Vinanmeldelser

2013 Scacciadiavoli, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Aftenens første rødvin blev selvfølgelig husets Montefalco Rosso DOC, som vi skulle smage i to årgange. Vi startede med den ældste 2013 først.

Det er en vin, som huset selv anbefaler serveret til lidt rød risotto, og viola … vi fik skam også risotto, indkogt sammen med lidt Sagrantino sammen med vinen. På den måde er italienerne sgu mestre i det gode liv … god mad og god vin.

Scacciadiavolis Montefalco Rosso er lavet på 60% Sangiovese, 15% Sagrantino og 25% Merlot. Som efter de gamle traditioner, så udvælger man først de Sagrantino druer, som skal anvendes til produktionen af Montefalco Sagrantino og derefter høster man de øvrige, som anvendes til denne lidt friskere vin.

Høstudbyttet ligger ret pænt med 90-100 hektoliter pr. hektar og vinen er derefter vinificeret på rustfrie ståltanke og så lagret 12 måneder på henholdsvis franske barriques og større egefade. Efter flaskningen har vinen lagret yderligere 6 måneder.

Næsen er herlig landlig. Det er stald med en syrlig animalsk side, en god mørk og dyb frugtnæse kombineret med rabarber, godt med bær, krydderier, urter og skovbund.

Smagen er samtidig meget imødekommende, blød og fyldig, men har samtidig den italienske syre og tydelige tanniner, som bidrager til en god balance. Meget allround og god vin.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er lavere 99 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Scacciadiavoli, Montefalco Bianco, Umbrien, Italien

Sola Fides står der i Scacciadiavolis logo … og det betyder noget i retning af; ved tro alene, en grundformel i reformatorisk teologi og det repræsenterer familiens tro på det specielle terrior i Montefalco området. Udsagnet står både i logoet for vinhuset og på bagsiden af etiketterne på husets vine. Det står også bag på denne Montefalco Bianco DOC vin.

Blendet er efter DOC appellationens regler, her er det altså 50% Grechetto, 25% Trebbiano Spoletino samt 25% Chardonnay, høstet gennem de meste af september måned fra husets marker med et udbytte på 80 hektoliter pr. hektar.

De forskellige druesorter er vinificeret separat … Grechetto traditionelt i rustfrie ståltanke, Chardonnay i store 16 hektoliter egefade og Spoletino i rustfrie ståltanke sammen med skindet.

Derefter blandes vinen og lagrer først i ståltanke med gæren – sur lie – og derefter egefade i 9 måneder. Efter flaskningen lagrer vinen mindst yderligere 9 måneder.

Duften er nu langt mere aromatisk med fedme, fersken, abrikos, blomster og sæbe. Selvom vinen er federe og fyldigere end foregående Grechetto, så virker det som om, at duftene af blomster giver en vis lethed til vinen.

Der er god balance i smagen … sådan mellem både fedme og lethed. Der er som om, at lagringen på eg også giver vinen en klædelig tyngde. Meget fin hvidvin.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er lavere 119 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Scacciadiavoli, Grechetto Umbria IGT, Umbrien, Italien

Scacciadiavoli laver i øjeblikket 2 forskellige hvidvine, både en Grechetto og en Montefalco Bianco, og Francesca fortalte også under vores middag, at de i 2011 har plantet mer’ Trebbiano Spoletino, som i løbet af de kommende år skal danne baggrund for endnu en hvidvin.

Det kan jeg kun tilslutte mig … elsker Spoletino.

Vi startede dog med en Grechetto Umbria IGT i årgang 2015, lavet på ren Grechetto, høstet med et udbytte på 10 tons pr. hektar i de første 10 dage i september.

Vinen er produceret i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret med gæren i en periode inden flaskning og lagret i yderligere 3 måneder inden frigivelse.

I næsen er vinen sådan meget let … har en svag krydret side, sødme, lidt blomster, men virker på ingen måde mineralsk. Måske en kende anonym. Smagsmæssigt er vinen langt federe end forventet, har sødme, okay friskhed, men det bliver måske en kende fladt i udtrykket.

Vinen er ikke fundet herhjemme og jeg kender heller ikke prisen.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

N.V. Scacciadiavoli, Spumante Brut Rosé Metodo Classico, Umbrien, Italien

Den anden spumante var en rosé … minsandten lavet på ren Sagrantino og samtidig også på Metodo Classico, altså lavet efter champagne metoden med andengæringen på flaske.

Mange spumante vine er faktisk ikke lavet efter champagne metoden, men efter charmat metoden, hvor andengæringen sker på tryktank i stedet for flaske. Det er selvfølgelig en langt billigere produktionsmetode, men meget udbredt, da mange spumante, asti eller prosecco vine oftest drikkes helt unge.

Denne Spumante Brut Rosé Metodo Classico er næsten lavet som dens lysere eller mere blege søster. Druerne er høstet tidligt i løbet af de første 10 dage i september.

Den er vinificeret i rustfrie ståltanke og derefter lavet efter den klassiske champagnemetode med andengæring på flaske. I flasken har vinen lagret sur lie i mindst 24 måneder.

Duftmæssigt er her godt med rabarber, jordbær, grape, citrus, lidt sødme … sådan meget umiddelbar og man fornemmer på ingen måde, at det er den komplekse Sagrantino drue, som vinen er lavet på. Der er aroma fra lidt gær, ristet brød og derudover en snert blomster.

I munden er vinen meget frisk og lidt sød … meget let og tilgængelig. Igen mærkes intet til Sagrantino stærke tanniner eller voldsom tørhed. Boblerne er sådan medium eller til den lettere side og vinen slutter med let bitterhed i eftersmagen. God spumante.

Forhandles herhjemme af Vinæsken.dk, hvor en flaske koster 189 kr., mens prisen er lavere 149 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

N.V. Scacciadiavoli, Spumante Brut Metodo Classico, Umbrien, Italien

Ganske overraskende startede vi middagen på Scacciadiavoli med to mousserende vine, og den første var denne Spumante Brut Metodo Classico. Dejlig, kold og frisk Spumante.

Det var første sted, at jeg stødte på mousserende vine i Montefalco, hvis vi altså lige fraregner de to mousserende vine, som vi smagte på Tenuta Castelbuono og jo ikke kom fra området, men fra deres vineri i Trentino i det nordlige Italien. Og så tæller det jo ikke rigtigt.

Denne spumante er en Non Vintage – altså typisk lavet med flere årgange blandet sammen, og så er den lavet på 85% Sagrantino og 15% Chardonnay, som er høstet i løbet af de første 10 dage i september.

Den er vinificeret i rustfrie ståltanke på samme måde som en hvidvin, men derefter lavet efter den klassiske champagnemetode med andengæring på flaske. I flasken har vinen lagret sur lie i mindst 36 måneder.

Duftmæssigt en frisk spumante med æbler, fersken, god syre, luftig og ren frugt med våde sten samt måske lidt blomster. I munden er der friske, blide og tætte bobler, svag bitterhed med lidt grapefrugt, men eller ganske nem og tilgængelig. Virkelig dejlig spumante og god start på smagningen.

Ikke fundet herhjemme, men i hjemlandet koster vinen 18€ … svarende til 134 kr.

Rating 4,5/7 

Besøg hos vinproducenter

Besøg på Scacciadiavoli … med djævelsk fin vinsmagning

Min travleste dag som vinblogger var klart dagen efter de 2 dages officielle Anteprima Sagrantino i Montefalco. Der havde de søde mennesker hos Consorzio Tutela Vini Montefalco nemlig plottet hele 6 besøg på vingårde ind i mit dagsprogram … min press tour. Med andre ord en hel dag fyldt med besøg på vingårde og masser af vine fra morgen til aften.

Det sidste stop på dagen blev på Cantine Scacciadiavoli aka Azienda Agraria Scacciadiavoli di Pambuffetti, hvor vi også skulle indtage vores aftensmad. Press tour programmet sagde nemlig; Meet the driver at Piazza del Comune to go to the dinner at Scacciadiavoli winery.

Og når jeg skriver vi, så var det en lille flok vinjournalister, bl.a. den franske Fabien Lainé og selvfølgelig jeres trofaste, ihærdige vinblogger.

Vi havde dagen forinden mødt den karismatiske Iacopo Pambuffetti under den fælles middag på Il Ristorante Alla Via di Mezzo og havde ventet, at han skulle føre os igennem aftenen og vinene fra Scacciadiavoli. Han havde nemlig under middagen nævnt, at han glædede sig til at få besøg af os den næste dag.

Det store gamle 4-etagers vineri fra 1884 for enden af den store plads.

Da vi ankom til vingården, så havde mørket allerede så småt besluttede at sænke sig over gårdspladsen, som lå omgivet af et mørkt tæppe alene oplyst af sparsomme lamper rundt om på de forskellige, gamle bygninger. Iacopo var imidlertid ikke hjemme, så vi blev i stedet modtaget af den søde og dygtige Francesca Granelli … et godt bytte ;o)

Smagelokalerne i den ene side af den store plads.

Den smukke Francesca er både uddannet sommelier samt ønolog og er i dag ansat hos Scacciadiavoli. Jeg havde kort set hende dagen før til den frie smagning af vine i Chiostro Sant’ Agostina, hvor hun stod og servede iskolde hvidvine. Jo, lidt opmærksom er jeres flittige vinblogger skam.

På grund af mørket, så var det selvfølgelig ikke muligt med en tur rundt i stedets flotte have eller vinmarkerne, der ligger lige op til vingården.

I stedet startede Francesca med at tage os en tur igennem det gamle vineri og med at fortælle historien om vinhuset, der er det ældste vinhus i Montefalco området og grundlagt helt tilbage i 1884.

Vinhuset kaldes Scacciadiavoli – som betyder djævleudryderen – efter en exorcist, som levede i udkanten af husets marker og anvendte vine i sine ritualer.

På rundtur i vineriet og vi startede på øverste etage.

Bag etableringen af vinhuset stod fyrst Ugo Boncompagni Ludovisi fra den gamle italiensk adelsslægt fra Piombino ved Pisa. Den vinglade fyrste var bosat i Rom, men forlod byen for at beskæftige sig med vinproduktion og slog sig ned vest for Montefalco tæt på den mindre by Celestrino.

Ugo var en fremsynet mand og byggede vingården med kommerciel vinfremstilling for øje. Således blev vingården bl.a. opført i 4 etager, således man kunne udnytte tyngdekraften og lade vinen løbe fra etape til etage i takt med produktionen … meget effektivt og avanceret i forhold til den tid.

På grund af vineriets imponerende størrelse, så blev det af de lokale kaldt Localita Cantinone, hvilket betyder noget i retning af den store kælder … og det er også adressen for vinhuset i dag.

I øvrigt indgår Boncompagni Ludovisi familiens våbenskjold – et rødt skjold med en gul drage og en kongekrone på toppen – fortsat i logoet for Scacciadiavoli.

Vineriet er tidligere moderniseret, bl.a. med rustfrie ståltanke.

Scacciadiavoli har produceret vin uafbrudt siden etableringen i 1884, men siden 1954 har det været med familien Pambuffetti ved roret. Amilcare Pambuffetti købte nemlig stedet i 1954 i en alder af 71 år. Han havde stærke bånd til vingården, som han havde arbejdet på som ung 14-årig knægt.

Da han døde i 1977 overtog hans 3 sønner Alfio, Settimio og Mario driften og i 2000 kom 3. generation til roret i form af Settimios tre sønner Francesco, Carlo og Amilcare, som havde besluttet, at de ville overtage ejerskabet af vingården fra den anden del af familien.

Gode produktionsforhold i vineriet på Scacciadiavoli.

De har efterfølgende gennemført en større renovering af stedet og samtidig moderniseret vineriet, dog med respekt af den gamle arkitektur og stedets gamle historie, bl.a. fungerer det gamle princip med udnyttelse af tyngdeloven i fremstillingsprocessen fortsat i det 4 etagers høje vineri.

Amilcare Pambuffetti er i øvrigt i dag formand for vinbøndernes sammenslutning Consorzio Tutela vini Montefalco, som jo netop stod bag den netop afsluttede Anteprima og invitationen til mig om deltagelse i samme. Rar mand.

Den søde Francesca Granelli viste os rundt i vineriet …

For nogle år siden kom 4. generation af Pambuffetti familien med i foretagendet, nemlig Amilcare, Iacopo, Liù, Romeo og Fiammetta. Det er specielt Iacopo og Liù, som i øvrigt er fætter og kusine, der er de drivende kræfter af den nye generation. De er i dag godt involveret i produktionen, som årligt ligger på omkring 250.000 flasker vin.

Scacciadiavoli har samlet 130 hektar jord, hvoraf dog alene 35 hektar er vinmarker, beliggende i omkring 400 meters højde med en undergrund af sand og ler, som er specielt velegnet til Sagrantino druen. Det giver basis for omkring 9 forskellige vine, herunder 2 mousserende vine. Derudover laves der også en grappa på Sagrantino.

… og fortalte om vinhuset, produktionen og hvordan vinene laves.

Vi fik en super rundvisning af Francesca i det gamle vineri på Scacciadiavoli, hvor specielt den gamle kælder med hvælvede lofter og hundredvis af barriques gjorde et stort indtryk. Det gamle vineri bar præg af tidens tand, men på en charmerende og imponerende facon.

Francesca Granelli viser rundt i vinkælderen.

Efter rundvisning blev vi vist ind i husets store smagelokale på den anden side af gårdspladsen … lidt af et stort festlokale, som sikkert har set nogle sjove og underholdende fester. Et stort rundt bord var dækket op til os, så vi satte os fluks til bords sammen med Francesca som bordets naturlige og lysende midtpunkt.

I smagelokalet var der dækket op til en lille middag … og selvfølgelig en stor vinsmagning med alle husets vine.

Det skulle vise sig, at Scacciadiavoli også har en kok ansat, og hun havde sørget for, at det også gastronomisk blev en flot aften med umbriske lækkerier bl.a. med charcutteri, ost, brød, risotto kogt ind med Sagrantino, kalvekød med hjemmelavede kartoffelkroketter og sluttelig en slags kage af en slags.

Charcutteri samt dejlige oste.

Risotto kogt ind med Sagrantino.

Lidt kalvekød samt kartoffelkroketter mener jeg, at det var … men er sgu ærlig talt ikke helt sikker.


Og sidst lidt kage … og for interesserede lidt grappa til, men den sprang jeg nu over. Jeg havde vist nået min dagsration, godt og vel.

Læg dertil gennemgang af hele husets sortiment af vine, herunder vertikal smagning af deres Montefalco Sagrantino i 6 årgang fra 2006 til 2011. Imponerende.

Ganske overraskende, så laver Scacciadiavoli to mousserende vine … og ikke blot efter den billigere charmatmetode, men på den helt rigtige champagnemetode. Så dem startede vi naturligvis med at smage.

Her ser i det smageprogram, som jeres flittige vinblogger måtte kæmpe sig igennem:

Scacciadiavoli blev et flot punktum på en lang, men særdeles spændende dag. Så derfor et kæmpestort tak til den helt fantastiske Francesca, kokken samt Scacciadiavoli for et flot aften, dejlig mad og gode vine.

Scacciadiavoli er bestemt et af de steder, som du må besøge, hvis du nogensinde kommer til Montefalco. Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra aftenen på Scacciadiavoli.

Vinanmeldelser

2013 Assuli, Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola, Sicilien, Italien

Med næste vin Besi Terre Siciliane IGT Nero d’Avola er vi igen på Sicilien. Denne gang er det ikke på Etnas sten- og lavarige skråninger, men derimod på den vestligste del af øen, nemlig i Trapani provinsen, hvor vi lige mellem Marsala og byen Mazara del Vallo mod syd finder vinhuset Assuli aka Baglio Assuli.

Assuli er et nyere vinhus, som er etableret af Roberto Caruso. Det fremgår ikke, hvornår huset er grundlagt, men de første årgange ser ud til at være fra 2013, så det er pt mit bedste bud.

Roberto Caruso er søn af Giacomo Caruso, som i 1948 grundlagde Sicilmarmi, opdagede den specielle marmortype Perlato di Sicilia og skabte en stor forretning på at udvinde denne marmor fra en lang række marmorbrud på øen. Han har med andre ord tjent en stor røvfuld penge på marmor. Marmor mia.

Giacomo har endda gjort det så godt, at han blev udnævnt til Cavaliere del Lavoro … en slags officiel, nærmest royal titel aka en fortjenstmedalje, som stammer tilbage fra 1923 og belønner personer, som har gjort det specielt godt indenfor enten landbrug eller industri.

Nå, men sønnike synes, at familien – også grundet deres kærlighed til vin og området ved Mazara del Vallo – ville udvide aktiviteterne til også at område vinproduktion.

De havde i forvejen lidt vinmarker, men har efterfølgende opkøbt yderligere jord og derudover investeret massive beløb i opførelsen af et topmoderne state-of-the-art vineri.

Og for at ære Giacomo, så er vineriet selvfølgelig opført med brug af den hvide marmor, som faderen så potentialet i og som skabte fundamentet for familiens formue.

Til at producere vinene, så har Roberto Caruso ansat den unge ønolog Giuseppe Bennardo. Han får dog assistance fra vinkonsulenten Lorenzo Landi, som nok er én af Italiens mest betydningsfulde vinmagere.

Der satses på Assuli primært på de to lokale druer Nero d’Avola og Grillo, men vinhuset dyrker også sorter som Zibibbo, Insolia, Cataratto, Perricone/Pignatello, Chardonnay, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Assulis har samlet 100 hektar vinmarker ud af deres samlede 110 hektar jord. Vinmarker ligger stort set alle ved Mazara del Vallo og er fordelt på 4 marker, nemlig Carcitella, Fontanbianca, Conca og Besi og det er planen at markerne skal omlægges til økologisk drift.

Produktionen ligger i øjeblikket på omkring 100.000 flasker, men det ventes løbende øget, for Assuli har både marker og faciliciteter til løbende udvidelse.

Der laves vine i 2 serier på Assuli, en Classic serie bestående af 4 vine og så Premium serien, hvor der samlet findes 5 vine, hvoraf denne Besi således er en af dem.

Besi er lavet på 100% Nero d’Avola fra marken Besi, en pæn stor mark på 17 hektar beliggende i højde på 100-150 meter.  Druerne er høstet ultimo september til primo oktober måned.

Druerne afstilkes, presses … med en maceration på 25-30 dage, hvorefter fermenteringen sker ved 26-28 grader. Derefter lagrer vinen på store egefade i 18 måneder og efter flaskning yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Næsen er dyb, intens og mørk … det er mørk frugt, sødme, kanel, blæk og det dufter fandeme godt. Det er en tæt og kraftig sag, som også byder på lakrids, våde fade, eg, lidt syrlig mødding og virker sgu skruet ganske godt sammen.

I munden er det fløjl og nervøs velour … men det er dog ingen grund til at være nervøs, for det er sgu vellavet vin. Det er ikke knivskarp og mineralsk Etna vin, men bulder og brag … heldigvis på en rigtigt flot facon. Der er fedme, fylde, sødme, brændte fade og alligevel en underliggende syre, hvor en smule peber blander sig i udtrykket

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske koster 149 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Marmann-Schneider, Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken, Mosel, Tyskland

Lidt vest for Trittenheim ligger byen Schweich, og der finder vi Weingut Marmann-Schneider, der står bag næste vin, denne 2014 Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken.

Vinhuset drives af ægteparret Dirk og Rita Marmann og er en sammenlægning af deres familiers respektive vingårde, Weingut Marmann på Dirks side og Weingut Schneider på Ritas side.

Dermed holder vinhuset reelt også til 2 steder og hvis vi først kigger på Marmann familien, så ligger deres vingård i Osann-Monzel mellem Bernkastel-Kues og Wittlich. Den er bygget i 1967 og huser i dag familiens vinkælder og maskinhal.

Marann familien har produceret vin siden 1688. Gamle dokumenter viser, at den respektable Heinrich Marmann, som var søn af dommeren Johann Marmann, allerede dengang producerede vin fra 450 vinstokke tilhørende kurfyrsten i Trier.

I 2001 overtog Dirk Marmann driften fra sine forældre, og har siden stået i spidsen for vingården og efter ægteskabet med Rita Schneider også for de to samlede vingårde.

Schneider familiens vingård ligger i Schweich, en lille by i Mosel omkring 15 kilometer fra Trier. Det er en smuk, gammel vingård, som også i dag fungerer som hovedsæde for familiens virksomhed.

Familien Schneider har drevet vin- og landbrug i byen igennem generationer. Familiens rødder går helt tilbage til de historiske ejendomme Niederprümer Hof – som nu huset et museum – samt Maximiner Hof i Longuich. De opgav dog landbruget midt i 1970’erne og koncentrerede sig om vinproduktion.

Dirk og Rita har fortsat hjælp fra Ritas forældre. Faderen Wendelin Schneider hjælper Dirk med vinproduktionen og moderen Thekla står for vin servering af vine og lidt godt fra køkkenet i husets smagelokale.

Husets marker ligger på skråninger ned mod Mosel floden om med den karakteristiske røde skifer i jorden. Jeg kan ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som familien ejer, men de dyrker primært Riesling. Omkring 2/3-dele af markerne er tilplantet med Riesling, men de øvrige druesorter er Rivaner, Dornfelder, Spätburgunder, Kerner og Weißburgunder.

Denne Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken er fra druer fra marken Schweicher Annaberg, en af husets centrale marker. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, så vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duften er frisk, lidt til den grønne side, men er ellers umiddelbart en smule neutral. Måske en meget let duft af en astronaut is. Jeg synes ellers, at jeg plejer at kunne fange de fleste aromaer … men her er sgu ikk’ meget at komme efter.

Smagsmæssigt er vinen ærligt talt også lidt af en skuffelse … mangler dybde og smag i det hele taget. Det er først ganske friskt, men så kommer der bare ikke mere. Det bliver lidt tyndbenet, vandet og uden den sædvanlige Mosel karakter og intensitet.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 79 kr.

Rating 2/7  

Vinanmeldelser

2013 Domaine Désiré Petit, Arbois-Pupillin Trousseau, Jura, Frankrig

Vi skal da ha’ lidt mer’ Jura vin i glasset og denne gang en 2013 Arbois-Pupillin Trousseau fra en lille familie, nemlig Petit familien på Domaine Désiré Petit, der ligger i udkanten af den lille by Pupillin.

Vinhuset er grundlagt i 1932, da Désiré Petit plantede sine første vinstokke med Ploussard på hans små 1,5 hektar vinmarker i det berømte Cote de Feule.

Det var sønnerne Gérard og Marcel, som efter overtagelsen i 1970, videreførte og udvidede vingården. De startede med at købe og tilplante 3 hektar i kommunen Grozon og det blev efterfulgt af flere køb af små parceller i området omkring Pupillin.

I dag har Domaine Désiré Petit 25 hektar vinmarker, og driften ligger nu i hænderne på den 3. generation i form af søskendeparret Anne-Laure og Damien med hjælp fra moderen Michèle, hustru til Marcel, og onkel Gérard.

Og der laves en fin række af vine hos vinhuset … både traditionelle Jura vine og moderne Ouillé vine. Denne Arbois-Pupillin Trousseau er selvfølgelig på 100% Trousseau, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen. Vinen er formentlig – som husets Pinot Noir vine – lagret på brugte barrriques.

I glasset en utrolig og ganske transparent vin … helt ovre i Pinot Noir lejren og duften har sgu også elementer af Pino over sig. Næsen er ganske frugtrig og utrolig let med lyse bær, jordbær, tranebær, jordbæris, fløde, støvet med sødme, en smule sur yoghurt, blomsterstøv og der afsløres også en lille pikant syre, en smule eg og kanel.

I munden er det også en ufattelig let og luftig vin, som er meget elegant med hindbær, jern, stringent … men let syre, hvid peber. Den er måske for easygoing vil nogle sikkert sige, men jeg elsker den sgu. Det er en herlig vin og til pengene en lille vinder.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2004 Tenuta Cocci Grifoni, Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore, Marche, Italien

Øst for Umbrien ligger regionen Marche … et af de mere ukendte områder i Italien. Men derfra kommer næste vino, en moden og fuldvoksen 2004 Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore fra vinhuset Tenuta Cocci Grifoni.

Tenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vinhuset stammer oprindeligt fra 1933, men er i nuværende form grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana, som 3. generation af Grifoni familien.

Guido var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse.

Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter.

I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari, der senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche, påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 nåede de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale Vivai Coopperativi Rauscedo, hvorved de således lykkedes med at redde og genføde druesorten Pecorini.

Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni. Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, og de bedste vinmarker er Messieri, Colle Vecchio, Vigneto Madre, Grandi Calanchi og Delle Alberate. På markerne dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene, en 2003 Offida Rosso Il Grifone.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Denne Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore er lavet på 70% Montepulciano og 30% Sangiovese, som kommer fra enkeltmarken Messieri, som ligger lige op til vinhusets ejendom og høstet med hele 80 hektoliter pr. hektar. Det er en vin, som de første gang lavede i 1987 og årligt laver 23.000 flasker af.

Vinen er lavet med fermentering med skind og lagret 24 måneder på store 50 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

I glasset en mørk vin … lettere brun i kanten. Næsen har også en moden duft med kirsebær, syrlige og modne – hvis de kan være det på en og samme tid – jordbær, balsamisk syre, blyanter, kanel, peber og godt med power. Den dufter faktisk rigtigt godt, men min vurdering er også, at vinen hastigt er på vej over the hills.

I munden har vinen en overraskende stor tørhed, stramme tanniner og nærmest en eksplosion af moden frugt, som klart er kirsebær. Det er en fyldig og varm vin, men har stadig godt med bid, syre og direkte punch med jern samt svag bitterhed. Det er måske begyndt at tabe pusten lidt og alderen trykker, så gem ikke vinen, men drik den nu.

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske kostede 100 kr.

Rating 4/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger