2007 Roagna, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2007 Roagna, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienFredag bød på denne lækkerbisken fra Piemonte. Vi er i byen Barbaresco, ca. 5 km nordøst for Alba, hvor vi finder vingården Roagna, grundlagt helt tilbage i slutningen af 1800-tallet af den nuværende ejer Luca Roagna’s tip-oldefar Vincenzo. Og der er tale om et gammelt og meget traditionsríg hus … se det kan vi jo godt lide,

Mange steder i Barolo og Barbaresco har moderne vinifikationsteknikker erstattet de gamle traditionelle, men ikke hos Roagna-familien i Barbaresco. Her foregår tingene som de altid har gjort. Vincenzo lavede sin vin i trækar, og det er også tilfældet i dag. Familiens motto er “Roagna ændrer sig ikke”.

Hver generation har dog søgt at forbedre kvaliteten og bygge ovenpå den forrige generations erfaringer. Bedstefaderen Giovanni Roagna, der desværre døde i 2006, købte vingården “I Paglieri” med den tilhørende Pajé-mark, som siden har været familiens base.

Senere forbedrede Luca Roagna’s far, Alfredo, gennem dedikeret arbejde i vinmarkerne familiens druekvalitet dramatisk ovenpå sine studier i vindyrkning. Samtidig investerede han i vingården Cascina Pira i Castiglione Falletto og udvidede familiens sortiment med marker, som nu har op til 70 år gamle stokke.

I Castiglione Falletto er Roagna familien i dag i øvrigt i gang med at opbygge en ny vingård med produktionsanlæg, smagelokaler og underjordisk vinkælder. Alt laves energirigtigt med produktion af elektricitet via solceller og varmt vand via solpaneler. Casa Roagna vil stå færdig i 2013.

5. generation af Roagna familien er også kommet ind i familieforetagenet, idet den unge Luca Roagna ovenpå sine ønologi-studier trådte ind i rækken af Roagna’er i 1999 og tog kontrol med produktionen af vinene.

Siden er vinene år for år blevet bedre, og Luca Roagna’s fokus på Piemonte’s bedste terroirs kommer aktuelt til udtryk i at man med 2004 årgangen kan præsentere Barbaresco-udgaver fra topvinmarkerne “Asili” og “Montefico”. Yderligere et sensationelt scoop gjorde man, da man i 2003 lavede aftale med Canale-familien i Serralunga d’Alba om en parcel i “Vigna Rionda” marken.

Denne parcel har været enormt eftertragtet af alle i Piemonte, da den tidligere var basis for Bruno Giacosa’s legendariske Barolo “Collina Rionda”, og af mange anses som den allerbedste del af Rionda-marken. Under Roagna’s kyndige hånd ser denne mark nu ud til at kunne genindtræde i Barolo-olympen.

Roagna ejer i dag 15 hektar vinmarker, og alle markerne bearbejdes økologisk og uden brug af nogen form for gødning. I stedet plejes jorden gennem de afgrøder der plantes mellem vinstokkene. Målet er at beskytte jorden samt at sikre den absolut bedste mulige druekvalitet fra de meget gamle stokke, som Roagna mener er afgørende for kvalitet.

Den efterfølgende vinifikationen er hos Roagna helt traditionel, men efter sine ønologi-studier har Luca Roagna alligevel mulighed for at optimere elementerne i denne vinifikation. Dette er sammen med det hårde arbejde i vinmarkerne afgørende for at Roagna’s stjerne nu lyser så stærkt på den tågede Nebbiolo-himmel. G

æring i store træfade, maceration i ca. 30 dage for Dolcetto og Barbera og 60-100 dage for de store Barolo og Barbaresco. Lagring i op til 10 år følger i store træfade inden et par års lagring i flaske. Vinene kommer derfor ofte først meget sent på markedet. Sådan har det altid været hos Roagna, og sådan bliver det ved med at være.

Denne Barbera kommer fra vinstokke i La Rocca og La Pira i Castiglione Falletto. Druerne høstes med lavt udbytte, Der vinificeres med en meget lang (30 dage) maceration, efterfulgt af ikke mindre end fire år i store træfade.

Det er også en meget charmerende vin og med en duft med rigtig mange nuancer, Jeg har noteret mig steg!!! Ved ikke helt, om det er duft af flæskesteg eller en rød steg, men i hvert fald en duft i den retning. Der er også duft af lakrids, blæk, og en lidt dyrisk duft … uden at kunne definere den yderligere. Der er også duft af lidt syrlig mælk … kærnemælk måske, meget indbydende og meget specielt. Uhmmm.

Smagsmæssigt en utrolig tørhed, der er solbær og et lidt stenet udtryk. Tanninerne er meget tydelige og giver en lang og vedvarende eftersmag med bid i. Det smager altså bare rigtigt godt. Ikke nem tilgængelig, men f…. dejligt.

Købt hos Atomwine til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

10 ting der forringer din fornøjelse ved at drikke vin

PropJeg læste forleden en udenlandsk artikel om nogle af de ting, som kan ødelægge … eller i det mindste forringe smagning af vin, og blev inspireret til at lave en dansk udgave med nogle af mine erfaringer og oplevelser.

Jeg troede egentlig, at én af mine favoritbloggerere Rasmus Holmgaard på hans blog Holmgårds havde skrevet om dette emne, idet Rasmus har skrevet mangt og meget om det at nyde vin, og hvad der påvirker vores smagsløg. Det var imidlertid ikke tilfældet, så nu har jeg kastet mig ud i emnet, og giver her mit bud på 10 ting, som der forringer din fornøjelse ved at drikke vin.

Har tænkt over, om der er flere end 10 årsager … fx graviditet, men da jeg er af hankøn, så er den ikke med på min liste. Måske har du tænkt på andre ting, som forringer fornøjelsen ved at drikke vin, så smid endelig din mening og kommentér på mit blogindlæg.

1. Forkerte vinglas

Dette lyder måske lidt krukket, men for at sætte pris på et godt glas vin, er et anstændigt vinglas er en absolut betingelse. Jeg har været til utallige vinsmagninger, hvor eneste mulige, tilgængelige glas var de små, billige, 80’er- & guldbryllupsagtige ballonglas. Det er nok et af verdens dårligste vinglas, og et decideret skrækeksempel, hvis du vil nyde alle nuancer af en god flaske vin … måske endda dyrt indkøbt.

Enkelte gange har jeg dog oplevet det værre, fx til en Bordeaux smagning i Randers Vinlaugh, hvor den virksomhed, som havde lagt lokaler til og sponsoreret maden, alene havde dækket bord med hvide plastikkrus. Bordeaux og hvide plastikkrus spiller bare ikke rigtigt godt sammen.

Har også en god kammerat, som engang var vild med hans brunbrændte procelænskrus på fod … arghhhh, det holder heller ikke helt. Til te er de fine, men sgu ikke vin. Han er heldigvis blevet voksen.

2. Vinen har prop

1 ud af 20 flasker vin har ifølge statistikkerne prop. Nogle mener, at det er færre end 5% … og nogle mener det er mindre.

Vi kender dog alle situationen. Vi har gennem nogle år haft en god flaske vin liggende. Vi har kælet for den, glædet os, læst om den, kigget på den, pralet med den, varmet konen op … bøffen er perfekt stegt … og så har vinen prop! Arghhhhh.

Hvis vinen lige er købt, så bytter din lokale vinpusher jo normalt vinen uden bøvl. Jeg oplever vinhandlere, hvor ”en bytter” blot udleveres, hvis du fortæller, at vinen havde prop, og jeg oplever andre vinhandlere, hvor man pligtskyldig skal medbringe flasken med den dårlige vin. Men hvad hvis vinen er købt for 1 år siden, eller for 2 år siden eller mere … er man så berettiget til at få byttet vinen? Min samvittighed gør nok, at jeg alene bytter vine, som næsten lige er købt. Men hvad er din holdning til det?

Derudover køber jeg også meget vin via nettet, og er også så småt startet med at købe vin fra udlandet, og i begge disse tilfælde er ”reklamation” både svært og omstændigt … så der har jeg aldrig byttet en vin med prop. Hvad gør du med “propvin” købt via nettet? Hvis det er tilfældet med alle, som køber vin via nettet … altså, at man aldrig bytter … så er det jo også ganske okay at betale lidt mere for vinen hos din lokale vinpusher, specielt når 5% af alle vine har prop. Lad os dermed slå en slag for at købe vin hos lokale vinforretninger.

Når vi snakker om prop, så havde jeg i øvrigt en sjov oplevelse for nogle år tilbage, hvor jeg med jobbet var til vinsmagning på en lokal restaurant og af den unge tjener fik serveret en glas vin, som helt klart – uden tvivl – havde prop. Tjeneren blev fluks hidkaldt, og vi fortalte pænt, at vinen desværre havde prop, hvorefter hun, altså tjeneren, kiggede ned i glasset, og udbrød, at hun ikke kunne se den! Hun blev dog skyndsomt reddet af ejeren af det vinfirma, som havde leveret vinene til smagningen.

Det med at opdage, om en vin har prop er jo heller ikke altid lige let. Vi kan alle være i tvivl om, hvorvidt en vin har prop eller ej, men hvis ”prop-vinen” smages sammen en uden prop, så forsvinder tvivlen dog hurtigt. Jeg synes egentligt, at jeg i dag er blevet ret god til at dufte, om en vin har prop, men kender også mennesker, som ikke kan dufte dette, og gladelig vil drikke en vin, som jeg end ikke vil tage en mundfuld af pga. massiv prop. Arghhhh.

3. Forkert temperatur

Igen kan dette virke lidt krukket, men vinens temperatur er også afgørende for din smagsoplevelse. Videnskabelige undersøgelser har vist, at ved forskellige temperaturer opfattes sødhed og bitterhed forskelligt på tungen. Således vil en moderne Chardonnay smage slasket og sød, når den serveres ved stuetemperatur, men derimod stram og krydret, når den serveres afkølet. Og er vinen iskold, kan den smage af ingenting, da aromaerne slet ikke frigives.

Smagte faktisk engang køleskabskold (du ved, med temperaturen sat så lavt som muligt) hvid Bourgogne, som først smagte af ingenting … men senere var ganske formiddabel.

Med røde synes det lige sådan, for varmt smager de ofte ufokuseret, ustruktureret og alkoholen overdøver også tit alt for mange af de fine nuancer. Serveres den imidlertid for kold, kan en rød smage temmelig bitter og fyldt med garvesyre. Jeg serverer oftest mine vine en anelse til den kolde side, således jeg får alle vinens nuancer i takt med temperaturen stiger i glasset.

4. Forstyrrende dufte

Ny schweizisk forskning viser, at spray-midler og dufte i hjemmet kan forstyrre hjertet og blodomløbet. Det gælder ikke kun for hanhunde, men også almindelig vinglade mennesker. Så tør da pokker, at dufte også kan forstyrre en seriøs og livsvigtig vinsmagning, hvor man som ivrig amatør forsøger at fange de forskellige dufte – stærke som svage – fra glasset, som man kyndigt slynger rundt, inden emhætten langsomt sænkes ned med ekspertmæssig mine.

Og hvad er det typisk for dufte, som kan forstyrre ved en vinsmagning? I min optik er det fx at sidde ved siden af en person med alt for meget duft eller ved siden af en hærdet ryger, hvor … ja stanken af gammel røg sidder i tøjet. Oplevede faktisk lige præcis det sidste forleden, og lugten var faktisk så grel, at jeg havde svært ved at koncentrere mig.

Et godt fif er derfor også ikke at bruge for meget aftershave lige inden en vinsmagning … og for jer rygere … at kvitte smøgerne.

Derudover er jeg også sikker på, at afbrænding af røgelsespinde og stearinlys med duft vil forstyrre en vinsmagning, men det er jo nu heller aldrig stødt på.

5. Dårlige lysforhold

Jeg får faktisk også en masse ud af, at se farven på den vin, som jeg drikker det. Det er en del af oplevelsen. Lyset må godt være dæmpet en anelse for at skabe en hyggelig stemning … men alt med måde. Ved ikke, hvad jeres holdning er til dette?

6. Dårligt selskab

Jamen, det giver jo sig selv. Heldigvis er de fleste ”vinfolk” jeg kender hyggelige, udadvendte mennesker, som er sjove at være sammen med.

7. Restauranternes alt for høje priser på vin

Sikkert også et emne med delte meninger om, men også et punkt som kan være et virkelig ”turn-off” for mig.

Hvorfor skal vinen på restauranter koste 200-300-400% mere end i en vinbutik? Problemet er – for os dødelige lønmodtagere – at en aften på en restaurant bliver virkelig dyr, hvis vi skal have en fantastisk dejlig vin til. Jeg tror, at mange folk i den situation sparer lidt på vinen … hvilket i bund og grund er synd, idet det dermed går udover den samlede totaloplevelse. Hvorfor skal det gode mad ikke ha’ følge af en god vin?

Jeg har dog oplevet undtagelser, fx Villys Vinbar i Århus, hvor en vin i restauranten koster 100 kr. mere end udsalgsprisen i samme ejers vinbutik, Den Blå Gård, blot få skridt fra restauranten. Udover fabelagtig mad, så nød vi ved sidste besøg bl.a. Cornas 2005 fra A. Clape til omkring 500 kr. i restauranten samt flere andre eminente vine, og havde i det hele taget en super oplevelse. Tror faktisk, at restauranten tjente mere på vores køb af flere dyre vin med ”lav” avance end hvis vi havde måtte nøjes med én middelgod vin med høj avance. Håber at restauranten stadig eksisterer, for det er et par år siden sidste besøg. Opfordringen er hermed også giver videre til andre restauranter.

8. At skulle køre hjem

Det er frustrerende at gå til en vinsmagning med den viden, at du faktisk ikke vil faktisk være i stand til at nyde mere end et glas. Og offentlige transportmidler sent om natten kan ofte være problematiske. Derfor; ta’ en taxa … eller find en kone, som gider hente dig, når du har været til vinsmagninger.

9. At vide det er din sidste flaske

Glæden ved proppe en fabelagtig vin op fra vinkælderen, vinkøleskabet eller fra lageret under sengen kan blive dæmpet af erkendelsen af, at du ikke har flere flasker af denne utrolige vin, og at du dermed er ved at sige farvel til en oplevelse, som ikke kommer igen.

10. En god omgang forkølelse

Der er ikke noget ved vinsmagning, når du har en kraftig forkølelse. Du kan simpelthen ikke nyde vin på samme måde. Har prøvet at drikke dyre vine med en fuldvoksen forkølelse, og alt smagte simpelthen af eucalyptus. Lidt et problem, da smagningen indeholdt en konkurrence om at gætte vinlandet for den smagte vin, og alle mine bud lød på Australien.

2009 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, FrankrigOm Bourgogne er der sagt mange ting, fx at “Bourgogne er til stor velsignelse for kvinderne, især når det er manden, som drikker den”, eller “Bourgogne er den korteste afstand mellem to mennesker”.

Andre har igen sagt, at “Man må ikke drikke på tom hjerne”, men det har nu vist ikke noget med Bourgogne at gøre! Nå, men tirsdagssmagningen på jobbet bød lige præcis på en vin fra dette herlige område i Frankrig, eller nærmere bestemt en 1. cru fra Rully.

Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais, hvilket gør det svært at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer – og som også er de bedste. De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre.

De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige. For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år.

Vinen her er fra Domaine Jacqueson, et domaine som blev grundlagt i 1946 af Henri Jacqueson på forskellige jordlodder, der havde tilhørt familien i Rully, der dengang var meget lidt kendt vinmæssigt.

Fra 1960’erne begynder Henry at sælge vinen til private og udvidder sit domaine ved at købe jordlodder godt placeret i Rully og Mercurey. Sønnen Paul kom med i driften i 1972, efter at have studeret  landbrug, vinavl og ønologi og efter i flere år at have stået for driften af Station Viticole de Beaune.

Udover Paul deltager hans hans kone Pierrette og deres datter Marie også i driften, og siden 2007 har Marie faktisk styret domainet, som i dag omfatter 12 hektar vinmarker, godt splittet i små parceller på mellem 0,80 og 1,30 hektar.

Denne vin kommer fra marken “Les Cloux”, som er en mark med gamle vinstokke tilbage fra 1967. Marken er på 1,25 hektar og der høstes manuelt med lavt udbytte.

Druerne sorteres og afstilkes. Den alkoholiske gæring sker i store gærkar med ”pigeage” to gange om dagen, og den varer 15-18 dage. Mosten fyldes derefter på egefade, hvoraf 25 % er nye. Vinen lagres i 12 måneder før flaskningen. Forinden presses den let og klares med æggehvider.

I glasset fin rubinrød. I næsen noterede jeg kirsebær, jordbær, grønne noter, blomster og en smule stald … omend i en udluftet udgave, og ikke samme sødme i duften som fx de tyske spätburgundere.

Smagen er frugtrig, der er en dejlig renhed over vinen. Der er elegante tanniner og vinen har også en fin og lidt overraskende fylde, og er egentlig ganske forførrende. Lidt mineralitet i smagen også, og … det smager altså godt.

Købt hos Jysk Vin til 175 kr.  – et godt køb for denne Bourgogne 1. cru.

Vinanmeldelse 5/7    

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, Italien

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, ItalienLige et sanseindtryk fra weekenden, denne spændende italiener, Querciabella, Mongrana Maremma IGT fra Toscana i Italien.

Vinhuset Querciabella er grundlagt i 1974 af Giuseppe “Pepito” Castiglioni, og ejes i dag af sønnen og vinmageren Sebastiano Cossia Castiglioni. Siden 2000 er vingården blevet drevet efter biodynamiske principper, og er kendt for en række biodynamiske vin herunder Camartina, Batàr, Palafreno, Querciabella Chianti Classico og denne Mongrana.

I alt driver vingården 74 hektar første klasses Chianti Classico vinmarker i kommunerne Greve, Panzano,  Radda og Gaiole og derudover 32 hektar i Maremma på Toscanas uspolerede etruskiske kyst.

Vinen her kommer fra sidstnævnte område og er lavet på 50% Sangiovese. 25% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon. 100% biodynamisk og fra vinstokke plantet i 1997.

Druerne håndplukkes. En lille del af vinen modnes på barriques i ti måneder og derefter laves den endelige blanding, hvilket bliver til en årlig produktion på 150.000 flasker.

Og hvad sker der i glasset på denne italiener? Den er – til starte med – en smule utilgængelig, lidt lukket. Kan bedst beskrive duften som lidt indelukket, lidt “mulle”, selvom det aftager en smule i løbet af aftenen. Der er toast, ribs og et godt drus af urter og krydderier.

Smagen er ren, en meget frugtdrevet smag af røde bær. I munden virker den først lidt skæv, så tør den op og frugten viser sig, og afslutningen er frisk med bid og en smule tobak. Med luft i løbet af aftenen … eller en dekatering 2-3 timer før … så giver vinen endnu mere. Ikke lettilgængelig, men et meget dejligt glas vin.

Købt hos Atomwine til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, Italien

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, ItalienHalv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75  kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.?  Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.

Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed.

Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på.

Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.

Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked.

Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.

Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.

Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad.

Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.

Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.

Vinanmeldelse 3,5/7   

2010 Musella, Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2010 Musella, Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienTorsdag – besøg af god ven – så blev der lige tid til at nyde et enkelt glas vin i havestuen … mens verdenssituationen og livet i al almindelighed blev vendt. Jeg fik fundet denne vin fra Azienda Agricola Musella i byen San Martino Buon Albergo. Vi er i Veneto området, lige øst for Verona.

På bakkerne i San Martino Buon Albergo finder vi Tenuta Musella, et af de smukkeste godser i Veneto.  Godset har eksisteret siden det sekstende århundrede, men det er først i anden halvdel af det nittende århundrede, at man hører om vinfremstilling på godset, hvor den entusiastiske Cesare Trezza di Musella indførte innovative systemer til beplantning og dyrkning af vinmarkerne.

I dag ejes Musella af Emilio Pasqua, der i 1995 købte det knap 400 hektar store fredede park- og skovområde. Heraf er der 3 parceller Monte del Drago, Perlar og  Palazzina, ialt ca. 30 hektar tilplantet med vinstokke.

De flere hundrede år gamle bygninger på stedet er sat nænsomt i stand, og de gamle kældre er fyldt op med det mest moderne vinifikationsudstyr. I starten var det Allegrini, der stod for vinfremstillingen, men i de sidste mange år har familien selv stået for processen. I dag har datteren Maddelena taget mere og mere over.

Udover vinproduktionen og pasningen af det 400 hektar store park- og skovområde, så kan du også bo på Tenuta Musella, idet stedet har 8 charmerende værelser. Lige et sted for vininteresserede på ferie.

Og der arrangeres selvfølgelig også både rundvisninger og vinsmagninger (minimum 4 personer). Ud over de 300.000 velproducerede flasker vin om året fremstiller Musella også andre delikatesser som fx grappa, balsamico, extra jomfru olivenolie, honning og sort olivenpaté.

Tilbage til denne vin. Druesammensætningen er 80% Corvina og Corvinone, 10% Rondinella og endelig 10% Barbera. Det er druerne fra de yngre vinstokke fra alle 3 parceller, der bruges til denne vin. Vinen gærer med drueskallerne i temperaturkontrollerede tanke i 12-15 dage. Efter endt gæring overføres mosten til gamle fade af varierende størrelse, hvor den lagrer i ca. 12 måneder inden aftapning.

Duften er et krydret mix af røde bær, der er rosiner og skov. Det dufter herligt. Smagen er blød, tanninerne er tydelig, men tilpasse. Der er modne frugter, og vinen hænger flot i hele munden, let og ren. En superdejlig vin … og ærlig talt et fund til prisen.

Prisen er 72 kr. hos Jysk Vin … en prisbasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Bear Flag Wine, Dark Red Wine Blend, Californien, USA

N.V. Bear Flag Wine, Dark Red Wine Blend, Californien, USAArghhhhh, hvor jeg elsker vinetiketter, som udstråler klasse eller som bare skiller sig ud i mængden, og denne vin fra Bear Flag Wine må vist siges at høre til sidstnævnte kategori.

Vinen har jeg fået som en kær gave fra min tidligere boss efter en tur til USA, og da jeg tidligere i Randers Vinlaugh havde lavet en “etikette-smagning“, så synes han at denne vin lige passede til mig. Tusinde tak René.

Bear Flag Winery er et forholdsvis ny vinhus i Medesto i Californien. Navnet “Bear Flag” stammer fra Californiens eget flag (ja, sådan et har de åbenbart), som netop hedder The Bear Flag, har en grizzlybjørn som motiv og faktisk er helt tilbage fra 1846.

Nok historik … Bear Flag Wine ejes og drives at den unge vinmager Beth Cutler, som ved etablerede havde sat sig for at  skabe vine, hun havde lyst til at drikke hver dag. Hun ønskede også at lave vine, der produceres med druersorter, som ikke er så kendte indenfor den “normale” vinverden.

Vinen, som vi har fat i her, hedder Dark Red Wine Blend, og er uden årgang, deraf forkortelse N.V. (Non Vintage). Blendet består af druerne Petite Sirah, Alicante Bouschet, Zinfandel, Petit Verdot, og Tempranillo. Alicante Bouschet er – for mig – en lidt ukendt drue.

Det er en krydsningdrue skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. En krydsning af Petit Bouschet og  Grenache, og druen er kendetegnet ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer.

Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot en 1/5 del. Tit bruges den til massevin med meget stort udbytte, og giver farve til det meste “vin de table”. Druen bruges mest til blandinger, og giver en forbavsende blød smag.

Til at designe etiketten har Beth Cutler hyret en ung, up-coming kunstner ved navn Eduardo Bertone. Og på denne besynderlige etikette sker der en masse.

Der står selvfølgelig lidt om indhold af alkohol, der er den krævede sundhedsadvarsel, og andre ting er spredt rundt omkring på etiketten, der næsten går hele vejen rundt om flasken.

Også stregkoden ombrydes helt rundt om halsen, hvilket jeg heller ikke har set før. Deres hjemmeside er lidt i samme stil, meget spøjs og underholdende. Når man ser sådan en flaske, så har man da absolut lyst til at prøve den.

I glasset har Alicante Bouschet druen tilsyneladende sat sit fingeraftryk, for den er en mørk fætter. Duften er blommer, sød lakrids og søde, mørke frugter i det hele taget. Smagen er blød og sød … sødmen lidt for meget, men måske er den tilpasset den amerikanske smag, hvor sukkerindholdet ofte er højere. Tanninen dukker dog også op, og smagen hænger fint oppe i ganen.

Det er meget drikkevenligt, og en vin rigtig mange mennesker vil kunne lide. En rigtig cafévin … uden at snakke ondt om caféer forstås. Er måske ikke så sammenhængende og den søde smag en anelse for sød … mangler lidt elegance … men et herligt bekendtskab. Altid sjovt at prøve en vin, som ikke lige kan fås her i lille Danmark.

Pris ukendt, men på nettet kan jeg se, at den står til omkring 9 $

Vinanmeldelse 3,5/7  

2010 Staete Landt, Map Maker Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2010 Staete Landt, Map Maker Pinot Noir, Marlborough, New ZealandGæster onsdag … lidt vin skal der da på bordet, og så blev det bl.a. denne nyindkøbte Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt i New Zealand.

Lidt sjovt at støde på dette vinhus, netop som jeg havde skrevet et indlæg om deres 2007 Sauvignon Blanc, og endda i indlægget havde skrevet, at importøren i Danmark var lukket. Imidlertid har den lokale vinforretning Jysk Vin netop overtaget forhandlingen, så det var da oplagt at få hentet et par eksemplarer.

Vinhuset skrev jeg om i det nævnte indlæg, så det vil jeg ikke trætte jer med igen … og så alligevel, for vinen her kommer fra Staete Landts nye “søsterselskab” Map Maker, som jeg ikke er stødt på før. Navnet “Map Maker” hentyder – ligesom Staete Landt – til den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman, som i 1642 opdagede og kortlagde New Zealand og landets kyster.

Vinen produceres – mig bekendt – fortsat af ejeren Ruud Maasdam med hjælp fra vinmager Charles Halliday og assistenten Scott Hannan, men jeg har en formodning om, at druerne til Map Maker serien ikke kommer fra Staete Landts egne vinmarker, men derimod er opkøbt fra vinbønder i Rapaura området.

Druerne til denne vin, Map Maker Pinot Noir, er håndhøstet og druerne har ligget på temperaturkontrollerede tanke med jævnlig omrøring af drueskallerne i de første 6-10 dage før den endelige alkoholiske gæring.

Efter endt gæring, blev vinen presset ud, og overført direkte til tønder, for her at gennemgå den malolaktiske gæring. I alt tilbringer vinen 18 måneder i tønder for at tilføre struktur og kompleksitet.

Duften er kaktus, sød kostald, kirsebær og violer. I munden en let bitterhed i syren, lyserøde bær, frugtrig, læskende, ikke lang eftersmag, men vinen “tør lidt op”, når den får luft glasset. Dejlig easygoing Pinot Noir.

Købt hos Jysk Vin, prisen er 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, Spanien

2007 Alvaro Palacios, Les Terrasses, Priorat, SpanienNæste vin … er rigtig guf, og lige min stil. Jeg har tidligere anmeldt 2 vine fra Alvaro Palacios, nemlig hans Petalos del Bierzo og La Vendimia, så jeg vil ikke skrive ret meget om denne charmerende og dygtige vinmager fra Spanien, men i stedet koncentrere mig om denne vin, Les Terrasses fra Priorat vinområdet i Catalonien.

Les Terrasses er et blend af 60% Carignan, 30% Grenache Noir, 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller i de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar.

Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen. Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hl. pr. ha., og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hl. pr. ha., og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hl. pr. ha.

Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke.

Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.

Jeg har tidligere smagt vinen to gange tidligere, blot i årgang 2005 … der var det også en oplevelse. 2007’eren er ligeledes en fabelagtig vin. Næsen er kirsebær (helt klart) og så en meget tydelig duft af blyanter, grafit eller blæk og så en slags muldjord, sådan lidt “muldet/jordslået”, lidt i stil med den duft, som ofte findes i en god Bordeaux. Det dufter bare himmelsk.

Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig. Smager virkelig godt, og en vin jeg bestemt vil anbefale alle at prøve. Elegancen i vinen kunne godt lede én hen på Bourgogne, selvom den selvfølgelig i smag og kraft ligger et stykke herfra. Eneste svaghed er måske, at den er lidt for letdrikkelig … men det er vel egentlig til at leve med.

Prisen er 215 kr. hos Vinspecialisten i Randers, og det er en fair pris for denne vinoplevelse.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger