For en uge siden drak vi også et par vine fra Astrolabe Wines i New Zealand. Jeg har tidligere smagt Astrolabe, nemlig da Jacob Dahl Andersen og Estwine stod for den danske import. Allerede dengang var jeg imponeret af vinene, og da jeg forleden stødte på Astrolabe igen … denne gang hos Sigurd Müller, ja så skulle jeg da lige prøve et par stykker.
Astrolabe Wines ligger i Blenheim i det kendte vinområde Marlborough. Astrolabe Wines er etableret i 1996 af Simon Waghorn sammen med hustruen Jane Forrest-Waghorn og vennerne Paul Davenport og Sally Lewis.
Simon havde forinden beskæftiget sig med vin siden 1982, men ønsket om produktion af egen vin drev Simon fra Te Kauwhata til Gisborne og sluttelig til Marlborough. Før Simons indtog i vinbranchen studerede han biologi og var i gang med en Masters of Natural Resources og han havde planer om at skulle dyrke tang efter endt studietid.
Som navn til vinhuset valgte Simon Astrolabe, som udover at være et gammelt instrument til navigation også var navnet på skibet “L’Astrolabe”, som den franske opdagelsesrejsende Dumont d’Urville anvendte, da han udforskede Marlboroughs kyst tilbage i 1827.
Simon valgte navnet Astrolabe på grund af de historiske bånd med Marlborough, og han kunne godt lide kombinationen af udforskning og opdagelse.
Astrolabe er dog ikke en egentlig vingård i normal forstand, idet alle druerne indkøbes fra vinbønder rundt om i Marlborough. De vælger lokaliteterne ud fra den karakteristiske smag, som produceres de forskellige steder, og de arbejder med dedikerede avlere, der forstår rytmer af jorden og ved, hvordan man dyrker druer, der udtrykker terroir.
Vinen her kommer reelt fra et søsterselskab til Astrolabe Wines, nemlig Durvillea Wines. Bag Durvillea vinene står nemlig Simons hustru Jane Forrest-Waghorn og hendes tre døtre, Meg, Libby og Arabella … men selvfølgelig fortsat med hjælp fra Simon.
Tankene bag vinene med Durvillea navnet er, at det er vine, som miljømæssigt er langt mere bæredygtige, bl.a. er etiketten er trykt på genbrugspapir, flasken er lettere i vægt, og druerne kommer fra økologiske, bæredygtige vinmarker. Der laves tre Durvillea vine, nemlig en Pinot Gris, en Sauvignon Blanc og denne Pinot Noir.
Nå, men nok snak … lad os se nærmere på vinen. Her bliver vi ikke skuffet. I glasset en lys og klar vin … ja, klart Pinot Noir, hvilket også bekræftes at aromaen fra glasset. Her er der dejlige dufte af kirsebær, jordbær, jord eller muld og en smule krydderier.
Smagsmæssigt fint med sødme … uden det bliver for meget, fyldige kirsebær, blød og fløjlsagtig på ganen, en anelse mineralitet og okay syre. Eftersmagen er ikke lang, men det er en dejlig Pinot Noir.
Købt hos Sigurd Müller Vin, pris 145 kr.
Vignerons Catalans et et stort kooperativ, som er grundlagt i 1964 i Roussillon og omfatter ikke mindre end næsten 2.000 vinavlere. Da Vignerons Catalans i 1966 begyndte at eksportere, var man den første eksportør af Languedoc Roussillon vine. I begyndelsen af 1970’erne etablerede man datterselskaber i England, Tyskland, Holland og Belgien.
Næste område i Frankrig blev Rhône, men ikke … som måske forventet … med en kraftig rød basse, men derimod denne hvide ”blanc” Saint Joseph Vania fra Domaine Guy Farge. Vinhuset ligger i byen Saint Jean de Muzols og har dyrket druer i 3 generationer og indtil 2006 som leverandør til det lokale kooperativ La Cave Coopérative de Tain l’Hermitage.
Med temaet Loire fik vi kaviar, østers, østerblade, broccoli samt mandel og hertil selvfølgelig også en hvidvin fra Loire, nemlig denne Vouvray Le Haut-Lieu fra vinhuset Domaine Huet … også et ganske imponerende valg. Det er også en vin, som flere gode kokke har fået øjnene op for, og vinen findes bl.a. også på Bo Bechs restaurant Geist … og så her på gourmetrestaurant Vendia i Hjørring.
Ugen bød også på en skøn, lille spansk hvidvin, som jeg købte i mandags hos Sigurd Müller. Vinen er en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i det lidt ukendte område Rias Baixas i Spanien. Imidlertid står Rías Baixas for nogle af Spaniens mest interessante hvidvine, og rigtigt mange af dem er – ligesom denne vin – lavet på den fremragende lokale grønne Albariño drue.
Videre med vinene fra sidste uges byggemøde. Denne gang en tur til USA, hvor vi finder det store vinhus, DFV Wines, som står bag en række brands indenfor amerikansk vin. DFV Wines ejes af familien Indelicato, som i mere end 80 år har dyrket vin i Californien.
Igen en fransk vin på bordet … igen Bordeaux, men vi er rykket fra venstrebreden til højrebreden, hvor vi finder appellationerne Pomerol og St. Émilion, og det er netop i Pomerol, at vi finder Château Hermitage Mazeyres.
Med næste vin kom vi til Bordeaux, nemlig med denne Cru Bourgeois vin fra Château Haut-Tayac i Margaux på Médoc.
Fra Canada … et lidt ukendt vinland … til et kendt vinland, nemlig Frankrig, eller helt præcis til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.
Torsdagens rødvin var denne Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes fra Michel Gassier.