Sidste vin i den hyggelige kælder blev ligeledes en IGT vin, nemlig denne Veneroso fra vinhuset Tenuta di Ghizzano.
Ghizzano er en lille landsby, der ligger 200 meter over havets overflade ved den toscanske kyst, 40 km fra Livorno og 40 km syd for Pisa. Vingården Tenuta di Ghizzano og tilhørende olivenmølle stammer tilbage fra 1370, hvor den blev bygget af Venerosi Pesciolini familien. Vi er i området kendt som Colline Pisane, som omfatter en række af bakker sydøst for Pisa.
Tenuta di Ghizzano ejendom består i dag af omkring 350 hektar, hvoraf 20 hektar dyrkes som vinmarker. Resten består af olivenlunde, kornafgrøder samt skov og poppellunde.
Flere af gårdens stuehuse er omhyggeligt renoveret, og siden 2001 har gården også været feriested for folk, som vil nyde det italienske klima, den gode mad og de fabelagtige vine.
Tenuta di Ghizzano er den dag i dag fortsat i samme families eje, og stedets nuværende ejer den yndige Ginevra Veneroso Peschiolini, er strøget direkte ind på den toskanske stjernehimmel.
Et er selvfølgelig, at vinene vurderet på deres kvalitet berettiger til det, men i dagens vinverden er det ikke kun vinen som skaber superstjerner. Mennesket bag skal være skabt til rollen, ellers kommer man aldrig derhen.
Og det er Ginevra i alle henseender. Ikke blot er hun et betagende menneske, men hendes evner som vinmager, hendes vilje til at sætte alt ind på at skabe topkvalitet er til stede, ligesom hendes måde at fortolke vinverdenen og dens strømninger på er genial.
Der bliver principielt fremstillet fire forskellige vine på ejendommen, der er overgået til biodynamisk produktion – og det kan smages.
Denne Veneroso er den historiske og mest repræsentative vin fra vingården. Den blev først produceret i 1985, og laves hovedsageligt på Sangiovese (85%) med en lille procentdel af Cabernet Sauvignon (15%). Der fremstilles 4.500 – 6.300 flasker af vinen årligt, så det er jo ikke store mængder.
Selvom vinen er fra 2004 byder den på en næse med masser af grønt, der er også eg, vanilje, salvie, og solbær. Smagsmæssigt en meget tydelig tannin, som heller ikke lader noget tilbage at ønske, og vinen hænger simpelthen i munden … uhmmm, der er også mørke bær, chokolade, lidt krydderi. Smager rigtig lækker, og næsten lige så god som foregående vin … men også kun næsten. En rigtig dejlig vin.
Fås hos Theis Vine til 270 kr.
Vi fortsætter til vin nr. 4 … hvor vi fortsat er i byen Panzano, hvor vi nemlig højt på en bakketop lige uden for landsbyen også finder vinhuset Fontodi.
Vi fortsætter med Chianti Classico i tredje vin, men skifter vinhus. Vi er nu hos Candialle Azienda Agricola S.S. i den historiske landsby Panzano in Chianti i den berømte Conca d’Oro dal.
Vin nr. 2 … også en Chianti, og ligeledes fra samme producent, Ormanni. Her er der dog tale om en Chianti Classico, lavet på 90% Sangiovese og 10% Canaiolo, dvs. formentlig er der lidt mere Sangiovese i denne vin end i den almindelige Chianti. For at det skal være en DOCG Chianti, så skal mindst 80% skal være Sangiovese.
Vinsmagningens første Sangiovese vin var en Chianti fra en lille producent Ormanni, som ligger 6 kilometer fra byen Poggibonsi. Det er omkring 30 kilometer syd for Firenze og 20 kilometer nordvest for Siena.
Fredag kom der lidt italiener på bordet, nemlig denne Bolgheri Rosso fra vinhuset Le Macchiole.
Tirsdagens næste vin var også fra et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, nemlig Azienda Agricola G.D. Vajra fra byen Vergne i Barolo-land. Sidst smagte vi deres 
Lige et par vine fra i tirsdags, først denne 2009 SenZanome, Bricco San Pietro Barbera D’Alba, som jeg imidlertid ikke vil bruge mange spaltemeter på, da jeg netop lige har skrevet om vinen, blot i en årgang 
Sidste vin lørdag Xisto fra Roquette e Cazes … en rigtig spændende vin, som jeg havde glædet mig helt vildt til at smage. Hustruen havde vundet vinen på sit arbejde, og forinden var den bragt til Danmark af en leverandør fra Portugal, nemlig den gode Sousa.
For at glæde vinbuddy Gert – som ikke var med til vinlaughets store Châteauneuf du Pape smagning – så havde jeg lørdag også valgt en vin fra den netop dette område og fra den smagning, nemlig en gammel kending, Domaine de Marcoux, her blot i en årgang 2005.