Jans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres Dolcetto D’Alba Santo Stefano di Perno og deres Barbera d’Alba Scudetto.
Mascarello er en klassisk Barolo producent, som ligger ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Klassisk Barololand, og huset laver da også både Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer.
Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt om internationalt.
Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte gården “Monprivato” i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grundlaget for vinhusets senere succes.
Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.
Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Monprivato ejendommen, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro. Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto.
Denne Barolo er således lavet på druer fra marken Villero nær Castiglione Falletto. Druerne er høstet omkring midten af oktober, produceret helt traditionelt og lagret på mellemstore slavonske egetræsfade i 36 måneder. Vinen har fået 92 point hos både Parker & Wine Spectator.
Duftmæssigt sagde Janni, at der var lidt portvin eller alder i næsen … og det er meget rigtigt. Herudover stor grad af terroir, tjære, jord, som måske også kan forveksles med alder. Vinen virker bestemt ikke gammel, og herudover er der kirsebær, jordbær … næsten proppet med frugt, lakrids, violer og blomster. Smagen er samme boldgade med friskhed, renhed og masser af frugtsyre. Klassisk Nebbiolo, meget direkte i munden, fantastisk syrlighed og tydelige tanniner. Svært at begribe, at denne vin efterhånden er omkring 10 år gammel, for ingen rynker her … og vi rynker heller ikke på næsen, for godt er det sgu.
Forhandles af Supervin, pris 339,75 kr.
Aftenens sidste vin havde Paul med og kommer fra Trentino-Alto Adige området, helt præcis fra byen Mezzolombardo, omkring 20 km. nord for Gardasøen. Området ligger imellem Garda-søen og Brenner-passet på kantet af Alperne. Her finder vi det lille vinhus Dall’ Azienda Agricola Foradori, som drives af Elisabetta Foradori.
Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.
Næste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.
Han ligner en rockstjerne, er god for tre milliarder … dollars vel at mærke, er gode venner med Kanye West, Dalai Lama og Bono, kører i en guldfarvet Mercedes 4-hjulstrækker, fik sin første tattovering som 50-årig og bærer det vinøse efternavn Rosso.
Én af aftenens bedste vin var denne Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin. Vi er tilbage til, hvor vi startede, nemlig hos den store Gérard Bertrand og en del af hans 410 hektar vinmarker, nemlig den del som hans far købte i 1970 … fluks da Domaine de Villemajou i Saint André de Roquelongue blev sat til salg.
Aftenens sidste vin … vi sluttede i Bourgogne … godt valg, og endda i Vosne-Romanée, som nok er Bourgognes mest berømte kommune og hjemsted for ikke færre 6 Grand Cru, flere 1’er Cru’er og nogle af de bedste Villages vine. De verdensberømte Grand Cruer er Romanée-Conti, La Romanée, La Tâche, Richebourg, La Grande Rue og Romanée-Saint-Vivant.
Så kom der Bourgogne på bordet … igen smagt blindt, og ingen problemer med at gætte den. Jeg skød endda også på Pommard, og det var også rigtigt. Vi er hos Domaine Henri Montagny og vinen er en Pommard 1’er Cru Chanlins Bas, dvs. enkeltmark, og her i en årgang 2003 … et af de bedre år i området.
Fabelagtig vin. Første rødvin var fra et for mig ukendt AOC område, nemlig Bellet, og det var intet mindre end en ganske imponerende vin. Bellet er en lille appellation i Provence, og det meste af produktionen går til Nice. I Bellet dyrker man lokale druer som Rolle, Braquet og Folle Noire. Bellet blev officiel AOC anerkendt i 1941.
Fredag fik jeg denne vin af Steen René … og lørdag røg proppen … hurtig ekspedition. Og sikke et godt valg til en lørdag. Vi er med vinen ved den lille by Sabran, få kilometer vest for Bagnols-sur-Cèze og omkring 20 km. Vest for Orange i Rhône. Vi er hos Domaine La Réméjeanne, som drives af Remy Klein sammen med konen Ria og sønnen Oliver.