2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, Italien

2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, ItalienVi rykker videre til næste vin. Vi er fortsat i Italien, men er rykket lidt op i landet, nærmere til midten af Italien, i vinregionen Abrizzo, og helt præcis i byen Ortona tæt på havet. Her finder vi vinhuset Farnese.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen. Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Iuliis startede vingården for kun 20 år siden og er i dag en af de mest anerkendte vingårde i Abruzzo.

Abruzzo er et af de mest overskuelige områder i Italien. 90% af vinen produceres af kooperativer, men tallet er heldigvis faldende. Abruzzo har det højeste høstudbytte i Italien. Hele 108 hektoliter/hektar produceres der, hvor landsgennemsnittet er 69 hektoliter/hektar.

De høje høstudbytter resulterer i meget store mængder vin fra et lille areal. Langt de fleste af vinene er derfor kønsløse og intetsigende. Men som så mange andre steder i Italien, spirer der også nye og innovative producenter frem i Abruzzo. Kan man finde frem til dem, får man god vin til en lav pris. Men indtil det generelle billede vender, er det stadig den masseproduceret bulkvin der tegner Abruzzons image udadtil, hvilket er det helt store problem.

Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesorten Montepulciano, der også går under navnet Montepulciano a’Abruzzo. Det er en rustik vin, der nemt bliver lettere kogt og tung. Men hvis der fokuseres på kvalitet kan der sagtens komme god vin ud af det. Faktisk fremragende vin!

I takt med at resten af syditalien er ved omlægge produktionen fra kvantitet til kvalitet, er flere og flere producenter i Abruzzo begyndt at interessere sig for områdets potentiale. Høstudbytterne sænkes og som i resten af landet, eksperimenteres der i stigende grad med internationel druesorter.

Her dog en klassisk Montepulciano a’Abruzzo. Farve er rubinrød, nærmest som rødbedesaft. Duftmæssigt fanger jeg kaktus, krydderier, lavendel og blommer. Vinen er meget blød, og tanninerne næsten ikke til stede. I smagen er der i stedet sødme, blommer. Meget fyldig, men eftersmagen er også meget kort.

Fås i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr. I butikker, fx Holte Vinlager koster vinen 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienMed næste rødvin røg vi helt ned i stilethælen … det solrige Apulien i Italien. Apulien, eller Puglia, producerer kolossale mængder vin.

Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile. Det meste har været billig kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin.

Det er især vine på Primitivo Apulien er kendt for. De bedste vine på Primitivo kommer fra Le Murges, hvor Primitivo di Manduria er den bedste region.

Dette er netop i dette område, at vi finder Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria, som er et lille kooperativ, som er grundlagt i begyndelsen af tresserne af en lille gruppe modige vinbønder, der gerne ville producere lidt bedre vine. Den gang var der alene få medlemmerne af kooperativet, men i dag er mere end 700 lokale vinbønder fra området med i Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria. Nogle af vinbønderne ligger dog også i de nærliggende provinser Taranto og Brindisi.

Vinen her er ren Primitivo, kommer fra marker med vinstokke på 40-60 år, en gennemsnitlig udbytte på 60-90 tons/hektar, og vinen lagrer på henholdsvis ståltanke og en del på barriques.

I glasset en klar rubinrød vin, duftmæssigt er der solbær, hindbær, lakridsrod, nødder, kanel og vanilje. Smagsmæssigt en saftig vin, der er pæn del sødme i vinen, men fortsat med tanniner til stede, lidt blommer, toner af kaffe. Okay glas vin.

Ikke fundt nogen dansk importør eller pris på vinen.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienVidere til kursets første rødvin.

For lige først at tage et sidespring og synliggøre niveauet under vores lille ´”mini-sommelier” kursus, så var en af udtalelserne fra aftenens vært, “at der findes også et stort vinområde, som hedder Bordeaux!”

Hvem fanden i ….. (pardon my french) kender ikke Bordeaux, vinkyndig eller ej? Jeg kunne da heller ikke nænne at fortælle ham, at jeg den efterføgende dag skulle til en Mouton-Rothchild smagning.

Nå, men denne vin er vi nu ikke i Bordeaux, men i stedet i det dejlige Toscana i Italien, hvor vi i bakkerne ved byen Santa Luce i Pisa-området finder Stefano Scardiglis lille vingård Le Fraine Sul Lago.

Navnet hentyder til en gammel regionale tradition med dyrkning af boghvede, den såkaldte “Fraina”, mens Lago hentyder til området fantastiske sø, som er blevet et naturreservat, beskyttet af LIPU (Lega Italiana Protezione Uccelli), den italienske sammenslutning for fuglebeskyttelse.

Stefano og hans familie dyrker korn, vin og oliven. Derudover har de, som mange andre små vinproducenter, også lidt værelsesudlejning. Der drives i alt 60 hektar, men det fremgår ikke, hvor meget af dette areal er vinmarker. Der laves i alt 3 forskellige vine, 1 hvid og 2 røde, og alle har alene lagret på ståltanke.

Denne vin Rosso di Toscana er lavet på 70% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon samt 20% Malvasia. Den sidste drue er nok ikke så kendt, men har flere navne, bl.a. Malvasia Bianca Lunga eller Malvasia Toscana. Druen er meget udbredt i Mellem- og Syditalien, hvor den næsten altid bruges i blanding med andre druesorter, samt så også i Toscana, Italien.

I glasset en lidt mat vin, farve sådan lidt hen af rubinrød, måske en anelse mørkere. Duftmæssigt fanger jeg rødkål, våd kælder, lidt mejeri og en smule røget.

Smagsmæssigt en knastør vin med masser af tanniner, sidder virkelig på tænderne, lidt grøn i udtrykket, der er lidt kryddderier, en ren Sangiovese smag, men også en vin i ubalance. Den er med andre ord en smule utilgængelig.

Ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster en flaske 5€ … eller omkring 37 kr..

Vinanmeldelse 3/7  

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, Italien

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, ItalienAnden vin på det lille “vinkursus” var denne Vigneti del Vulture rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Vinanmeldelse 3/7    

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, Italien

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, ItalienNå, nu har jeres flittige vinblogger også været på vinkursus … jo jo, og det var på Nordens Vinbar i Århus.

Informationsmæssigt var det dog ret skuffende, idet udgangspunktet og beskrivelsen af kurset – et minisommelier kursus – var, at man kunne blive bedre til at vurdere vines lagringspotentiale og smage sig frem til de forskellige elementer og aromaer, som er fremherskende i vinen og at kunne lære at kombinere mad og vin bedre. Imidlertid viste kurset sig at være primært for folk, som intet vidste om vin. Så på den måde var niveauet ikke højt og lærdommen var derfor på samme niveau.

Imidlertid gik jeg derfra med lidt udbytte, idet jeg fik det vurderingsskema, som man anvender på Vinakademiet ifb. med sommelieruddannelsen, og det var egentligt meget interessant, idet man på skemaet kommer omkring langt flere vurderingspunkter for en vin, og det kan måske være med til at sætte flere ord på ens smageoplevelse. Derudover er det selvfølgelig altid hyggeligt at møde folk, som interesserer sig for vin, og min vinbuddy Gert og jeg havde da også en rigtigt dejlig aften.

Vi startede vinsmagningen med denne hvidvin, en Chardonnay fra Vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Campagnola er ejet af Campagnola Group, som sælger deres store produktion under 5 forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago samt Il Mercante.

Campagnola er grundlagt i henholdsvis 1886 af Carlo Campagnola og i 1907 modtog han sin første officielle pris (og det ældste officielle dokument på vingården) med en guldmedalje for den bedste “reccioto” vin på “Mostra Campionaria di Verona”. I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola.

Campagnola er beliggende i Valgatata, midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano, der er kendt for de gode Amarone-vine. I Campagnola Group produceres selskabets bedste vine under navnet Caterina Zardini. “Zardini” betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet.

Seneste flotte omtale er 3 glas i Gambero Rosso til ”Zardini” ’04. Campagnola har et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter.

Vinen her er fra husets basisserie under Campagnola navnet. Vinen er på ren Chardonnay, en klar, lysgul vin i glasset. Duftmæssigt en meget ung og frisk vin, og du kan overhovedet ikke dufte, at der er Chardonnay i glasset. Der er lidt blomster, mineralitet og ren frugt. Smangsmæssigt en tør og let vin, igen ingen spor efter tung Chardonnay, og i smagen er der meget mineralitet og en lidt stenet smag. Lidt stram i det … men igen frisk.

Lahvino i Viborg har enkelte vine fra Campagnola, men ikke denne Chardonnay. Har fundet den i Tyskland, hvor prisen er ca. 3,30-4,00€ dvs. omkring 25-30 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, Østrig

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, ØstrigBesøgte i slutningen af ugen bankens kursusejendom Gl. Skovridergaard, hvor det gastronomiske niveau egentlig er ganske pænt. Og torsdag aften blev vi da også forkælet med lidt godt mad, og til hovedretten serverede de denne vin, som jeg lige vil skrive et par ord om. Tjeneren fortalte, at det var en vin, som de havde fundet i kælderen i forbindelse med lidt oprydning.

Vinen er fra Østrig, og der er tale om en landvin … 1 liters dunk og uden årstal. Håber ikke, at den så har ligget for længe i kælderen, for den kan vel næppe betegnes som en gennemvin. Nuvel, vi er som sagt i Østrig, vinhuset hedder Hans Igler, og vinen er lavet på druen Blaufränkisch.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring. Nå, måske kan dette hjælpe vor vin her fra kælderen en smule.

Weingut Hans Igler har 33 hektar vinmarker som ligger i Deutschkreutz – Mittelburgenland. Deutschkreutz ligger i hjertet af Blaufränkischland (synonymet for Mittelburgenland), og som nævnt et distrikt med særlig gode betingelser for rødvine.

Hans Igler betragtes som en af Østrigs rødvinspionere, som i starten af firserne begyndte at dyrke internationale druer og indførte barrique. Han startede reelt sin vingård i starten af 1960’erne sammen med sin kone Maria, og i 1968 lavede Hans Igler endelig sin første vin.

Langsomt begyndte Hans Igler at forbedre kvaliteten af vinene, dels med indførelse af malolaktiske gæring og lagring af vinene i barriques. Og kvalitetsløftet blev også bemærket.

Weingut Hans Igler vandt syv gange Falstaff-konkurrencen og blev i 1988 kåret til årets vinproducent. Weingut Igler er medlem af foreningen Rennomierte Weingüter Burgenlands. Denne forening har i dag 11 medlemmer, som alle er kendt for høj kvalitet.

Efter Hans Iglers død er det i dag datteren Waltraud Reisner Igler og hendes mand, som har overtaget driften på vingården og de har formået, at bevare det høje kvalitetsniveau og samtidigt fortsat med at være innovative. Clemens Igler – Waltrauds søn – er også på vej ind i familieforetagendet, og han er udråbt som værende en spirende stjerne i vinverdenen.

Nå, lad os smage vinen. Meget besynderlig næse … først tænker man åhhh nej, men den er egentlig slet ikke ubehagelig. Den er lidt animalsk, fortsat meget ungdommelig, men ellers svær at beskrive. Smagen er tør, der er et pænt syreindhold, og der er tale om en forholdsvis let vin.

Synes imidlertid vinen er meget i ubalance, og den snerrer lidt af mig. Der er nogle røde bær, jordbær måske, men tanninerne passer ikke helt sammen med frugtsmagen. Interessant … men langtfra en stor vin.

Inden vi kommer til pris og rating, så skal I da ikke snydes for et par fotos af maden. Først en jordskokkesuppe og dernæst unghanebryst.

Fås via Østrigsk Vinimport, pris på 69 kr. for en hel liter.

Vinanmeldelse 3/7 

2010 Domaine La Colliere, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2010 Domaine La Colliere, Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNå, videre til anden vin fra tirsdag. Igen en Rhône vin. Vi er hos Domaine La Colliere i byen Rasteau.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. denne Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinen flaskes uden filtrering.

Vinen her er lavet på 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Carignan.

Lad os hurtigt komme til vinen, for det er faktisk en lille lækkerbisken. Vinen er flot mørk, sort med violette kanter. Duftmæssigt en meget animalsk vin, der er dufter af gamle, sure sokker … på den fede måde, gamle fade og overmodne blommer. Det dufter altså bare rigtigt godt mine damer og herrer. Smagsmæssigt er der solbær, blødhed, lidt krydderier samt pæne tanniner og meget fast i smagen. Flot vin og et fund til pengene.

Købt hos Jysk Vin, hvor den lige nu fås på bud til 74 kr. Køb den før din nabo. Normalpris er 87 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Domaine de la Guicharde, Côtes du Rhône Villages Cuvée Genest, Rhône, Frankrig

2010 Domaine de la Guicharde, Côtes du Rhône Villages Cuvée Genest, Rhône, FrankrigVinsmagningen tirsdag på arbejdspladsen bød på 2 dejlige vine fra Jysk Vin. Første vin var denne Côtes du Rhône Villages fra vinmagerne Isabelle og Arnaud Guichard Hameau, fra vinhuset Domaine de la Guicharde i byen Derboux ved Mondragon, ca. 15-20 km. nordvest for Orange.

Domænets bygninger og vinmarker er placeret på et historisk sted, idet resterne af Katharernes Chateau Derboux kan ses flere steder. Disse bygninger blev nedrevet i 1228. Ellers er domænets historie som vingård ikke så gammel. De første vinstokke blev plantet på stedet i 1960. I dag er der omkring 45 hektar med vin. Isabelle og Arnaud Guichard overtog ejendommen i 1988.

Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2011 og drives efter biodynamiske metoder. Mistralen hjemsøger hyppigt området, så det er kun på helt specielle steder, at vindyrkning er mulig pga. undergrundens rigdom. Der høstes både mekanisk og manuelt, og vinfremstillingen er helt traditionnel.

Vinen her er deres Cuvée Genest, lavet på 60% Grenache 40% Syrah.

Duftmæssigt fanger jeg lavendler, lakrids … Rhône … hvid peber. Smagsmæssigt en god balance, fin tannin, frugtrig og alt i alt en dejlig vin. Meget ligefrem og et fint glas Rhône.

Købt hos Jysk Vin til 78 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2008 Kalleske, Pirathon Shiraz, Barossa Valley, Australien

2008 Kalleske, Pirathon Shiraz, Barossa Valley, AustralienWeekendens sidste vin blev en australier fra den dygtige Troy Kalleske.

Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og denne mark, opkaldt efter Troys forfader “Johann Georg Shiraz” er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark. Vingården ejer i dag omkring 50 hektar vinmarker, hvor gennemsnitsalderen er på mere end 50 år. Disse gamle vinstokke i forskellige parceller har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer til Penfolds og gør det stadigvæk.

Efter de seneste års serie af strålende vine må har vingården i 2010 endnu et es i ærmet. I 2008 udløb kontrakterne for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds flagskib “Grange”. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu til vinen “Eduard” Shiraz, der har premiere i 2008 årgangen.

Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.

Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien: Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ. De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Udover vine, lavet på druer fra Kalleske’s egen gård, har Troy Kalleske i de sidste par år arbejdet på et andet projekt. “Pirathon” er græsk for “top” og oversættes ellers med spir eller tårn. Vinen laves af Kalleske, men med druerne fra forskellige marker i den nordvestlige del af Barossa, som Troy Kalleske mener er den bedste region for australsk Shiraz, og hvis navne ringer som domkirkeklokker hos Barossa-kendere: Bretherick, De Fazio, Elson, Kalleske, Materne, Milhinch, Pfeiffer, Wendt og Westlake.

Lad os se næmere på vinen. Duftmæssigt er der solbær, peber, lakrids, lidt mentol. Smagsmæssigt fortsat tons af de mørke frugter, igen peber, men meget blød for en australsk Shirazzzz, og det er måske det, der gør vinen mere omgængelig end mange andre af samme vine fra “down under”. Der er også lidt toast og sødhed i smagen. Et super glas vin … men også en vin, der gerne må få herre-meget luft inden du skal nyde den. Bemærkede i hvert fald, at vinen blev blødere og blødere efterhånden som aftenen skred frem.

Købt hos Atomwine til 125 kr., men i dag ligger prisen på 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Mario Giribaldi, Rié Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2009 Mario Giribaldi, Rié Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienMed næste vin røg vi til Italien. Satans lang flaske og lang etikette! Men nu ganske charmerende. Vi er i området Rodello i Langhe i Piemonto, hvor vi finder Azienda Agricola Mario Giribaldi, som driver af Mario Giribaldi.

Mario er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar, der også lød navnet Mario.

Kompromisløs til fingerspidserne arbejder han uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans cru-marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem.

Også på den økologiske og bæredygtige front er Mario Giribaldi bannerfører i Langhe – og inden for det næste år eller to vil alle husets vine være økologisk dyrkede. Porteføljen rummer selvfølgelig virkeligt overbevisende Barolo og Barbaresco, hvoraf sidstnævnte scorede imponerende 93 points i WineSpectator i årgang 2006.

Barbera d’Alba 2009 ‘Rié stammer fra en enkeltmark Rié på 1,6 hektar, som ligger lige omkring Rodello. Jordbunden er ler og kalk. Blød og syngende ren frugt med rensende og frisk syre.

I næsen er vinen meget animalsk, der er lidt mejeri i form af yoghurt, mandler, mørk frugt og lidt krydderier. Smagsmæssigt måske knap så meget intensitet, igen er der lidt krydderi, men også meget frugtrig … formentlig rigtig fin til mad, idet der er en god syre, selvom eftersmagen måske ikke er så lang. Okay vin.

Fået som gave, men er købt via en You & Wine forhandler, pris ca. 110 kr. vil gætte på.

Vinanmeldelse 4/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger