Tag-arkiv: 5½

2004 La Perla Del Priorat, Clos Les Fites Crianza, Priorat, Spanien

Fuld af indtryk fra årets Food Festival på Tangkrogen i Århus, mæt efter østers, smagsprøver, hapsere, Skarø is og en lille tallerken af smagsoplevelser kreeret af stjernekokkene Kenneth Hansen, Thomas Pasfall, Francis Cardenau og Jesper Koch samt mødet med en række spændende personer, så bød Jan på et lille glas vin efter hjemturen … nemlig et glas Clos Les Fites Crianza fra vinhuset med det charmerende navn La Perla Del Priorat.

La Perla Del Priorat er en af Priorats ældste vingårde. Tilbage i det 15. århundrede byggede karteusermunke fra Scala Dei nemlig vingården, som dengang blev kaldt Mas Dels Frares, hvilket kan oversættes med munkenes hus.  Allerede i det 12. århundrede havde munkene bosat sig i den lille landsby Scala Dei ca. 28 kilometer nord for La Perla del Priorat, og det var et ønske om at udnytte den sydlige del af Priorat, der fik munkene til at plante vin, oliven, mandler samt diverse frugter og grøntsager.

Og det blev en stor vingård, for munkene plantede ikke mindre end 90.000 vinstokke, og de fandt hurtigt ud af at dette område var særlig frugtbart. Det betød også, at vinene fra Mas Dels Frares blev gennem årene blev berømt, så i 1700-tallet blev navnet på vingården ændret til La Perla Del Priorat, altså Priorats perle.

På tærsklen til det 20. århundrede forsvandt munkene fra området og ligeledes stoppede landmændene i regionen deres dyrkning af jorden. I stedet begyndte de at arbejde i sølvminerne.

Næsten hundrede år senere, nemlig i 1998, blev vingården købt af greven Yves Henri Pirenne med 102 hektar jord, og han grundlagde dermed igen vingården La Perla Del Priorat SL. Der var imidlertid kun 1.000 vinstokke … 25 årige Cabernet Sauvignon, så man gik igen i gang med at plante vinstokke, ca. 70.000 styk på omkring 23 hektar. I dag har man markerne med sorterne Garnatxa (Grenache), Cariñena, Cabernet Sauvignon samt de hvide druer Pedro Jiménez og Garnatxa Blanca.

Der produceres 4 forskellige vine på La Perla Del Priora, nemlig Comte Pirenne Reserva, Noster, Clos Les Fites Blanc og denne Clos Les Fites Crianza, som er lavet på 55% Garnacha, 30% Cariñena og 15% Cabernet Sauvignon fra 11 til 40 år gamle vinstokke fra La Perla Del Priorats vinmark finca del Mas Dels Frares. Maceration varer ca. 20 til 30 dage, afhængigt af hver sort, og lagring er sket 14 måneder på nye franske Allier egetrætønder af 300 liter.

Navnet Clos Les Fites kommer i øvrigt fra de “fites”, som omgiver denne vinmark. Fites er – hvad jeg kan finde frem til – en slags pæle, som munkene i Scala Dei byggede omkring marken i 1100-tallet. Så er den del også sat på plads.

Yves Henri Pirenne søn Charles Pirenne var gennem mange af årene husets vinmager, men Charles døde desværre alt for tidligt i 2010 blot 28 år gammel. I dag produceres husets vine af vinmageren Montse Cereceda, der har været en del af vinhuset siden 2004, og Miquel Sabaté, der er ekspert inden for dyrkning og pleje af vinplanter.

Duftmæssigt ganske indbydende næse med kold kælder, godt med frugt … blåbær som det dominerende, blæk, tørret kød, kakao, toast, tobak … meget landlig og rustik … dufter ganske fantastisk. Smagsmæssigt ganske klar Priorat med masser af power kombineret med blid balance og ganske elegant. Meget rank med grønne noter, blide .. næsten silkebløde tanniner. Fylde og elegance på én gang … det er lige mig.

Forhandles af D’Wine, hvor prisen er 269 kr.

Rating 5,5/7  

Og et par fotos fra Food Festival skal I da ikke snydes for:

Flot fiskebord

Østers

2007 F. E. Trimbach, Riesling Cuvée Frédéric Emile, Alsace, Frankrig

Den anden Alsace Riesling skulle selvfølgelig komme fra det legendariske hus F. E. Trimbach, som ligger i Ribeauvillé, den idylliske 800 år gamle landsby i hjertet af Alsace. Vinen er oven i købet én af husets topvine, nemlig denne Riesling Cuvée Frédéric Emile, hmmmm meget, meget lovende.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene.

Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel.

Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.

Denne Riesling Cuvée Frédéric Emile anses for at være én af verdens bedste. Druerne hertil vokser udelukkende på de bedste jordlodder på hældningerne ved Ribeauvillé på Grand Cru-markerne Geisberg og Osterberg. Alderen på vinstokkene er gennemsnitligt ca. 40 år, så udbyttet er derfor begrænset.  Jordbunden er meget ler og kalkholdig, og Rieslingdruen opnår derfor en enorm mineralrigdom fra disse små parceller.

Duftmæssigt godt med babybræk, plaster og petroleum i skøn forening … godt blandet med citrus, græs og hø, våde sten, marcipan og æbler. Det kan måske lyde som en sjov kombo, men en ganske speciel og ganske skøn duft. I munden er vinen meget tæt, let krydret med en enorm intensitet. Eftersmagen er voldsomt laaaaaannnng og slutter med et syrligt bid. Flot. Generelt er vinen mere krydret end fx vinen fra Fritz Haag … hvad man er mest til må være en smagssag … men ingen tvivl om, at dette er en flot vin.

Jeg havner på 5½ Thumbs Up … måske lidt fedtet … men havde det lidt svært med smagerækkefølgen, hvor der skiftevis kom tørre og lidt søde vine.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 315 kr.

Rating 5,5/7 

2003 Gerardo Cesari, Il Bosco Amarone Classico, Veneto, Italien

Byggemødets næstsidste vin blev sgu en Amarone … det gættede de fleste vist … undtagen sygeplejersken. Og en ganske skøn en af slagsen, nemlig denne Il Bosco Amarone Classico fra vinhuset Azienda Gerardo Cesari, som er et stolt familieforetagende, som er beliggende i to store domiciler, hvoraf det gamle ligger i S. Pietro, mens det nye ligger i Cavaion Veronese i Veneto.

På sidste byggemøde hos Brix – ja vel næsten nøjagtigt for ét år siden – smagte vi faktisk også en vin fra Gerardo Cesari, nemlig hvidvinen Fiorile Pinot Grigio delle Venezie IGT, som jeg selvfølgelig også skrev lidt om her på bloggen. Den var jeg nu ikke synderlig begejstret for, men det er jeg bestemt for denne Amarone.

Azienda Gerardo Cesari er grundlagt i 1936 af Gerardo Cesari, men det var nu sønnen Franco Cesari, som gjorde vinhuset internationalt kendt, bl.a. ved at være et af de første huse i Veneto, som i 1970’erne erobrede eksportmarkederne, og blev ét af de første italienske huse, som eksporterede deres vine til alle fem kontinenter … og derfor hurtigt gjorde Cesari navnet synonym med Amarone verden rundt.

I dag hjælper Francos børn Gerardo og Deborah faderen med driften af gården, og de har bl.a. været med til at indføre nyskabende teknologi i deres to state-of-the-art kældre i ejendommene i S. Pietro og Cavaion Veronese.

I dag ejer de selv 100 hektar vinmarker og der bruges både druer fra egne marker samt druer fra andre lokale vinbønder, som udelukkende har solgt til Cesari siden 1960′erne, og herudover har de også en langvarig leje af yderligere 10 hektar vinmarker rundt om i Veneto.

Huset laver klassiske Veneto vine som fx Amarone, Valpolicella, Bardolino og Soave, men der laves i dag også vine på eksempelvis Pinot Grigio, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Her har vi husets Il Bosco Amarone della Valpolicella Classico DOC, lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne kommer fra “Il Bosco” vinmarken, som ligger sydøst for Castelrotto i Valpolicella. Vinmarken er samlet på 5 hektar, har en eksponering med syd-øst og vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Jorden er kalkholdig med røde kalksten og ler.

Vinen laves på ejendommen i Cavaion og lagrer i franske barriques og store egetønder af slovensk eg, hvilket efterfølges af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring Slavonian eg), finde sted. Før udgivelsen af produktet, er vinen overladt til at modne for en anden 8 måneder i flaskerne. Der laves årligt omkring 27.000-33.000 flasker af vinen, som i øvrigt alle nummereres. Denne har nummer 30.580. Ikke at det betyder det store.

2003-årgangen er i øvrigt en af de svageste i flere år fra Cesari, i hvert fald ifølge anmelderne, og således har Wine Spectator giver den 85 point. Seneste årgang 2007 har Parker derimod giver 95 point.

Duftmæssigt godt med solbær, blommer, tobak, lakrids, tjære, mørk kælder, kakao og rosin, mens smagen er sødme, blommer, søde våde krydderier og flot, flot intensitet. Godt frugt … og selv ikke normal Amarone-rosin-vammel, men har faktisk en tydelig syre og godt med tanniner, om end i en sød, blid udgave. Skøn vin.

Forhandles af Salling, hvor prisen for årgang 2006 ligger på 369,95 kr.

Rating 5,5/7  

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, TysklandNæste vin i rækken blev denne sindssygt spændende Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder fra Weingut Balthasar Ress, som er grundlagt i 1870  og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden.

Familien Ress er en gammel, veletableret familie i Hattenheim og var oprindeligt slagtere. Ja, faktisk har familien fortsat i dag slagterforretningen Metzgerei Ress i byen. I 1870 udvidede familien forretningen med restauranten Gasthof Ress på hovedgaden Hattenheim og det blev grundlaget for en virksomheden indenfor gastronomi, herunder vinproduktion og -handel.

De første vine tilbage i 1870’erne blev kaldt for “Von Unserm”, og det navnet bruges i dag fortsat på nogle af vinene fra Weingut Balthasar Ress. Til aktiviteterne blev også i 1880 lagt en naboejendom, som blev opbygget til “Hotel Ress”, og det er i dag et af de førende gastronomi huse i Rheingau og kendt under navnet “Hotel Kronenschlösschen”.

Vinmager i dag er Stefen Ress, som er 4. generation, og næste generation er også på plads, idet sønnen Christian Ress også er gået i “cheflære”, så han på længere sigt kan overtage vinhuset. Alle metoderne indenfor dyrkning af druer og vinfremstilling er gået i arv fra generation til generation, så det høje kvalitetsniveau er bibeholdt samtidig med, at naturen behandles med yderste respekt.

Weingut Balthasar Ress ejer ca. 45 hektar vinmarker, hvoraf ca. 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets stolthed er Schloß Reichartshausen, som man overtog i 1978. Vinene herfra er i den typiske Balthasar Ress-stil, men de er specielt kendte for at være næsten overvældende overdådige med masser af elegance.

Siden 1989 har Balthasar Ress været medlem af VDP (Prädikat Wine Estates), Tysklands vinelite, som man nemt genkender på ørnen på flasketoppen. Weingut Balthasar Ress er også medlem af Charta-sammenslutningen i Rheingau, – en eksklusiv forsamling af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse, der har valgt at stå sammen for at vise vejen, når man vil kombinere/udnytte vinens kvaliteter til gastronomi. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser fordelt på forskellige kvaliteter.

I 2009 føjede vinhuset en yderligere aktivitet til deres forretning, nemlig wineBANK, som ligger under husets herregård. I denne gamle kælder er der 223 aflåste fag, hvor man kan leje plads til opbevaring af ens vine. Man får adgang via et chipkort, så man til enhver tid har tilgængelighed til ens egne vine i kælderen. Samlet er der plads til 35.332 flasker vin i kælderen.

Her har vi husets Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, hvor druerne selvfølgelig kommer fra vinmarken Assmannshäuser Höllenberg. Det er en stejl, skifferholdig bakke på samlet 37 hektar, men Weingut Balthasar Ress har alene 0,1 hektar af denne mark … ja, det svarer til sølle 1.000 kvm. eller cirka samme størrelse som min lille parcelhusgrund. Det er ikke en Erste Lage mark, men det som Ress betegner som Klassifizierte Lage og den er specielt egnet til Pinot Noir/Spätburgunder.

Såvel første som andengæringen finder sted på ståltanke. Vinen lægges efterfølgende på 1-3 år gamle egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, indtil den klares og tappes på flaske.

Og sikke en duft … ganske wunderschön med olierede tvistklude, dieselolie, maskinrum, ristede toner, modne kirsebær og brombær, kridt, røg, bacon og grønne blade. Duften bliver dog lidt mere rund efter lidt tid i glasset. Smagen er ren, umiddelbar frugt, mineraler eller lidt stenet udtryk, let sødme, lethed … smager rigtigt, rigtigt godt, og en fabelagtig duft gør denne vin en ganske skøn oplevelse.

Fået i gave af Gert, købt på Vinexus til ca. 230 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, Italien

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, ItalienMed efternavnet “Ein Audi” kunne man forledes til at tro, at næste indslag var tysk … men dette er ingenlunde tilfældet, for vinen er en ægte Barolo fra vinhuset Poderi Luigi Einaudi, og grundlæggeren Luigi Einaudi var endda særdeles kendt, idet han nemlig i 1948 blev Italiens første præsident.

Luigi Einaudi var født i Cuneo i 1874 og allerede som 23 årig købte han en 16 hektar stor vingård i Dogliani, San Giacomo, med fokus på Dolcetto produktionen. Luigi havde øgenavnet “professoren” og var højt kvalificerede som politiker og økonom, og trods sit travle politiske liv og store indsats for at få Italiens økonomi på fode efter 2. verdenskrig, så forsømte han aldrig vingården.

Allerede i 1920’erne aftappede man selv vinen på flasker og havde salg af egen produktion, og det har man gjort lige siden i takt med at vingården blev udvidet. Luigis motto var “Innovation med respekt for tradition” og det er lige præcis hvordan vinene er. Det er klassiske piemontesiske vine med med et moderne snit.

I dag råder vingården over 104 hektar, hvoraf 52 hektar er vinmarker. Markerne er spredt på 11 små vingårde i Dogliani, La Morra og Barolo og selvom den største produktion er Dolcetto, så er Einaudi blevet berømt for sine Baroloer, ikke mindst enkeltmark Baroloerne Costa Grimaldi og Cannubi.

Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Flere andre berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone.

Allerede i 1950’erne forsøgte Luigi Einaudi at købe en del af denne mark , men da sælger hørte, at det var den italienske præsident, der var køber, så steg prisen. Det lykkedes først langt senere end Luigi Einaudis død, nemlig i 1997 at få den eftertragtede mark.  Einaudis del af marken er på 2,25 hektar i hjertet af Cannubi med en gammel vingård på toppen af marken.

Barolo Costa Grimaldi er frugten af Einaudis bedste marker i Barolo, hvor druerne stammer fra Sydøstvendte marker på i alt 1,6 hektar beliggende 310 m over havets overflade. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle. Indtil købet af Cannubi marken, var Costa Grimaldi Einaudis mest berømte vin og er vingårdens specialitet.

Vingården blev totalt renoveret i 1993 og ledes i dag af Matteo Sardegna. Der produceres årligt et sted mellem 240.000 og 270.000 flasker vin årligt.

Einaudi har 1 stjerne i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, dvs. har vingården har fået de eftertragtede 3 glas ikke færre end 10 gange! Begge husets top single vinyeards Cannubi og Costa Grimaldi har fået op til 94 Parker point og op til 96 point i Wine Spectator.

Her har vi netop husets Barolo Costa Grimaldi, hvor produktionen sker med gæring i ståltanke under streng temperaturkontrol. Maceration på hele 20-22 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques i 30 måneder efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelse. Det betyder også … med lidt let hovedregning … at vinen i denne årgang 2010 næsten lige er landet på markedet. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er her lidt mint … var min første indskydelse, mentol, sure kirsebær, krydderier og smagen er ren, frugtrig med syrlige bær, mirabeller, læder og helt vild tørhed og stramhed fra Nebbiolo druerne. Min indskydelse … for anden gang denne aften … er, at vi endnu er for ung, og kræver udvikling i flasken i minimum 3-4 år endnu. Babymord nr. 2. Lige nu er den stram … fantastisk, men stram. Er helt sikker på, at rating vil stige yderligere én Thumbs Up om nogle år.

Jeg har selv 3 stykker liggende af lige præcis denne vin, så de skal vist blot gemmes og glemmes … i et stykke tid.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 639,95 pr. flaske, men kun 499,95 kr. hvis du køber 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, Italien

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, ItalienTommaso Bussola kaldes Kongen af Amarone … eller i hvert fald har han sammen med Dal Forno og Quintarelli været én af kongerne af Amarone gennem de seneste år. Jeg kunne selvfølgelig også fristes til at tilføje Ernesto Ruffo til denne kategori, men det er en helt anden snak. Her har vi en mørk fætter fra netop Tommaso Bussola … ikke en Amarone, men hans Valpolicella Superiore TB.

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden selv spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos et af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over er heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

Tommaso begyndte i 1977 med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej.

Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger. Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det.

For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine var efterspurgte og næsten verdensberømt for deres utrolige intensitet af frugt.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onklen Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

Her er det som sagt hans Valpolicella Classico Superiore TB. TB-serien regnes i dag for Bussolas topserie. Hvor Bussolas ”almindelige” Valpolicella Classico er lys i farven og let i stilen, er TB-versionen langt mørkere, mere muskuløs og magtfuld, men skulle stadig have en helt klar og frisk frugt og en stor saftighed.

Vinen er lavet på 50% Corvina, og Corvinone, 40% Rondinella samt 10% Molinara og andre sorter. Vinen laves efter ripasso-metoden, og gennemgår altså en andengæring på Amarone-kvaset, hvilket efterfølges af en 18 måneder lang lagring på barriques og 3 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det med frugten spot on … denne vin emmer nærmest af frisk frugt … så meget, at det egentlig overrasker en, og er svær lige at sluge i første mundfuld … so to speak. Duften er solbær, kirsebær, brombær, blommer … ja meget mørke bær sammen med grønne blade. Læg dertil lidt mug, kælder, eg, vanilje, marcipan, syrlighed samt en let sødme, så har du indtrykket af duften.

Smagen domineret af den friske frugt … men her er bærerne mere syrlige, bider, viser tænder sammen med stramme tanniner. Smagen er slet ikke så mørk, som man normalt vil forvente af en Valpolicella Classico eller som duften måske indikerede. Der er virkelighed rygrad, intensitet og dybde i vinen, men jeg tænker også, at det måske endda er babymord at drikke den på nuværende tidspunkt … måske den skulle ha’ haft et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine, hvor prisen ligger på 300 kr. Kan nogle gange findes til omkring 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Weingut Dr. Loosen, Wehlener Sonnenuhr Riesling GG, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Dr. Loosen, Wehlener Sonnenuhr Riesling GG, Mosel, TysklandDet blev til endnu et glas Riesling hos Gert, nemlig en Riesling Wehlener Sonnenuhr GG fra Weingut Dr. Loosen, som holder til på St. Johannishof i Bernkastel lige ned til Mosel floden. Jeg har kort omtalt Loosen tidligere her på bloggen, nemlig i forbindelse med smagning af et glas Eroica Riesling, en vinprojekt/joint venture med Chateau Ste. Michelle i Washington State.

Weingut Dr. Loosen har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse. Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på seks af Mosels fornemste ”Grand Cru” marker: Bernkastler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich. Navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres. Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter. Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som ”Winemaker of the year” i 2001. Decanter kårede ham som ”Man of the year” i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt ”The world’s 50 most influential winemakers” og Wine International kårede ham som ”Whitewine maker of the year”.

Ernst Loosen er måske den person som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed. Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel er der næppe nogen af de andre der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Vinen i glasset kommer – som navnet fortæller – fra marken Wehlener Sonnenuhr. Det er en stejl og stenet vinmark med lys jord og det reneste blå skifer. Det er selvfølgelig en “Grand Cru” mark, altså GG for Großes Gewächs, også kaldt Grosse Lage eller Erste Lage. Faktisk har denne flaske det nye GG logo, som blev introduceret netop i forbindelse med 2012-årgangen. Dette nye logo skal gøre det lettere af genkende disse topvine.

Vinen er lavet med gæring i store 3.000 liters eg fade. Herefter lagrer vinen 12 måneder i tønde … med fuld bærm, hvilket også er med til at give vinen tid til at udvikle større tekstur og harmoni.

Duftmæssigt er her også masser af petroleum … hmmm skønt, men også klart mere syre end hos Egon Müller (den foregående vin). Der er godt med frugt, pærer, fersken, abrikos, ananas og citron, men også mineralitet og fornemmelse af gammel kagedåse … og det skal forstås på den gode måde. Smagen er sprød, frisk … igen mærkes mere syre og stor mineralitet. Et svagt krydret element giver en god varme i smagen, og en rigtig lækker vin.

Gert købte vinen i Mosel hos Rieslinghaus Bernkastel, men forhandler herhjemme er Theis Vine, hvor vinen koster 249,95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Ben Glaetzer, Anaperenna, Barossa Valley, Australien

2012 Ben Glaetzer, Anaperenna, Barossa Valley, AustralienNæstsidste vin fra weekendens byggemøde var denne Anaperenna fra Ben Glaetzer … en vin jeg også fik gættet spot on, og selvfølgelig et vinhus, som er svært at komme uden om, hvis man interesserer sig det mindste for australsk vin. For Ben Glaetzer er nok én af de mest kendte vinmagere fra den del af verdenen.

Ben Glaetzer blev bogstavelig talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.

Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.

Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.

Navnet til denne vin – Anaperenna – er inspireret af Anna Perenna, en romerske gudinde. Hun var gudinde for årets gang, hvilket også fremgår af hendes navn, der kan være udledt af verberne “annare”: “træde ind i det nye år” og “perennare”: “sørge for at det går godt hele året igennem” for det nye år.

Romerne beærede Anna Perenna med en festival, der blev afholdt på den første fuldmåne i den romerske kalender. På den dag bad de Anna at tildele dem et langt liv, og drak simpelthen et glas vin for hvert år, som de ønskede hinanden, så de har helt sikkert været godt beduggede. Derudover har Ben Glaetzer også i samme tråd forsynet etiketten med det ægyptiske hieroglyf Ankh, som betyder liv eller evigt liv.

Anaperenna er lavet på 82% Shiraz og 18% Cabernet Sauvignon fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley. Shiraz vinstokkene er mellem 30 og 100 år gamle, mens Cabernet Sauvignon vinstokkene er mellem 30 og 130 år gamle, så udbyttet er meget lavt, alene 1 tons pr. hektar. Vinen har lagret 16 måneder på 100% ny eg, heraf 92% franske og 8% amerikanske fade.

Vinen kaldes også Amon-Ra’s lillebror. Og det er som storebroderen en powervin i ordets bogstaveligste forstand. Duftmæssigt varm, fyldig og tæt med brombær, peber, bacon, flæsk , ny ristede kaffebønder, vanilje tilsat en ordentlig sjat krydderier. Smagen er lige så fyldig som duften. Det er sort nat, peberkorn, solbær, brombær … intens, tæt … men der er også en syre, som sørger for, at det hele ikke bliver for “mussy mussy”, men giver en balance og friskhed.

Forhandles bl.a. af Wine.dk, hvor prisen er 459 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2011 Weingut Dr. Heger, Mimus Spätburgunder, Baden, Tyskland

2011 Weingut Dr. Heger, Mimus Spätburgunder, Baden, TysklandJa, jeg ved godt, at det ikke er fredag, men derfor kan man vel godt nyde et godt glas Spätburgunder? Og det er just præcis, hvad dette er … et godt glas Spätburgunder. Vi er nemlig hos Weingut Dr. Heger i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området, og vinen er hans Mimus Spätburgunder.

Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistriktlægen Dr. Max Heger. Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af ​​firserne er det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som driver vingården, men i 1981 overtages driften af den nuværende ejer, nemlig Wolfgangs søn Joachim Heger. Sammen med sin kone Silvia fortsætter Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerer det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området. I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Heger har i alt omkring 21 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her.

Joachim Heger er netop af Gault Millau blevet tildelt titlen ” Winzer des Jahres 2013″, og chefredaktøren Joel Payne skriver om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet indenfor de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg. Nu er turen kommet til hans Pinot Noirs, som har nået eliten i Baden. Specielt er Hegers Pinot Noirs klassificeret som Grosses Gewächs særligt attraktive takket være deres enestående finesse og en perfekt afbalanceret struktur. I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine, og nu er turen kommet til de røde vine”.

Druerne til denne Mimus Spätburgunder kommer netop fra den bedste mark Ihringer Winkler, som samtidig er én af de varmeste vinmarker i Tyskland. På grund af det stærkt reducerede udbytte, den særprægede terroir og det specielle mikroklima, så må denne vin sammenlignes med “Grand Cru” vine i Frankrig. Dr. Heger kategoriserer i hvert fald selv marken Ihringer Winkler som GG … Erste Lage eller Grosses Gewächs.

Og derudover er det alene de bedste druer fra de ældste vinstokke, som bliver brugt til denne vin.  Vinen lagrer 14 måneder på små franske egetræsfade, heraf omkring 50% nye fade. Vinen er – som den opmærksomme læser måske allerede har gættet – opkaldt efter Max’s søn Wolfgang Heger, som nemlig også blev kaldt “Mimus”. Hvad etiketten ellers forestiller, ja det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Det vil jeg imidlertid forsøge mig omkring smagen af vinen. Men først duften, som er helt klassisk tysk Spätburgunder med sød hestestald … voldsomt indbydende, vilde kirsebær, mineralitet, nelliker, krydderier, trøfler, vanilje, regnvejr og en smule jordbær. Nam nam … man bliver i godt humør allerede inden første tår. Og smagen er tør, stram, stringent med en sød delikate rød frugt og godt med mineralitet. Hmmmm, det er altså godt, og associationer til Bourgogne kan bestemt ikke udelukkes. Elegant, fint og samtidig med stor intensitet. Tanniner er finmaskede og fløjlsbløde. Flot vin.

Fået i gave af vinbuddy Gert, som jeg nød vinen sammen med. Købt i Tyskland, hvor prisen typisk ligger omkring 24-26,50€ … eller ca. 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7