Så blev der lidt tid til opdatering her på bloggen, nemlig med 2 vine fra i tirsdag. Og vi starter i Frankrig hos det store vinhus, Badet Clément & Co, som er etableret i 1995 af Catherine & Laurent Delaunay.
Huset hører til blandt nogle af de yngste vinfirmaer i Frankrig. Både Catherine og Laurent er uddannende ønologer fra Bourgogne, men har også arbejdet i den nye vin verden med oversøiske vine. Dette giver en perfekt kombination af den klassiske og den moderne tilgang til vinproduktion, og firmaet har blandt andet tilført nye og moderne tanker til den franske vin-kultur.
Firmaet er familieejet og producerer især vin fra Languedoc Roussillon og Bourgogne. Selve firmanavnet Badet Clément & Co kommer fra et gammelt Bourgogne firma, som Catherine og Laurent har arvet fra deres bedstefader.
Badét Clément & Co har 4 fuldtids vinmagere ansat og ejer et stort produktionsanlæg i Minervois. I tillæg til dette produceres vine fra Rhône og Bourgogne. Firmaets vigtigste vinbrand er Les Jamelles, som har vundet utallige udmærkelser igennem årene.
Badet Clément & Co kontrollerer vindyrkningen hos de vinbønder, hvorfra druerne købes, vinfremstillingen, aftapning af mere end 10 millioner flasker om året, kvalitetskontrol i eget laboratorium, grafisk design i eget grafiske studie), markedsføring og distribution i mere end 40 lande, så der er tale om en stor historie.
I 2003 købte Badet Clément & Co også DVP-Domaines & Vins de propriété Bourgogne, et selskab med speciale i at markedsføre vine fra uafhængige producenter fra Bourgogne. I 2005 købte firmaet også Abbotts, en specialproducent af AOC vine fra uafhængige vinbønder med produktion af AOC vine i Languedoc-Roussillon.
Her har vi en vin, som kommer fra produktionsanlægget i Minervois, nemlig en Vin de Pays d’Oc. Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin “Vin de Table”. Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon. Ifølge forordningen fra 15. oktober 1987 skal en vin med appellation ”Vin de Pays d’Oc” være produceret og vinificeret i en af følgende franske ”departementer”: Gard, Hérault, Pyrénées-Orientals og Aude og må udelukkende fremstilles af 31 udvalgte druesorter. Den officelle autorisation til at bruge ”Appelation Vin de Pays d’Oc” til vinen bevilges kun efter en streng kontrol af certificerede komitéer.
Vinen har navnet Saint Seine, som refererer til navnet på munken Saint Seine, som levede i det 6. århundrede. Han siges at være efterkommer af den keltiske gudinde Sequana, som var protektor for Seinen. Han levede ved bredden af floden, hvor han dyrkede forskellige afgrøder til fremstilling af kvalitetsprodukter, herunder også vin.
Druerne, 100% Syrah, kommer fra 20 år gamle vinstokke, der dyrkes i området omkring Nîimes på de kalkholdige jorder i Aude-dalen. 2/3 af vinen gennemgårt en normal gæring på temperaturkontrollerede ståltanke, mens den sidste 1/3 gærer ved maceration carbonique-metoden, som giver meget frugtholdige vine. En mindre del af vinen lagrer på egefade og den resterende del lagrer på ståltanke.
Det var meget snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt meget krydret og virker også lidt sprittet. Smagsmæssigt finder jeg lidt mørke bær, blåbær, igen godt med krydderier og en anelse skarp. Kan drikkes bevares, men ikke nogen stor vin. Heldigvis er prisen også lav.
Købt hos Jysk Vin, hvor pris er 49,95 kr., normalt 59 kr.
Med aftenens sidste vin havnede vi i Sydamerika, nærmere bestemt Mendoza i Argentina. Mendoza er Argentinas bedste område til rødvin. Montes fra Chile står bag Kaiken-projektet i Mendoza.
Næste vin i rækken … også en gammel kending, nemlig Bodegas Arzuaga Navarro, ja lige præcis det hus, hvorfra jeg i torsdags smagte topvinen Amaya Arzuaga, og tidligere har smagt bl.a. deres 
I december drak jeg min 
Ledsaget til sangen Back in Black fra AC/DC … og speederen i bund … serverede jeg aftenens næste vin, men det altdominerende lydtæppe af hidsige guitarer, fede rifs, Brian Johnsons skingre stemme og de instisterende rockrytmer hjalp ikke byggesjakket til at gætte hverken land eller drue. Men vi har ellers fat i noget så specielt som en Shiraz vin fra den australske super rockgruppe.
Næste vin i rækken, en dejlige Crianza fra vinhuset Bodegas Peñafiel, som jeg tidligere har skrevet om, da jeg smagte husets 
Så var det tid til Clape … mesteren. Jeg havde ved Gunnar hos Bichel Vine fundet denne “Vin de Table de France” fra A. Clape, og da jeg tidligere “kun” har smagt hans Côtes de Rhône, Renaissance og Cornas, så skulle denne “Le Vin des Amis” absolut prøves. Clape er for mig den absolute éner i Nordrhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Outstanding vil jeg nærmest kalde det. Men også dyrt. Domainet er et af referencepunkterne, ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.
Aftenens tredje rødvin var også på Pinot Noir, nemlig denne La Cote Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Millton Vineyards, som ligger ved byen Manutuke på Nordøen i New Zealand. Hovedbyen i området er Gisborne, og vi er i et frugtbart landbrugsområde og også tæt på det sted, hvor James Cook første gang trådte i land i New Zealand i 1769.
Med næste vin blev vi i Pinot Noir druen. Da jeg i torsdag havde en super oplevelse med Franz Keller Schwarzer Adler Spätburgunder Selection S, så synes jeg også, at byggesjakket skulle have en tilsvarende oplevelse. Vinen fra i torsdag var en årgang 2008, men jeg havde her i stedet valgt at købe vinen i årgang 2006 … for nu også at se, om der er forskel … og det er der!
Som aftenens første rødvin havde jeg valgt, at byggesjakket skulle smage lidt bourgogne. Det blev denne fra Jean-Michel Guillon, og i den fremragende årgang 2009.