Tag-arkiv: malvasia

2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien

På et kloster ved lille by Vitorchiano omkring 50 kilometer nord for Rom går en flok nonner rundt og synger. Ikke kun hellige salmer, men også drikkeviser … for de er formentligt småberusede. Det har de såmænd også god grund til, for udover det ophøjede kald at tjene herren, så laver de skidegod vin.

Klosteret hedder Monastero Suore Cistercensi … altså et kloster i cistercienserordenen, og vi har her fat i vinen Coenobium fra de glade søstre.

Vi er i vinområdet Lazio, hvor der primært produceres hvidvin … og i store mængder, bl.a. Malvasia og Trebbiano. Høstudbyttet overstiger ofte 100 hektoliter pr. hektar, hvorfor det typisk er jævne vine uden megen koncentration. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter.

På Monastero Suore Cistercensi arbejder 80 søstre med klosterets vinmarker, frugtplantager og haver. De passer alle fuldt økologisk, og har i århundrede lavet vin. Men i 2005 begyndte de gode nonner at få hjælp af vinmageren Giampiero Bea, søn af den legendariske vinmager Paolo Bea.

Og sammen med de fromme kvinder laver Giampiero Bea to vine … denne Coenobium samt en Rusticum på samme druer som denne, hvor vinen blot har lagret længere tid på skallerne og ellers vinificeres som en rødvin. Fælles for vinene er, at de er lavet på de fire hvide druesorter Malvasia, Verdicchio, Grechetto og Trebbiano.

Der laves alene 16.000 flasker vin på klosteret, 12.000 flasker af denne Coenobium samt 4.000 flasker Rusticum. De fleste af flaskerne eksporteres til USA, men denne flaske er altså nået til lille Danmark.

Lad os smage denne charmerende altervin, som i næsen byder på animalske og let oxiderede noter, våd hund, blomster, Ribes (blomsten der lugter af kattetis), lidt tropiske frugter, meget modne æbler, ristede nødder, smør, vanilje, honning og lidt indelukkede egetræsfade. Ganske kompleks og anderledes næse.

I munden er vinen sød, fyldig, blød med lette krydderier … og på den negative skala en smule vandet og ligeledes er eftersmagen kort. Men det er en fin, lidt anderledes vin, og jeg synes, at den er ganske interessant.

Købt hos S’Vinbar i Århus … prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7  

2014 San Rustico, Custoza, Veneto, Italien

Denne sommer er jeg flere gange blevet overrasket over flotte hvidvine fra Veneto området, som jo ellers mest er kendt for Amaroner, Ripassoer og Valpolicella vine generelt. På et besøg hos Azienda Vitivinicola San Rustico faldt jeg over deres Custoza, som også var værtindens favoritvin.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point.

San Rustico - smagelokalet
Smagelokalet hos Azienda Vitivinicola San Rustico … med 1908 diplomet fra Danmark.

Og det er et utroligt gæstfrit hus, som bestemt er et besøg værd. Vi fik bl.a. en rundvisning, hvor vi så tørreloftet til Amaronerne og Recioto druerne, vinkælder og smagte derefter næsten alle husets vine. Af de hvide vine smagte vi deres Soave og så denne Custoza, som faldt i vores smag.

Vinen er er DOC Bianco di Custoza. Det er en appellation, hvor vinene går fra neutrale til Venetos mest karakterfulde hvidvine, en bedre version af Soave til god pris. Men kalder også hvidvine fra Bianco di Custoza hvide Bardolino’er. Der kan anvendes op til 9 forskellige druesorter til en Custoza, og der skal være mellem 20-45% Trebbiano Toscano, 20-40% Garganega og 5-30% Trebbianello eller Tocai Friulano. Derudover skal vinene mindst være på 11% alkohol.

Denne Custoza fra San Rustico er lavet som et blend af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai, Bianca Fernanda, Malvasia, Riesling, Pinot Blanc samt Chardonnay, men forholdet kender jeg ikke. Det er også lidt af et mix, og flere af druerne er også lokale og ikke så kendte i Danmark.

Garganega omtalte jeg forleden, og den er jo hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der er dog også et par andre, som måske er værd at kigge nærmere på.

Med Trebbiano, så mener de Trebbiano Toscana, som er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc og Provence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt, og den indgår normalt i Italien netop i vine fra DOC Bianco di Custoza.

Bianca Fernanda er mest kendt under navnet Cortese og er en hvid italiensk druesort, som primært stammer fra provinserne Alessandria og Asti i Piemonte. Det er den primære drue i DOC’erne Cortese dell’Alto Monferrato og Colli Tortonesi samt DOCG Cortese di Gavi, og så optræder den også tit i blandinger i vine fra Bianco di Custoza i Veneto.

Med Tocai mener de Tocai Friulano, som oprindelig er en ungarsk druesort. Den kendes udenfor Italien som Sauvignon Vert, ikke at forveksle med Sauvignon Blanc. Druen er ganske udbredt i Chile, men i Italien hedder den altså mest Tocai Friulano – eller blot Friulano – netop fordi druen oftest findes i Friuli-Venezia Giulia regionen. I 2007 blev det endda afgjort af en domstol i Luxembourg, at druen ikke må kaldes Tocai Friulano på grund af navnesammenfaldet med den ungarske dessertvin Tokaj.

Og så er der Malvasia tilbage. Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både i Italien og Spanien, men i en DOC Bianco di Custoza er det helt præcis Malvasia Bianca, som anvendes.

Azienda Vitivinicola San Rusticos Custazo laves med let presning, og er udelukkende produceret på rustfrie ståltanke. Lad os så komme til smagsnoterne for vinen.

Duftmæssigt er her godt med blomster, og derudover fornemmer man næsten Riesling’ens grape og noter af citrus. Der er sæbe, mynte … eller måske nærmere lidt citronmelisse i næsen. Virker frisk, let … og alligevel med en smule sød frugt. I munden er der underneden en grøn syre, og ovenpå en frugtrig og næsten fed vin. De to indtryk spiller fint sammen og giver en fyldig friskhed med en krydret citrus eftersmag. Dejlig lille vin.

Købt på vingården, pris vistnok 4,20€ … hvilket svarer til omkring 31 kr., og det er ganske billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

San Rustico - Gaso vinene
De tre vine i Riserva Privata Gaso serien.

San Rustico - de store fade
De store fade i vinkælderen på San Rustico.

San Rustico - vinkælderen
Endnu et foto fra vinkælderen hos San Rustico.

2013 Vins del Massis, Massis, Catalonien, Spanien

Torsdag stod på spansk sellection smagning i den nærliggende Vinspecialist, og første vin blev en herlig hvidvin, nemlig denne Massis fra vinhuset Vins del Massis, et lille sideprojekt for Benjamin Romeo, som til dagligt driver Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador.

Bodegas Contador har vi tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen, nemlig da vi smagte hans Predicador Tinto fra Rioja området.

Projektet Vins del Massis blev grundlagt, da Belen Sanchez inviterede Benjamin Romeo og hans assisterende vinmager Fernandez Bengoa Francisco Jose en tur til sin føderegion i Massis del Garraf for at vise dem det, hun følte var et enormt uforløst potentiale for produktion af hvidvine i verdensklasse.

Egentlig blev både Benjamin og Fernandez overbevist under deres første besøg, men der skulle gå yderligere to år med at finde de rigtige parceller, inden de i 2008 for alvor gik i gang. Idéen var fra begyndelsen at benytte sig af de lokale druer, hvor man ville kombinere fylden fra Grenache med syren fra Xarel-Lo.

Denne Massis er lavet på 47% Grenache Blanc, 48% Xarel-Lo samt 5% Malvasia. Xarel-Lo druerne kommer fra tre parceller, nemlig El Pou og El Badell, som ligger i landsbyen Olesa de Boneswall, og La Vinya Petite, som ligger med sine ca. 80 år gamle stokke lige oven for byen på nogle af områdets højest beliggende vinmarker. Grenache druerne til vinen kommer fra en lille parcel ved navn Terra Alta, som består af seks nord/ nordøstvendte terrasser.

Jordbunden er primært kalk, hvilket fungerer som en stor svamp, der holder på regnvandet, når det er nødvendigt, og afgiver det igen, når det er påkrævet. På den måde er der en konstant optimal regulering af væde til vinstokken.

Vinen er lavet ved, at klaserne afstilkes og presses, inden mosten kommer på tanke, hvor den gennemgår den alkoholiske gæring. Efterfølgende lægges vinen på 50% nye franske egetræsfade hvor den gennemgår den malolaktiske gæring under den syv måneder lange lagring. Afslutningsvist klares, filtreres og tappes vinen på flaske.

I næsen er der smør, fedme, kvæde, eg, let abrikos samt en lidt støvet og tørt udtryk. I munden er vinen fed i udtrykket, men alligevel med et stenet og mineralsk udtryk, krydret og med blomster. Jan fra Vinspecialisten nævnte, at den kunne virke lidt sherryagtig, og det kan jeg måske følge ham lidt i. Vinen er ganske charmerende.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Villa Puccini, Santo Vino, Toscana, Italien

Sidste vin fra Tastersbox kassen … en dessertvin, denne Santo Vino fra vinhuset Villa Puccini. Bag Puccini gemmer sig det store italienske vinfirma Castellani Spa, som ligger ved byen Pontedera omkring 10-15 kilometer sydøst for Pisa i det herlige Toscana.

Castellani er grundlagt i Montecalvoli i slutningen af 1800-tallet af Alfred Castellani, men først i 1903 startede man et egentligt salg. Det var nemlig da Alfreds sønner Mario og Duilio overtog driften af vingården. Dengang solgte man typisk vinene i store halmdækkede kolber.

I dag er det fortsat Castellani familien – 4. og 5. generation – i form af brødrene Roberto og Giorgio Castellani samt Robertos søn Piergiorio Castellani, som driver vinhuset. Det er imidlertid blevet et stort foretagende. Hovedsædet ligger i dag – som nævnt – i Pontedera, hvor familien har vingården Fattoria di Travalda.

Castellani ejer i alt 210 hektar vinmarker i Toscana og kontrollerer derudover 1.000 hektar vinmarker, der ejes af forskellige vingårde, som bl.a. er beliggende i både Toscana og det sydlige Italien. Castellanis egne vingårde i Toscana omfatter bl.a. Fattoria di Travalda (selvfølgelig) på 5 hektar, Tenuta di Poggio al Casone på 27 hektar, Tenuta di Ceppaiano på 40 hektar, Tenuta di Burchino på 37 hektar, Tenuta di Campomaggio på 27 hektar samt Tenuta Santa Lucia på 11 hektar.

Roberto var egentligt journalist ved avisen “Il Giornale del Mattino”, men da broderen Giorgio havde brug for hjælp til lidt markarbejde, så måtte Roberto træde til. Og siden har han været i familieforetagendet og været én af de drivende kræfter i vinhuset samt én af foregangsmændene for, at Chianti vine fik den store internationale succes.

I dag er det et af Italiens største privatejede vinfirmaer. Castellani producerer ca. 18 millioner flasker vin om året og har en omsætning på langt over 200 millioner danske kroner om året. Ca. 70% af Castellanis produktion eksporteres til resten af Europa, USA, Østen, Canada og Sydamerika.

Hos Castellani er målsætningen at producere kvalitetsvine til konkurrencedygtige priser ved at benytte sig af den lange erfaring og den moderne teknologi, der findes i dag.

Et af de brands, som der også produceres under er netop Villa Puccini. Det er ganske præcis typisk vine i den lidt billigere end af skalaen. Og her har vi en dessertvin, en klassisk Santo Vino Liquoroso.

Santo Vine … eller Vin Santo betyder “hellig vin” og har formodentlig været anvendt til kirkelige handlinger i gammel tid. Vin Santo laves flere steder i Italien, men først og fremmest i Toscana … samt lidt i Umbrien og enkelte andre områder. Men måske stammer vinen slet ikke fra Toscana, men fra øen Santorini, som især i årene under venetiansk indflydelse eksporterede meget vin til Italien, som blev mærket “Santo” eller “VinSanto” efter øen, vinen kom fra.

Vinen er nærmest som en slags sherry, nogle gange sød og nogle gange tør. I Skandinavien kendes og bruges den søde mest. Man anvender druer, der er tørret lidt. Ved tørringen mister druen ofte 50% af vandet, således at mosten er koncentreret i både sødme og syre.

Derefter lagrer den pressede most langsomt på små fade, som ikke er fyldt helt op. Man lader fadene ligge på loftet i varme og kulde i omkring seks år. Enten har man en vidunderlig vin eller også har man en meget dyr eddike.

Denne Santo Vino er produceret af 70% Trebbiano og 30% Malvasia druer, der er dyrket i Toscana området i Italien og altså kommer fra nogle af de mange marker, som Castellani kontrollerer.

Gæringen er sket på slovenske egefade i omkring 20 dage. Hver dag tilsættes en lille mængde soltørrede druer til den gærende most, og det giver vinen en mere duftende og næsten cremet tekstur. Derefter tilsættes lidt af den alkohol, som stammer fra det koncentrerede druemos. Herefter lagrer vinen på små 100 liters egetræsfade på loftet omkring 18 måneder.

Det er primært ønologen og vinmageren Sabino Russo fra Castellani, som har lavet vinen.

I næsen er her lidt oxyderede og overmodne æbler, honning samt let karamel. Smagsmæssigt lidt nødder, honning, sødme og overmodne æbler. Tastersbox anbefaler vinen til hvid chokolademousse med brændte mandler. Vi nød den i weekenden sammen med lidt gammelost med rom efterfulgt af hjemmelavet kaffeis og citronis.

Forhandles af SuperVin, pris 56,95 kr. eller 53 kr. ved køb af 6 stk. AMKA er dansk importør.

Rating 3,5/7  

2011 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva, Toscana, Italien

Med næste vin er vi igen, igen hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Denne Nipozzano Vecchie Viti kommer netop fra sidstnævnte vinslot, og er en ny vin i deres program, men lavet med druer fra en lille parcel af specielt gamle vinstokke.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Castello di Nipozzano er Marchesi de Frescobaldi mest berømte og historiske ejendom. Placeret forsvarsmæssigt godt på toppen af en klippe med udsigt over dalene og ved floden Arno, ligger slottet Nipozzano … ca. 10 kilometer øst for Firenze og omgivet af slottets vinmarker, der har æren for den store berømmelse i dag.

Slottet stammer tilbage fra år 1000, og navnet Nipozzano betyder “uden en brønd”. Det fortæller om områdets generelle mangel på vand og vandets betydning for dyrkning af vindruer. Der ligger dokumentation for, at vinene fra Nipozzano allerede var berømte i renæssancen, og at store kunstnere som Donatello og Michelozzo Michelozzi regelmæssigt har købt vin fra godset.

Slottet kom i familiens eje i 1855, da Marchese Vittorio degli Albizi kom hjem til sit fødested efter en tur i Bourgogne. Marchesen var i familie med de nuværende ejere og var ekspert i vindyrkning. Han introducerede druerne Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Pinot Noir til Nipozzano, og de dyrkes alle den dag i dag. Specielt Cabernet Sauvignon og til en vis grad Pinot Noir har nydt godt af mere end et hundrede års akklimatisering og kulturelle traditioner. De danner, sammen med Sangiovese, grundstammen til de store toscanske vine, og udtrykker stadig personligheden i vinene fra ejendommen.

Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva er selvfølgelig også Sangiovese, helt præcist 90%, mens resten består af henholdsvis Malvasia Nera, Colorino og Canaiolo. Vinstokkenes høje alder betyder, dels at man får et mindre udbytte, men med mere smagskoncentrerede, dels at stokkene grundet deres vidtforgrenede rodsystem har konstant adgang til væde, hvilket giver en hurtigere og mere optimal modning af druerne.

Lavet med 20 dages maceration med pumping over to gange dagligt. Derefter gæres vinen ud på cementtanke med efterfølgende 24 måneders lagring på egetræsfade efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 2 måneder. Som nævnt er vinen ny, og årgang 2011 derfor første år.

I næsen er der ingen tvivl om vinens italienske ophav … klart italiensk stramhed med balsamiske toner, syrlig bær, blæk, lidt engelsk lakrids, grønne blade, blomster, nødder og krydderier. Smagen er frisk, dejlig frugtrig og helt efter bogen godt med syre og tørhed. Der er også lidt kølighed og mineralitet, som gør oplevelsen mere kompleks. Sammenlagt en rigtig skøn Chianti.

Købt hos Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Marchesi di Barolo, Malvasia di Castelnuovo Don Bosco, Piemonte, Italien

Den store Marchesi di Barolo smagning sluttede med en lille dessert fra Restaurant Østergade 1 … en lille chokoladekage ting med bær, og den skulle selvfølgelig lige skyldes ned med lidt sød vin, og det blev husets Malvasia di Castelnuovo Don Bosco.

Malvasia di Castelnuovo Don Bosco er en sød, mousserende, rød eller rosé DOC dessertvin produceret i i Castelnuovo Don Bosco-kommunen i Asti-provinsen på druen Malvasia di Schierano. Der kan – helt valgfrit – tilføjes op til 15% Freisa.

Vinen er normalt kirsebær rød med en aroma af druemost, roser, røde bær, mens smagen er sød og aromatisk med karakteristiske tanniner. En Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kan laves i både en let (frizzante) udgave eller fuldt mousserende (spumante).

Druerne til Marchesi di Barolos Malvasia di Castelnuovo Don Bosco kommer udelukkende fra vinmarker lige midt i DOC-området. Ved høsttid bringes de fuldmodne druer med nænsom hånd til vineriet, hvor de gennemgår en grundig selektering inden gæringen igangsættes.

Denne gæring stoppes allerede ved en alkoholprocent på 6%, så det er en forholdsvis let dessertvin.

I glasset er vinen nærmest Sherry-farvet, mens duften er sød, frisk, boblende med overmodne æbler og et gæret udtryk. Smagen er også lidt overmodne æbler, honning, nødder og sødme. Okay … men fordybede mig vist ikke helt i vinen.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 3,5/7    

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, ItalienAftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker.

Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske.

Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn.

Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico.

Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.

Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienVidere til kursets første rødvin.

For lige først at tage et sidespring og synliggøre niveauet under vores lille ´”mini-sommelier” kursus, så var en af udtalelserne fra aftenens vært, “at der findes også et stort vinområde, som hedder Bordeaux!”

Hvem fanden i ….. (pardon my french) kender ikke Bordeaux, vinkyndig eller ej? Jeg kunne da heller ikke nænne at fortælle ham, at jeg den efterføgende dag skulle til en Mouton-Rothchild smagning.

Nå, men denne vin er vi nu ikke i Bordeaux, men i stedet i det dejlige Toscana i Italien, hvor vi i bakkerne ved byen Santa Luce i Pisa-området finder Stefano Scardiglis lille vingård Le Fraine Sul Lago.

Navnet hentyder til en gammel regionale tradition med dyrkning af boghvede, den såkaldte “Fraina”, mens Lago hentyder til området fantastiske sø, som er blevet et naturreservat, beskyttet af LIPU (Lega Italiana Protezione Uccelli), den italienske sammenslutning for fuglebeskyttelse.

Stefano og hans familie dyrker korn, vin og oliven. Derudover har de, som mange andre små vinproducenter, også lidt værelsesudlejning. Der drives i alt 60 hektar, men det fremgår ikke, hvor meget af dette areal er vinmarker. Der laves i alt 3 forskellige vine, 1 hvid og 2 røde, og alle har alene lagret på ståltanke.

Denne vin Rosso di Toscana er lavet på 70% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon samt 20% Malvasia. Den sidste drue er nok ikke så kendt, men har flere navne, bl.a. Malvasia Bianca Lunga eller Malvasia Toscana. Druen er meget udbredt i Mellem- og Syditalien, hvor den næsten altid bruges i blanding med andre druesorter, samt så også i Toscana, Italien.

I glasset en lidt mat vin, farve sådan lidt hen af rubinrød, måske en anelse mørkere. Duftmæssigt fanger jeg rødkål, våd kælder, lidt mejeri og en smule røget.

Smagsmæssigt en knastør vin med masser af tanniner, sidder virkelig på tænderne, lidt grøn i udtrykket, der er lidt kryddderier, en ren Sangiovese smag, men også en vin i ubalance. Den er med andre ord en smule utilgængelig.

Ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster en flaske 5€ … eller omkring 37 kr..

Vinanmeldelse 3/7