Næste vin var denne Tempranillo vin fra Bodegas Rasgón, der ligger i den lille landsby Manzanares ved den store højslette i Castilla-La Mancha.
Det er et meget specielt område, som er præget af sit ekstreme vejrlig med kolde vintre, meget varme somre og kun lidt regn. Vinstokkenes rødder er derfor tvunget til at søge meget dybt i den mineralholdige jord. Den stadige vind på sletten holder vinstokkene tørre og sunde.
Bodegas Rasgón bruger den bedste nye teknologi og de seneste ønologiske landvindinger til at skabe deres harmoniske, frugtrige vine. Vinhuset laver alene vin til eksport, og de har et indgående samarbejde med det hypermoderne firma Navarro Lopez. Hos Bodegas Rasgón er fokus på at skabe moderne, frugtagtig vine til fornuftige priser.
Duftmæssigt har vi en lidt sjov duft. Umiddelbart lidt svært at fange Tempranilloen i duften. Der er lidt tyggegummi, en sød/sjov duft af skumfiduser, overmodne bær suppleret med lidt grønne toner. Hmmm, den skal jeg vist tænke lidt over.
Smagen er lidt i samme boldgade, dog fortsat stor sødme, lidt candyfloss i udtrykket, god blødhed, søde tanniner og i smagen kommer Tempranilloen også mere frem. Åbner sig mere ved lidt tid i glasset og er egentlig meget omgængelig. Lidt en festvin, hvis man mangler en vin, som er let drikkelig. Lidt kedelig og skæv i min optik.
Købt hos Jysk Vin, pris prisen er 74,95 kr. Har tidligere været på Sweatdeal tilbud, hvor du kunne få 12 flasker for 449 kr., hvilket giver en flaskepris på 37,41 kr.
Smagningen i tirsdags bød blandt andet på denne La Brunote Cairanne Côtes du Rhône Villages fra vinhuset Domaine Alary, som er beliggende i byen Cairanne midt mellem Avignon og Montélimar, altså klassisk Rhône land.
Inspireret af den dygtige vinblogger Niels fra Più Rosso, så skulle Berlin turen da også omfatte et besøg på den charmerende vinbar Rutz, ja vinbar, restaurant og såmænd også vinhandel, idet alle vinene på kortet også kan købes til billigere penge, hvis vinen ikke drikkes på stedet.
På Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.
Weekenden blev tilbragt i Berlin … herlig by, og jeg skal nok vende tilbage til et par vine, som blev nydt i byen. Denne vin havde jeg imidlertid medbragt hjemmefra, og den blev nydt på værelset som indledning til opholdet. Vinen er en Il Bianco di Decugnano fra vinhuset L’azienda Agricola Decugnano dei Barbi, som ligger små 15 km fra byen Orvieto i bakkerne ved Lago di Corbara i Umbrien.
Onsdag blev sluttet af med en pragtvin fra Viñedos de Páganos, som er et af flere vinhuse, som ejes af Viñedos de la familia Eguren. Vinen er en 2001 El Puntido enkeltmarksvin fra Rioja i Spanien, eller helt præcis fra området ved byen med navnet Páganos i Rioja Alavesa.
Onsdag i sidste uge bød også på denne hvidvin fra danskerhuset i Portugal, Cortes de Cima, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, bl.a. da jeg smagte deres 
Med næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer fra det sidstnævnte slot.
Med næste vin ryger vi til det klassiske Bordeaux, endda til en berømt familie, nemlig en gren af Rothschild-familien med denne Haut-Médoc vin Les Granges fra vinhuset Domaines Edmond de Rothschild.
Vi fortsætter fluks med endnu en vin lavet til den økologiske Alnatura supermarkedskæde, nemlig denne Zweigelt Edition Alnatura fra Weingut und Obstbau Gottfried Tschida eller Bioweingut HeideBoden, som vingården også kaldes. Vi er tæt på byen Pamhagen tæt ved Nationalpark Neusiedlersee i Østrig.