2008 I Luoghi, Campo Al Fico, Toscana, Italien

Lørdagens største vinoplevelse hos Keeper blev denne Campo Al Fico fra vinhuset Azienda Agricola I Luoghi di Stefano Granata. Vi havde fået vinen en gang tidligere hos Keeper, men dér havde den desværre prop. Den blev dog uden problemer byttet hos Jysk Vin, og den nye flaske havde nu fundet vej til bordet … hmmmm, fabelagtig vin.

I Luoghi er beliggende i Castagneto Carducci i Bolgheri i Toscana, og det er en ganske ung vingård, grundlagt i 2000 af Stefano Granata. Han er oprindeligt uddannet elektronikingeniør, men havde længe haft et ønske om at lave vin i sin hjemegn.

Ønsket var også at føle sig helt tæt på naturen og processen, så han og hans kone Paola De Fusco, som i øvrigt også er uddannet ønolog fra Pisa, har været eneansvarlige for etableringen af vingården fra nyplantninger til der var vin i flaskerne, dog med hjælp fra vinkonsulenten og ønologen Gioia Cresti.

Målet er enkelt og helt kompromisløst  – kun det bedste er godt nok. Derfor laver han også kun 2 vine plus et par specialcuvéer, bl.a. en Fourisolco IGT, som jeg tidligere har smagt.

Vingården har cirka 5 hektar jord, hvoraf 3,5 hektar er vinmarker, mens der på 1 hektar er oliventræer. Kompromisløsheden ses selvfølgelig også i markerne, hvor sprøjtemidler er bandlyst og gødning kun bruges i meget begrænset omfang. Han beskærer drueklaserne for at mindske udbyttet, men tror i øvrigt på at vinstokkene trives  bedst i naturens egen balance. Høsten foregår med håndkraft i september/oktober og alle parceller holdes separeret i hele vinifikationsprocessen.

De 2 hovedvine Campo Al Fico eller Podere Ritorti laves begge primært på Cabernet Sauvignon druen med tilsætning af lidt Cabernet Franc. Der laves henholdsvis 2.700 samt 12.000 flasker af disse to vine årligt.

Denne Campo Al Fico er lavet på 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Druerne er håndplukket, håndsorteret og bragt til vineriet i små kurve. Gæringen foregår spontant uden brug af industrielt gær. Processen tager 20-30 dage. Efter omstikning til små fade af fransk eg lagrer vinen her i mindst 20 måneder og efter tapning yderligere i 6 måneder på flaske inden den frigives.

Og det er sgu ret fantastisk vin. Jeg synes generelt, at Bolgheri laver mange spændende vine, men dette er bestemt også i den øvre ende. Der er duft af sort blæk, fugtig kælder, brombær, solbær, mørke bær, lakrids, balsamiske noter, ristede egefade og grønne blade.

Smagen er intens, koncentreret med solbær … hold da op, dette er saft med nerve. Vinen fylder voldsomt i munden, men er samtidig elegant, cremet og kølig. Specielt køligheden klæder vinen flot. Der er også lidt eg og krydderier, som sammen med de præcise tanniner bedrager til kompleksiteten i denne  vin. Voldsomt saftig, elegant og kølig vin … et sandt kraftværk.

Forhandles af Jysk Vin, pris 439 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Terre de la Custodia, Duca Odoardo Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Næste vin … hjembragt fra Keepers ferie i Italien … var denne Duca Odoardo Montefalco Rosso fra Terre de la Custodia Azienda Agraria, som ligger ved byen Gualdo Cattaneo i hjertet af Umbrien. På hjemmeside og på flasken står navnet på vinhuset nu med et V i stedet for et U, altså Terre de la Cvstodia.

Terre de la Custodia er ejet af Farchioni familien, hvis forfædre alle har været agerdyrkere i Umbrien siden grundlæggelsen virksomheden i 1780. De ejer 70 hektar jord, men har indtil 2003 fortrinsvis produceret olivenolie og mel … men også vindruer. Men i 2003 udvidede de aktiviteterne til også at omfatte produktion af egne vine.

Foretagendet ledes af brødrene Pompeo og Roberto Farchioni, som dog fortsat får råd fra deres forældre Lanfranco og Domenico Farchioni. Og derudover deltager Pompeos børn Giampaolo og Marco også i driften.

På deres marker dyrker de druesorterne Grechetto, Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Montepulciano.

I de seneste år har Farchioni investeret betydelige ressourcer i flere nye projekter, bl.a. opførelsen af er nyt hovedkvarter for Farchioni Olier SpA, og oprettelsen af vinhuset Terre de la Custodia, herunder beplantning af nye vinmarker og investering i det mest avancerede anlæg til produktionen af vinene. I dag har vineriet en kapacitet på 5.000 hektoliter og kælderen er placeret under jorden for at opretholde samme temperatur og fugtighed. Alle barrriques er franske.

Som rådgiver til vinproduktionen har familien allieret sig med Riccardo Cotarella, som er en vinmager med internationale anseelse, stor erfaring og kompetence. Han hjælper husets ønolog Tiziano Maschio og vinmageren Marco Minciarelli med fremstillingen af vinene. Imidlertid er det Farchioni familien, som har sidste hånd med i alle vinene, når de endelig blandinger skal ske.

Der laves vine i to serier, nemlig under navnene Terre de la Cvstodia og Duca Odoardo. Denne Montefalco Rosso kommer fra Duca Odoardo serien og er lavet på 70% Sangiovese, 10% Sagrantino, 10% Merlot og 10% Montepulciano. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på omkring 20 år, og efter fermentation og maceration over to uger, så lagrer vine 12 måneder på barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 56.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt godt med rød frugt, solskin og krydderier. Der er måske let antydning af blommer, vanilje og lidt eg. Smagen er lidt i samme boldgade, varm, fløjlsblød med en stænk balsamisk syre samt krydderier med kanel og spidskommen som de tydeligste. Lidt skarp i kanten, men er med til at give modspil til den fyldige solvarme fylde, og en ganske skøn vin fra Umbrien.

Købt på ferien, pris ukendt … jeg vil gætte på 14-15€ … men igen et rent gæt.

Vinanmeldelse 4/7    

2011 Les Grands Chais de France, Fernway Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

En vin lavet af Les Grands Chais de France i Frankrig … men som kommer fra Marlborough i New Zealand … det lyder lidt selvmodsigende, men er ikke desto mindre fakta. Denne Fernway Pinot Noir kommer nemlig fra det vinfirma, som jeg skrev om i sidste uge, da jeg smagte en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra Laugel i Alsace … Les Grands Chais de Franc.

Les Grands Chais de Franc hedder også Le Groupe GCF, og betyder noget i retning af “de store franske kældre”.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet med den skæve hals.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af C.E.O. Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach, i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace. I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon.

Og det er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del. Firmaet har 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Ja, og så laver de altså også denne Fernway Pinot Noir fra Marlborough i New Zealand. Selve druerne er selvfølgelig høstet i New Zealand, og også presset dér. Herefter er vinen transporteret til Frankrig i store tanke, og denne transportform – hvor flaskerne ikke også skal fragtes til Europa – har også medført, at man har sparet masser af transportomkostninger, så man kan nå målet om at lave en vin til en overkommelig pris.

Jeg har herudover ikke kunnet finde megen info om selve vinen … dvs. fabrikation, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i mine smagsnoter.

Duftmæssigt har jeg hindbær, jordbær, let kostald og sødme … ikke så voldsom stald og sødme, som man ellers tit finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. I munden er vinen meget let med en svag syre, kirsebær. Meget blid og tynd, og ganske kort i eftersmagen. Smagen forsvinder ganske hurtigt, men en venlig og let vin, som de fleste vil kunne lide. Jeg havner pointmæssigt sådan lidt midt i feltet, dvs. omkring 3,5.

Købt i Metro af Keeper, pris vil jeg anslå til omkring 80-90 kr., men det er et gæt.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2012 Winegrowers of ARA, Herringbone Hills Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

Lidt update fra weekenden, som bl.a. bød op denne Herringbone Hills Sauvignon Blanc fra vinhuset Winegrowers of ARA.

Winegrowers of Ara, som består af en gruppe vinproducenter, der i 2002 gik sammen for via fælles kræfter og kapital at opbygge et vineri, der kombinerede den nye viden og teknologi med de gamle dyrkningsprincipper.

Ara ligger i det berømte Marlborough-område i New Zealand, og huset har i dag 420 hektar vinmarker, men da man i alt råder over 1.600 hektar jord, så er der basis for fremtidig udvidelse.

Til at styre arbejdet i markerne og den efterfølgende produktionsproces har Ara hyret Dr. Damien Martin fra vinuniversitet i Bordeaux – en herre, der tidligere har skabt betydelige resultater i New Zealand.

Umiddelbart er klimaet mildt med lange solrige dage, men om aftenen sænker køligheden fra havet sig, hvilket er med til at give vinen en frisk syre og sprødhed. Jordbunden består af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Herringbone Hills er en geologisk formation, der ligger lige op til Aras vinmarker. I midten af nogle bakker løb tidligere en flod, som nu har boret sig ned i jorden. Med bakkeformationer på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster – og deraf navnet på denne serie af vine.

Druerne til denne Sauvignon Blanc kommer fra én enkelt vinmark, beliggende i de dale syd for Marlborough, hvor floderne Wairau og Waihopai mødes. Mosten gæres ud ved 12-14 grader, hvorefter vinen ligger med bærmen i to måneder, før den omstikkes, filtreres og aftappes.

Duftmæssig lidt en sjov størrelse med hindbær-vingummi-bamser, hyld, ananas, citrus, nødder og sødme … virker faktisk mere sød end forventelig. Er overraskende nok heller ikke sprød eller frisk i smagen, mere sådan lidt medium i friskhed med let syre. Dermed bliver vinen en smule flad … hvilket sammen med et krydret touch gør vinen … ja, vel nærmest lidt kedelig. New Zealand er ellers fantastiske til at lave sprøde Sauvignon Blanc vine, men denne synes jeg ikke lever op til forventningerne.

Købt hos Vinspecialisten, pris 85 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2007 Bodegas Abadal, Cabernet Sauvignon Reserva, Pla de Bages, Spanien

Katalonien er mest kendt for appellationerne Priorat, Penedès, Montsant og selvfølgelig Cava, men der findes også en lille og ret ukendt appellation, som hedder DO Pla de Bages.

Og netop her finder vi vinhuset Bodegas Abadal, som tidligere hed Bodegas Masies d’Avinyó … måske fordi vinhuset ligger i byen Santa Maria d’Horta d’Avinyó. Og dét vinhus står bag denne aftens vin, en Abadal Cabernet Sauvignon Reserva.

Vingården Abadal er grundlagt i 1983 af Valentí Roqueta. Han kommer fra en gammel familie med vin i blodet. De har produceret vin i mere end 9 århundreder og ejer udover Abadal også vinhusene Lafou Celler, Crinroka og Ramon Roqueta.

Familien har faktisk lavet vin på gården Masia Roqueta i Santa Maria d’Horta d’Avinyó siden 1199 og den gård er den ældste vingård i området. Det var forfaderen Ramon Roqueta, som i begyndelsen af 1900-tallet blev én af forgangsmændene i udvidelse af vinproduktionen i området og markedsføring af vinenen fra området, som senere blev DO Pla de Bages.

I dag er det Valentí Roqueta, som står bag familieforetagendet, og grundlæggelsen af Bodegas Masies d’Avinyó, som jo nu hedder Abadal. Huset har 127 hektar vinmarker omkring Masies d’ Avinyó, hvor der ellers også er store skove med egetræer, og hvor der ellers vokser krydderurter som timian, rosmarin og oregano. Fra markerne er der er flot udsigt over bjergene Montserrat.

Der dyrkes primært Macabeo, Chardonnay og den lokale Picapoll samt de røde druer Grenache, Merlot og Cabernet Sauvignon. Husets ønolog og vinmager er Joan Soler.

Denne Cabernet Sauvignon Reserva skulle være på ren Cabernet Sauvignon, men er ikke en vin, som de laver mere. Deres almindelige Abadal Reserva er i dag på 60% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Syrah. På Gourmondo – hvor jeg købte vinen – står den som et blend, men det er jeg ingenlunde sikker på er gældende, for i 2007 lavede de også denne vin på ren Cabernet Sauvignon. Gæring er sket i ståltanke, og vinen har lagret 12 måneder på egetræsfade og derefter omkring 30 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er faktisk ret vellavet vin. Første flaske havde godt nok prop, men i andet forsøg lykkedes det. Næsen er intensiv og kompleks med solbær, lakrids, blæk, eg, violer og let balsamisk … overraskende behagelig, og det er smagen også, for den er virkelig blød, med en god syre struktur og behagelig, modne tanniner. Smager af lakrids og solbær … sådan … og fin lang eftersmag.

Købt hos Gourmondo, pris 11,90€ … eller ca. 88 kr.

Rating 5/7 

Stemningsfoto fra onsdag … med vin og tapas

Blot lige et stemningsfoto fra onsdagens tapas. Og ganske kort var det en Ajo Bianco, en Pissaladiére (før der kom ansjoser på og før den blev grillet), lidt spanske pølser, pølser i Chili, tunsalat med kapers og friske krydderier, Aioli og Pesto Genovese, en Pizza Bianco med kartofler og rosmarin (også inden grillen), rissalat med rejer, dadler med blåskimmelost og seranoskinke samt mozarellaruller med krydderier og parmaskinke.

Vinene var som sagt:

Tak for hyggelig aften drenge.

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigMine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USA

2012 Charles & Charles, Post No. 35, Washington State, USAMed næste vin røg vi en tur til the big USA … nemlig med denne Post No. 35, et blend af Cabernet Sauvignon og Syrah. Godt med power … ligesom hos vinmageren den gode Charles Smith, som laver denne vin i et samarbejde med en anden Charles, nemlig Charles Bieler.

Jeg skrev om dem forleden, da jeg smagte deres Chardonnay. Charles Smith vil jeg ikke skrive så meget om, men blot henvise til nogle af de tidligere blogindlæg, fx fra vinene 2010 Charles Smith, Kung Fu Girl Riesling eller 2008 Charles Smith, Chateau Smith, Cabernet Sauvignon. En anderledes, rocket vinmager ud over det sædvanlige, som bestemt er interessant at læse om.

Det gælder imidlertid også hans samarbejdspartner Charles Bieler, som kalder sig selv kreativ, en innovativ vinmand, maratonløber og New York Hipster.

Charles kommer reelt fra en vinfamilie, idet hans far Philippe Bieler i 1992 grundlagde vingården Château Routas i Coteaux Varois, en lille appellation i midten af Provence. På gården producerede man Grenache baserede rødvine samt masser af rosévine.

Charles Bieler og hans søster Mira blev involveret i driften og markedsføringen i midten af 1990, hvor de specielt havde fokus på eksporten til det amerikanske marked. Et af Charles Bielers glansnumre var at rejse igennem USA i en lyserød Cadillac for at fremme rosévinene fra Château Routas.

I 2005 solgte familien imidlertid Château Routas og grundlagde i stedet for negociantfirmaet Bieler Pere et Fils, som fokuserer 100% på rosévine, primært til det amerikanske marked.

I dag bor Charles Bieler i Harlem i New York og er ellers involveret i en række vinprojeker. Sammen med sommelier Richard Betts laver han tequilaen Oaxaca’s Sombra Mezcal. Han er involveret i vinhuset The Three Thieves sammen med Joel Gott og Roger Scommegna, hvor de finder/opkøber spændende vine, som kan markedsføres og sælges til fornuftige penge. Et par af vinene sælges endda i 1 liters Tetrapak kartoner … næsten som mælk eller juice.

Dette markedsfører de nu også genialt med sloganet ”It’s What’s Inside the Bottle That Counts. So We Got Rid of the Bottle”. Godt tænkt.

Herudover er han altså involveret i dette projekt Charles & Charles sammen med Charles Smith fra K Vintners & Charles Smith Wine i Walla Walla, Washington State. Her laver de i alt 3 vine, en rød, en hvid og en rosé … hvor rosé’en markedsføres med sloganet ”Yes, You Can Drink Rosé and Still Be a Bad Ass”.

Nå, men her er det altså deres Post No. 35, i årgang 2012 lavet på 58% Cabernet Sauvignon og 42% Syrah. Druerne kommer fra en række forskellige marker, bl.a. fra Goose Ridge, Upland Vineyard i Wahluke Slope, Clifton Bluff & Katherine Leone og endelig fra Painted Hills vineyard i Yakima Valley.

Vinen har sit navn … og etikette … efter bygningen American Legion Post No. 35 i Waitsburg, lidt nord for Walla Walla, hvor Charsles Smith har sit vineri. Charles Smith har købt denne bygning og malet den for at skabe et konceptuelt kunststykke. Hensigten er selvfølgelig både at provokere, men også ære fortiden. På etiketten står de 2 x Charles foran bygningen.

Duftmæssigt er det solbær, cigarkasser, ymer, tørre krydderier, blæk, grafit, champignon, mørk og bitter chokolade … ikke dårligt. Smagen er fyldig med solbær og mørke bær i det hele taget, blæk, tørhed. Virker meget cremet med grønne noter og tydelige tanniner. Ganske god vin … og til fornuftige penge.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 99 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigSidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.

Og det er altså bare klassisk nordrhône, når det er bedst.´Niels Lillelund har også udtalt følgende om Gonon; “”Den ubestridte mester i området og en eksponent for den helt igennem klassiske stil, .. der er ingen over eller ved siden af Gonon. Hans vine har en tæt moden frugt, den har tydelige tanniner, men er samtidig elegant og silkeblød. En komplet vin for Syrah-elskere, og er man ikke det, så drik noget andet”.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården. Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne.

De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand. Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og indbydende … alderen ser ikke ud til at ha’ svækket dens forsvar, og den bombarderer dig totalt med de mest indbydende dufte. Der er en voldsom … og jeg mener voldsom animalsk kostald, hvilket i samspil med yoghurt, mælkenoter, brombær, støv, grafit, sød tobak, gammel kælder, sorte oliven og champignon blæser dig totalt omkuld. Hold da op for en duft … spitzenklasse.

Smagen er ren frugt, solbær, nerve … meget fokuseret med en utrolig kølighed, som gør denne vin et fantastisk oplevelse. Der er godt med tanniner, vinen spiller rundt inde i munden, meget frugtrig … men cremet og forførende. Ganske enkelt et super glas vin. Normalt kan jeg godt blive lidt nervøs, når den står på ren Syrah, men her smager du ingen peberagtig pumpet Syrah, men elegance, kraft og kølighed af bedste skuffe fra det nordlige Rhône.

Hmmmmm …. og vinen bekom vist alle … for det var dén flaske, som hurtigst blev tømt. Det fortæller også altid noget.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men en årgang 2012 kan fåes hos Genereux Vinkælder i København for 235 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger