Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.
Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.
Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.
Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.
Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.
Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.
Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.
Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.
Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.
Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.
Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.
Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.
Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)
Rating 5,5/7 
Næste rødvin … italiensk og af bedste skuffe, nemlig denne flotte Rosso di Montalcino fra vinhuset Tenuta Valdicava i Toscana.
Næste vin … og endelig rødvin, nemlig denne lidt spændende og underfundige Oregogne Pinot Noir fra det amerikanske vinhus Mouton Noir Wines. Pinot Noir … og så fra Oregon … så går det normalt ikke helt galt.
Videre … næste ret blev medister, og til den lidt kraftige ret fik vi en let og elegant hvid bourgogne, nemlig denne Saint-Romain Blanc fra Beaune vinhuset Remoissenet Père et Fils.
Porcheret torsk med rødbede, skovsyre, luftig sennepsauce og røget flæsk, serveret i en lille støbejerngryde. Hertil et sprødt, friteret fiskeskind. Voldsom dejlig ret … og det var vinen også. Vinen var denne Morillon Blanc fra Jeff Carrel.
Til den moderne nyfortolkning af den gode, gamle rejecocktail fik vi Riesling, nemlig i en tør udgave fra vinhuset Weingut Wittmann, som er grundlagt helt tilbage i 1663 og har været drevet af Wittmann familien i alle årene.
Torsdag var fruen og jeg på Bryghuset Vendia til deres gourmetmiddag. Helt sindssyg oplevelse – referat følger selvfølgelig snarest – men virkelig klasse. Vi tyvstarter dog med en beskrivelse af første vin fra aftenen, nemlig denne Cramant Blanc de Blancs Grand Cru … en virkelig flot champagne fra champagnehuset Bonnaire.
Regnfuld onsdag … indevejr og der er tændt op i brændeovnen. Sønnike og jeg gør klar til aftenens program Den store bagedyst på DR1 ved selv at bage en kage med bunde, chokolade ganache, fondant m.v. Mens vi anstrenger os nyder jeg denne Heavyweight Cabernet Sauvignon Champ Jim The Gent fra Scotto Cellars … eller i hvert fald et par glas af den ;o)
Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.