2019 Weingut Hörner, Steinbock Grauburgunder, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Hörner, Steinbock Grauburgunder, Pfalz, TysklandVi fortsætter i det tyske med 2019 Steinbock Grauburgunder fra Weingut Hörner … vingutten der meget fantasifuldt har brugt familienavnet til at give vinene navne efter de forskellige typer dyrehorn.

Weingut Hörner holder til på vingården Hainbachhof, der ligger i udkanten af den lille by Hochstadt i Pfalz vel omkring 10 kilometer nordøst for Landau.

Vingården drives i dag af den unge Thomas Hörner. Han driver vingården sammen med sin fader Reinhold Hörner, som startede med at flaske egne vine midt i 1990’erne, selvom familien egentlig havde været vinavlere i generationer.

Den unge Thomas Hörner har altid vidst, at han skulle følge i sin faders fodspor og har efter uddannelse til vinmager været i lære hos producenter i både Bourgogne samt Østrig. Siden 2011 har han dog været ansvarlig for produktionen på Weingut Hörner, dog med den aftale, at de altid træffer de store beslutninger i fællesskab.

Familien Hörner har samlet 30 hektar vinmarker, som passes efter naturlige og bæredygtige metoder uden hverken brug af herbicider eller pesticider … bare med almindelig håndkraft.

Vinene fra Weingut Hörner er meget kreativt opdelt i 3 serier, nemlig Stier, Steinbuk og Widder, altså tyr, stenbuk og vædder. På etiketterne er der så afbilledet horn fra de 3 forskellige dyr. Og Widder er Die Spitze .. altså husets topvine.

Og selvfølgelig har de i basisserien Stier en vin, som hedder Horny Rosé. Ja, de laver nu også en vin helt udenfor de 3 serier, nemlig en Traubensaft mit Kohlensäure … druesaft med kulsyre. Den kaldes fantasifuldt (k)einhorn vin.

Weingut Hörner har i 2016 vundet en designpris for deres kreative præsentation af deres vine, lige fra design af etiketter, vinkasser og hele set-up’et med deres hjemmeside.

Denne Steinbock Grauburgunder er fra serien Steinbock … altså et niveau over basisvinene i Stier serien. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen har gæret på rustfrie ståltanke og er efter endt fermentering delvis lagret i egefade. Vinen har 6 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det en lidt fyldig, småkrydret vin med saftig, tropisk frugt som fersken, mango, kvæde og sandeltræ. Krydderierne er lidt søde, nærmeste med spidskommen og allehånde samt lidt lettere nøddede elementer.

Smagsmæssigt en saftig og nærmest læskende vin, masser af fersken, abrikos, lemon og grillet citron. Det er blødt, fyldigt og småsødt med en lille frisk lemonbitterhed, mens syren er lidt vag, bøjelig og medgørlig.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 149 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Weingut Schloß Reinhartshausen, Rheingau Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2018 Weingut Schloß Reinhartshausen, Rheingau Riesling Trocken, Rheingau, TysklandVinhuset Weingut Schloß Reinhartshausen drives af Stefan Lergenmüller og hustru professor, doktor Karin og ligger på der Hauptstraße i Eltville helt ned til Rhinen i Rheingau. Det er derfra, at jeg nu smager en 2018 Rheingau Riesling Trocken.

Vinhuset holder til i et gammelt slot og har i 680 år været en del af vinkulturen i Rheingau, så det har en lang, spændende historie, som officielt startede i 1337, hvor det daværende vinslot var ejet af ridderne i Allendorf, der havde overtaget ejendommen fra ridderne fra Erbach. Det var ridderne i Allendorf, der i 1337 startede med at lave vin på ejendommen.

Ridderne ejede godset i fire århundrede frem til år 1753, hvor det blev købt af Ludwig Christoph Langwerth von Simmern, som kaldte godset Reinhardshausen til minde om sin far eller bror. Men allerede i år 1800 købte grev Clemens August von Westfalen gården og han begyndte allerede året efter at bygge den herregård, som i dag fortsat er domicil for vinhuset.

Blandt de mange ejere gennem tiden var den hollandske prinsesse Marianne von Preußen. I 1845 forlod hun sin utro ægtemand, prins Albert von Preußen og flyttedeså  sammen med sin elsker, nemlig hendes kusk … og i 1855 købte hun godset Reinhardshausen. Her skabte hun et  kulturcenter og oprettede bl.a. et museum til sin samling af omkring 600 malerier.

Senere overgik ejerskabet af Schloß Reinhardshausen til hendes yngste søn Johann Wilhelm og det var han, som startede med at sætte navnet Schloß Reinhartshausen på flaskerne fra vinhuset. Da han senere også opkøbte en naboejendom, så opnåede man samlet de 64 hektar vinmarker, som vinhuset fortsat ejer.

Det var også Marianne von Preußen, som da hendes søn døde, gav 60.000 gylden og et stykke jord til opførelsen af en kirke og til ære for den adelige princesse, så blev den lille ø i Rhinen foran Schloß Reinhardshausen omdøbt til Mariannenaue.

Familien ejede Schloß Reinhartshausen frem til 1987, hvor den innovative iværksætterfamilien Leibrand købte godset. men solgte det igen i 1999 til Freunde von Reinhartshausen GbR mbH og i dag er det kæmpemæssige slot omdannet til et femstjernet hotel i Kempinski-kæden, mens vinhuset i 2012 blev overtaget af Lergenmüller familien.

Lergenmüller familien har i 15 generationer været vinbønder med base i Pflaz og driver nu med Stefan Lergenmüller i spidsen også det gamle vinhus og laver vine under to brands Schloß Reinhardshausen og Hofgut Insel Mariannenaue, for vinhuset har nemlig omkring en tredjedel af deres samlede vinmarker på den 4 kilometer lange ø Mariannenaue.

Øen er samlet på 84 hektar og indeholder – udover nogle af vinmarkerne – et naturreservat med et rigt fugleliv og en masse dyr og planter. Efter aftale med slottet kan man blive sejlet over til øen på den tyske flådes sidste flodkanonbåd Gloria Von Preussen. Ude på øen dyrker vinhuset Roter Riesling, Chardonnay og et væld af andre druesorter.

Da det meste af vinslottet i dag er hotel, så har Weingut Schloß Reinhartshausen kun lejet en del af det gamle slot, nemlig den den gamle fløj, hvor der også tidligere var vinhus. Der har man både vineri, brasserie og vinbutik … og så – via en ubetydelig udseende port – adgang til én af landets største underjordiske vinkældre, der har en 2 kilometer lang gang udhugget under vinslottet og indeholder vine med på til 150 år på bagen.

Nå, men her smager vi altså husets Rheingau Riesling Trocken i årgang 2018. Det er en vin, der er vinificeret på rustfrie ståltanke og derefter lagret på ståltank og stückfass. Vinen har 7,2 gram restsüße pr. liter og således okay tør.

Lugtesansen fanger en spændende snert af diesel, petroleum og spildolie, mens frugten er tropisk, men med et fint, køligt anstrøg, lidt dugfriske æbler, fersken, abrikos, melon, grillede citroner, lemon, appelsin, røg samt grønne krydderurter. Den duft kan man sgu godt vende sig til … lækkerfine Riesling aromaer.

Smagsmæssigt er vinen læskende på en frisk måde … der er godt med bitterhed fra lemon, citroner, syrlige grønne æbler, nogle let røgede elementer, tørre og let salte mineraler, sten og jern, mens vinen også fylder godt i munden på en lidt olieret, krydret og mineralsk facon. Sådan … slam … smager god Riesling.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 219 kr., men i øjeblikket er på tilbud til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, FrankrigPauls sidste vin blev en klassisk Rhônevin, nemlig denne 2018 Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras fra Rhonéa Vignobles … et kooperativ, som jeg tidligere har smagt vin fra.

Kooperativet Rhonéa Vignobles  er grundlagt i 2014 ved fusion mellem de 2 ældre kooperativer Les Vignerons de Beaumes de Venise – også kaldet Balma Venitia – samt Vignerons de Caractère i Vacqueyras. Begge kooperativer var oprindelig grundlagt i 1950’erne … Les Vignerons de Beaumes de Venise i 1956 og Vignerons de Caractère i 1957 og begge for at samle vinavlerne omkring de to byer for at stå stærkere i de svære tider.

I dag har Rhonéas 236 medlemmer samlet omkring 2.100 hektar vinmarker i Dentelles de Montmirail, Vacqueyras, Gigongdas samt Beaumes de Venise. Vinene laves på kooperativets vinerier i både Vacqueyras og Beaumes de Venise.

En lille del af kredsen af kooperativet har også i 2016 skabt ​​SCIC Rhonéa Vignobles med Pascal Duconget i spidsen. Det er et slags  investeringsprojekt, hvor 5.000 investorer i en slags crowdfonding har skudt penge ind i foretagende på skattelempelige vilkår for at redde store dele af vinmarkerne i Dentelles de Montmirail fra at blive solgt til udenlandske investorer.

Rhonéa laver både vine i Rhonéa navnet, men også vine til nogle af medlemmerne … omkring 19 af medlemmerne får lavet deres vine på kooperativet. Derudover laves der vine i alle mulige forskellige navne og jeg har samlet talt 46 serier af vine.

Derudover samarbejder Rhonéa også med andre kooperativer som fx Ortas Cave de Rasteau, Cave de Visan og Cave de Sablet – Le Gravillas. Det er mit indtryk, at der på tværs af disse kooperativer kan laves fælles vine.

Her smager vi så kooperativets Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, hvor ordet Castellas» kommer fra provencalske ord patois, som betyder ruinerne af et slot … og her med reference til resterne af Château de Vacqueyras.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah samt 5% Mourvèdre, som primært kommer fra marker på plateauer ved foden af bjerget Dentelles de Montmirail. Druerne er høstet med håndkraft og meget lave udbytter. Syrah og Grenache druerne gærer separat og herefter lagrer Grenache vinen 12 måneder i store, gamle egefade og Syrah druerne i barriques. Først derefter sammanstikkes vinen og tappes på flaske.

Duftmæssigt er man ikke i tvivl om, at vi er i Rhône … vinen har en dejlig flæsket aroma tilsat lidt mejeri, baconfedt, tyk mørk frugt med blåbær, brombær, blommer, våde fade, eg, lakrids, karamel og sødme.

Smagen er også fed, fyldig med lidt snert af alkohol, en dyb mørk frugt, brombær, lakrids, peber, en meget rund vin med en snert af sødme og godt med krydderier.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, FrankrigSteffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2014 Domaine de la Côte, Memorious Pinot Noir, Californien, USA

2014 Domaine de la Côte, Memorious Pinot Noir, Californien, USABag Domaine de la Côte står vinmageren Sashi Moorman og hans kone Melissa. De laver vin i Santa Rita Hills i Californien og her smager vi deres Memorious Pinot Noir i årgang 2014.

Der i Santa Barbara County omkring 5-10 kilometer fra Stillehavet har parret samlet 20 hektar vinmarker fordelt på 6 parceller i de kølige bakker øst for Santa Rita Hills. Jorden er der rig på gammel kisel og de fleste af markerne ligger i 3-400 meters højde over Santa Ynez floden … helt perfelt for Pinot Noir og Chardonnay.

Sashi og Melissa startede projektet Domaine de la Côte i 2007, hvor de plantede deres vinmarker … de fleste med frø, som Melissa havde indsamlet fra en masse forskellige kloner af Pinot Noir og så spiret inden de blev plantet på markerne.

Tilgangen i kælderen er fuldstændig minimalistisk, bl.a. anvendes ingen svovl før efter malolaktisk gæring, ingen filtrering og minimalt brug af nye fade. Der anvendes hele drueklaser, hvilket bl.a. er med til at give en fantastisk syre og vinene et let frisk og urtet præg.

Denne Memorious Pinot Noir er lavet med 50% drueklaser fra en mark med de mange forskellige Pinot Noir kloner … hvide, rosé og røde kloner af Pinot Noir. Vinen har gæret i åbne betontanke alene med druernes naturlige gærceller og der bruges intet svovl før efter den malolaktiske gæring. Så er vinen lagret 14 måneder måneder på franske egefade, heraf 20% nye fade og tappet uden filtrering.

Hvor dufter vinen dog godt … æterisk, let, luftig med ribs, hindbær, lyse kirsebær, våd dekadence, våde fade, appelsinskal, blomster, let tobak, vanilje, vaniljekranse og brunkager, hvid peber, grønne blade, knust sten og stram syre.

Smagen er streng, grøn, lys, syrlig, fin med salt, elegant og småvild syre. Det er tanninerne dog ikke, for de er fint polerede, men frugten er tæt, præcis, spændstig samt frisk med ribs, hindbær og tranebær. Det virker på ingen måder som amerikanske Pinot Noir … snarere langt mere grøn og burgundisk … lækkert. Klart 6 fine tomler med stor pil op.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 678 kr., mens prisen er 502 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7   

2018 Bernabeleva, Navaherreros, Madrid, Spanien

2018 Bernabeleva, Navaherreros, Madrid, SpanienSå er vi igen på Bodegas Bernabeleva på østsiden af Sierra de Gredos bjergene tæt ved San Martin de Valdeiglesias syd for Madrid og denne gang med vinen Navaherreros.

Tilbage i december stiftede vi bekendtskab med vinhuset, da jeg smagte deres 2015 Carril del Rey på 75 år gamle Grenache stokke. Dengang skrev jeg også lidt om selve huset og historien om vinhuset i Madrid regionen.

Denne Navaherreros  er også lavet på 100% Grenache, som er høstet fra samtlige af ejendommens parceller, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle. Hver plot er vinificeret separat med kold udblødning på 24 timer efterfulgt af en relativ kold gæring i 35 dage med stilkene. Efter fermenteringen er vinen lagret 11 måneder på franske egefade af forskellig størrelse, og en efterfølgende stabilisering i 6 måneder på stål inden aftapning.

Sikke en let, luftig og elegant duft med lidt mentol, jordbær, tranebær, kirsebær og med en lidt varm side, mælkede noter, tørt træ og våde fade, grønne og urtede samt blomstrede elementer.

Smagen er tør og samtidig med en lille sjov sødme, en rund og lettere varm frugt, kirsebær, blommer og selvom det er en let vin, så har den også en vis krop, lidt småbitre noter, men sikke en friskhed, lethed og næsten burgundisk elegance.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 125 kr. ved køb af 6 flasker … vildt godt køb. Bør blive en storsællert.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, Italien

2017 Calvallotto, Pinner, Piemonte, ItalienTil vor forret med fiskesuppe a la Provence med brødcroutoner og rouille fik vi selvfølgelig lidt hvidvin, nemlig denne 2017 Pinner hvidvin fra Calvallotto lavet på ren Pinot Noir.

Vinhuset drives af Cavallotto familien og er grundlagt i 1928, hvor Giacomo Cavallotto købte  gården Tenuta Bricco Boschis, der ligger nord for Castiglione Falletto i Piemonte.

De plantede 23 hektar vinmarker, men det var Giacomos to børnebørn – brødrene Olivio og Gildo – der i 1946 begyndte at flaske og sælge vinene, som de allerede var begyndt at producere under vejledning fra deres far og deres onkel Marcello.

I 1948 udvidede brødrene deres vinkælder og begyndte samtidig at mærke deres vine med Calvallotto navnet på flaskerne … og det har de gjort lige siden.

Siden 1980’erne har det været Olivios børn Alfio, Giuseppe og Laura, der har drevet vingården. Lige som fra starten, så laves alle vinene kun på egne druer fra deres i dag 25 hektar spredt ud på 23 individuelle parceller. Markerne til produktion af Barolo er delt i to zoner; Vignolo og Bricco Baschis, der også dækker over tre forskellige marker.

Udover at dyrke Nebbiolo til Barolo, dyrkes der også Dolcetto, Barbera og andre lokale sorter. Siden 1989 har man også dyrket Chardonnay og Pinot Noir og denne hvide Pinner er netop lavet på Pinot Noir. der kommer fra en 0,93 hektar stor mark tæt på vingården.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og er derefter presset, hvorefter gæringen er sket på rustfrie ståltanke ved 16-18 grader over 45 dage, hvilket er efterfulgt af en delvis malolaktisk gæring og så lagring sur lie på ståltankene i 9 måneder og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen er meget aromatisk med roser, hyben, ribs, tranebær, pærer, hindbær, stikkelsbær, papkasser og egentligt ganske tør med en svag sødme. I munden er sødmen dog forduftet, for vinen står frisk, syrlig og småbitter med masser af lemon, lemon og lemon samt citroner. Vinen er virkelig frisk, syrlig og skarp.

Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Copenhagen Sparkling Tea Company, Sparkling Tea Grøn, Sjælland, Danmark

N.V. Copenhagen Sparkling Tea Company, Sparkling Tea Grøn, Sjælland, DanmarkVor vinaften startede med bobler og vi gættede vist alle, at det måske kunne være noget fra Danmark og slet ikke på druer. Det var helt korrekt, for det var nemlig en Sparkling Tea Grøn fra Copenhagen Sparkling Tea Company.

Det innovation firma blev grundlagt i 2017 af sommelier Jacob Kocemba samt Bo Sten Hansen. Jacob havde tidligere arbejdet som sommelier på en Michelin-restaurant i København, men havde nogle gange svært ved at finde en matchende vin til en dessert trods en vinkort med over 1.700 vine og han så muligheder i at lave noget på te.

Han fandt en løsning med et hjemmelavet teekstrakt, der bestod af en blanding af forskellige eksklusive teer. Den nye drink blev en stor succes og en favorit blandt restaurantens gæster … og det blev så starten på Copenhagen Sparkling Tea Company, hvor de to innovative herrer laver mousserende te.

I dag laver de 5 forskellige mousserende vine på te , som nu sælges i mere end 16 forskellige lande og serveres på over 45 Michelin restauranter i hele verden.

En af de 5 mousserende te vine er denne med tilnavnet GRØN, da den er lavet på en grøn te med lidt citrus. Der er Jacob Kocemba, der først laver teen med brug af de korrekte bryggetemperaturer og tidsintervaller. Hver tesort behandles individuelt og så blendes de først bagefter med lidt hvidvin, druemost eller juice inden flaskegæringen, men uden kunstige tilsætningsstoffer.

Duftmæssigt er der pænt med sødme, småaromatisk med hyld, champagnebrus-is, vanilje, fersken, sæbe, blomster, lavendel og nogle ristede noter. Smagen er pænt til den søde side, cremet samt saftevandlæskende som limonadesaft med en snert af lidt ingefær.

Forhandles flere steder og prisen ligger på 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Vinaften 20 marts 2021 … årets første med foråret på vej

Sidst vingutterne var samlet, så fik vi udover lækre vine og god mad også COVID-19 … altså lige undtagen Paul, så han havde jo lidt godt i vente til dette års første vinaften. Men vi havde dog taget hensyn og taget en test inden aftenen, hvor Jan skulle være vært.

Både Paul, Steffen og Jan var dog begge ramt af COVID-19-agtige effekter i form af lange og ustyrlige hårfrisurer, mens undertegnede som vanligt nærmest var fint nytrimmet og poleret i bedste Jakob Mielcke stil.

Men jeg skulle dog ikke i køkkenet, for det havde Jan allerede været og forinden endda på SMS sendt aftenens menu, som bestod af:

  • Appetizers: Ristet brød med ansjoser og løg, knækbrød med sardincreme og citron samt knækbrød med vagtelpostej
  • Forret: Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille
  • Hovedret: Risotto og svampe med stegt andebryst
  • Dessert: Bund af crumble med is og frisk frugt

Allerede dér begyndte mundvandet at løbe, men det blev kun værre, da vi mødte os i Casa del Jan og blev mødt af de herligste dufte og så nærmest vanen tro samtidig fik et glas mousserende vin i hånden.  Dermed var vi ligesom i gang.

Vi satte os fluks til bords … og sjovt som vi efterhånden havde faste pladser, så på den måde var alt sådan set, som det plejer. Men det er jo heller ikke ringe.

Appetizers

Sammen med den mousserende vin fik vi lidt appetizers, som Jan allerede havde havde gjort klar ved hver plads. Det var fra højre mod venstre lidt ristet brød med ansjoser og løg, et knækbrød med sardincreme og citron samt et knækbrød med vagtelpostej.

Den mousserende vin var en sjov lille bastard, som i hvert fald ikke var fransk champagne og mer’ astiagtigt, selvom der nærmest slet ikke var syre. Vi blev enige om, at det nok slet ikke var lavet på druer og nok nærmere på lidt frugt i stedet for … og måske dansk.

Det sidste var rigtigt, men den var ikke lavet på frugt … men i stedet på ekstrakt af te, for det var nemlig en Grøn Sparkling Tea fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company. Det var en sjov og interessant start på aftenen, hvor vinene dog blev mere traditionelle.

Fiskesuppe a La Provence med brødcroutoner og rouille

Hvor er det egentlig lang tid siden, at jeg sidst har fået fiskesuppe, så derfor var det også vildt godt at smage denne a La Provence med lidt brødcroutoner og rouille. Masser af intensitet, spicy og lækker.

Jan serverede lidt lidt svagt roséfarvet vin til suppen og det blev – selvfølgelig smagt blindt – en 2017 Pinner fra det italienske vinhus Calvallotto lavet på ren Pinot Nero.

Risotto og svampe med stegt andebryst

Aftenens hovedret var en fin risotto med lidt svampe og så stegt andebryst. Det smager sgu altid godt og vine var der jo nok af, men det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Bund af crumble med is og frisk frugt

Desserten fik vi langt senere … faktisk først da vi var igennem alle aftenens vine og dermed blev den et fint punktum for aftenen. Efter 8 rødvine, hvor en enkelt havde prop og udgik, så var det ret dejligt at slutte med lidt sødt, som Jan havde løst dejligt med lidt crumble med is og frisk frugt.

Vinene

Vinmæssigt blev det er spændende felt, for alle havde taget en række overraskende vine med. Samlet kom feltet til at se sådan her ud:

Det var et ganske varieret og spændende felt med mange gode overraskelser, hvor specielt den lette Grenache vin Navaherreros fra Bernabeleva, den amerikanske Pinot Noir fra Domaine de la Côte, Fleurie fra Clos de la Roilette og Petrolo vinene overraskede.

Jeg havde selv den en charmerende biodynamisk bondebourgogne med fra Domaine Delhomme & Co og så en Montefalco Sagrantino fra Di Filippo fra årgang 2012 med.

Sidstnævnte havde jeg sidst smagt i 2017 under et besøg på selve vingården i Umbrien og jeg blev totalt overrasket over de vildt tørre tanniner, som var endnu vildere og langt mere tørre end i 2017. Det var næsten tanniner på lammerniveau, men samtidig med den kraft, intensitet og elegance, som kan præge Sagrantino.

Desværre havde Pauls Barolo La Vetta prop og måtte udgå, men heldigvis havde jeg nogle uger forinden smagt vinen, så derfor har jeg selvfølgelig blot linket til min tidligere anmeldelse af vinen, som faktisk smager tæskegodt.

Aftenen vin var for mig klart Petrolos flotte vin … og jeg gættede ingenlunde, at der var tale om vin fra Toscana. Men ellers var jeg skam godt med i blindsmagningen, men måtte på målstregen se mig slået af Steffen … godt gået og heldigt, da jeg jo havde gaven med. Så dermed måtte Paul nøjes med en hæderfuld sidsteplads.

Og hvor var det godt atter at mødes … masser af grin, jokes og godt selskab tilladt lækker mad og fabelagtige vine.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger