Med næste vin tog vi et stort spring til byen Willunga i McLaren Vale i Australien. Her finder vi Marius Wines, en ganske lille vingård, som drives af Roger Pike.
Roger Pike er en mand, der tør sige sin mening, og som er kendt for sin humor, der er lige så sort som hans vin. Hans vinmark ligger i den sydøstlige del af McLaren Vale, og her dyrker Pike fremragende druer, som han siden 2000 årgangen har vinificeret på traditionel vis med hjælp fra winemaker Mark Day.
Marius vinmarken kombinerer den spændende undergrunds egenskaber med McLaren Vale’s maritime påvirkning i en et mikroklima, hvor kølige vinde er meget markante i sommermånederne, hvilket hjælper med til at køle vinmarken ned.
Dermed forlænges modningsperioden af druerne helt naturligt, og udstyrer druerne med en naturlig friskhed, som er unik i den varme McLaren Vale. Den grusede jordbund er samtidig ret enestående for området, da den ligger i et meget lille område, hvor sedimenter fra kvartærtiden og spor af rødt ler dominerer.
Afgørende for vinens kvalitet er ydermere den det fanatiske arbejde i vinmarken, som kulminerer i, at et lavt udbytte håndhøstes igennem flere omgange, så kun de perfekt modne druer ender i vinene. Roger Pike gør ikke noget for at markedsføre sig selv vinen og vil hellere sælge de få tusinde flasker til dem, der selv opsøger og opdager den.
Roger Pike har dog ambitioner om større ting. Fra 2004 er der derfor indført forskellige selektioner hos Marius. Det indgående kendskab til de forskellige parceller har inspireret Pike til at ikke bare at lave én vin, men at lave flere forskellige vine, nemlig Symposium, Simpatico, End Play og Symphony. De viser alle forskellige sider af vinmarken.
Vinen her, Symposium, er på 50% Syrah eller Shirazzzzz, som de siger Down Under, samt 50% Mourvedre. Vinen har lagret i brugte franske og amerikanske egetræsfade. Jeg har smagt vinen en gang før, tilbage i 2008, men fantastisk at smage den igen. I glasset en mørk fætter og duftmæssigt er der solbær, brombær, sol, chokolade, eg og en smule grønt. Smagsmæssig også ganske lækker med sødme, sol, mørke bær samt en god, fast syre i eftersmagen. Lækker vin.
Kunne tidligere fås hos Atomwine, men har ikke fundet en dansk importør i dag. Prisen tilbage i 2008 var 199 kr.
Mandag bød på et bestyrelsesmøde, hvor vi fik serveret 7 forskellige vine, så dem smider jeg lige et par anmeldelser af her på bloggen.
Med næste vin er vi i Italien, eller nærmere byen Panzano in Chianti omkring 30 km. syd for Firenze i Toscana. Vinhuset hedder Le Cinciole og ejes af ægteparret Valeria Viganò og Luca Orsini. Jeg har tidligere skrevet om en anden vin fra dette vinhus, nemlig deres 
Lørdag gæster, så jeg bringer lige et par indslag om vinene fra denne aften.
Far er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.
Lidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.
Vi lagde ud med denne vin, en 2007 Domaine Michele & Patrice Rion, Nuits-St-Georges 1er Cru, Clos Des Argilléres. Vi har smagt vinen tidligere, nemlig hos Paul i maj 2011, hvor Jan havde den med, blot i en årgang 2006.
Nå, videre til næste Châteauneuf, denne fra Domaine de Marcoux, en vin jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2007.
Lørdag blev også Pinot times, dog med en flaske fra Bourgogne … området som nogle ikke forstår, og som andre får tårer i øjnene over. Bourgogne er også en forståelsessag.