Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2010 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs, Franken, Tyskland

2010 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs, Franken, TysklandSå startede vi med de hvide vine fra henholdsvis Tyskland og Alsace, og de to første af slagsen var begge på Silvaner druen, eller Sylvaner som det skrives i Frankrig. Den første i glasset blev denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Franken, og det skulle vise sig at være en stor oplevelse … lidt om det senere.

Jeg smagte Hans Wirschings almindelige Silvaner Kabinett Trocken, Iphöfer Kronsberg sidste sommer, og dengang skrev jeg en smule om denne tyske weingut i Franken.

Vinhuset stammer helt tilbage til 1630, og drives nu af 14. generation. Siden 1966 har det været brødrene Dr. Heinrich Wirsching og Hans Wirsching, som har videreført vingården og formået at gøre den til en af Franken førende producenter af Silvaner. Efter Hans’ død i 1990 har Dr. Heinrich drevet gården alene, men har nu fået hjælp af døtrene Andrea og Lena.

Vinen kommer – selvfølgelig, som den bør og gør sig – en den lille, buttede Bocksbeutel” flaske.

Duftmæssigt lidt pærer, blomster, hvidkål (ja, lyder mærkeligt, men den er god nok), en smule stald eller animalske toner, våde sten og let krydret. Smagsmæssigt en fin tørhed, lidt ananas eller eksotiske frugter, men der er også sødme, og begge dele i fin balance. Helt sikkert den bedste Silvaner vin, som jeg endnu har smagt.

Vinen er købt på gården, hvor prisen er 24€. Dansk forhandler er Jysk Vin, hvor denne charmetrold kan fåes til 303 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

N.V. Cave de Beblenheim, Crémant d’Alsace Brut Heimberger Blanc de Noirs, Alsace, Frankrig

N.V. Cave de Beblenheim, Crémant d'Alsace Brut Heimberger Blanc de Noirs, Alsace, FrankrigTorsdag var det vinsmagning i Randers Vinlaugh med temaet “Vine fra Tyskland og Alsace – ligheder og forskelligjeder”, og vi havde lokket laughets formand Leif til at indkøbe vinene under rejser i området og til at præsentere vinene, og det blev en super aften med rigtig mange dejlige vine.

Vi startede arrangementet med denne Crémant d’Alsace fra kooperativet Cave de Beblenheim, selvfølgelig beliggende i byen af samme navn, og tæt på byerne Riquewihr og Zellenberg. Cave de Beblenheim blev oprettet i 1952 af en række vinbønder, der besluttede at samle deres ekspertise for at arbejde mere effektivt. To år senere fik kooperativet deres første guldmedalje. Og generelt er dette kooperativ kvalitetsmæssigt i den høje ende, bl.a. modtog kooperativet i 2010 også 9 guld-, 7 sølv- og 2 bronzemedaljer ved Concours des Vins Paris.

I dag er kooperativets vingård omdrejningspunktet for ikke mindre 150 lokale vinbønder med mere end 250 hektar vinmarker på tværs af fem landdistrikter i Alsace.

Her har vi en crémant fra kooperativet, lavet på ren druesaft fra Pinot Noir.

I glasset en let rosa farve og fin klar. Duftmæssigt lidt toast, hyld og lyse bær samt en smule sødme. Smagsmæssigt lidt valnødder, og generelt en dejlig vin til en apperitif eller blot nyde en sommerdag på terrassen. Fin lille crémant til prisen.

Købt på Cave de Beblenheim hvor prisen er 6,45€.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Scotto Cellars, Heavyweight Old Vine Zinfandel Champ Action Jackson, Californien, USA

2009 Scotto Cellars, Heavyweight Old Vine Zinfandel Champ Action Jackson, Californien, USANæste vin er også en vin jeg tidligere er stødt på … nemlig vinen Heavyweight, men jeg tror dog at det var deres “Red Blend”, som jeg smagte dengang, og ikke denne Old Vine Zinfandel, som i øvrigt kommer med en forskellig etikette og navn for hver årgang. Her i denne årgang 2009 har vinen tilnavnet Champ Action Jackson.

Vinhuset hedder Scotto Cellars, og jeg har tidligere smagt andre vine herfra, bl.a. har Vinspecialisten de vine, som Scotto Cellars laver i eget navn under navnet Scotto Family Cellars. Ellers laves der vin under et utal af brands, jeg nævner i flæng; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers og Villa Armando. Puha.

Scotto Cellars har en historie helt tilbage til Ischia i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af ​​1800-tallet begyndte at lave bordvin, og solgte det, som familien ikke kunne drikke, til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru. Han lærte sit første barn Dominic alt han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgt fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Som hans vin forretning voksede, besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og vinen kom til at hedde “Rustico”, det italienske ord for rustik. De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando. Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af ​​de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af Anthony III, brødrene Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udviddet forrretningen betydeligt med nye vinmærker – som jeg vist nævnte – og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Her har vi så en Old Vine Zinfandel, dog ikke på ren Zinfandel, men derimod på 82% Zinfandel, 14% Syrah og 4% Mourvedre.

Lad os smage. Duftmæssigt fanger jeg solbær, svedsker, blæk og brun sukker sødme. I smagen også til den fyldige og søde side. Er måske en smule flad i smagen, sådan lidt Ribena-Light-agtigt, men blød, igen med lidt svedsker og meget sødlig. Eftersmag ikke så lang. Det vil sikkert være en vin, som rigtigt mange vil kunne li’, for den er jo meget nem-drikkelig, men i min smag lidt for svulstig, sød og flad.

Fås hos Skovgaard Vine til 139 kr. for 1 flaske og 75 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 3/7 

2008 Azienda Collefrisio, Uno Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2008 Azienda Collefrisio, Uno Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienI skal da ikke lige snydes for de to vine, som jeg smagte i tirsdag, generøs skænket af Jens, en ung, dygtig erhvervstrainée, som en måneds tid besøgte min arbejdsplads. Han donorede flot to flasker rødvin som tak for opholdet, og vi sender da straks en tak tilbage … og jo, vi fik da hurtigt smagt på flaskerne.

Den første vin i tirsdags kom fra et hus, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig Azienda Collefrisio, som ligger i vinområdet Abruzzo. Jeg har også tidligere skrevet om huset, nemlig da jeg smagte husets Zero Montepulciano d’Abruzzo DOC og deres Collefrisio Montepulciano d’Abruzzo DOC.

Som jeg nævnte i det tidligere blogindlæg, så ejer Azienda Collefrisio i alt 3 vingårde, Valle del Moro, Morrecine samt Giuliano Teatino. Uno er storesøster til Zero, mens Collefrisio Montepulciano’en er den øverste vin på gården, og alle selvfølgelig lavet på 100% Montepulciano. Høstudbyttet til Uno ligger på omkring 50 hl/hektar, mens der laves 65 hl/hektar ved Zero vinen. Ved topvinen er udbyttet nede på 40 hl/hektar.

Lad os da smage på vinen. Duftmæssigt lidt røde frugter, en meget ren duft af frugt og så en omgang fugtige sten … eller noget i den retning. Smagsmæssigt meget varm vin, masser af krydderier, peber, ren frugt og tonsvis af tannin, som klæder vinen fint. Ikke så skarp, som jeg husker lillesøsteren Zero, men klart et bedre glas vin. Smager rigtig fint.

Fås hos Skovgaard Vine, 149 kr. ved køb af 1 stk. og 75 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2008 Azienda Vitivinicola Roncolato, Amarone Della Valpolicella, Veneto, Italien

2008 Azienda Vitivinicola Roncolato, Amarone Della Valpolicella, Veneto, ItalienFredag sluttede med denne Amarone fra Azienda Vitivinicola Roncolato, en vin Jesper havde medbragt. Vi er hos en lille producent ikke langt fra den gamle middelalderby Soave, kun et par kilometer fra Verona. Midt mellem de bløde bakker i en solrig dal ligger Azienda Vitivinicola Roncolato, som drives af Antonio Roncolato og resten af hans familie.

Det er da også konen Anna, som er vært i gårdens smagelokale, hvor der er plads til besøg på op til 60 mennesker, som kan nyde de forskellige vine foran en kæmpe pejs. Der er endvidere … som på mange andre vingårde i Italien … også mulighed for at overnatninger eller en miniferie på gården.

Der laves en række forskellige vine på Azienda Vitivinicola Roncolato, bl.a. 4 hvide vine, 2 spumante, lidt grappa samt 5 røde vine, heraf én Amarone, nemlig denne Amarone Della Valpolicella, lavet på helt traditionel vis med de 3 tradiotionelle druer i Valpolicella distriktet: Corvina, Molinara og Rondinella.

Druerne er sent høstet og efter en omhyggelig selektion bliver druerne lagt til tørring på et loft med god ventilation. Herved opnår de en højere koncentration af sukker, der er en del af fundamentet for fremstillingen af disse meget aromatisk og koncentrerede rødvine med tørhed og højt alkoholindhold. Man presser først druerne i februar, og begynder vinifikationen derefter.

De tørrede druer har mistet op til 40% af væsken, og sammen med fadlagring får man så en kraftig, let krydret vin med en anelse sødme
og noter af kirsebær, chokolade og moden frugt.

Lad os se, om det passer med mine smagsnoter. Duftmæssigt har jeg nødder, rosioner og mynte, og generelt stor sødme fornemmes klart. Smagsmæssigt igen en stor sødme med overmodne blommer, kaffe, cola, svedsker, mørk chokolade, lidt krydderier, men også en klar omgang alkohol i eftersmagen. Den lidt stærke eftersmag kan måske løses ved at gemme vinen er par år yderligere, men trækker i min vurdering en anelse ned i det samlede vurdering af denne kraftige vin.

Fås hos Glud Vin til 279 kr. Tidligere importør Vinita havde vinen til 175 kr., så prisen har fået et nøk opad. I Tyskland ligger vinen til 25€.

Vinanmeldelse 4,5/7

2010 Podere Poggio Scalette, Chianti Classico, Toscana, Italien

2010 Podere Poggio Scalette, Chianti Classico, Toscana, ItalienOgså lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.

Podere Poggio Scalette ligger ved byen Ruffoli knap 2 km. sydøst for Greve, lige ovenfor en anden stor Toscana producent Querciabella. Inden købet af vingården havde Vittorio Fiore haft et langt liv som konsulterende ønolog for andre huse, men drømmen om at bestemme over hvert eneste trin i dyrkningen af store vine var dog så stærk, at han i 1992 købte Poggio Scalette.

Området ved vingården er berømt for sin evne til at give fremragende druer i svære årgange. I regnfulde år er dræningsegenskaberne fremragende, mens vinstokkenes rødder, som grundet jordbundens ufrugtbare karakter tvinges langt ned i undergrunden i deres søgen efter næring, i varme år sikrer tilstrækkelig vandtilførsel. Samtidig blæser vinden op ad de skrånende marker og sikrer, at der aldrig er problemer med råd eller svampesygdomme. Dette gør, at man i hver eneste årgang kan vente meget længe på den optimale fysiologiske modenhed af druerne, hvilket forklarer vinenes konstant høje kvalitet.

Topvinen på Podere Poggio Scalette er vinen “Il Carbonaione”, som har siden etableret sig som en af de allervigtigste rene Sangiovese-vine i Toscana. Vinen er en rendyrket Sangiovese på den berømte klon Sangiovese di Lamole, der er kendt for sine lave udbytter. Den stammer hovedsageligt fra nogle af Toskanas ældste stokke, 85 år gamle, plantet lige efter første verdenskrig.

Undergrunden er fyldt med trækul og årsagen til, at marken historisk er kendt som “Il Carbonaione”. De golde forhold i vinmarkerne sikrer samtidig et naturligt lavt udbytte, som vinificeres klassisk i den lille kælder: Åbne gæringstanke, daglig neddypning og brydning af hatten, ingen temperaturkontrol, malolaktisk gæring i ståltank og efterfølgende lagring i en blanding af nye og gamle fade i 18 måneder.

Resultatet er en naturligt koncentreret, frugtdrevet, særdeles mineralsk, balanceret og elegant, silkeblød Sangiovese, der også i svære, selv regnplagede og ekstremt varme årgange er blandt de allerbedste vine. I topårgange kandiderer de stærkt til titlen som Toskanas bedste, rene Sangiovese. Den stabilitet Il Carbonaione har vist siden, den blev skabt, er ganske enkelt uden lige i området.

I dag overlades den den daglige ledelse til Vittorios søn, Jurij, som er uddannet ønolog i Beaune, Bourgogne, og som deler sin faders vision om at lave umådelig elegante vine.

Denne Chianti Classico er en ny vin fra Poggio Scalette. Vinen er ved høsten tiltænkt “Il Carbonaione” etiketten. Efter gæringen og macerationen identificerede Jurij og Vittorio Fiore dog denne del af produktionen som den mest frugtdrevne og bestemte sig for at lade den lagre i cementtanke for at bevare denne karakter. Vinen har fået 92 point af Wine Spectator og 92 point af Parker.

I glasset meget mørk … langt mere end normalt for en Chianti. Duftmæssigt vilde skovbær samt en lidt støvet duft, solbær, blæk og bacon. Meget intenst. Smagsmæssigt mørle bær, ristede toner, blyant/grafit og en fin syre. Dejlig vin.

Købt hos Atomwine til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Domaine Gachot-Monot, Côtes de Nuits-Villages, Bourgogne, Frankrig

2007 Domaine Gachot-Monot, Côtes de Nuits-Villages, Bourgogne, FrankrigNæste vin fra i fredags var denne Côtes de Nuits-Villages fra det lille Domaine Gachot-Monot, som ligger ved byen Corgoloin, knap 2 km. syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er et 5. generations familiedomaine fra 1890 og i dag ledet af Damien og Liselotte Gachot.

Liselotte er pæredansk og har familie her i Randers, så vi har tidligere smagt vinene fra Domaine Gachot-Monot og kunnet købe disse til fordelagtige priser. I Randers Vinlaugh har vi tidligere haft besøg af både Liselotte og Damien, hvor de har præsenteret nogle af de dejlige flasker, som de laver på deres lille gård i Corgoloin.

Vinmarkerne er beliggende i tre kommuner, Corgoloin, Comblanchien og Nuits-Saint-Georges i det sydlige af Côte de Nuits-området i Bourgogne. Produktionen er igennem årene vokset fra godt 6,5 hektar til omkring 13,5 hektar, fordelt på ti forskellige appellationer. Pinot Noir druen udgør ca. 90% af produktionen, hvor de resterende 10% er fordelt på druesorterne Chardonnay, Aligoté og Gamay.

Arbejdet i vinmarken udføres efter de traditionelle metoder tilsat lidt ny teknologi, deriblandt begrænsning af høstudbyttet samt unødvendig sprøjtning af markerne.

Damien Gachot blev både i 2003 og i 2006 kåret til årets unge vintalent for Côte de Nuits området.

Vinen her er som sagt deres Côtes de Nuits-Villages. Af de røde vine laves der 2 Côtes de Nuits-Villages, 3 Nuits-Saint-Georges og 2 “almindelige” bourgogner. Derudover 3 hvide samt en crément. Vinen her er den “laveste” af de to Côtes de Nuits-Villages og jeg har haft den liggende i vinkøleskabet igennem nogle år.

Duftmæssigt klar Pinot næse, der er lidt kostald … voksede langtsom i takt med at temperaturen steg lidt i glasset, der er lidt yoghurt/mælkesyre, hindbær, granatæbler og vanilje. En en kæmpe næse, men en delikat og flot næse. Smagsmæssigt en fin struktureret vin med jordbær, flot frugt i det hele taget, stram og tør tannin, måske en anelse for skrap, men vinen hænger faktisk rigtigt godt sammen, og du får virkelig en god bourgogne til en meget fornuftig pris.

Købt via Liselottes familie til 82 kr., og det er rent tyveri. Tror dog også prisen i dag er en anelse højere.

Vinanmeldelse 5/7    

2011 Château Mourgues du Gres, Les Capitelles Rosé, Costières de Nîmes, Frankrig

2011 Château Mourgues du Gres, Les Capitelles Rosé, Costières de Nîmes, FrankrigFredag aften bød også på et besøg fra et par gode venner … og så skulle der da lidt mere vin på bordet. Vi startede med denne rosé vin fra Chateau Mourgues du Gres, som ligger ved byen Beaucaire, ca. 20 km. sydvest for Avignon i området Costieres des Nimes, dvs. den vestlige del af Rhonedalen.

Chateau Mourgues du Gres ejes og drives af Anne og François Collard, et ungt og ambitiøst ægtepar, der har markeret sig ved en konstant høj kvalitet via intenst mark- og kælderarbejde og derved ændret ejendommen fra at være underleverandør til de store, til selv at lave og sælge vinene.

Ejendommen tilhørte tidligere Ursulines-klosteret, men så er vi også helt tilbage før den franske revolution. Navnet Mourgues du Gres har også rod i historien og ejendommens beliggenhed. I Provence betyder Mourgues nemlig nonner og Grès betyder småsten … efter de mange små rullesten på vinmarkerne. Og i gården til slottes findes der også et solur med mottoet “Sibe Sole Nihil” (intet uden sol) og det kan symbolisere, at her modner solen druerne til optimal modenhed … hvilket giver afbalancerede vine. Soluret er samtidig blevet logoet for Chateau Morgues du Gres og går igen på alle etiketterne.

François Collard er uddannet landbrugsingeniør og ønolog, og er udlært i vinbranchen på Château-Laffite i Médoc. I 1990 besluttede han at vende tilbage til familiens ejendom, Chateau Mourgues du Gres, med det mål at fremme de lokale druesorter og i stedet for at sælge druerne til de store ejendomme, at producere egen vin.

Hans første årgang blev 1993, hvilket alene var rødvin. Siden er produktionen udvidet med både hvidvin og rosé. I 1995 droppede hustruen Anne Collard sit job indenfor byplanlægning og sluttede sig til François’ vinprojekt. Og det er gået ret godt siden denne spæde opstart, bl.a. har den gode Parker udtalt følgende om Mourgues de Gres; “Et af de mest imponerende godser i Costières de Nîmes, en skattekiste af prisbillige vine”.

Denne rosévin har navnet Les Capitelles des Mourgues, navngivet efter en lille stenhytte, som står midt på vinmarken. Stenhytten har været anvendt til at gemme landbrugsredskaber og som ly for markarbejderne i dårligt vejr. Alle gårdens vine med navnet “Les Capitelles” betyder også, at de er fremstillet på en anderledes måde end gårdens øvrige vine, nemlig med både gæring og lagring i egetræsfade i flere måneder.

Vinen er hovedsageligt laves på Mourvèdre med et strejf af Syrah og Grenache føjet til den endelige blanding. Duftmæssigt er der en lille eksplosion af blomster, jordbær, vanilje og en anelse hyld. Smagsmæssigt en voldsom fin balance mellem sødme og syre. Vinen er meget, meget behagelig, bliver ikke helt for sød, og er en rigtig “crowd-pleaser”, som alle vil kunne li’. Fin vin til velkomst eller på terrassen en varm sommerdag. En lidt kraftigere rosé end normalt, men det gør bestemt ikke noget.

Købt hos Bichel Vin til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2006 Cerbaiona, Cerbaiona Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2006 Cerbaiona, Cerbaiona Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienBarolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.

Det forhindrer dog ikke, at man til et sådant besøg kan lave lidt pizza (både med skinke til børnene og en bianco m/kartofler, rosmarin & mozzarella til de voksne), et italiensk pølsebord og nyde en flaske god druesaft fra Cerbaiona. Det blev dog ikke deres Brunello, som jo koster spidsen af en jetjager, men derimod deres Rosso Toscana IGT, men den vender jeg selvfølgelig snart tilbage til.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana. Cerbaiona ligger knap 1 km. sydøst for Montalcino for enden af grusvejen, som fører forbi La Fornace og senere La Cerbaiola, hvor Giulio Salvioni har sine marker. Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Gården er på 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer.

Diego var tidligere pilot i Alitalia, og lokalt kaldes han fortsat i dag ”Commander”. Den flyvske vinbondes første flasker blev produceret i 1980, sammenlagt 70 flasker. Siden dengang har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino-vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Da der som nævnt alene er 3 hektar marker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere.

Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade. Konsulent er den legendariske Gambelli, som i al beskedenhed også er manden bag Gianfranco Solderas vine, og Sangiovese kultvinen Pergole Torte fra Montevertine i Chianti Classico.

Kronen på Diegos livsværk blev sat i 2007, da hans Brunello di Montalcino DOCG 2001 blev kåret som årets bedste rødvin i Italien af Gambero Rosso.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona;

  • Brunello di Montalcino, hvor der kun laves 650 kasser årligt. Er selvfølgelig vingårdens flagskib, og én af de mest markante og beundrede vine i Toscana.
  • Rosso di Montalcino, som er gårdens “anden” vin, en minu Brunello.
  • Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot. Nogle vinfirmaet påstår dog, at vinen er på ren Sangiovese, mens andre igen siger, at Sangioveseb er blandet med Merlot, Syrah og Malvasia Nera. Hvad der er helt korrekt ved jeg ikke, men jeg gætter på, at der i hvert fald er et Sangiovese blend … hvorfor skulle vinen ellers være en IGT? På etiketten står der alene Sangiovese. Imidlertid gør den ultra traditionel vinfremstilling, at vinen har flere ligheder med en stor Brunello end mange andre supertoscanere.

I øvrigt også en klassisk italiensk etikette på denne vin, hvilket løfter mine forventninger til denne vin endnu højere. Men lad os da endelig få proppet vinen op.

Og lad mig sige det med det samme … ingen skuffelser her. Vinen er fabelagtig. Duftmæssigt klar Sangiovese næse, der er kirsebær, hindbær og en smule blæk og salmiaklakrids. Meget intens … men fortsat forfinet i duften. Smagsmæssigt en blød og skøn vin. Igen lidt salmiak i smagen, men ellers lyse røde bær, fabelagtig balance og ren fløjl for ganen, pænt styret af bløde … men tilstedeværende … tanniner. Ihhhh, hvor smager det altså bare godt. Gad godt prøve hans Brunello.

Købt hos Randers Vinhus … pris 220 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Bernard Magrez, Herència Del Padri, Priorat, Spanien

2005 Bernard Magrez, Herència Del Padri, Priorat, SpanienLørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Herència Del Padri fra Priorat området i Spanien. Vi er helt præcis i den catalanske by Porrera, som ligger knap 200 km. sydvest for Barcelona.

Vingården er grundlagt af Sant Brut Carthaginian munke i det 12. århundrede og har de tilhørende vinmarker på stejle skråninger i en højde af 700 meter. Herència Del Padri betyder noget i retning af “Arven efter bedstefar”.

Vingården ejes selvfølgelig … fristes man næsten til at sige … af Bernard Magrez, som blev rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end ca. 35 vinslotte i hele verden.

Ham har jeg vist skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte hans 2005 Saint-Chinian En Silence fra Languedoc og hans 2004 Chateau Croix de L’Esperance Lussac Saint-Émilion.

Den store Margrez har selv udtalt, at købet af Herència Del Padri er ét af hans bedste køb, og siger videre, at vinene fra gården har samme store standard som de store vine fra Bordeaux.

Der er nu ikke tale om en kæmpe vingård, og sammenlagt dyrkes der under 4 hektar med vin. Markerne er tilplantet med 40 -75 år gamle vinstokke med franske druesorter, nemlig Syrah, Carignan, Grenache, Merlet og Cabernet druer.

Vinen her er lavet på 55% Carignan , 21% Grenache Noir. 15%, Merlot og 9% Cabernet Sauvignon. Afstilkning sker ved håndkraft, og vinen overføres ved tyngdestrømning gennem alle operationer i vinfremstillingen, og vinen tappes også i hånden. Lagring sker i nye franske egetræsfade. Udbyttet er meget lavt, helt nede på 27 hl. pr. hektar.

Lad os kigge lidt på vinen. I glasset en mørk, klar vin … måske et svagt orange skær i kanten, men også kun ganske, ganske svagt. Duftmæssigt er der imidlertid alder, svedsker, overmodne og overgærede blommer, champignon, lidt animalsk og lidt indelukket. I løbet af nogle timer aftager den lidt overgærede blommeduft en smule, og det klæder kun vinen.

Kan nu godt lide det lidt animalske staldduft, selvom den her sammen med alder og overmodne blommer måske kan blive lidt kvalm. Har dog svært ved at se en sammenligning med Bordeaux, for dertil savner jeg både jord, mineralitet og rankhed.

Smagen er fin cremet med bløde tanniner, okay syre … en smule krydret, blommer og en fin eftersmag. Har måske også lidt svært ved at forstå, at det er en Priorat vin … dertil mangler jeg helt klart også rygrad. Tænker om vinen måske skulle være drukket for et par år siden?

Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. på tilbud, førpris 490 kr. Det skal måske tages med et gran salt, for i dag sælges nyere årgang for 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7