Tag-arkiv: Jan

Vinanmeldelser

2001 Marchesi Antinori, Solaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Som kultvin havde Jan valgt IGT vinen Solaia fra Marchesi Antinori. Mere kult kan det næppe blive i Italien, én af de ældste vinproducenter i landet, medlem af den eksklusive klub PFV samt skaber af nogle af de mest hypperede supertoscanere, nemlig vinene Tignanello og Solaia … og det er netop Solais saft, som nu flyder rundt i glasset.

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavet vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori.

I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres sucess købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor stor Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub ”Primum Familiae Vini” … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Amtinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også “Leading Wine Families”. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieeje står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Nå, men tilbage til Antinoris mange vingårde, hvor vingården Tenuta Tignanello er den mest interessant i relation til aftenens kultvin … ja mest interessante vel i det hele taget. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori. Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Da var imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen. Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin.

Og netop inspireret af successen med Tignanello … ja, nu nærmer vi os langsomt sagens kerne (håber de tålmodige er med endnu) … så lancerede Antinori i 1978 vinen Solaia, altså aftenens kultvin.

Solaia betyder ”den solbeskinnede” på italiensk og er én af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvestvendt skråning. Den første årgang af Solaia kom kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend.

I dag består blendet hvert år af 75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc samt 20% Sangiovese. Lavet med maceration i store 50 hektoliter åbne egetræsfade, 15 dage for Sangiovese druerne og 20 dage for Cabernet druerne. Derefter har vinen lagret i nye franske Troncais og Alliers barriques i 14 måneder, hvorefter vinen aftappes og ligger på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelsen.

Vinen har fået 93 point af Parker i 2004, 3 glas i Gambero Rosso samt 96 point af Wine Spectator i 2006. Så har vi også den del på plads. Men hvordan smager sådan en kultvin? Og så efter alle disse år? Ja, det er vi skam også nået til nu.

I næsen er her blæk, blomster, champignon, lidt mejeri, engelsk lakrids og måske lidt toast. Ikke sådan en monster næse, volumiøs eller voldsom animalsk … nærmest lidt stille i næsen. Det gælder til gengæld ikke i smagen, for det er blødhed i blødhed, bamseline-vat-nervøst-velour-fløjl-blødt … hold da op. Her er blåbær, rundhed, fylde, hvor er det altså godt … fuldstændig moden … glider bare langsomt ned med stor og lang eftersmag. Nok én af de blideste vine, som jeg har smagt i lang tid.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos bl.a. SuperVin, hvor en årgang 2004 kan findes til 1.650 kr. – ved køb af 6 stk.!!! Kan vel forhandles? Jan havde købt hans eksemplar privat.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

1 kommentar

Homesafe, 1 point i banken, peace of cake … var min første tanke, da jeg smagte denne vin. Tysk spätburgunder i høj, høj klasse. Imidlertid fik jeg ikke ret, da vinen kommer fra Østrig. Vinen er Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve fra 2009 … og sikke en fantastisk flaske vin.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Nå, men her har vi vinen i en årgang 2009, hvor druerne kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og hold nu op for en vin. I næsen ganske rustik med kostald, mødding, jord, mejeri … A38, hindbær, jordbær, lette krydderier, peber, ristede noter … hvor dufter den bare sindssygt godt. Det er lige mig … helt tysk i udtrykket. Smagen er hindbær, jordbær med lethed … næsten tæt på at være vandet, men det er den ingenlunde. Der er let sødme, elegance, jord, svampe og en behagelig syre i eftersmagen. Konge.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Grans-Fassian, Trittenheimer Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Weingut Grans-Fassian er bosiddende ved Mosel flodens bred mellem Leiwen og Trittenheim, en strækning som måske hører til blandt Tysklands smukkeste. Og han står bag vinaftenens første vin, en Trittenheimer Riesling Kabinett, som Jan har valgt skal følge lidt foie gras … klogt valg.

Weingut Grans-Fassian er grundlagt i 1624, men drives i dag af Gerhard Grans, som overtog driften efter sin far Matthias Grans i 1982. Dengang var ejendommen på små 4 hektar, men er løbende blevet udvidet og er i dag på knap 10 hektar.

På de stejle bakker dyrkes der Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris. De bedste marker er klassificeret i den højeste kategori GG … Grosses Gewächs, nemlig de 3 marker Leiwener Laurentiuslay, Trittenheimer Apotheke og Dhroner Hofberg. Herudover har de også den fremragende mark Piesporter Goldtröpfchen.

Denne Trittenheimer Riesling Kabinett kommer fra marken Trittenheim Altärchen, og altså ikke Grosses Gewächs marken Trittenheimer Apotheke. Marken har en syd-sydvest vendt hældning på 48% og en jordbund af skifer, der er med til at holde på varmen. Det giver i kombination med den gode solintensitet en lang og balanceret modningsperiode.

Vinen er lavet med 8 ugers kølig gæring og herefter 3 måneders lagring sur lie i ståltank.

Duftmæssigt let petroleum, fersk svinekød, en smule hyld, ananas og let røg … ganske indbydende. Smagen er som en Kabinett meget sød med nødder, honning samt en rigtig flot balance. Meget behagelig vin. Da den blev indtaget sammen med foie gras kom syren mere frem, så det var faktisk et perfekt match.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Bichel Vine, pris 159,75 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2004 Ciacci Piccolomini d’Aragona, Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Lørdagens vinaften sluttede med manér, idet Jan havde medbragt denne Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro fra vinhuset Ciacci Piccolomini d’Aragona, som ligger i en historisk 1700-tals bygning lige syd for byen Castelnuovo dell’Abate i det sydøstlige hjørne af Brunello distriktet omkring 5 kilometer syd for Montalcino.

Vinhuset Ciacci Piccolomini d’Aragonas historie går helt tilbage til 1600-tallet, og den ældste del er fortsat det gamle slot … la Palazzo, som blev opført af biskoppen Fabivs de’ Vecchis af Sant’ Antimo klosteret og blev placeret på bakketoppen syd for landsbyen Castelnuovo dell’Abate.

I 1877 blev slottet bortauktioneret af kirken til Francesco Ciacci. Da hans datter Elda Ciacci i midten af 1900-tallet blev gift med Grev Alberto Piccolomini d’Aragona – som i øvrigt var en direkte efterkommer af Pave Pius II – så blev huset kendt som Palazzo Ciacci Piccolomini d’Aragona.

Den sidste af slægten, nemlig grevinde Ciacci Piccolomini døde i 1985, og hun havde ingen arvinger.

Derfor blev hele godset i stedet arvet af Giuseppe Bianchini, der havde forvaltet ejendommen for grevinden i mange år sammen med hans familie. Han førte tilsyn med den daglige drift, bl.a. med en større landbrugsproduktion og en beskeden vinproduktion.

Under ledelse af grevinden havde godset nemlig kun produceret vine til personligt forbrug, men Giuseppe havde altid drømt om at producere en stor Brunello. Efter at have solgt en del af jorderne for at betale arveafgifterne, så startede han med at tilplante flere og nye vinmarker, som kunne danne basis for en klassisk Brunello produktion.

Giuseppe døde i 2004, så i dag er det hans børn Paolo og Lucia, som fortsætter faderens arbejde. I dag har ejendommen i alt 170 hektar marker, hvoraf de 40 hektar er vinmarker, primært med Sangiovese Grosso, som anvendes til husets Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino vine. Derudover er der vinmarker med de internationale druesorter Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah.

For at optimere produktionen, så  ejer vinhuset i dag tre separate vinkældre. Vinproduktionen, aftapning og lagring finder sted i den nye state-of-the-art vinkælder i Ciacci Piccolomini d’Aragonas nye ejendom og hovedkvarter i Molinello lige uden for centrum af Castelnuovo dell’Abate, mens det charmerende og historiske slot Palazzo Ciacci Piccolomini d’Aragona nu alene bruges til at lagre alle tønderne med Brunello. Den tredje ejendom Santo Stefano er købt indenfor de senere år. Den ligger i Montenero i provinsen Grossetto og anvendes udelukkende til fremstilling af Montecucco DOC.

Denne Brunello di Montalcino Riserva Vigna di Pianrosso Santa Caterina d’Oro er husets topvin og lavet på ren Sangiovese … selvfølgelig. Druerne kommer fra enkeltmarken Pianrosso, som faktisk er halvstor … hele 11,7 hektar. Vinen er lavet med gæring i både rustfrie beholdere samt store cementkar. Derefter er lagring sket i store 20-30 hektoliter egefade, hvorefter vinen også lagrer minimum et år på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 9.000 flasker af denne vin.

For at sikre, at man har fået den rigtige vare, så er der i toppen af flasken et hologram rundt om halsen. Chickt.

Duftmæssigt er her kirsebær … modne kirsebær, blommer, mørk kælder, røgede toner, tjære, bitter kaffe og let syrlighed. I munden fin intro med syre og sødme, let peber, hindbær eller andre lyserøde bær, blød, elegant … og trods alder på 10 år er tanninerne fortsat ganske markante. En stram gammel sag med elegance, og virker fortsat ung. Der er en let bitterhed og syre i smagen, som er meget elskelig … og eftersmagen er på samme vis lang og syrlig.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Thorkilds Vinhandel, hvor en årgang 1999 koster 599 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2009 Viñas del Cenit, Cenit, Tierra del Vino de Zamora, Spanien

Skriv en kommentar

Vinaftenens sidste vin havde Jan med. Det var denne Cenit … fra Bodegas Viñas del Cenit, et lille vinhus, som ligger i den lille landsby Villanueva de Campeán på grænsen til naboregionen Toro. Appellationen (DO) er forholdsvis ukendt … jeg havde ikke smagt noget derfra før, men hedder Tierra del Vino de Zamora og ligger i Castilla y León.

Zamora strækker sig over den sydøstlige del af Zamoraprovinsen samt den nordlige del af Salamancaprovinsen. Området gennemskæres af Duero floden samt den gamle romerske sølvvej Vía de Plata.

Det var romerne, der i sin tid indførte vindyrkning i området og sidenhen har vindyrkning haft stor betydning for området. Især i de landlige zoner har den haft stor betydning for økonomien. Fra middelalderen og frem til det 20. århundrede var vin stort set det eneste, der blev dyrket i området.

Sidenhen ramte vinpesten phylloxera, hvor Zamora dog ikke var blandt de hårdest ramte områder. Bodegas Viñas del Cenit råder da også over nogle af områdets ældste vinstokke, der overlevede vinpesten i slutningen af 1800-tallet.

Mange af stokkene hos vinhuset er derfor mellem 80 og 180 år gamle, hvilket danner grundlag for nogle imponerende vine. Grundet mange nyplantninger de senere år er gennemsnitsalderen på vinstokkene 35 år, hvormed grundlaget for de næste mange års produktion allerede er eksisterer.

Vinhuset råder over hundredevis af små vinmarker, der er tilplantet med nye og gamle Tempranillo vinstokke. Samlet råder vinhuset over 44 hektar vinmarker.

Bodegas Viñas del Cenit er grundlagt i 2003 og ejes i dag af det store spanske selskab Corporación Inveravante, som igen ejes af den spanske milliardær Manuel Jove Capellán, som tjente hans formue ved salget af selskabet Fadesa Inmobiliaria, som Manuel havde stiftet i 1970’erne. Han fik ikke mindre end 2,8 milliarder euro for hans andel af Fadesa, så der er vist penge til lidt af hvert … herunder også investering i vingårde.

Siden 2003 har ønologen Almudena Alberca stået i spidsen for produktionen af vin hos Bodegas Viñas del Cenit. Almudena er uddannet i Palencia, hvorefter hun søgte mod New Zealand for at opnå erfaring inden for fremstilling af vin. Efter nogle år besluttede hun dog at vende tilbage til de spanske rødder og endte hos Viñas del Cenit.

Hun laver samlet 4 vine … nemlig Cénit VDC, Vía Cénit, Venta Mazarrón og så denne topvin Cénit. For Almudena er det en fornøjelse at arbejde med det store potentiale, som de gamle vinstokke giver. Og vinene har fået flotte ord og bedømmelser med på vejen, bl.a. fra Robert Parker. Således har 2008 årgangen af Cenit opnået 94 point fra Robert Parker, mens 2009 årgangen – som vi har her – er vurderet til imponerende 98 point i Robert Parkers Wine Advocate.

Cénit er lavet på 100 % Tempranillo fra 120-180 år gamle stokke. Lagret 19 måneder på franske egetræsfade.

Duftmæssigt masser af frugt, mørke bær, blommer, figner sammen med brændte toner, fade, kælder, bacon, lys chokolade og krydret våd hundesnude. Ganske kompleks næse i den kraftige afdeling og tonsvis af direkte frugt. Smagen er intens mørke bær, solbær og generelt blød, blid med et flot lethed. Men, men … også en voldsom tørhed, let peber samt en smule sødme. Kompleks, elegant og kraftfuld.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos D’Wine, hvor prisen er 599 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2006 Castello di Monsanto, Nemo Vigneto Il Mulino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Jan har tidligere haft en vin med fra det klassiske Chiantihus Castello di Monsanto, nemlig deres berømte 2006 Chianti Classico Riserva Il Poggio, og nu havde der igen sneget sig en vin fra fantastiske hus i Toscana, nemlig deres anden berømte vin, IGT vinen Nemo Vigneto Il Mulino. Jeg skal ikke klage, for huset er et af de bedste, mest klassiske vinhuse i Chianti og denne vin er ikke mindre end en meget flot vin.

Castello di Monsanto er beliggende tæt på byen Barberino Val D’Elsa omkring 15 kilometer syd for Firenze og er oprindelig købt af  Aldo Bianchi i 1960. Aldo havde tjent en frygtelig masse penge på tekstiler og kniplinger, og han købte det gamle charmerende gods Azienda Palloni og ændrede navnet til Monsanto (det hellige bjerg) efter Det var imidlertid sønnen Fabrizio, som blev forelsket i de vine, som han fandt i kælderen og overtog vinproduktionen på gården med hjælp fra sin kone Giuliana … og gjorde vingården verdensberømt.

Castello di Monsanto har i alt 200 hektar jord, hvor de 72 hektar er vinmarker, som ligger mellem 260 og 310 meter over havets overflade. De 56 hektar er Sangiovese. Én af markerne med Sangiovese er Il Poggio, som bl.a. leverer druerne til den tidligere nævnte Chianti Classico Riserva Il Poggio”. Udover Sangiovese er der dog også lidt af druerne Canaiolo og Colorino, som anvendes i husets Chianti Classico vine.

Udover de 56 hektar med Sangiovese har Castello di Monsanto også to andre topmarker, nemlig markerne Valdigallo og Il Mulino … begge vinmarker, som Fabrizio Bianchi tilplantede i 1975 som led i et eksperiment. På Valdigallo vokser der nemlig Chardonnay, som anvendes til husets hvide Bourgogne inspirerede Chardonnay IGT vin, mens der Il Mulino vokser Cabernet Sauvignon, som bruges lige præcis til denne Nemo Vigneto Il Mulino.

I dag er det dog datteren Laura Bianchi, som står i spidsen for produktionen på Castello di Monsanto, dog fortsat med hjælp fra fader Fabrizio og vinmageren Andrea Giovannini, som Laura headhuntede i 2001 fra Ornellaia i Bolgheri til at styre produktionen. Det var Lauras ønske, at der skulle fokuseres mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, dog uden at falde i den internationale grøft. Far Fabrizio, der er inkarneret traditionalist, var egentlig oprindelig imod idéen, men endte med at bøje sig for datteren … det gør de fleste fædre vist.

Og Laura er en pige med ben i næsen, tidligere italiensk mester i 5-kamp, var endda på det italienske landshold og er ellers uddannet advokat og havde sit eget advokatfirma i Sienna inden hun skiftede retssalene ud med vinkælderen hos farmand.

Nå, men tilbage til denne Nemo Vigneto Il Mulino, som eksperterne også har givet flotte anmeldelser. Gastro gav 96 point og skrev; “Jeg tør næsten ikke indrømme det, men en af sangioveses vogtere og stærkeste understøtter, har lavet den bedste toscanske version af cabernet længe smagt! Nemo 2006 inkarnerer druen med sin selleri, solbærgren, hyldebær og grannål, sin peber, sin berusende åbne intensitet, der aldrig forfalder til simpel alkoholstyret sødsuppe, men fed, det er den og i høj grad fremtidssikret – den skal iltes kraftigt lige nu”. Parker er også begejstret og gav 95 point.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon fra marken Il Mulino plantet i 1976, fadlagret 18 måneder på små barriques og yderligere et år i flaske inden frigivelse.

Duften er solbær, blæk, blod, champignon, A38 eller ymer, babybræk (på den gode måde), mineraler, toast, lidt krydderier og efterlader generelt et meget rustikt, landligt udtryk, som er ganske delikat. Smagen er eksplosiv med syre og godt med tanniner. Meget spændstig i udtrykket med grønne noter, kaffe, lidt lakrids og eftersmagen er lang med et syrligt bid. Flot vin.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Bichel Vine, pris 329,75 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

Skriv en kommentar

2010 Siduri Wines, Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir, Californien, USANæste vin … fortsat Pinot Noir … og sikken én. Det er en Keefer Ranch Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Siduri Wines, som ligger i Santa Rosa i Californien. Selve marken Keefer Ranch Vineyard ligger Russian River Valley området, som jo også næsten er synonym med Pinot Noir.

Siduri Wines er grundlagt i 1994 af to Pinot Noir elskere, nemlig ægteparret Adam og Dianna Lee for ellers begge stammer fra Texas. Med en tro på, at de også kunne blive vinmagere og lave deres egen Pinot Noir, forlod de familie, venner og job i Texas for at flytte til Santa Rosa i vinområdet Sonoma.

Hér tilbragte de adskillige år med at arbejde på små familieejede vingårde og samle dyrebare erfaringer og vinkundskaber indtil de i 1994 grundlagde Siduri Wines. Og navnet Siduri fik vinhuset efter den babyloniske gudinde, hvis vin ifølge mytologien var en kilde til evigt liv.

De ejer ikke selv vinmarker, men har indgået aftaler med producenter i en række områder, således de i dag får deres Pinot Noir druer fra 20 forskellige vinmarker, der strækker sig fra Santa Barbara til Willamette Valley i Oregon. Og det er kun druer fra de allerbedste drueavlere og marker, som parret udvælger til deres vine.

De første år producerede parret kun fire og en halv tønder Pinot Noir, men i dag ligger deres produktion på omkring 10.000 kasser årligt, og parret har modtaget Wine Spectator’s pris “Critics Choice” syv gange siden 2004. Deres vine får ligeledes flotte point af både Wine Spectator, Wine Ethusiast og Parker.

Vinen er selvfølgelig ren Pinot Noir, men på bedste amerikanske vis selvfølgelig et blend af forskellige Pinot Noir kloner, nemlig 43% klon 23, 31% klon 114, 19% 2A klon og 7% klon 777. Lagret på fad … hvor lang tid kan jeg ikke se … inden den flaskes ufiltreret.

Duftmæssigt klar Pinot Noir, men ellers fanger jeg kød, flæsk og ristede toner. Meget animalsk med krydderurter, svage blommer, lidt vanilje og jord. Smagsmæssigt er vinen uhyre præcis, kører næsten på skinner. Der er varme, men det hele er meget elegant og balanceret. Sødme, dybde og lidt grønne toner. Fabelagtig syre og blide tanniner, og en sand fornøjelse. Det smager sgu bare godt. Ikke helt på niveau med Kosta Browne … men smager sindssygt godt.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Otto Suenson, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2006 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2006 Dal Forno Romano, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienAzienda Agricola Dal Forno Romano ligger i den lille by Cellore d’Illasi tæt på Verona i Veneto. Og denne lille, men eksklusive producent er i dag en levende legende i Veneto og uden tvivl områdets største kultvinmager! Som en kultvin nr. 2 havde jeg indkøbt en Dal Forno … nemlig hans Valpolicella Superiore.

Vinene fra Dal Forno bliver ofte også kaldt Dal Porno … fordi hans Amaroner er helt vilde og “for meget” … men på den gode måde. Jeg faldt over et citat fra Jesper Uhrup Jensen fra Euroman, og det fortæller meget rammende om, hvilke vine Dal Forno laver:

“Man tager tre flasker vin og propper dem ned i én flaske! Amorone-producenten over dem alle, Dal Forno, laver så kraftige og koncentrerede vine, at man næsten lige så godt kan droppe maden og sige, at vinen i sig selv gør det ud for et måltid. Der er lakrids, kaffe og tonsvis af frugt i denne her vin, som bliver ved og ved med at smage i munden. Mens banal Amarone ofte blot er tung og sødmefuld, er Dal Fornos Amarone et veritabelt smagekatalog, hvor nye smagsnuancer hele tiden dukker op … en vin, der fortjener at blive mediteret over i fred og ro. Og uden at man er for mange om flasken!”

Jeg tænkte straks på Ernesto Ruffo … og hans Amarone og Valpolicella, da jeg læste dette … måske lidt i samme boldgade?

Romano, manden bag kultvinene, roses blandt sine kolleger og konkurrenter som en minutiøs, lidenskabelig og topdedikeret vinmager, som sjældent, om ikke aldrig, tillader sig selv en fridag fra vinkælder og -marker. Vinene fra Dal Forno er blandt kendere de absolut mest efterspurgte vine fra regionen grundet en kompromisløs kvalitet og stil, som ikke findes mage!

Manden, hvis vine næsten er umulige at opdrive, er næsten ligeså umulige at betale. Grundet lutter topkarakterer og lovprisninger fra en enstemmig vinpresse verden over har efterspørgslen medført, at priserne de senere år er braget gennem lydmuren og har opnået et astronomisk højt leje – et prisleje, som man selvfølgelig kan diskutere rimeligheden af. Dedikerede vinentusiaster er dog aldrig i tvivl, hvorfor efterspørgslen altid overstiger den mikroskopiske produktion.

Romano Dal Forno er 3. generation af vinbønder i Dal Forno slægten, som i gamle dage solgte mosten til det lokale kooperativ, indtil Romano i 1983 lancerede sin første årgang. Som 22 årig mødte Romano Valpolicellas ”Great Master of Amarone” – Guiseppe Quintarelli, hvilket blev et skelsættende møde. Et møde og et venskab, der inspirerede Romano til at satse på det ypperste, hvad angår områdets potentiale.

Som udgangspunkt mente Quintarelli imidlertid ikke at Dal Fornos vinmarker og beliggenhed (ved Cellore d’Illasi udenfor Amarone Classico-området) havde potentiale nok – et synspunkt den unge og selvstændige Romano ikke delte!

Da Dal Fornos få hektarer vinmarker i mange år alene var blevet brugt til at levere udpræget kvantitet frem for kvalitet, så var første skridt derfor at reducere vinstokkenes produktivitet samtidig med, at vinstokkenes tæthed blev øget for at stresse stokkenes rodnet til at søge længere ned i undergrunden. Herigennem kunne Dal Forno opnå yderligere kompleksitet og intensitet i druematerialet.

Udover vinmarkernes ringe beskaffenhed havde Romano heller ingen erfaring med selve kælderarbejdet, men derimod kun med markarbejdet. Romano lod sig derfor indskrive på Agrarian School, hvor vinfikationsprincipperne blev slået fast.

I 1983 lancerede Romano sin første årgang, som dog langfra levede op til hans skyhøje kvalitetskrav. I 1990 blev der derfor investeret massivt i renovering af kælder samt i nyt vinifikationsudstyr. Som noget helt nyt for området kasserede Romano de traditionelle slovenske fade og indførte som noget nyt små 225 liters barriques.

Herudover var Romano utilfreds med Molinaradruens indflydelse på Amaronen, og Molinara blev derfor helt og holdent kasseret til fordel for den frugtige røde drue Oseleta. Siden 1990’erne er kvaliteten således steget og steget, hvilket i bund og grund kan tilskrives en nærmest umenneskelig stræben efter det ultimative samt en fordomsfri holdning til håndværket, fri for besnærende traditioner og normer.

Den “almindelige” Valpolicella fra Dal Forno er en af de mest usædvanlige vine ikke blot nord for Verona, men i hele Italien. Det var denne vin, som flyttede grænserne for hvad Valpolicella kunne være og hvad den skulle bruges til. Med et blev dette vinnavn rykket væk fra den joviale pizza, og fremstod nu med en koncentration, struktur og kompleksitet og ikke mindst et udviklingspotentiale, som ikke var set tidligere.

Det er en vin der skal sammenlignes med en Brunello, og da Dal Forno’s ambitioner med denne vin er vokset gennem årene, således at der f.eks. fra 2002 årgangen udelukkende anvendes tørrede druer i vinen, er vinen idag lige så kraftig som mange Amarone vine.

Dal Fornos Valpolicella er en blanding af 70% Corvina, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta gæret på ståltank med flittig omrøring af pulpen, lagret 2 år på små nye franske barriques og til sidst 12 måneder på flaske inden frigivelse. Inden aftapning tilsættes 10-20 % amarone, hvilket forklarer Valpolicellaens rigdom og kompleksitet. Serveres Valpolicellaen blindt kan den i visse årgange minde om en ung bordeaux med klassisk ren stram og mørke frugt og udpræget elegance.

Og sikke en vin. Duftmæssigt bacon, kød, blæk, spidskommen, kardemomme, tørrede blommer og rosiner, blod … en ren buldozer lige i sylten. Og smagsmæssigt en vild vin, som er svær at tæmme. Der er sindssyg tørhed, jord, blæk … den er stram … tanninerne er voldsomme, der er grønne toner og alligevel også en fornemmelse af fløjl og balance. Sikke en vin!

Hvem medbragte vinen: Jan

Svær at få fingrene i, men Leisner Vine har den pt. på udsalg til 550 kr., normalpris 795 kr. Sigurd Müller forhandler den også.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2010 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

Skriv en kommentar

2010 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USAFuck for en vin. Jeg er sgu helt pjattet med den. Og det var samtidig Jans valg til aftenens kultvin, så det må siges at være et fremragende valg. Vinen er en Sonoma Coast Pinot Noir fra vinhuset Kosta Browne Winery, som er ét af de allermest populære Pinot Noir huse fra Californien.

Kosta Browne har på ret kort tid fået et massivt følge og det er overordentligt vanskeligt at få adgang til mailing-listen eller komme til at købe vinene i det hele taget. Det er kult i den oprindelige betydning.

Drømmen begyndte, da Michael Browne og Dan Kosta, der begge arbejdede på restauranten John Ash & Co. i Santa Rosa i Californien, i 1997 besluttede at lægge drikkepenge til side, så de kunne købe ½ ton Pinot Noir frugt, en brugt tønde, og en hånd-drevet presse. Det tog 8 måneder, og så var de i gang.

I 2001 blev de et trekløver, idet de fik Chris Costello med som partner. Chris havde stor erfaring fra forretningsverdenen, og han kunne udfærdige en forretningsplan og tiltrække investorer, så vinhuset kunne vokse.

På den vinmæssige front, så er det Michael Browne, som er vinmageren, og han har undervejs fået hjælp af bl.a. Shane Finley, som har arbejdet hos Copain, Paul Hobbs, DuMol og mange flere. Shane har i øvrigt i dag sit eget vinhus. I dag hedder den assisterende vinmager på Kosta Browne Winery Ryan O’Donnell og han har ligeledes stor erfaring fra en række vinhuse i Australien, New Zealand og USA.

Kosta Browne Winery køber primært deres druer hos forskellige vinbønder. Ved Russian River får de deres druer fra 5 forskellige vinbønder, nemlig Benovia Ranch, Keefer Ranch Vineyard, Koplen, Castaldi Vineyard og O’Neel Vineyard, samlet omkring 40 hektar, hvoraf de selv ejer omkring 9 hektar af Keefer Ranch Vineyard. Ved Sonoma Coast kommer druerne fra 3 forskellige vinbønder, nemlig Kanzler Vineyard, Gap’s Crown og Terra de Promissio Vineyard, samlet omkring 36 hektar.

Endelig får de druer fra 40 hektar i Santa Lucia Highlands fordelt på 2 vinbønder, Garys’ Vineyard og Rosella’s Vineyard. Herudover får de også druer fra andre vingårde … fælles for de fleste af leverandørerne er, at de selv laver vin, men altså også har indgået leveringsaftaler med Kosta Browne Winery.

Aftenens kultvin er en årgang 2010 Sonoma Coast Pinot Noir, hvor druerne netop er et blend af druer fra 3 vingårde, nemlig Gap’s Crown og Terra de Promissio, som ligger i den sydlige del af Sonoma Coast, mens den tredje vingård Walala Vineyard ligger i den nordvestlige, kystnære del nær Annapolis, hvor vinene får en tydelig rød frugt, lidt krydderi, elegant struktur og en kompleks kerne.

I seneste årgang 2012 er vinen et blend fra 4 vingårde, så sammensætningen ændrer sig fra år til år. Vinen har lagret 16 måneder på franske egetræsfade, heraf 52% nye. Der er lavet 4.940 kasser af vinen i denne årgang 2010.

Duftmæssigt er vinen meget animalsk … skønt. Der er blåbærtærte, modne solbær, den virker kødfyldt med champignon, kælder og en anelse blommer. Havde ikke gættet, at der her er tale om en Pinot Noir, og i glasset afsløres druen heller ikke af en transparent teglfarve, idet vinen er langt mørkere.

Smagsmæssigt en sand eksplosion i munden … helt vidunderligt. Vinen rammer dig lige i sylten … sødme/syre balance … smager sindssygt godt, og det er sjældent, at man smager sådan en vin. Cremet og nærmest smelter i munden på dig … 70’er moderne, brun fløjl … Thumbs Up Big Time.

Hvem medbragte vinen: Jan

Købt hos Smalle Vine, pris ca. 600 kr.

Vinanmeldelse 7/7