2011 Weingut Hubert Lay, Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken, Baden, Tyskland

Dann sind wir wieder hier …. fredag, ugedagen vi alle har ventet på. Fredag betyder jo, at der bliver proppet en Spätburgunder i det houlbergske hjem. Denne fredag er det denne Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken fra Weingut Hubert Lay.

Det er min sidste vin fra vinhuset, som Jan og jeg besøgte på vores vinøse raid til Kaiserstuhl. Besøget hos den storsnakkende Gisela kan du læse i blogindlægget Besøg hos Weingut Hubert Lay i Ihringen.

Jeg har tidligere drukket en storesøster til denne vin, nemlig vinen Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken Unfiltered SL, men denne er ikke en SL … en betegnelse, som står for Selektion Lay og indikerer, at den hører til familiens Premium vine.

Vinen er dog næsten identisk … altså også en enkeltmarksvin og lavet med druer fra samme mark, nemlig marken Ihringer Fohrenberg og det er ligeledes en Spätlese … altså lavet med sent høstede druer for at give mere kraft til vinen.

Som storesøsteren har vinen ligget 11 måneder på egefade og der er efterfølgende ikke tilsat svovl, men vinen er dog filtreret ved flaskningen … modsat storesøstervinen.

Wie bei ihrer Schwester er vinen lidt mørkere i glasset end de fleste Spätburgundere, mens næsen har den søde tyske hestestald og virker lidt støvet, tør med lakrids, læder, mentol og elementer af hindbær og kirsebær. Ikke umiddelbart en letbenet danser, men virker duftmæssigt lidt tungere til fods.

I munden er vinen der både sødme og syre, men på en lidt kantet og grøn facon. Der er elementer af besk egetræ, grafit og godt med fylde, syre og kraft i bærrene. Derudover lidt peber i smagsspektret og virker – som duftmæssigt – ikke helt let til bens.

Købt på vingården til 9,30€ … eller omkring 69 kr.

Rating 4/7

2015 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, Frankrig

Ça C’est Bon! udbrød jeres flittige vinblogger, sidst han smagte en vin fra den bondske Laurent Lebled … nemlig vinen Ça C’est Bon! Nu gælder det imidlertid vinen On est su l’Sable … det står skrevet i sandet.

Hvad vi så skal skrive i sandet, ja det er så spændende … for lever denne bondske Vin de France på ren Cabernet Franc op til den muntre Ça C’est Bon?

Lebled havde tidligere drevet sit ejet træfirma, som han dog efter 30 år med sorg i hjertet måtte lukke. Han kastede sig i stedet over vinproduktion. Men alt det har jeg skrevet om i et tidligere blogindlæg.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne On est su l’Sable, som er en ren Cabernet Franc baseret vin. Som med Laurents øvrige vine er det ren naturvin og opskriften er økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen.

Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine og adskiller sig fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

Druerne til denne On est su l’Sable kommer fra en 0,49 hektar stor mark i Chinon og er blandet med druer fra marker i Saint-Aignan. Den er vinificeret på betontanke og med 30 dages macération carbonique. Den er ikke filtreret og der er alene tilsat en smule svovl inden flaskning.

I glasset overraskes du … On est su l’Sable er virkelig lys og transparent, nærmest som en teglfarvet Pinot Noir. Duften har imidlertid mere maskulinitet, for den er dyb og animalsk, virkelig bio med kål, mejeri, blæk, blyanter, blåbær samt et let støvet udtryk. Dufter helt fantastisk.

Smagen stikker så i en helt 3. retning, for vinen er virkelig saftig og læskende, nærmest som solbærsaftevand med en blid syre og virker dermed langt mere fyldig end både duft og udseende.

Derudover sidder man også med en meget svag fornemmelse af, at der er lidt svag brus eller bobler i vinen … men det er måske kun en svag fornemmelse. Smagen slutter med det blide syre og nogle jernagtige elementer. Sjov og spændenden vin … men jeg er mere til Lebleds Gamay baserede Ça C’est Bon!

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 115 kr.

Rating 4/7 

2015 Bodegas Borsao, Borsao Blanco Selección Macabeo Chardonnay, Campo de Borja, Spanien

Borsao Blanco Selección på et mix af druerne Macabeo og Chardonnay. Denne prisgunstige hvidvin kommer fra vinkooperativet Bodegas Borsao, som ligger i udkanten af byen Borja omkring 40 kilometer nordvest for Zaragoza i appellationen D.O. Campo de Borja.

Kooperativet er oprindelig grundlagt tilbage i 1958 som Cooperativa de Borja, og dengang anvendte man allerede navnet Borsao på vinene fra kooperativet. I 2001 blev kooperativet dog slået sammen med de to andre vinkooperativer i henholdsvis Pozuelo og Tabuenca, og så ændrede man samtidig navnet til Bodegas Borsao.

Kooperativet tæller i dag 620 vinavlere, som alle er aktionærer i det nye foretagende og har samlet omkring 1.500 hektar vinmarker fordelt i området, dvs. både omkring Borja, Pozuelo, Tabuenca og Moncayo.

Ja og så ejer de i øvrigt også Bodegas Alto Moncayo, som vi tidligere er stødt på her på bloggen. Dette vinhus er anerkendt og respekteret som én af Spaniens absolut bedste producenter og er helt uden tvivl det bedste hus i D.O. Campo de Borja. Jose Miguel San Martin er én af medstifterne af Alta Moncayo og har også tilknytning til Bodegas Borsao.

Moncayo bjergene giver med deres bløde og kuperede terræn de bedste betingelser for dyrkning af druer, specielt Garnacha – der traditionen tro – udgør 70% af områdets drueproduktion. Nye druetyper som Syrah, Tempranilla, Merlot og Cabernet Sauvignon har med tiden også fået slået rødder i den hårde, tørre og stenholdige jord. Bakkerne er med til at beskytte vinmarkerne, der ligger mellem 400 til 700 meter over havets overflade.

Bodegas Borsao tror på at en god vin “fødes” i vinmarken og de er derfor meget omhyggelige med at høste på det helt rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt, da det vil give stramme og snerpende vine, og ikke for sent, da vinene så vil blive slappe og i bedste fald marmeladeagtige.

Når druerne er høstet, gennemgår de en ekstra kvalitetskontrol inden de bliver sendt ind i vineriet. Vinhuset følger løbende med i den teknologiske udvikling for at efterstræbe den bedst mulige kvalitet og i vineriet styres den rette temperatur i gæringstankene derfor elektronisk.

Vi har tidligere smagt rødvinen Tres Picos fra Bodegas Borsao i en årgang 2013  … en i øvrigt meget rost vin, som i årgang 2014 var på Wine Spectators 2016 liste over de 100 topvine … ja faktisk på en hæderlig 39. plads.

Her har vi imidlertid en billig hvidvin fra kooperativet, lavet på et mix af den internationale Chardonnay samt den spanske drue Macabeo, som også kendes under navnet Viura. Druen anvendes primært i den nordlige del af Spanien samt i Sydfrankrig. Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, som mest bruges sammen med andre druer for at modvirke oxidation.

Bodegas Borsao laver flere vine med navnet Borsao Selección Blanco, men de fleste er på ren Macabeo. Denne indeholder dog også lidt Chardonnay, men fordelingen mellem de to druer har jeg ikke fundet nogle steder. Druerne kommer fra 25-30 år gamle vinstokke, er vinificeret på rustfrie ståltanke ved 14-18 grader og har lagret 3 måneder på franske barriques.

Og sikke da en herlig aroma, som denne lille hvidvin udsender. Det er ganske aromatisk, blomster, tropiske frugter, fedme fra den fadlagrede Chardonnay, sødme samt en lidt afdæmpet citrus og denne specielle duft af grønne vinblade. Det ka’ jeg li’. Smagen er friskere end forventet, fin syre … lidt kantet måske, men med lidt hvid peber, svag lemon bitterhed, tæt og cremet med god fylde. Et lækkert, fedt glas hvidvin til pengene.

Købt i Netto for en flad 50’er.

Rating 4/7 

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Franz Anton Spätburgunder, Baden, Tyskland

Slår man ordet Spätburgunderdag op på Google, så dukker jeres flittige vinskribents blog op med alle hits på hele første side. Søges der på tysk … Spätburgundertag, så er der ingen hits. WTF? Kom nu ind i kampen kære broderfolk, for fredag er jo Spätburgundertag … også på kryds af landegrænser, specielt den sydlige.

Denne fredag har vi løst det med denne Franz Anton Spätburgunder fra det herlige, magtfulde og ganske imponerende vinhus Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, som vinbuddy Jan og jeg besøgte i sommers på vores vinøse roadtrip.

Det fantastiske besøg kan du læse om på blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler. Ja, det er sgu værd at læse. Det var et af de vinøse højdepunkter på vores roadtrip.

Jeg skal derfor heller ikke trætte jer med en lang historie om vinhuet … det kan I også læse i ovennævnte indlæg. Lad os i stedet kigge nærmere på denne Franz Anton Spätburgunder, som var en af de vinøse souvenirs fra turen.

Denne Franz Anton Spätburgunder kommer – tro det eller ej – fra serien Franz Anton Selection, som ligger lige under husets bedste vine, de såkaldte S og A Große Lage vine. Vinen er opkaldt efter Fritz’ far Franz … som jo åbenbart hed Franz Anton. Stakkels barn.

Druerne kommer fra forskellige marken med vulkansk undergrund, det som tyskerne poetisk kalder vulkansteinböden. Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke, men er lagret på brugte barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Der er restsukker på 2,1 gram pr. liter, så det er umiddelbart en ganske tør vin.

Duftmæssigt fanger næsen først godt med sten og mineraler … flint, frisk eg, sødkrydret stald, men meget afdæmpet sammen med jordbær, lyse kirsebær, let kanel, vanilje, et sjat blæk samt ristet toast. Vinen er i starten virkelig lidt stram, men stik næsen ned og oplev de delikate aromaer … herligt. Og med mere luft i glasset udløses endda endnu flere aromaer … endnu mere herligt.

Smagsmæssigt går den mineralske syre også igennem … grøn og stringent, tydelige tanniner, jern, en svag bitterhed. Lethed, syrligt og uden de helt sødlige elementer, som ellers ofte følger med de tyske Spätburgundere. Virkelig dejlig og frisk glas Spätburgunder.

Købt på vingården til 21€ … eller omkring 156 kr.

Rating 5/7 

2014 Mollydooker, Velvet Glove Shiraz, Mclaren Vale, Australien

Whoa, Black Betty Bam-ba-Lam sang Ram Jam tilbage i 1977 og sort er næste vin også … sort, sexet og ganske eksklusivt i et outfit med sort fløjlspose med navnet Velvet Glove broderet med sølvtråd. Flasken – en ikonisk buttet flaske … nærmest som en bowlingkegle – har også en etiket, der er en sort fløjlshandske i samme stil. Whoa.

Det er selvfølgelig australske Mollydookers topkanon, som vi her har fat i … Velvet Glove lavet på ren Shirazzzzzzz fra samme mark, som de to foregående krydsermissiler, nemlig marken Gateway Vineyard i McLaren Vale, men her alene fra de allerbedste rækker centralt på marken … de rækker, der hvert år leverer de absolut bedste druer.

Vinen er vinificeret på egefade og modnet på nye amerikanske fade. Hvor lang tid fremgår dog ikke. Som alle andre vine fra Mollydooker kommer denne topvin også med skruelåg. Der er kun produceret få tusinde flasker af Velvet Glove i 2014.

Duften er voldsom, sindssyg og intens … virkelig massiv oversøisk frugtbombe, men i forhold til de to øvrige meget, meget mere poleret og med alkoholen langt mere integreret. Næsen er mørk chokolade, lakrids, sorte kirsebær, blåbær, modne blommer, svag rosin, våde fade, vanilje, barbeque grillmad og lidt tørrede urter.

Smagen er selvfølgelig også over the top … voluminøst, intenst, tæt. Der er masser af sammenpresset frugt, men det hele er blødt, cremet og virkelig oversøisk frugtbombe med engelsk lakrids, chokolade, kirsebær og solbær. Der er lidt svampe, vanilje fra egetræsfadene, og det er en utrolig fyldig vin, som samtidig er meget velbalanceret. Er man til frugtbomber, så er dette kongen … en jernnæve i en fløjlshandske.

Efter de tre Mollydooker Shirazzzzzz vine er det måske tid at gøre status. I forhold til sidste gang jeg smagte vinene, så synes jeg, at der i dag er større forskel på vinene … specielt mellem Carnival of Love og Velvet Glove.

I årgang 2010 gav jeg begge vine 6 Thumbs Up, men i årgang 2014 blev det til 5 Thumbs Up for Carnival of Love og 5½ til Velvet Glove. Generelt ligger jeg lavere i dag end i 2012, hvor jeg smagte vinene sidst, men det skyldes nok alene, at jeg ikke har disse frugtbomber ret langt oppe på min favoritliste.

Men fedt at smage de tre vine samtidig … så tak til drengene for det.

Forhandles hos Atomwine, hvor prisen er 1.299 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Mollydooker, Carnival of Love Shiraz, McLaren Vale, Australien

Næste bombenedslag blev et ægte bombshell … den sexede Carnival of Love, næsteøverste trin på Shiraz stigen hos australske Mollydooker.

Sidst jeg smagte vinen var det i en årgang 2010, men her har vi altså vinen i nyeste version.

Carnival of Love er søstervin til den Cabernet Sauvignon baserede vin Enchanted Path. Etiketterne på de to vine danner endda tilsammen en smuk sammenhængende kærlighedshistorie, og de to vine er begge eneste vine i det næsthøjeste niveau i Mollydookers eksplosive sortiment. På øverste hylde står der kun en smuk håndgranat, nemlig Velvet Glove.

Druerne til Carnival of Love kommer – som foregående vin – fra Mollydookers topmark Gateway i McLaren Vale, men er i modsætning til Blue Eyed Boy en enkeltmarksvin og endda fra nogle af husets bedste parceller på marken.

Vinen er vinificeret på egefade og lagret på nye amerikanske fade. Mollydooker siger selv om vinen; What is Carnival of Love? This is as life should be … a Carnival of Love. Wine Spectator siger, at den er til 95 point i denne årgang … men ligger faktisk i de fleste årgange siden 2005 på mellem 93 og 95 point for vinen.

Igen en ultra mørk vin i glasset. Duften er – helt i tråd med 2010’eren – dyb, tæt solbær, brombær, engelsk lakrids i monsterstor eksplosion med elementer af chokolade, kaffe, vanilje, røg og derudover en snert af lidt eucalyptus.

I munden er det full throttle , selvom alkoholen er tonet en smule ned. Alkoholen giver dog fortsat giver en stærk fornemmelse i munden, selvom alkoholen er pakket cremet og fløjlsblødt ind. Tonsvins af sammenpresset bærintensitet og krydrede elementer. Eftersmagen er lang og munden er nærmest bedøvet efter vinen er sunket. Det er en ordentlig mundfuld, men smager sgu meget godt af en frugtbombe at være.

Forhandles hos Atomwine, hvor prisen er 549 kr.

Rating 5/7  

2015 Mollydooker, Blue Eyed Boy Shiraz, Mclaren Vale, Australien

Nytårsaften havde knægtene a.k.a. Jesper & Keeper 3 højeksplosive Shirazzzzzz kanoner med … stort set samme kaliber som store Barbara og hendes medsøstre på Trondenes kanonbatteriet fra 2. verdenskrig nord for Harstad i Nordnorge.

Ordentlige motherfuckers … nogle af de største landbaserede kanoner med henholdsvis 17%, 16,5% og 16% og dermed tilstrækkelig sprængkraft til at gøre en voksen mand ør i hovedet, svimmel … måske endda dødelig såret.

Glemte jeg at sige, at kanonerne kommer fra australske Mollydooker og er vinhusets helt store Shirazzzzz kanoner Blue Eyed Boy, Carnival of Love samt Velvet Glove i nyeste årgange? Men rolig … jeg havde selv spændt styrthjelmen, selvom det var en sølle beskyttelse.

For at gøre eksplosionen større blev de tre lunter bundet sammen, skænket samtidig i hvert sit glas. Dermed var der således mulighed for både størst mulig sprængkraft og måle bragene op mod hinanden. For fanden … det var jo nytårsaften.

Første kystartillerie kom fra Blue Eyed Boy. Shiraz druerne til vinen kommer udelukkende fra de bedste marker i McLaren Vale, nemlig fra Mollydookers topmark Gateway samt fra Coppermine Road, Long Gully Road og Homeblock vinmarkerne.

Vinen er fermenteret og lagret i amerikanske egefade, 53% nye fade og de sidste 47% i fade, som er brugt én gang tidligere. Hvor lang tid vinen har lagret, fremgår dog ikke. Den trækker som nævnt en højoktan på 17% og etiketten er selvfølgelig med Sarah og Sparkys søn Luke.

Sidst jeg smagte vinen var det en årgang 2010, men her har vi altså vinen i årgang 2015 … 5 år nyere.

I glasset mørk og sort væske … fed. Næsen er engelsk lakrids, solbær, boysenbær, overmodne sorte kirsebær, kaffe, chokolade, vanilje og godt med alkohol, som nærmest virker stærk i næsen.

I munden er det sgu et ordentlig mundfuld, egentlig meget cremet, fyldig og fed med solbær, brombær, modne blommer, lakrids og et krydret pif … men – for der er et stort men – alkoholen dominerer efter min vurdering alt for meget og gør vinen virkelig stærk – ja alkoholisk – i smagen. Det ødelægger desværre lidt af min fornøjelse.

Forhandles hos Atomwine, hvor prisen er 325 kr. ved køb af 1 flaske og 225 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2011 Molino di Sant’Antimo, Brunello di Montalcino Paolvs, Toscana, Italien

2011 Molino di Sant'Antimo, Brunello di Montalcino Paolvs, Toscana, ItalienLidt smuk Brunello di Montalcino Paolvs fra vinhuset Molino di Sant’Antimo, der ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino by … lige mellem den lille flod Orcia og bjerget Monte Amiata tæt på det historiske kloster Abbazia di Sant’Antimo.

Vinhuset ejes af Carlo Vittori, der købte en ældre og forladt vingård syd for Montalcíno tilbage i starten af 1980’erne. Før købet havde Carlo været vinmager på  Val di Suga og Castello Romitorio, men ønskede at lave sine egne vine. Han havde den overbevisning, at det kunne lykkes med hårdt arbejde.

Og det lykkedes, hvilket gjorde at Carlo senere kunne udvide produktionen, bl.a. via købet af Castello di Romitorio, som blev lagt ind under Molino di Sant’Antimo. Det gav bl.a. Carlo muligheden for at producere Brunello di Montalcino.

I dag driver Carlo Vittori omkring 40 hektar vinmarker sammen med hustruen og sine 3 døtre … én af dem kan vi se i en gæringstank på billedet ovenfor.

Derudover driver familien også en omgang bed and breakfirst fordelt på to ejendomme Molino og Poderenuevo ai Campi. Den sidstnævnte ejendom er købt omkring år 1999 og er siden renoveret totalt.

Den årlige vinproduktion ligger på mellem 80.000 og 100.000 flasker. Produktionen omfatter en smule olivenolie, men det primære er selvfølgelig vinene. Carlo laver 11 forskellige vine, herunder denne Brunello di Montalcino Paolvs, som kommer fra vinhusets nordligste marker, som netop ligger indenfor Brunello appellationen. Det er selvfølgelig 100% Sangiovese.

Brunello di Montalcino Paolvs  er lavet i rustfrie og temperaturstyrede ståltanke med maceration i 14 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i en blanding af slovenske egefade på 30 hektoliter samt franske tonneaux egefade … der svarer til omkring 4 barriques eller mere præcist 928 liter. Derefter flaskes vinen, lagrer yderligere 12 måneder og frigives så til salg.

Næsen er virkelig ægte Toscana … tør jord, endda masser af jord, tobak, blommer, hindbær, lakrids og klare balsamiske noter med et strejf af nogle urter, let rosmarin og grøn peber.

I munden er vinen virkelig blød, cremet … fløjl, men fortsat med italiensk, balsamisk syre og klart definerede tanniner. Virker fortsat meget ung og vil klart vinde med nogle år – tænker 3-5 år – i kælderen.

Forhandles af Supervin, hvor prisen er 369 kr. for en nyere 2013’er, mens prisen ved køb af 6 flasker er 319,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2015 Accordini Igino, Golfina Lugana, Veneto, Italien

Nytårsaften bød også på et gensyn med vinen Golfina Lugana fra Azienda Vitivinicola Accordini Igino, som Jesper og jeg besøgte forrige sommer … og som Jesper også besøgte igen i sommers. Ja, det var fra ham, at jeg havde fået denne lille charmerende hvidvin, her blot en årgang nyere end sidst.

Accordini Igino a.k.a. Accordini Igino Società Agricola drives af Accordini familien med Guido og datteren Ilaria Accordini i spidsen, men har en historie, der går helt tilbage til starten af 1820’erne.

Huset er nemlig grundlagt helt tilbage i 1821, da Guidos bedstefar arvede et 3 hektar stort jordstykke i Valpolicella. På dette tidspunkt var området allerede kendt som godt vinområde, men Accordinis marker blev dog udelukkende anvendt til produktion af vine til eget brug … og sådan fortsatte det egentligt i mange, mange år.

I 1960 begyndte familien imidlertid at blive mere målrettet, og de startede bl.a. at dyrke nye “Corvina” planter for at opbygge en vingård med en større produktion.

De 3 hektar blev således udvidet til 35 hektar og endelig i 1970’erne solgte de den første vin med familienavnet Accordini … nemlig en Amarone, som var radikalt anderledes fra dem, der allerede på markedet, bl.a. havde den en utrolig frugtrigdom.

Siden da har målet altid været produktion af kvalitetsvine, og familiens vine sælges i dag i hele verden. Der er høstet flotte omtaler af Wine Enthusiast, Luca Maroni og Decanter.

Senest har familien også i 2013 tilkøbt yderligere 25 hektar vinmarker i Lugana, den sydlige del af Gardasøen, og der er netop herfra, at denne hvidvin kommer.

Golfina Lugana er lavet 100% på den lokale drue Turbiana, som kun findes i Lugana området i den sydlige del af Gardasøen. Druen kaldes også Trebbiano di Lugana og man har tidligere ment, at druen var en klon af den mere kendte Trebbiano di Soave, mens mange har anset den som værende en klon af Verdicchio.

Imidlertid viser nylige DNA test fra Milan universitetet, at den faktisk ikke genetisk er relateret til hverken Trebbiano di Soave eller Verdicchio. Det er en druesort, som menes forædlet netop i den sydlige del af Gardasøen siden romertiden, og så er det en drue, som i Lugana har fået sin egen DOC helt tilbage i 1967.

Efter produktionsreglerne skal en Lugana DOC vin mindst indeholde 90% Turbiana druer, og alkoholprocenten skal minimum være 10,5%, selv om kvalitetvine fra Lugana sjældent er under 12%. Denne Golfina er da også på hæderlige 13%.

Hvorfor hedder vinen så Golfina … er det en vin specielt målrettet vore ældre køllesvingende medborgere? Næ … årsagen er ganske simpel. Vinmarken i Lugana ligger simpelthen ved siden af en større golfbane Golf Club San Vigilio, og derfor var navnet ganske oplagt.

Næsen er lidt eksotiske frugter, abrikos, æbler, blomster, salt, citrus … fint aromatisk og endda med en lille stikkende mineralitet. Smagen er præget af lemon, en frisk syre … en måske lidt bidende og grøn syre og vi drøftede under smagningen, om denne 2015 var bedre eller dårligere end 2014’eren.

Meningerne var delte … jeg hælder til, at den er lidt mere hård i filten, end jeg husker 2014’eren.

På vingården koster en flaske 8€ … eller omkring 60 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

N.V. Mollydooker, Girl on the Go, McLaren Vale, Australien

Efter 2 x fremragende champagner, så stod den på australsk mousserende vin – en ny vin fra Mollydooker – deres Girl on the Go Sparkling Verdelho.

Den lille mousserende ting hænger en smule sammen med vinen The Violinist Verdelho, som jeg i øvrigt drak for knap et halvt år siden. På et splitsekund er den lille pige fra The Violinist blevet voksen, har sat håret, taget den lårkorte kjole på, lagt læbestiften og er på rulleskøjter klar til at feste! Druerne er også ens for de to vine, nemlig Verdelho fra marken Gemtree Vineyards i McLaren Vale.

Historien, navnet og illustrationerne på de to vine er inspireret af Sarah Marquis, der som barn spillede violin. Hvorfor pigen har rulleskøjter på står en smule uklart … måske man har skelet lidt til australske Some Young Punks’ vin Naked On Roller Skates.

Nå, men denne mousserende vin er altså lavet med samme druer som The Violinist, men det er en Non Vintage … altså med druer fra flere årgange og måske endda restdruer fra The Violinist.

Girl on the Go Sparkling Verdelho er lavet ved, at 2/3-dele af vinen vinificeres på ståltanke, mens den sidste 1/3-del er vinificeret og modnet på egefade … 2/3-dele amerikanske fade og 1/3-del franske fade, men hvor lang tid fremgår ikke.

I næsen er vinen let gæret i udtrykket og – efter de kraftige champagner – en smule neutral. Der er dog lidt noter af melon, ananas, citrus og ellers en lidt sjov note, som jeg har kaldt “søvand”, men på en god måde. Sådan lidt lukket og sødkrydret.

Smagsmæssigt er den – som altid ved Mollydooker – en vin på epo, over the top, hvor smagen er fed, nøddet med bitterhed, lemon, melon … godt med frugt, en sødkrydret smag og egentlig mediumblide bobler.

Forhandles af Atomwine, hvor vinen pt. er på tilbud til 99 kr. mod en normalpris på 169 kr.

Rating 4/7