2011 Pago de Cirsus, Chardonnay, Navarra, Spanien
Velkomstvinen til byggemøde hos Brix bestod af denne lille charmetrold fra Narvarra området i Spanien. I byen Volandin finder vi nemlig Finca Pago de Cirsus. Vinhuset er ejet af Iñaki Núñez, og der står da også fint på etiketten; Pago de Cirsus de Iñaki Núñez.
Den gode Iñaki Núñez købte vingården omkring år 2000 og så gik arbejdet med tilplantning af markerne ellers i gang. Der er tilplantet 48 hektar med Cabernet Sauvignon, 44 hektar med Merlot, 18 hektar med Tempranillo, 20 hektar med Chardonnay og sluttelig 5 hektar Muscat.
I 2002 blev selve ejendommen og vineriet også renoveret med det klare formål at højne kvaliteten af vinene, hvilket sammen med et lavt høstudbytte også har medført, at vinene fra Pago de Cirsus hurtigt vandt medaljer, første gang i 2005 ved den årlige vinkonkurrence i Corella i Navarra, hvor der blev høstet 2 guldmedaljer.
Udover vinproduktionen omfatter driften også et hotel på stedet samt Senda de los Olivos restauranten.
Vinproduktionen forestås af et stort hold ønologer, anført af Jean Marc Sauboua, tidligere ansvarlig ønolog på Château Haut-Brion i Bordeaux. Han arbejder i dag som såkaldt “Flying Winemaker” for 7 vinhuse rundt om i verden, bl.a. i Chile, Australien, Italien, New Zealand og Spanien. Han har været tilknyttet Pago de Cirsus siden 2003.
Vinmarkerne hos Pago de Cirsus passes efter de mest optimale foreskrifter med ”grøn høst”, hvor man fjerner umodne drueklaser i marken inden den sidste modning går i gang. På den måde gives mere intensitet og power til de tilbageværende druer. Efterfølgende sorteres alle druer på et sorteringsbord inden de kommer i træfadene for selve gæringen. Alle vine på lagres på egetræsfade fra de førende bødkerier i Frankrig og USA, normalt 80% franske og 20% amerikanske.
Druerne til denne Chardonnay er høstet 210 meter over havet fra en parcel med kun Chardonnay. Druerne høstes i hånden og bringes til vineriet i 15 kg kasser for hurtig vinifikation. Vinen gærer i rustfri ståltank ved kold temperatur. Efterfølgende lagres vinen i 12 måneder på nye franske egetræsfade.
Duftmæssigt lidt vanilje, tropiske frugter med ananas, mango og der fornemmes lidt fedme uden det bliver for meget. Smagsmæssigt ganske behagelig … ikke så stor intensitet, men ganske velafbalanceret, blød, cremet og ganske godt glas vin.
Købt hos Skjold Burne, pris 69,75 kr.
Vinanmeldelse 4/7 
2005 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien
Med sidste vin på terrassen blev vi i højoktan vinene, idet jeg snuppede denne Tempranillo baserede vin Paciencia fra den legendariske storkøbmand Bernard Magrez. Ja, det er ham, som jeg har skrevet om et utal af gange, bl.a. da jeg smagte en 2005 Bernard Magrez, Temperancia, som netop også kommer fra samme område.
Paciencia produceres nemlig – ligesom Temperancia – i det spanske vinområde, Toro – et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.
De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.
Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hl pr. ha. Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.
Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.
I glasset også en af de mørke vine … fedme skriger vinen næsten. Duften er mørke kirsebær, brombær, kanel, lakrids, sødme, læder og brændte toner … måske en anelse chokolade? Smagsmæssigt fuldfed fylde, godt med bløde tanniner, sødmen går igen, mineraliteten er overraskende og generelt en dejlig vin. Synes måske at forrige vin var en tand bedre, men det er et fint køb og som ventet en kraftig og varm vin.
Købt hos Vinspecialisten til 150 kr. Vinen har tidligere kostet omkring 490 kr. I dag koster en årgang 2010 omkring 165 kr.
Vinanmeldelse 5/7
2005 Seghesio Family Vineyards, Home Ranch Petite Sirah, Californien, USA
Næste vin på terrassen blev en vin med lidt mere varme … skyerne på himlen så i hvert fald ikke særligt sommeragtigt ud. Jeg havde derfor i vinkøleskabet fundet en Home Ranch Petite Sirah fra vinhuset Seghesio Family Vineyards, som selvfølgelig ligger i Sonoma, helt præcis i byen Healdsburg i Californien. Tænkte, at den måske kunne give lidt varme til vore spinkle mandekroppe.
Op til 1980’erne var familien Seghesio en af de helt store operatører på Californiens marked for bulkvine på købte druer, og fremstillede hvad der modsvarede 750.000 kasser temmelig ordinær vin om året. Dette ændrede sig dramatisk, da den unge generation med Peter og Ted Seghesio overtog styringen af ejendommen. De ville hellere fremstille verdensklassevin fra familiens egne vinmarker, som var blevet tilplantet af oldefar Edouardo Seghesio, som var emigrant fra Piemonte.
Familiens marker ligger i de bedste mikroklimaer i Sonoma, og de fleste af vinstokkene er de oprindelige, som oldefaren havde udplantet helt tilbage til 1890’erne! Peter & Ted overtalte resten af familien, og få år senere fremstillede de udelukkende vin fra egne druer, høstet fra tudsegamle vinstokke.
Den årlige produktion styrtdykkede til 30.000 kasser, men til gengæld er kvaliteten sublim. Seghesio regnes i dag for at være USA’s bedste Zinfandel-producent, og deres vine på Sangiovese og Petite Sirah er også helt i særklasse.
Seghesio ejer en rækker vinmarker, bl.a. Home Ranch, Rattlesnake & Sisters Vineyard på 77 hektar, River Road på 23 hektar, Lone Oak på 10 hektar, Cortina på 23 hektar, San Lorenzo på 13 hektar og endelig Keyhole Ranch på 29 hektar, dvs. samlede vinmarker på ikke mindre end 175 hektar.
Vinen her kommer fra Home Ranch marken. Home Ranch er familien Seghesios ældste mark. Det var Edoardo Seghesio selv, som stak vinstokkene i jorden i det herrens år 1895. Nu høster hans oldebørn frugten af de selv samme vinstokke. Udbyttet pr vinstok er knap en flaske. Vine fra Home Ranch-marken kendetegnes ved en ekstrem koncentration og kompleksitet. Home Ranch-marken yder den ultimative Petite Sirah-vin.
Petite Sirah har ikke noget at gøre med Syrah. Druen menes at være beslægtet med den sydfranske Durif, Petite Sirah giver ekstremt kraftfulde vine med masser af farve og garvesyre. Hvis man er til vine med pedal-to-the-metal-power, er Petite Sirah en drue, man bør skrive sig bag øret. Og er man til den bedst mulige Petite Sirah, bør man skrive sig Seghesios Home Ranch bag øret.
I glasset også en ganske mørk fætter … ser ud som om, at det med højoktan passer. Sort tjære? Duftmæssigt blommer, brombær, brændte vaniljetoner, lakridspiber, en anelse eukalyptus og sød tobak. Yammy for en power. Smagsmæssigt også mørk og cremet … fantastisk flot balance, og der er endnu syre, som kan give bare en smule modspil til kraften i vinen. Ellers lidt krydderier, lidt peber i smagen sammen med masser af mørk syltetøjfrugt, men det smager sgu ganske godt. Og jeg tror, at vi fik varmen. Sjov med sådan en vin lige efter en Dolcetto … som dag og nat, hvor denne klart repræsenterer natten.
Købt i Randers Vinhus, pris 325 kr.
Vinanmeldelse 5,5/7 
2009 Bruno Giacosa, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien
Onsdag var der så vin på min terrasse … endda min nye overdækkede terrasse, som Paul og Gert havde lovet at hjælpe med at indvie. Og det blev gjort med lidt sortfodsskinke, hjembragt direkte fra Spanien, chorizo, ost og brød … alt sammen medbragt af Paul … og jeg havde også fundet lidt vin til at bistå maden. Den overdækkede terrasse var ét af mine små sommerprojekter … et rigtigt hyggeprojekt. Perfekt til vinnydelse.
Første vin var denne flotte Dolcetto d’Alba fra vinhuset Bruno Giacosa, én af de få italienske producenter, som Robert Parker har givet de berømte 100 point. Parker har samtidigt udtalt følgende om Bruno Giacosa; “A quiet and dignified winemaking genius in Neive and the least promotion-conscious winemaker in Italy who prefers to let his wines do the talking for him”.
Bruno Giacosa holder til i byen Neive og et af de traditionelle vinhuse, da Bruno Giacosa ikke er den stor tilhænger af modernismen i Piemonte. Giacosa er særlig berømt for sine Barbaresco og Barolo vine. Alene i Barbaresco ejer han syv enkeltmarker. Det er Asili di Barbaresco, Rabaja di Barbaresco, Santo Stefano di Neive, Gallina de Neive, Montefico di Barbaresco, San Cristoforo di Neive samt Rio Sordo do Barbaresco.
I Barolo ejer Giacosa seks marker: Falletto di Serralunga d’Alba, Le Rocche del Falletto di Serralunga d’Alba, Rocche di Castiglione Falletto, Collina Rionda di Serralunga d’Alba, Villero di Castiglione Falletto, Bussia di Monforte d’Alba.
Herudover ejer Giacosa yderligere to marker, Valmaggiore di Vezza d’Alba og Basarin di Neiva, som giver druer til henholdsvis Nebbiolo d’Alba og Dolcetto d’Alba.
Vingården er oprindeligt grundlagt tilbage i 1890’erne af Carlo Giacosa og hans søn Mario Giacosa. Det meste af den producerede vin blev solgt til kunder i store 5 liters flasker, som var almindelig praksis i regionen på det tidspunkt. Først efter Anden Verdenskrig fik Giacosa almindelig aftapning på vinflasker. På de første etiketter fra vingården står der også flot Carlo Giacosa & Figli, men det skulle nu imidlertid først blive 3. generation i form af Bruno Giacosa, som virkelig sætter vingården på det internationale vinkort.
Bruno Giacosa begyndte allerede at arbejde i familieforetagendet fra en alder af 15, og langsomt begyndte han at overtage produktionen. Han begyndte også at lave vin fra indkøbte druer fra udvalgte vinmarker, og fik opbygget et netværk af avlere, som han mente havde de bedste druer til rådighed og som var dedikeret til at producere kvalitet. I løbet af 1960’erne blev Giacosa allerede betragtet som én af de tre væsentlige vinproducenter af Barbaresco, sammen med Gaja og Produttori del Barbaresco. I 1982 køber familien også Falletto vingården i Barolo, og senere tilkøbes også yderligere marker. Bruno Giacose får også tilnavnet”Genius of Neive”, geniet i Neive.
Siden 1990 har ønologen Dante Scaglione hjulpet vinhuset, og efter Bruno Giacosa fik et slagtilfælde i januar 2006, så er 4. generation i form af Brunos datter Bruna Giacosa også begyndt at tage over.
Vinene fra Bruno Giacosa produceres ultra traditionelt, hvilket også gør, at der er tale om usædvanligt holdbare vine, der af mange karakteriseres som værende nærmest udødelige.
Der laves vine i 2 serier/labels, nemlig vine under navnet “Bruno Giacosa”, hvor druerne købes hos lokale producenter, og så vine under navnet “Azienda Agricola Falletto – di Bruno Giacosa”, som er vinene lavet med druer fra egne marker. Opdelingen af produktionen i 2 forskellige labels startede i 1996 og er ret typisk i Piemonte. Det har nemlig noget at gøre med skattelettelser for “Azienda Agricola”, dvs. flasker som produceres med druer fra egne marker. Vinene fra egne marker laves endda i 2 niveauer med henholdsvis hvid eller rød etikette. De røde er Giacosas bedste vine og ekstremt sjældne, idet de kun produceres i endog meget små mængder blot to-tre gange på et årti.
Nå, nok snak, lad os se nærmere på denne Dolcetto d’Alba fra vingården. Det er husets billigste vin … en pris på 189,95 kr. fortæller også, at vinene fra huset hører til i den højere ende. En Barolo med rød etikette fra huset koster over 3.000 kr. Vi bliver her på jorden. Duftmæssigt lidt blåbær, lidt mineraler, jern, jord, syrlige kirsebær … hmmmm, ikke ringe. Smagsmæssigt dejlig syrlig, ribs, kirsebær .. meget tør, lidt bitterhed i eftersmagen … stramme tanniner. Jeg synes sgu, at det er en vin med charme, og kan mægtig godt li’ vinen.
Købt hos Randers Vinhus, hvor jeg vistnok gav 170 kr.
Vinanmeldelse 5/7
2008 Elio Grasso, Barbera d’Alba Vigna Martina, Piemonte, Italien
Fredagen på Jespers terrasse blev afsluttet med denne Barbera d’Alba Vigna Martina fra det skønne vinhus Elio Grasso. Sådanne aftener på terrassen er skønne, og i baggrunden skimtes da også det dejlige pizzabrød, som Jesper smukt og stolt fremtryllede fra hans nye Weber Pizzaovn.
Vi er i Barolo distriktet, hvor vi tæt ved Monforte d’Alba finder Elio Grassos ejendom. Bedre beliggenhed kan man ikke ønske sig, ikke blot på grund af udsigten, som er formidabel, men også på grund af jordbunden, som giver mulighed for produktion af fremragende vine. Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.
Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.
I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso én af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.
Grasso har omkring 18 hektar vinmarker ved Monforte d’Alba, og denne Barbera baserede vin kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på 30 år. Vinen gærer i temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og lagrer efterfølgende i 50% nye franske egetræsfade og resten i ét år gamle franske fade. Lagringstiden har jeg ikke fundet, men efter tapning på flaske ligger vinen i kælderen i mindst 8 måneder før frigivelsen.
Duftmæssigt fanger jeg noter fra moreller, modne kirsebær … en meget intens frugt og lidt champignon og en anelse urter. I smagen lidt mere blommer, fin fin syre og igen den meget store frugtintensitet, som er meget vedholdende. Der er godt med kraft i vinen, som stadig virker ung … men smager forrygende, og der er også god balance, så bestemt en stor anbefaling værdig. Thumbs Up … og dejlig afslutning på aftenen.
Købt hos Jysk Vin, hvor prisen i dag er 215 kr.
Vinanmeldelse 5/7
2010 R. Näglers Weindepot, Rüdesheimer Burgweg Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland
I fredags smagte jeg også denne Rüdesheimer Burgweg Spätburgunder Trocken fra Weingut Dr. Nägler. Jeg skrev en smule om vinhuset for et par uger siden, da jeg smagte Dr. Näglers Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein, så der kan I selvfølgelig også læse lidt baggrundsviden om denne tyske vinproducent.
Udover produktionen af vin, så driver den foretagsomme Nägler familie også hotellet og vinrestauranten Zum Grünen Kranz … hvilket i øvrigt også flot står skrevet øverst på etiketten på denne vin. Det flotte foto på etiketten forestiller i øvrigt familiens hotel, som stammer fra 1826 og udover restauranten rummer 30 værelser. Herudover omfatter familieforretningen også udlejning af cykler samt den lille vinforretning/vinotek R. Näglers Weindepot, som også har lagt navn til denne vin.
Det er en smule forvirrende, for nogle steder kalder de forretningen Dr. Nägler Weindepot og andre steder bare R. Nägler Weindepot. Vinen her er formentlig lavet specielt til salg på hotellet og vinrestauranten, og den fremgår da heller ikke i sortimentet på hjemmesiden for Wiengut Dr. Nägler.
Og det er også hele Nägler familien, så involveres i familiens mange aktiviteter, og således er husets yndige datter Janina Nägler to år i træk været kåret til Rüdesheims ubestridte vindronning … eller måske rettere vinprinsesse ved den årlige vinfestival i byen, og hun fortsætter traditionen efter Roswita Nägler, som for omkring 50 år siden også bar denne flotte titel. Så altså en familie med både vin og skønhed.
Og skøn er vinen også i glasset … meget lys … og den har ikke stået lang tid med skallerne. Duftmæssigt den dejlige Pinot sødme med lidt kostald, animalsk tilsat en smule babybræk … på den gode måde forstås. Smager af let syrlige kirsebær, søde ribs … og meget let i udtrykket. Dejlig sommervin, som Jesper havde med hjem fra besøget hos det tyske broderfolk.
Købt i Rüdesheim, prisen … ka’ ikk’ huske, hvad Jesper sagde, den havde kostet.
Vinanmeldelse 4/7
2009 Bodegas y Viñedos Artadi, Artadi Tempranillo, Rioja, Spanien
Lige et par opdateringer fra sidste weekend, hvor jeg bl.a. smagte denne Tempranillo baserede vin fra Bodegas y Viñedos Artadi, som er grundlagt i 1985 og beliggende i byen Laguardia i Rioja Alavesa. Gården var oprindelig et tidligere kooperativ af lokale vinbønder kendt som Cosecheros Alaveses, men ejes i dag af Juan Carlos López de Lacalle og ønologen Jean Francois Gadeau, som begge laver deres vine med målet at hæve kvaliteten og udbrede kendskabet til disse “superspaniere”.
Og huset hører i dag til blandt topproducenterne i Rioja. Bodegas y Viñedos Artadi var et af de første spanske vinhuse der for alvor indså vigtigheden af terroir, hvilket især kan opleves i vinen El Pison fra den kun 2,4 hektar store og 65 år gamle vinmark El Pison. En vin der de sidste 6 årgange har fået mellem 96 og 100 point i The Wine Advocate og som koster over 1.500 kr. herhjemme.
Siden 1996 har Artadi også lavet vin i Navarra hvor fokus har været på Grenache og i Alicante hvor Monastrell druen bedst udtrykker det lokale terroir. Samlet har Bodegas y Viñedos Artadi omkring 70 hektar vinmarker. Alt dyrkes 100% biodynamisk.
Denne vin Artadi Tempranillo er husets billigste vin, deres basisvin, en såkaldt Joven vin, der er kendetegnet ved at være frisk og frugtig. Druerne kommer fra de yngste vinstokke på nogle af Artadis forskellige marker, nemlig parcellerne Ribaltayo, Valdegamarra, Las Horcas og Los Mazuelos. Efter gæring hviler vinen 6 måneder på franske egetræsfade.
Duftmæssigt er der smæk for skillingerne, der er blæk, salvie, rosmarin og urter i det hele taget, der er lakrids … den fede engelske slags og modne mirabeller. Smagen er let pebret med modne kirsebær og let modne blommer. Der er heldigvis ikke meget Rioja overfadlagring i denne, og den smager faktisk rigtigt godt. Vinen er rank, meget fint balanceret og alligevel er der godt med power.
Købt i Supervin i Hjørring til 50 kr. Et rent røveri, men det skyldes, at der er tale om en rest … og at etiketten ikke er for pæn. Hos Laudrup Vin og hos Salling koster vinen 150 kr.
Vinanmeldelse 4,5/7
2006 Fattoria Scopone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien
Hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet “Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen “La Croce”, så finder man Azienda Agricola Fattoria Scopone, og det er lige præcis herfra, at sidste lørdags vin, denne Rosso di Montalcino kommer.
Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.
Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.
Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.
Navnet “Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.
Hos Azienda Agricola Fattoria Scopone laves der selvfølgelig Brunello DOCG vine, en IGT Toscana “Il Bagatto”, en DOC Sant’Antimo Il Gregoriano, lidt grappa og så denne Rosso di Montalcino DOC, lagret på slovensk eg i mellem 3-6 måneder, hvorefter den lagrer i flaske i mindst 4 måneder inden frigivelse. Der laves 9.000 flasker af denne Rosso di Montalcino om året.
Duftmæssigt en flot vin med lidt “mulle” kælder, tonsvis af frugt og en anelse svag blommefylde i næsen. Smagsmæssigt endnu bedre med brombær, kirsebær … godt med tanniner, som sidder i mund og på tænder, god balance, meget, meget frugtdrevet og smager fabelagtigt godt. Der er en flot syre i vinen, som går hånd i hånd med frugten. Det spiller bare, og vinen er egentlig en god eksponent for, hvorfor vi elsker italienske vine.
Købt hos Ingo, som er youandwine-forhandler. Jeg havde fået Ingo til at finde en kasse med gode italienere til mig, og dette er første vin herfra. Et godt valg og glæder mig allerede til næste vin fra den kasse.
Pris hos youandwine er 150 kr.
Vinanmeldelse 5/7
2004 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Reserva, Ribera del Duero, Spanien
En 92 points vin … kan man vist kalde den sidste flaske, som Gert og jeg nød mandag aften på terrassen … i røg og damp fra Weber bålstedet … jo sådan en fætter ryger gevaldigt. Vi er hos ét af de vinhuse, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Peña Roble Reserva.
92 point fordi, at både Wine Enthusiast, Parker og Wine Spectator alle har givet vinen 92 point, så på den både er de enige. 249 knaster koster vinen, og det er endda prisen ved køb af 6 stk., for ellers koster vinen 349 kr., hvilket nok er i den øvre ende for en 92 point vin, men det er nu en helt anden snak.
Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.
Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.
Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.
Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.
Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.
I Peña Roble serien lagrer denne Peña Roble Reserva længst tid, nemlig 15 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Druerne kommer fra 25-årige vinstokke fra marker lige omkring byen Peñafiel.
Lad os fluks springe til indtrykket. Duftmæssigt overmodne pærer og blommer … faktisk næsten tæt på at gære, chokolade, lakrids, fedme og en smule urter eller krydderier. Smagsmæssigt overraskes man af de voldsomme tanniner, som vinen indeholder, hvilket måske ikke lige var forventet af denne block-buster af en vin. Der er også blommer, karamel, og en god cremet, fuldfed smag i vinen, ren blommelikør … hvis man lige ser bort fra de måske lidt søde tanniner og den frugtdominerede smag. Lækkerbisken. En ordentlig mundfyld.
Købt hos Vin og Vin, pris 249 kr. (jeg fik den til prisen for 6 stk.)