50 år gamle vinstokke.

Umiddelbart ville man skrive traditionel vinificering, men alt laves efter gamle forskrifter ved hjælp af ny viden. Vinen tilbringer 18 måneder på franske egetræsfade og vinen trækker en alkoholprocent på 15% … højoktan.

Duftmæssigt er det godt overdone vin … masser af det hele og alt på én gang. Der er godt med sødme, tæt og mørk frugt, solmoden, fed og – efter min smag – way over the hills med marmelade, engelsk lakrids, oliven, chokolade, kaffe, vanilje, kanel og pulled pork. Ja, den er god nok … voldsomt.

I munden er det lidt i samme boldgade, virkelig en kraftkarl … næsten Amaroneagtige tilstande med mørk, sort frugt, kanel og andre søde elementer + et drys peber. Det bliver for mig lidt for voldsomt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 475 kr.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2006 Yalumba, Single Site Grenache, Barossa Valley, Australien

Og minsandten om Flemming ikk’ kom med flere vine fra det store og gamle vinhus Yalumba? Det blev vinen Single Site Grenache med druer fra Moppa marken i Barossa Valley.

Det er ikke en vin, som Yalumba laver i dag, hvor deres 3 topvine på Grenache er vinene Tri-Centenary, Yalumba Carriage Block Grenache og Vine Vale Grenache, men i årgang 2006 lavede de altså denne Single Site Grenache, hvor druerne kom fra Moppa i Barossa og – som navnet siger – altså fra en enkelt mark … single site.

Moppa arken er placeret i den nordlige del af Barossa i nærheden af byen Bowden og marken blev tilplantet med Grenache tilbage i 1954. Alle druerne bliver håndplukket.

Derefter er de blevet sorteret, presset og fermenteret på 8 tons åbne rustfrie ståltanke. Der er alene brugt druerne naturlige gær til at starte fermenteringen, men derefter tilsættes Yalumbas egen udviklet gærstammer for at færdiggøre processen.

Fermenteringen og omrøringen af most og drueskaller sker ved hjælp af Yalumbas egen opfundne Cap Plunger, som er en Storm P anordning, der sørger for bedst mulig omrøring.

Vinen har derefter ligget 19 måneder på ældre egetræsfade lavet af fransk eg. Det er Senior Winemaker Kevin Glastonbury, der er ansvarlig for Yalumbas rødvine og også denne 2006 Single Site Grenache.

Og det er en kraftig Børge med lakrids, dybe egefade, godt med eg og mørk kælder, sorte kirsebær, blåbær, sødme, kanel, vanilje og krydrede elementer. Virkelig mørk, tæt og fuldfed saft.

Smagsmæssigt er der lidt sorte vingummi …fed, sort og tæt vin med sødme, chokolade og rund frugt. Cremet, blød og tæt, men der er altså også en stram syre, som gør vinen godt. Tanninerne drukner lidt i den fede og lidt marmeladeagtige frugt.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 399 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2002 Yalumba, The Octavius, Barossa Valley, Australien

Hvis vi troede, at vi med The Signature havde smagt topvinen fra Yalumba, så måtte vi tro om igen. Næste vi  var nemlig The Octavius … og den tåler ingen sammenligning med en Octavia fra Skoda. Her kører vi klasser over … no offence.

Det er en af husets absolut dyreste vine … herhjemme koster den pænt over 500 spir og regnes som en af de australske ikon vine lavet på Shiraz. Den er lagret mere aggressivt på små octaves fade, der alene rummer 90 liter, men lad os se, om vi også kan betegne vinen som en Shirazzzz ikon vin.

Fermenteringen sker for  The Octavius som med foregående vin, altså med den naturlige gær og i store, åbne kar. Druerne kommer fra husets ældste vinstokke på markerne i Barossa og Eden Valley. Der har Yalumba vinmarker der stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet.

Vinen er lagret 22 måneder på primært de små octaves egefade, heraf endda 60% nye octaves. En del er dog lagret på barriques og hogsheads, heraf også 25% nye barriques og hogsheads. Derefter er vinen balanceret af ved lagring på brugte hogsheads. Alle fadene er selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinen har fået 96+ point af den gode Parker … men jeg er – som mange sikkert ved – bestemt ikke Parker fan og jeg synes, at hans vurderinger ofte ikke passer sammen min smag. Sådan er vi jo så forskellige. Og hurra for det.

I næsen en meget moden og sødkrydret vin, modne kirsebær, solbær, blommer, hasselnøder, eukalyptus, flæsk, bacon, medicinkasse, blomster, engelsk lakrids, kanel, vanilje, fløde, chokolade … lidt af en mundfuld.

Smagen er blød, cremet med kirsebær, solbær, let peber og en blid syre. Tanninerne er virkelige bløde og det er letdrikkelig sort og fed aussi Shirazzz … og en vin, som vil dele vandene. Nogle vil finde den for marmelade og andre vil elske den. Det er vellavet vin og de mange år har fået den megen eg godt integreret, men jeg er ikke fan.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske koster 699 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2008 Yalumba, The Signature, Barossa Valley, Australien

Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.

Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.

De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.

Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.

I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.

De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.

Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri.  Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.

Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.

Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.

The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.

Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.

Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.

Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.

Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.

Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Delas Frères, Hermitage Domaine des Tourettes, Rhône, Frankrig

Vi fortsatte sgu byggemødet i de højere luftlag … næste vin var nemlig denne Hermitage Domaine des Tourettes fra Rhônehuset Delas Frères, et vinhus jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint Jean Muzols, der ligger i  hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet. Vinhandlen havde tidligere heddet  Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA.

Den næste generation af Delas, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte  Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne  imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i  Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt  som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har  gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993.

Delas Frères laver to røde Hermitage, nemlig enkeltmarksvinen Hermitage Les Bessards og så denne Hermitage Domaine des Tourettes, også tidligere kaldt Hermitage Marquise de la Tourette. Vinen er lavet af druer fra 3 forskellige vinmarker, nemlig L’Ermite, Le Sabot og Les Bessards, hvor den sidstnævnte er den mest kendte og betragtes som én af de bedste marker i Hermitage.

Selvfølgelig 100% Syrah. Alle druer håndplukkes, og gæringen foregår i traditionelle åbne cementtanke med en samlet macerationsperiode på op til 20 dage. Lagring sker på egetræsfade, primært brugte fade … alene 9% af fadene er nye. Vinen lagrer samlet mellem 14 og 16 måneder på egetræsfade. Der laves årligt 30.000 flasker af vinen.

Modsat 2010’eren er denne 2011’er noget mere fed og overfrugtet … hvis man kan sige sådan? Nå, who cares? Det er tavlekridt, engelsk lakrids, et strejf af blomster, solbær, blåbær, mynte, godt med sødme, kanel, chokolade og kakao … og umiddelbart ikke  hverken slagtehus, flæsk, bacon, mejeri eller streng flint og mineraler. Virker på mig som lidt en overdone Hermitage og jeg mangler sgu lidt strenghed og hårdhed.

Smagen er dyb koncentreret, men tanniner bløde og lidt bovlamme. Der er selvfølgelig mørke frugter, kakao, peber … godt med syre, ja nærmest en balsamisk syre, men ellers igen en smule opulent og mangler – efter min smag – lidt flint, kant og direkte in your face strenghed. Ikke, at det er en dårlig vin … tværtom.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 595 kr.

Rating 5/7