Tag-arkiv: Italien

Vinanmeldelser

N.V. Scacciadiavoli, Spumante Brut Metodo Classico, Umbrien, Italien

Ganske overraskende startede vi middagen på Scacciadiavoli med to mousserende vine, og den første var denne Spumante Brut Metodo Classico. Dejlig, kold og frisk Spumante.

Det var første sted, at jeg stødte på mousserende vine i Montefalco, hvis vi altså lige fraregner de to mousserende vine, som vi smagte på Tenuta Castelbuono og jo ikke kom fra området, men fra deres vineri i Trentino i det nordlige Italien. Og så tæller det jo ikke rigtigt.

Denne spumante er en Non Vintage – altså typisk lavet med flere årgange blandet sammen, og så er den lavet på 85% Sagrantino og 15% Chardonnay, som er høstet i løbet af de første 10 dage i september.

Den er vinificeret i rustfrie ståltanke på samme måde som en hvidvin, men derefter lavet efter den klassiske champagnemetode med andengæring på flaske. I flasken har vinen lagret sur lie i mindst 36 måneder.

Duftmæssigt en frisk spumante med æbler, fersken, god syre, luftig og ren frugt med våde sten samt måske lidt blomster. I munden er der friske, blide og tætte bobler, svag bitterhed med lidt grapefrugt, men eller ganske nem og tilgængelig. Virkelig dejlig spumante og god start på smagningen.

Ikke fundet herhjemme, men i hjemlandet koster vinen 18€ … svarende til 134 kr.

Rating 4,5/7 

Besøg hos vinproducenter

Besøg på Scacciadiavoli … med djævelsk fin vinsmagning

Min travleste dag som vinblogger var klart dagen efter de 2 dages officielle Anteprima Sagrantino i Montefalco. Der havde de søde mennesker hos Consorzio Tutela Vini Montefalco nemlig plottet hele 6 besøg på vingårde ind i mit dagsprogram … min press tour. Med andre ord en hel dag fyldt med besøg på vingårde og masser af vine fra morgen til aften.

Det sidste stop på dagen blev på Cantine Scacciadiavoli aka Azienda Agraria Scacciadiavoli di Pambuffetti, hvor vi også skulle indtage vores aftensmad. Press tour programmet sagde nemlig; Meet the driver at Piazza del Comune to go to the dinner at Scacciadiavoli winery.

Og når jeg skriver vi, så var det en lille flok vinjournalister, bl.a. den franske Fabien Lainé og selvfølgelig jeres trofaste, ihærdige vinblogger.

Vi havde dagen forinden mødt den karismatiske Iacopo Pambuffetti under den fælles middag på Il Ristorante Alla Via di Mezzo og havde ventet, at han skulle føre os igennem aftenen og vinene fra Scacciadiavoli. Han havde nemlig under middagen nævnt, at han glædede sig til at få besøg af os den næste dag.

Det store gamle 4-etagers vineri fra 1884 for enden af den store plads.

Da vi ankom til vingården, så havde mørket allerede så småt besluttede at sænke sig over gårdspladsen, som lå omgivet af et mørkt tæppe alene oplyst af sparsomme lamper rundt om på de forskellige, gamle bygninger. Iacopo var imidlertid ikke hjemme, så vi blev i stedet modtaget af den søde og dygtige Francesca Granelli … et godt bytte ;o)

Smagelokalerne i den ene side af den store plads.

Den smukke Francesca er både uddannet sommelier samt ønolog og er i dag ansat hos Scacciadiavoli. Jeg havde kort set hende dagen før til den frie smagning af vine i Chiostro Sant’ Agostina, hvor hun stod og servede iskolde hvidvine. Jo, lidt opmærksom er jeres flittige vinblogger skam.

På grund af mørket, så var det selvfølgelig ikke muligt med en tur rundt i stedets flotte have eller vinmarkerne, der ligger lige op til vingården.

I stedet startede Francesca med at tage os en tur igennem det gamle vineri og med at fortælle historien om vinhuset, der er det ældste vinhus i Montefalco området og grundlagt helt tilbage i 1884.

Vinhuset kaldes Scacciadiavoli – som betyder djævleudryderen – efter en exorcist, som levede i udkanten af husets marker og anvendte vine i sine ritualer.

På rundtur i vineriet og vi startede på øverste etage.

Bag etableringen af vinhuset stod fyrst Ugo Boncompagni Ludovisi fra den gamle italiensk adelsslægt fra Piombino ved Pisa. Den vinglade fyrste var bosat i Rom, men forlod byen for at beskæftige sig med vinproduktion og slog sig ned vest for Montefalco tæt på den mindre by Celestrino.

Ugo var en fremsynet mand og byggede vingården med kommerciel vinfremstilling for øje. Således blev vingården bl.a. opført i 4 etager, således man kunne udnytte tyngdekraften og lade vinen løbe fra etape til etage i takt med produktionen … meget effektivt og avanceret i forhold til den tid.

På grund af vineriets imponerende størrelse, så blev det af de lokale kaldt Localita Cantinone, hvilket betyder noget i retning af den store kælder … og det er også adressen for vinhuset i dag.

I øvrigt indgår Boncompagni Ludovisi familiens våbenskjold – et rødt skjold med en gul drage og en kongekrone på toppen – fortsat i logoet for Scacciadiavoli.

Vineriet er tidligere moderniseret, bl.a. med rustfrie ståltanke.

Scacciadiavoli har produceret vin uafbrudt siden etableringen i 1884, men siden 1954 har det været med familien Pambuffetti ved roret. Amilcare Pambuffetti købte nemlig stedet i 1954 i en alder af 71 år. Han havde stærke bånd til vingården, som han havde arbejdet på som ung 14-årig knægt.

Da han døde i 1977 overtog hans 3 sønner Alfio, Settimio og Mario driften og i 2000 kom 3. generation til roret i form af Settimios tre sønner Francesco, Carlo og Amilcare, som havde besluttet, at de ville overtage ejerskabet af vingården fra den anden del af familien.

Gode produktionsforhold i vineriet på Scacciadiavoli.

De har efterfølgende gennemført en større renovering af stedet og samtidig moderniseret vineriet, dog med respekt af den gamle arkitektur og stedets gamle historie, bl.a. fungerer det gamle princip med udnyttelse af tyngdeloven i fremstillingsprocessen fortsat i det 4 etagers høje vineri.

Amilcare Pambuffetti er i øvrigt i dag formand for vinbøndernes sammenslutning Consorzio Tutela vini Montefalco, som jo netop stod bag den netop afsluttede Anteprima og invitationen til mig om deltagelse i samme. Rar mand.

Den søde Francesca Granelli viste os rundt i vineriet …

For nogle år siden kom 4. generation af Pambuffetti familien med i foretagendet, nemlig Amilcare, Iacopo, Liù, Romeo og Fiammetta. Det er specielt Iacopo og Liù, som i øvrigt er fætter og kusine, der er de drivende kræfter af den nye generation. De er i dag godt involveret i produktionen, som årligt ligger på omkring 250.000 flasker vin.

Scacciadiavoli har samlet 130 hektar jord, hvoraf dog alene 35 hektar er vinmarker, beliggende i omkring 400 meters højde med en undergrund af sand og ler, som er specielt velegnet til Sagrantino druen. Det giver basis for omkring 9 forskellige vine, herunder 2 mousserende vine. Derudover laves der også en grappa på Sagrantino.

… og fortalte om vinhuset, produktionen og hvordan vinene laves.

Vi fik en super rundvisning af Francesca i det gamle vineri på Scacciadiavoli, hvor specielt den gamle kælder med hvælvede lofter og hundredvis af barriques gjorde et stort indtryk. Det gamle vineri bar præg af tidens tand, men på en charmerende og imponerende facon.

Francesca Granelli viser rundt i vinkælderen.

Efter rundvisning blev vi vist ind i husets store smagelokale på den anden side af gårdspladsen … lidt af et stort festlokale, som sikkert har set nogle sjove og underholdende fester. Et stort rundt bord var dækket op til os, så vi satte os fluks til bords sammen med Francesca som bordets naturlige og lysende midtpunkt.

I smagelokalet var der dækket op til en lille middag … og selvfølgelig en stor vinsmagning med alle husets vine.

Det skulle vise sig, at Scacciadiavoli også har en kok ansat, og hun havde sørget for, at det også gastronomisk blev en flot aften med umbriske lækkerier bl.a. med charcutteri, ost, brød, risotto kogt ind med Sagrantino, kalvekød med hjemmelavede kartoffelkroketter og sluttelig en slags kage af en slags.

Charcutteri samt dejlige oste.

Risotto kogt ind med Sagrantino.

Lidt kalvekød samt kartoffelkroketter mener jeg, at det var … men er sgu ærlig talt ikke helt sikker.


Og sidst lidt kage … og for interesserede lidt grappa til, men den sprang jeg nu over. Jeg havde vist nået min dagsration, godt og vel.

Læg dertil gennemgang af hele husets sortiment af vine, herunder vertikal smagning af deres Montefalco Sagrantino i 6 årgang fra 2006 til 2011. Imponerende.

Ganske overraskende, så laver Scacciadiavoli to mousserende vine … og ikke blot efter den billigere charmatmetode, men på den helt rigtige champagnemetode. Så dem startede vi naturligvis med at smage.

Her ser i det smageprogram, som jeres flittige vinblogger måtte kæmpe sig igennem:

Scacciadiavoli blev et flot punktum på en lang, men særdeles spændende dag. Så derfor et kæmpestort tak til den helt fantastiske Francesca, kokken samt Scacciadiavoli for et flot aften, dejlig mad og gode vine.

Scacciadiavoli er bestemt et af de steder, som du må besøge, hvis du nogensinde kommer til Montefalco. Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra aftenen på Scacciadiavoli.

Vinanmeldelser

2013 Assuli, Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Med næste vin Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola er vi igen på Sicilien. Denne gang er det ikke på Etnas sten- og lavarige skråninger, men derimod på den vestligste del af øen, nemlig i Trapani provinsen, hvor vi lige mellem Marsala og byen Mazara del Vallo mod syd finder vinhuset Assuli aka Baglio Assuli.

Assuli er et nyere vinhus, som er etableret af Roberto Caruso. Det fremgår ikke, hvornår huset er grundlagt, men de første årgange ser ud til at være fra 2013, så det er pt mit bedste bud.

Roberto Caruso er søn af Giacomo Caruso, som i 1948 grundlagde Sicilmarmi, opdagede den specielle marmortype Perlato di Sicilia og skabte en stor forretning på at udvinde denne marmor fra en lang række marmorbrud på øen. Han har med andre ord tjent en stor røvfuld penge på marmor. Marmor mia.

Giacomo har endda gjort det så godt, at han blev udnævnt til Cavaliere del Lavoro … en slags officiel, nærmest royal titel aka en fortjenstmedalje, som stammer tilbage fra 1923 og belønner personer, som har gjort det specielt godt indenfor enten landbrug eller industri.

Nå, men sønnike synes, at familien – også grundet deres kærlighed til vin og området ved Mazara del Vallo – ville udvide aktiviteterne til også at område vinproduktion.

De havde i forvejen lidt vinmarker, men har efterfølgende opkøbt yderligere jord og derudover investeret massive beløb i opførelsen af et topmoderne state-of-the-art vineri.

Og for at ære Giacomo, så er vineriet selvfølgelig opført med brug af den hvide marmor, som faderen så potentialet i og som skabte fundamentet for familiens formue.

Til at producere vinene, så har Roberto Caruso ansat den unge ønolog Giuseppe Bennardo. Han får dog assistance fra vinkonsulenten Lorenzo Landi, som nok er én af Italiens mest betydningsfulde vinmagere.

Der satses på Assuli primært på de to lokale druer Nero d’Avola og Grillo, men vinhuset dyrker også sorter som Zibibbo, Insolia, Cataratto, Perricone/Pignatello, Chardonnay, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Assulis har samlet 100 hektar vinmarker ud af deres samlede 110 hektar jord. Vinmarker ligger stort set alle ved Mazara del Vallo og er fordelt på 4 marker, nemlig Carcitella, Fontanbianca, Conca og Besi og det er planen at markerne skal omlægges til økologisk drift.

Produktionen ligger i øjeblikket på omkring 100.000 flasker, men det ventes løbende øget, for Assuli har både marker og faciliciteter til løbende udvidelse.

Der laves vine i 2 serier på Assuli, en Classic serie bestående af 4 vine og så Premium serien, hvor der samlet findes 5 vine, hvoraf denne Besi således er en af dem.

Besi er lavet på 100% Nero d’Avola fra marken Besi, en pæn stor mark på 17 hektar beliggende i højde på 100-150 meter.  Druerne er høstet ultimo september til primo oktober måned.

Druerne afstilkes, presses … med en maceration på 25-30 dage, hvorefter fermenteringen sker ved 26-28 grader. Derefter lagrer vinen på store egefade i 18 måneder og efter flaskning yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Næsen er dyb, intens og mørk … det er mørk frugt, sødme, kanel, blæk og det dufter fandeme godt. Det er en tæt og kraftig sag, som også byder på lakrids, våde fade, eg, lidt syrlig mødding og virker sgu skruet ganske godt sammen.

I munden er det fløjl og nervøs velour … men det er dog ingen grund til at være nervøs, for det er sgu vellavet vin. Det er ikke knivskarp og mineralsk Etna vin, men bulder og brag … heldigvis på en rigtigt flot facon. Der er fedme, fylde, sødme, brændte fade og alligevel en underliggende syre, hvor en smule peber blander sig i udtrykket

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske koster 149 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2004 Tenuta Cocci Grifoni, Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore, Marche, Italien

Øst for Umbrien ligger regionen Marche … et af de mere ukendte områder i Italien. Men derfra kommer næste vino, en moden og fuldvoksen 2004 Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore fra vinhuset Tenuta Cocci Grifoni.

Tenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vinhuset stammer oprindeligt fra 1933, men er i nuværende form grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana, som 3. generation af Grifoni familien.

Guido var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse.

Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter.

I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari, der senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche, påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 nåede de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale Vivai Coopperativi Rauscedo, hvorved de således lykkedes med at redde og genføde druesorten Pecorini.

Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni. Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, og de bedste vinmarker er Messieri, Colle Vecchio, Vigneto Madre, Grandi Calanchi og Delle Alberate. På markerne dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene, en 2003 Offida Rosso Il Grifone.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Denne Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore er lavet på 70% Montepulciano og 30% Sangiovese, som kommer fra enkeltmarken Messieri, som ligger lige op til vinhusets ejendom og høstet med hele 80 hektoliter pr. hektar. Det er en vin, som de første gang lavede i 1987 og årligt laver 23.000 flasker af.

Vinen er lavet med fermentering med skind og lagret 24 måneder på store 50 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

I glasset en mørk vin … lettere brun i kanten. Næsen har også en moden duft med kirsebær, syrlige og modne – hvis de kan være det på en og samme tid – jordbær, balsamisk syre, blyanter, kanel, peber og godt med power. Den dufter faktisk rigtigt godt, men min vurdering er også, at vinen hastigt er på vej over the hills.

I munden har vinen en overraskende stor tørhed, stramme tanniner og nærmest en eksplosion af moden frugt, som klart er kirsebær. Det er en fyldig og varm vin, men har stadig godt med bid, syre og direkte punch med jern samt svag bitterhed. Det er måske begyndt at tabe pusten lidt og alderen trykker, så gem ikke vinen, men drik den nu.

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske kostede 100 kr.

Rating 4/7   

Vinanmeldelser

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco, Emilia-Romagna, Italien

Lambrusco er ved at få et comeback og jeres flittige vinblogger tester lige en af slagsen … en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna.

Ligesom billig hvid Piesporter og billig Liebfraumilch fik Lambrusco et ganske dårligt ry i løbet af 1980’erne. Lambrusco blev kendt som billig, bleg, lyserød, sød og intetsigende boblevin, selvom der jo egentlig var mange dygtige og kvalitetsbevidste producenter.

Men nu er tingene ved at vende og Lambrusco igen moderne, da flere og flere kvalitetsprocenter vinder frem og der ikke længere findes samme mængde af den lyserøde og lette eksportudgave af den boblende vin.

Lambrusco er næsten en videnskab i sig selv, da vinen findes i både en rød rosso og en rosé rosato og derudover i forskellige udgaver fra Tranquillo med få bobler, Frizzante, som er mere boblende, Secco, Semisecco, Abboccato, Dolce og Amabile afhængig af sødmen i vinene.

Derudover laves Lambrusco på druen af samme navn, men der findes over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvor de 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Lambrusco dyrkes primært i norditalienske Emilia-Romagna og de fleste af vinene laves på den billigere charmatmetode, hvor gæringen sker i store tanke og ikke med en anden gæring i flasken, som de kendes fra fx Champagne.

Vinhuset Cavicchioli U. & Figli er grundlagt i 1928 af Umberto Cavicchioli, som i byen San Prosperto – som første producent -byggede en vinkælder og begyndte at presse Lambrusco druerne, lod dem gære i egefade og så flaske vinen, når månen stod i rette position.

Og med tiden voksede firmaet, så da arbejdspresset blev for stort, så kom hans sønner Umberto, Franco, Romano og Piergiorgio med i foretagendet. Efter anden verdenskrig udbyggede Cavicchioli og senere i starten af 1960’erne byggede familien også et moderne vineri i Bomporto ved Sorbara.

I dag er det 3. generation i form af brødrene Claudio og Sandro Cavicchioli, som driver det historiske vinhus, som samlet har over 90 hektar vinmarker, som ligger i Sorbara og naboområdet. Selve vinkælderen ligger fortsat uændret i San Prospero.

Nå, men denne Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC Semisecco er lavet på den røde drue af samme navn. Den hedder også Tre Medaglie på grund af de tre mønter/medaljer på etiketten.

Vinen er lavet med en kold premaceration – cryomaceration – i 2-3 dage efterfulgt af den alkoholske fermentering med skindet i 10-15 dage ved 15-18 grader. Den anden gæring sker på tanke efter charmatmetoden i 3 uger ved 13-15 grader. Der er hele 25,4 gram restsukker pr. liter og alkoholprocenten beskedne 9,5%.

I glasset er denne Lambrusco ganske mørk og efter skænkningen med et lyserødt skum, som dog ganske hurtigt forsvinder som dug for solen.

Duftmæssigt tænker jeg først lidt dansk Rondo … ganske speciel og rustik, lidt gammelt og indelukket som et hus i Den Gamle By og har derudover lidt sukkersødme, røde roser, rosenvand og tørrede abrikoser. Jeg er ikke ubetinget vild med duften.

I munden er boblerne ganske blide frugten sådan okay … hældende lidt over mod saftevanden til børnefødselsdagen. Men så dukker der også noget jern og citron op, som giver en vis syre og bitterhed. Det overordnede billede er dog sød, letboblende frugtvin, som dog langtsomt vinder lidt på en.

Købt hos Veras Vine, hvor prisen er 64 kr.

Rating 3,5/7   

Vinanmeldelser

2000 Feudi di San Gregorio, Serpico, Campanien, Italien

Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården kaldte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2009 Elio Altare, Barolo, Piemonte, Italien

Lidt Barolo fra den gode hylde … nemlig en flaske 2009 fra den gode og eftertragtede Elio Altare … én af dem, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, herunder flere Barolo’er og denne er blot hans almindelige Barolo. Druerne kommer fra forskellige marker ved både La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba og Barolo. Vinstokkene er mellem 20 og 30 år gamle.

Vinen er lavet med kort maceration i 4-5 dage og derefter lagret i franske barriques i 24 måneder. Der produceres årligt omkring 10.000 flasker af denne vin.

I næsen er det en tæt og lidt mørk Barolo … der er syrlig mødding, men er ellers virkelig imødekommende med frisk, syrlig frugt, violer, ribs, tranebær, blåbær, en omgang svag babybræk, nybagt brød, en blomstereng, jord, let kanel. Syrlig, kompleks og animalsk.

Smagen er i balance, fabelagtig, total zen og samtidig virkelig, virkelig tør. Tanninerne viser tænder, brøler og snerper, men uden det bliver for træls … for nu at sige det på jysk. Det er stram og jernholdig frugt, umoden frugt, ribs og umodne kirsebær samt lidt tobak. God balance i moderne stil.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en nyere årgang 2012 koster 529 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste Bocale Sagrantino di Montefalco blev 2010’eren, som også klart var den bedste af de 3 årgange, men formentlig alene pga. den ekstra alder, som klædeligt har modnet vinen.

Nu dufter vinen også meget moden … nærmest overmoden med gamle blommer, men fortsat med power, tæthed, jord, læder, peber, vanilje, chokolade og samtidig godt med syre. Det hele er fortsat tæt og tørt. Dufter sgu godt.

Smagen er nu også mere i balance og tanninerne endnu mere integrerede, selvom du fortsat mærker Sagrantino druernes markant tanninindhold. Det er blødt, fedt og fyldigt med lakrids og modne blommer. Bedste Bocale vin so far … men også sidste i rækken.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

2011’eren af Azienda Agricola Bocales Sagrantino di Montefalco var næste vin i glasset. Vi bevægede os hurtigt frem og jeg havde travlt med at få alle smagsnoterne skrevet ned.

Heldigvis snakkede den godmodige Ennio Valentini godt og fortalte om familien samt vinhuset. Så fik jeg tiltrængte pusterum mellem de enkelte glas,

2011’eren er i næsen lidt mere moden end 2012’eren, og den er heller ikke så parfumeret. Der er blæk, tyk tæthed, power, læder, blommer, brombær, tørhed, jord og krydrede elementer.

Tanninerne er nu også mere integrerede og der er fortsat godt med frugt, jern og italiensk syre. Smagen er moden med blommer, mørk og blød.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så gik vi over til 3 x Montefalco Sagrantino DOCG vine i streg fra Azienda Agricola Bocale di Valentini og den første blev denne årgang 2012.

Druerne til husets topvin høstet ved håndkraft i den første uge i oktober. Vinen laves med maceration i 25 dage og fermentering i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagrer på egefade i 18 måneder. Ingen klarering, stabilisering eller filtrering og efter flaskning lagrer vinen yderligere en periode, således appellationens regler om samlet lagring i 37 måneder overholdes.

Duftmæssigt er her godt med landlig power og er samtidig godt parfumeret med sæbe, mentol og eukalyptus. Det er tørt med mørke bær, solbær, brombær, blommer samt ribs, vanilje, læder, peber og en smule krydderier.

I munden er vinen blød og mørk. Tanninerne er – som altid med ung Sagrantino – som en jernhård næve i mellemgulvet, men vinen bliver ikke overtør og utilgængelig. En ganske okay Sagrantino, der stadig er for ung … en teenager.

Forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7