Tredje skud fra det lille refugium, lodge, gourmetrestaurant og vineri Mimosa Lodge and Wines i glasset  … og nu rammer de sgu antilopen i bulls-eye med denne Chenin Blanc Reserve.

Den schweiziske chefkok Bernhard Hess og vinmageren Lourens van der Westhuizen – ham ser I på billedet ovenover -har lavet vinen fra marken Rawsonville Block tilplantet tilbage i 1972 … altså med knap 50 år gamle bushwine vinstokke. Vinen er spontangæret alene med druernes naturlige gærceller og ellers produceret med minimal indgriben og lagret 10 måneder på brugte egefade.

Der er alene lavet sølle 500 flasker af denne vin … hvoraf en flaske er havnet hos jeres flittige vinblogger, som har svært ved at skjule sin begejstring over denne Chenin Blanc … den kalkelskende drue, som primært hører hjemme i Loire, men faktisk også trives ganske godt i specielt Sydafrika.

Det meste Chenin Blanc fra Sydafrika er lidt kønsløs og uinteressant, for nøglen til gode vine på Chenin Blanc er seriøst håndværk og lavt høstudbytte … og det lader til, at det er netop det, som er lykkes for Mimosa Wines med deres Chenin Blanc Reserve.

I næsen har vinen en ren, grøn og luftig syre, lidt champagnebrus-is eller måske endda københavnerstang, pærer, melon, ananas og lidt tørrede abrikoser, hvilket suppleres med lidt salt, kalk, karamel, basilikum, nødder og brunet smør. Virkelig nice.

Smagen er meget blid, blød og cremet … nærmest rund i rund og syrefattig, men det bliver slet ikke generende, for vinen har udover vanilje fra fadene et lille friskt og grønt bid samt en dejlig tørhed. Jeg kan virkelig godt li‛ denne vin, som jeg synes er afbalanceret og skruet godt sammen.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Hvad ka‛ man få for en ti’er? Man ka‛ få pis og papir. Sådan sang Shu-bi-dua på deres andet album i 1975. Men ka‛ man få god vin til en ti’er eller med lidt inflation 25 kr., hvilket var prisen på denne Zenzela Chenin Blanc fra det store sydafrikanske vinhus Simonsvlei? Eller er det pis og papir?

Godt spørgsmål, som jeres flittige vinblogger hovedkulds kaster sig ud i. Test af en cheap supermarkedsvin fra en stor og – i dette tilfælde – lidt tvivlsom producent, som har været i medierne pga. dårlige arbejdsforhold.

I dokumentarfilmen Bitre druer – slaveri i vinmarken er Simonsvlei nemlig nævnt, som en af de producenter, som er blevet kritiseret, bl.a. for vinarbejdernes manglende adgang til toiletter og store mangler ved de boliger, som arbejderne tilbydes.

Coop har dog til pressen fortalt, at de har været i dialog med producenten, som har lovet at rette op på tingene, hvorfor der menes af være en positiv udvikling i tingene. Ellers har vi forbrugere jo ellers det mest powerfulde våben af alle … at lade være med at købe produkterne.

Når man ser på vingården, som er afbilledet ovenover, så står den jo i skærende kontrast til forholdene for vinarbejderne, hvorfor det kan undre, at det er nødvendigt at behandle ansatte som dokumentaren fortæller.

Lidt søgen på internettet viser også, at vinhuset tilsyneladende er meget tilfredse med indtjeningen, selvom de som privat firma ikke vil afsløre nogle økonomiske tal. Det hænger jo heller ikke sammen med kummerlige forhold for de fattige ansatte arbejdere.

Simonsvlei ligger ved Drakenstein i Paarl og er en ganske stor historie, som omfatter 1.000 hektar vinmarker, som er fordelt på 36 forskellige vingårde. Det giver en produktion på 5-6 millioner flasker vin årligt og derudover omfatter driften også en restaurant på stedet.

Vinhuset Simonsvlei blev grundlagt efter anden verdenskrig i 1945 og oprindeligt som et kooperativ af en flok visionære vinavlere med Sonny le Roux i spidsen. Hans familie var i forvejen vinproducenter og drev vingården De Hoop, men de ønskede alliancer og en produktion i endnu større omfang.

Sonny le Roux’s vingård De Hoop stammede selv tilbage fra 1692, hvor guvernøren Simon van der Stel overdrog gården til den franske Jacob de Villiers, hvis familie senere solgte vingården til Roux familien. Men derfor kom vinhuset også til at hedde Simonsvlei efter Simon van der Stel … og vlei efter de våde områder – wetlands – hvor vinavlerne havde og fortsat har deres marker.

I 1997 blev kooperativet privatiseret og ejes i dag af en større investorkreds på 65 aktionærer, men vingården De Hoop – nu med 4. generation i form af Paul Roux i spidsen – leverer fortsat druer til Simonsvlei.

Med de nye ejere, så blev der også investeret massivt i Simonsvlei og siden 2000 har det været vinmageren Francois van Zyl, som har stået for produktionen af de mange, mange vine på stedet.

Lad os se nærmere på denne Zenzela Chenin Blanc, som er lavet på ren ståltank, afstilket, presset og gæret i 10-15 dage ved 10-12 grader og efterfølgende stabiliseret og filtreret inden flaskning … ingen lagring overhovedet.

Det er sgu en yderst mærkelig duft … kraftig aromatisk tyggegummi med pæreduft, et par nye gummisko aka sneakers, skoimprægnering, saftevand, kaktuspiller, banan, grøn sodavand … og jeg kommer straks til at tænke på Mountain Dew eller Urge sodavand fra 1990’erne.

Ka‛ I huske den, Urge? Den findes vist ikke mere og er sikkert glemt ligesom Faxe Koral Grøn Sport og Spark.

Selvom næsen vel bedst kan karakteriseres som … hmmm interessant, så dumper vinen big time på smagen. Sød, kunstig og ufokuseret saftvand med melon, fersken, flydende frugttyggegummi og et syrligt samt bittert bid. Yak.

Købt i Fakta til 25 kr.

 Vinanmeldelse 1,5/7