Nu er min blog “Houlberg … blog om vin & gode oplevelser” også kommet på Facebook
… du finder siden på www.facebook.com/HoulbergBlogOmVin
Nu er min blog “Houlberg … blog om vin & gode oplevelser” også kommet på Facebook
… du finder siden på www.facebook.com/HoulbergBlogOmVin
Halv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75 kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.? Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.
Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed.
Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på.
Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.
Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked.
Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.
Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.
Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad.
Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.
Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.
Torsdag – besøg af god ven – så blev der lige tid til at nyde et enkelt glas vin i havestuen … mens verdenssituationen og livet i al almindelighed blev vendt. Jeg fik fundet denne vin fra Azienda Agricola Musella i byen San Martino Buon Albergo. Vi er i Veneto området, lige øst for Verona.
På bakkerne i San Martino Buon Albergo finder vi Tenuta Musella, et af de smukkeste godser i Veneto. Godset har eksisteret siden det sekstende århundrede, men det er først i anden halvdel af det nittende århundrede, at man hører om vinfremstilling på godset, hvor den entusiastiske Cesare Trezza di Musella indførte innovative systemer til beplantning og dyrkning af vinmarkerne.
I dag ejes Musella af Emilio Pasqua, der i 1995 købte det knap 400 hektar store fredede park- og skovområde. Heraf er der 3 parceller Monte del Drago, Perlar og Palazzina, ialt ca. 30 hektar tilplantet med vinstokke.
De flere hundrede år gamle bygninger på stedet er sat nænsomt i stand, og de gamle kældre er fyldt op med det mest moderne vinifikationsudstyr. I starten var det Allegrini, der stod for vinfremstillingen, men i de sidste mange år har familien selv stået for processen. I dag har datteren Maddelena taget mere og mere over.
Udover vinproduktionen og pasningen af det 400 hektar store park- og skovområde, så kan du også bo på Tenuta Musella, idet stedet har 8 charmerende værelser. Lige et sted for vininteresserede på ferie.
Og der arrangeres selvfølgelig også både rundvisninger og vinsmagninger (minimum 4 personer). Ud over de 300.000 velproducerede flasker vin om året fremstiller Musella også andre delikatesser som fx grappa, balsamico, extra jomfru olivenolie, honning og sort olivenpaté.
Tilbage til denne vin. Druesammensætningen er 80% Corvina og Corvinone, 10% Rondinella og endelig 10% Barbera. Det er druerne fra de yngre vinstokke fra alle 3 parceller, der bruges til denne vin. Vinen gærer med drueskallerne i temperaturkontrollerede tanke i 12-15 dage. Efter endt gæring overføres mosten til gamle fade af varierende størrelse, hvor den lagrer i ca. 12 måneder inden aftapning.
Duften er et krydret mix af røde bær, der er rosiner og skov. Det dufter herligt. Smagen er blød, tanninerne er tydelig, men tilpasse. Der er modne frugter, og vinen hænger flot i hele munden, let og ren. En superdejlig vin … og ærlig talt et fund til prisen.
Prisen er 72 kr. hos Jysk Vin … en prisbasker.
Arghhhhh, hvor jeg elsker vinetiketter, som udstråler klasse eller som bare skiller sig ud i mængden, og denne vin fra Bear Flag Wine må vist siges at høre til sidstnævnte kategori.
Vinen har jeg fået som en kær gave fra min tidligere boss efter en tur til USA, og da jeg tidligere i Randers Vinlaugh havde lavet en “etikette-smagning“, så synes han at denne vin lige passede til mig. Tusinde tak René.
Bear Flag Winery er et forholdsvis ny vinhus i Medesto i Californien. Navnet “Bear Flag” stammer fra Californiens eget flag (ja, sådan et har de åbenbart), som netop hedder The Bear Flag, har en grizzlybjørn som motiv og faktisk er helt tilbage fra 1846.
Nok historik … Bear Flag Wine ejes og drives at den unge vinmager Beth Cutler, som ved etablerede havde sat sig for at skabe vine, hun havde lyst til at drikke hver dag. Hun ønskede også at lave vine, der produceres med druersorter, som ikke er så kendte indenfor den “normale” vinverden.
Vinen, som vi har fat i her, hedder Dark Red Wine Blend, og er uden årgang, deraf forkortelse N.V. (Non Vintage). Blendet består af druerne Petite Sirah, Alicante Bouschet, Zinfandel, Petit Verdot, og Tempranillo. Alicante Bouschet er – for mig – en lidt ukendt drue.
Det er en krydsningdrue skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. En krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og druen er kendetegnet ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer.
Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot en 1/5 del. Tit bruges den til massevin med meget stort udbytte, og giver farve til det meste “vin de table”. Druen bruges mest til blandinger, og giver en forbavsende blød smag.
Til at designe etiketten har Beth Cutler hyret en ung, up-coming kunstner ved navn Eduardo Bertone. Og på denne besynderlige etikette sker der en masse.
Der står selvfølgelig lidt om indhold af alkohol, der er den krævede sundhedsadvarsel, og andre ting er spredt rundt omkring på etiketten, der næsten går hele vejen rundt om flasken.
Også stregkoden ombrydes helt rundt om halsen, hvilket jeg heller ikke har set før. Deres hjemmeside er lidt i samme stil, meget spøjs og underholdende. Når man ser sådan en flaske, så har man da absolut lyst til at prøve den.
I glasset har Alicante Bouschet druen tilsyneladende sat sit fingeraftryk, for den er en mørk fætter. Duften er blommer, sød lakrids og søde, mørke frugter i det hele taget. Smagen er blød og sød … sødmen lidt for meget, men måske er den tilpasset den amerikanske smag, hvor sukkerindholdet ofte er højere. Tanninen dukker dog også op, og smagen hænger fint oppe i ganen.
Det er meget drikkevenligt, og en vin rigtig mange mennesker vil kunne lide. En rigtig cafévin … uden at snakke ondt om caféer forstås. Er måske ikke så sammenhængende og den søde smag en anelse for sød … mangler lidt elegance … men et herligt bekendtskab. Altid sjovt at prøve en vin, som ikke lige kan fås her i lille Danmark.
Pris ukendt, men på nettet kan jeg se, at den står til omkring 9 $
Gæster onsdag … lidt vin skal der da på bordet, og så blev det bl.a. denne nyindkøbte Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt i New Zealand.
Lidt sjovt at støde på dette vinhus, netop som jeg havde skrevet et indlæg om deres 2007 Sauvignon Blanc, og endda i indlægget havde skrevet, at importøren i Danmark var lukket. Imidlertid har den lokale vinforretning Jysk Vin netop overtaget forhandlingen, så det var da oplagt at få hentet et par eksemplarer.
Vinhuset skrev jeg om i det nævnte indlæg, så det vil jeg ikke trætte jer med igen … og så alligevel, for vinen her kommer fra Staete Landts nye “søsterselskab” Map Maker, som jeg ikke er stødt på før. Navnet “Map Maker” hentyder – ligesom Staete Landt – til den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman, som i 1642 opdagede og kortlagde New Zealand og landets kyster.
Vinen produceres – mig bekendt – fortsat af ejeren Ruud Maasdam med hjælp fra vinmager Charles Halliday og assistenten Scott Hannan, men jeg har en formodning om, at druerne til Map Maker serien ikke kommer fra Staete Landts egne vinmarker, men derimod er opkøbt fra vinbønder i Rapaura området.
Druerne til denne vin, Map Maker Pinot Noir, er håndhøstet og druerne har ligget på temperaturkontrollerede tanke med jævnlig omrøring af drueskallerne i de første 6-10 dage før den endelige alkoholiske gæring.
Efter endt gæring, blev vinen presset ud, og overført direkte til tønder, for her at gennemgå den malolaktiske gæring. I alt tilbringer vinen 18 måneder i tønder for at tilføre struktur og kompleksitet.
Duften er kaktus, sød kostald, kirsebær og violer. I munden en let bitterhed i syren, lyserøde bær, frugtrig, læskende, ikke lang eftersmag, men vinen “tør lidt op”, når den får luft glasset. Dejlig easygoing Pinot Noir.
Købt hos Jysk Vin, prisen er 129 kr.
Næste vin … er rigtig guf, og lige min stil. Jeg har tidligere anmeldt 2 vine fra Alvaro Palacios, nemlig hans Petalos del Bierzo og La Vendimia, så jeg vil ikke skrive ret meget om denne charmerende og dygtige vinmager fra Spanien, men i stedet koncentrere mig om denne vin, Les Terrasses fra Priorat vinområdet i Catalonien.
Les Terrasses er et blend af 60% Carignan, 30% Grenache Noir, 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller i de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar.
Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen. Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hl. pr. ha., og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hl. pr. ha., og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hl. pr. ha.
Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke.
Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.
Jeg har tidligere smagt vinen to gange tidligere, blot i årgang 2005 … der var det også en oplevelse. 2007’eren er ligeledes en fabelagtig vin. Næsen er kirsebær (helt klart) og så en meget tydelig duft af blyanter, grafit eller blæk og så en slags muldjord, sådan lidt “muldet/jordslået”, lidt i stil med den duft, som ofte findes i en god Bordeaux. Det dufter bare himmelsk.
Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig. Smager virkelig godt, og en vin jeg bestemt vil anbefale alle at prøve. Elegancen i vinen kunne godt lede én hen på Bourgogne, selvom den selvfølgelig i smag og kraft ligger et stykke herfra. Eneste svaghed er måske, at den er lidt for letdrikkelig … men det er vel egentlig til at leve med.
Prisen er 215 kr. hos Vinspecialisten i Randers, og det er en fair pris for denne vinoplevelse.
Tirsdagssmagningen bød på et par spændende vine, og første vin var denne sprøde, friske hvidvin fra Alsace, og endda nærmere bestemt den vidunderlige by Eguisheim, turistmagneten i Alsace.
I denne gamle, smukke by ligger firmaet Léon Beyer. Bygningerne er oprindelig en gammel landevejskro, der er ombygget og udvidet gennem årene. Familieoverhovederne i Léon Beyer har gennem generationer haft erhverv som vinavlere, négocianter og borgmestre i Eguisheim.
Som vinproducent kan slægten Beyer føres tilbage til 1580, men det selvstændige vinfirma blev først grundlagt i 1867 og drives i dag i fællesskab af Léon Beyer og dennes søn, Marc Beyer.
Léon Beyer ejer selv ca. 35 ha vinmarker omkring byen Eguisheim. Som en af de største jordbesiddere i Alsace har huset 100% kontrol over produktionen.
Sideløbende har huset faste aftaler om køb af druer hos de stedlige vinbønder for at efterkomme den stadigt stigende efterspørgsel. Den årlige produktion er på ca. 1 mill. flasker, hvor alle druesorter og vintyper i dag er repræsenteret.
Denne vin “La Cuvée” kommer fra Léon Beyers basisserie, som kaldes “Les Classiques” og er et blend med følgende druer; 20-30% Muscat, 30-50% Riesling, Pinot Blanc og Sylvaner. Der produceres 30.500 flasker af vinen årligt.
Duftmæssigt er syrlig bandit, der er fersken, lemon og en stram syrlighed at sure æbler. Meget frisk i næsen. Smagsmæssigt er der sten, græs og for tidligt plukkede æbler. Er meget mineralsk og til den stramme søde, så der kunne godt bruges en smule sødme til at balancere vinen. Egentligt mærkeligt, at de 20-30% Muscat ikke tilfører vinen mere sødme. Men alt i alt en okay vin til pengene.
Vinen er købt hos Vinspecialisten i Randers til 85 kr.
Så kom turen til Mollydookers flagskib, Velvet Glove, som Keeper havde medbragt. En sexet og hypet vin, som vi havde snakket om og set frem til, siden den blev købt i foråret.
Druerne til denne vin kommer alene fra Gateway vinmarken i McLaren Vale og vinen er modnet på 100% amerikanske egetræsfade. Under selekteringen af druerne, benyttes kun de bedste druer til Velvet Glove. Det betyder at der ikke nødvendigvis bliver lavet Velvet Glove alle år, men indtil nu er da den lavet hvert år siden 2006. Ligesom Amon-Ra har Parker givet 2010 Velvet Glove 97+ point.
Vinen leveres i den mest charmerende, sexede og indbydende indpakning, som man kan forestille sig. Dette er også med til at skrue forventningerne til denne vin helt i vejret, hvilket nok er helt urimeligt, for hvor meget bedre end Carnival of Love kan denne vin blive? Og kan prisforskellen retfærdiggøres?
Flasken har form … nærmest som en bowlingkegle. Der er også, som alle Mollydooker vine, skruelåg på. Etiketten – formet som en handske – er sort fløjl med sølvbroderet tekst … meget elegant, ikke bare elegant, men nærmest overlegent. Keeper insisterede da også på, at han skulle have den tomme flaske med hjem til at pynte i vinkælderen … og jeg forstår ham til fulde.
Der blev i øvrigt af årgang 2010 lavet 1.474 kasser af vinen, men da vinen skulle lastes til eksport ved havnen i den sydlige del af Adelaide, tabte en gaffeltruck 462 kasser af Velvet Glove 20 meter ned, og alle vinene gik itu … et tab til over 1 mio. dollar. Suk. Her kan man da græde over spildt mælk. Suk igen.
I glasset mørk som bare fanden … på det punkt adskiller den sig ikke fra aftenens tidligere vine. Duftmæssigt er der blommer, solbær, likør, lædersæder fra en gammel Corvette Stingray, nødder, krydderier, chokolade og lakrids.
Smagen er utrolig cremet, og en fløjsblød fornemmelse rammer med det samme din tunge sammen med mørke bær, tobak, lakrids, krydderier og en ganske tydelig tørhed. Der er lidt svampe, vanilje fra egetræsfadene, og den er en utrolig fyldig vin, som samtidig er meget velbalanceret. Er man til frugtbomber, så er dette kongen … en jernnæve i en fløjlshandske.
Købes hos Atom Wine eller The Wine Company, prisen er 1.099 kr.
Næste vin havde jeg medbragt for at lave en lille battle imod Velvet Glove, og det er en vin, som jeg tidligere har smagt … dog ikke i ædruelig tilstand, hvorfor jeg havde glædet mig til at smage vinen igen. Det er den berømte Amon-Ra fra australske Ben Glaetzer.
Ben Glaetzer blev bogstavelig talt født til at være vinmager. Hans far er Colin Glaetzer, Barossa Valleys ”grand old man”. Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley. Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley.
Amon-Ra er Ben Glaetzers topvin, og tillige en af verdens bedste Syrah/Shiraz-vine. Vinen laves på druer fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley, og er lagret 15 måneder på 100% nye fade af fransk og amerikansk eg. Mine noter fra aftenen siger; igen en vin sort som kul. Duften er meget udpræget engelsk lakrids, sød tobak og generelt sødme, der er blåbær og solbær og det hele er meget intens.
Smagen er kæmpestor, og en ordentlig mundfuld af sødme, mørke overmodne bær … en meget ren smag af frugt. Der er også peber, vanilje, lidt eg og igen er smagen meget cremet og fløjlsblød. Eksplosiv, ren rå power, men pakket ind med elegance og struktur. Flot vin, som Parker i øvrigt også tidligere har giver 97+ point.
Købt i Randers Vinhus, og prisen i dag ligger omkring 699 kr.
Næste vin Carnival of Love er søstervinen til Enchanted Path, blot lavet på 100% Shiraz, og en vin jeg har smagt flere gange før, senest tilbage i januar måned.
Det med søster er egentlig ikke helt misvisende, for etiketterne på Carnival of Love og Enchanted Path danner tilsammen en smuk sammenhængende kærlighedshistorie, og de to vine er begge eneste vine i det næsthøjeste niveau i Mollydookers sortiment, hvor kun Velvet Glove ligger over. Keeper havde medbragt denne dejlige kærlighedsvin.
Druerne til Carnival of Love er – ligesom med Velvet Glove – dyrket på vinmarken ”Gateway” i McLaren Vale og er også lagret på 100% amerikansk eg. Parker har givet vinen 95 point i denne årgang 2010.
Igen en ultra mørk vin i glasset. Duften er solbær, brombær, lakrids … i en monsterstor eksplosion. Der er også lidt chokolade og røg/cigaræsker, og en masser sødme, som også går igen i smagen, som er cremet og meget fløjlsblød … meget mere blød end Enchanted Path, hvilket kan undre, når denne vin er ren Shiraz, mens Enchanted Path jo har en del Cabernet Sauvignon tilsat, og dermed burde være blødere. Det er imidlertid ikke tilfældet. Eftersmagen er lang og munden er nærmest bedøvet efter vinen er sunket. Det er en ordentlig mundfuld, men smager sgu meget godt af en frugtbombe at være.
Købes hos Atom Wine eller The Wine Company, prisen er 495 kr.