Denne fredag kom der ikke Spätburgunder i glasset … men tæt på, nemlig fortsat Pinot Noir i form af denne Langhe Pinot Nero fra vinhuset Azienda Agricola G.D. Vajra, som i byen Vergne en kilometers penge nordvest for Barolo by i Piemonte … piemontisk Pinot Noir …hmmmm.
Vinhuset er grundlagt i 1972 af Aldo Vajra, som i dag fortsat driver vingården sammen med hustruen Milena samt parrets 3 børn, som også deltager i driften. Vinhuset er dog opkaldt efter Aldos far Giuseppe Domenico Vajra, som plantede de første vinstokke tilbage i 1947.
Gården har været i familiens eje gennem generationer og Aldo er således 4. generation og ham, som fik startet produktionen og salget af vinene fra gården under navnet G.D. Vajra.
Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 hektar, hvoraf de 10 hektar er tilplantet med Nebbiolo. De bedste vinmarker er marker som Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.
Der laves selvfølgelig både hvide og røde langhe vine, Dolcetto, Barbera og Barolo på Azienda Agricola G.D. Vajra. Det helt særlige ved Vajras vine er, at der ikke bruges meget fad. Det er derfor den traditionelle Barolo metode, der anvendes her. Der er kun 6-8% af mosten, som kommer på fad og derfor er de fadlagrede noter meget få og lette. Det giver alle vinene en umiddelbar friskhed, frugtrigdom og ren smag med stor fylde og koncentration.
Der laves også denne lidt atypiske Pinot Nero, hvor druerne kommer fra vinmarker i 497 meters højde, hvilket nedsætter modningen og forøger syreniveauet på høsttidspunktet. Aldo er selv vild med Pinot Noir, så han ville selvfølgelig også selv prøve at lave en Pinot Noir. Importøren siger selv, at man ikke skal sammenligne Vajras Pinot Noir med det, man kender fra Bourgogne – dertil er vinen alt for piemontesisk.
Vinen er lavet med maceration med skallerne i 15-20 dage ved temperaturer under 32 grader. Under udblødningen finder den alkoholiske gæring sted, hvilket efterfølges af en malolaktisk, som finder sted under vinens 18 måneders lagring på 400-500 liters franske egetræsfade.
Og ja – det kan ikke sammenlignes med Bourgogne, og nej – det er ikke umiddelbart en let vin. Duftmæssigt er der nærmest lidt hengemte blommer, alder, mørke, ristede og søde krydderier, tobak og det minder ikke meget om Pinot Noir i duften. Derudover er der lidt æteriske olier med nærmest eucalyptus og kampfer.
Smagen er blød, fyldig … lidt tør og smager bestemt heller ikke af Pinot Noir. Frugten er fyldt med sol, blød, lidt sur og har noter af jern. Tror ikke helt, at jeg forstår denne vin.
Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er 200 kr.
Rating 4/7 
Efter et par dage på kursus, hvor vinen var elendig og ikke understøttede den gode mad, så proppede jeg denne Gutsweincuvée Rot op, da jeg kom hjem. Udvalgt helt tilfældigt. Vinen kommer fra Weingut Wageck Pfaffmann, som ligger i byen Bissersheim i den nordlige del af Pflaz.
Hvor fanden blev fredagens Spätburgunder af? For der kom vel Spätburgunder på bordet fredag? Rolig nu … selvfølgelig var der Spätburgunder i det houlbergske hjem, nemlig en 
Det var ikke fordi, at vi var mere tørstige … havde nok heller ikke fortjent mere vin, men der kom alligevel et ekstranummer i form af lidt Barolo. Så mens vi nød solnedgangen over Mariager fjord, så drak vi denne Barolo Tre Ciabòt fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ballarin, som ligger i byen La Morra centralt i Piemonte.
Med de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!
Efter et kort italiensk flirt, så røg vi hurtigt tilbage i det franske spor, nemlig til Rhône med denne Gigondas fra vinhuset Maison Trintignant, som også hedder Trintignant Philippe et Fils. Det ligger faktisk midt i Châteauneuf-du-Pape … en lille butik for de mange turister, som hver sommer valfarter til den vinøse by.
Efter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.
Fra Médoc halvøen på venstre bred til Pomerol på højre bred, fra Cabernet Sauvignon baserede vine til Merlot baserede vine og fra 1855 klassifikationen til ingen klassifikation. I den lille Pomerol appellation finder vi nemlig vinslottet Château Gombaude-Guillot, hvorfra vi smager førstevinen i en 12 år gammel udgave.
Vi kom tirsdag til at mærke, at vor vært – Max Gas – havde tilbragt sommeren i Bordeaux. Jeg er ikke selv bordeauxfil, og køber også selv sjældent vine fra Bordeaux. Derfor er det selvfølgelig altid spændende at smage god Bordeaux, og det er præcis hvad denne 2. vin fra Château Giscours er. Vinen hedder helt passende La Sirène de Giscours.
Fra Côte de Beaune i Côte d’Or til Côte de Nuits i Côte d’Or eller helt præcis kommunen Nuits-Saint-Georges, hvor vi finder et af mine burgundiske favorithuse, nemlig Robert Chevillon. Derfra kommer denne herlige flaske 2010 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots.