2017 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix Ardoise, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Daniel Twardowski, Pinot Noix, Mosel, TysklandI Spätburgunder anno 2018 smagningen med trioen Ruby Langdahl Houlberg startede Mr Ruby totalt anarkistisk med en 2017’er.

Men mange tak for det, for Daniel Twardowskis 2017 Pinot Noix Ardoise er en fald på halen vin … en gudedrik, som fluks slog benene total væk under landets Spätburgunderelsker nummero uno.

Jeg havde indtil det lille eftermiddagsstævnemøde mellem Ruby Langdahl Houlberg kun smagt vin fra Twardowski én gang tidligere, nemlig hans 2016 Pinot Noix. Dengang hostede jeg op med 6,5 glade houlbergske fingre for vinen, men nu smager jeg altså 3 vine fra Twardowski i streg … denne 2017, men også samme vin i årgangen 2018 og så 2018 Pinot Noix Dhroner Hofberg.

De sidste 2018’ere er netop flasket, men frigives altså først sidst i 2021 … men alt det skal jeg selvfølgelig nok komme tilbage til i de næste to indlæg/anmeldelser.

Nå, men vor vingut Daniel Twardowski holder til i en gammel, mørk, bakterie- og svampefuld vinkælder i byen Neumagen-Dhron i et af Moselflodens utallige sving mellem Trittenheim og Piesport.

Daniel Twardowski var egentlig vinhandler … og endda en af dem, som solgte eksklusive og dyre vine. Det betød samtidig en ubetinget forelskelse i specielt vinene fra Bourgogne og Daniel undrede sig over, at der ikke blev lavet sådanne vine i Tyskland.

Så det satte han sig for og valgte Mosel til projektet. Efter nogle omfattende eksperimenter og rådgivning med specialister, fandt han de rigtige kloner. Han fandt en vinmark på Dhroner Hofberg, skar så i 2006 de gamle Riesling vinstokke ned og podede dem i stedet med en række Pinot Noir kloner.

De lokale rystede på hovedet af ham … men med hjælp og råd fra blandt andet Armand Rousseau i Gevrey-Chambertin, talrige besøg i Bourgogne, en økologisk tilgang, spontangæring, brug af brugte fade fra Bourgogne og naturens gang, så fik han lavet en vin … og første årgang var 2011.

Og vinen blev akkurat, som Daniel Twardowski havde forestillet sig med klare referencer til de store vine fra Bourgogne … og derudover valgte Daniel også at lave vinen med referencer til klogskab i form at symbolet med ravnen på etiketten og Pinot Noir stavet Pinot Noix, hvor Noix betyder nød.

For i udkanten af Dhroner Hofberg står der nemlig et valnøddetræ, som ravnene snupper nødder fra. De flyver derefter højt og lader så nødderne falde ned på den hårde skifer, hvorefter de så knækker og blotter de nøddekerner, som ravnene elsker. Og på helt samme måde symboliserer navnet og etiketten også, at Twardowski nu flyver på egne vinger.

Som Daniel selv siger, så vidste han ikke, hvad han egentlig havde i jorden på den stejle, klippefyldte Dhroner Hofberg mark. Var det en Fiat eller en Porsche … men Daniel fandt – efter hans eget udsagn – en ædel Porsche.

Daniel Twardowski har en klar holding til, hvordan Pinot Noix skal laves. Alt dyrkes – som nævnt før – økologisk fra sin 3,6 hektar store Dhroner Hofberg vinmark og vinen laves i pagt med naturen, mens han i kælderen presser druerne nænsomt og gærer vinen spontant.

Efter endt gæring lader Daniel vinen hvile på brugte burgundiske barriques i 24 måneder og han tapper naturligvis også vinene uden filtrering. Der bruges ingen pumper i kælderen.

Alt foregår nænsomt, naturligt og roligt. For Daniel er det vigtigt, at naturen får lov at styre. Der anvendes næsten ingen svovl og han er stor tilhænger af mikrobiologien og skeler også til de biodynamiske  metoder, for hvis det virkelig gavner vinen, at blive omstukket ved fuldmåne, så er det ikke noget problem for Daniel.

Egetræsfadene er altid fra Bourgogne … de brugte køber Daniel Twardowski hos fx Domaine Armand Rousseau og Domaine de la Romanee-Conti, mens de nye købes hos bødkerfirmaet Rousseau du Francois Freres.

Anvendelsen af nye fade varierer fra år til år … og ligeledes er det også forskelligt, hvor mange af klaserne, som afstilkes. Det er alene årgangen, som bestemmer det. Der anvendes dog ofte op til 2/3-dele nye fade til hans Pinot Noix, som også bærer navnet Ardoise aka skifer, da marken Dhroner Hofberg selvfølgelig er en Schiefersteillage … altså skiferholdig mark.

Generelt anvender Daniel mere og mere de gamle fade, hvilket er fascinerende. Der bruges fade, som er op til 8-9 år gamle, og det gør bare vinen mere interessant.

I denne årgang 2017 af Pinot Noix er der anvendt 30% hele klaser … en del mindre end fx i 2018’eren, men det skyldes, at druerne i 2017 var mindre modne. Der skulle efter sigende også alene været brugt gamle burgundiske barriques ved lagringen af vinen.

Uha … sikke en lys, fin og syrlig aroma … hvor bliver man begejstret, opstemt, eksalteret og næsten andægtig. Det passer helt på farven i glasset, transparent, lys, teglfarvet med et svagt orange skær. Det er så fint med gazebind, lys lakrids, saltlakrids, lidt tørret jord, lyse og modne frugter, hindbær, jordbær, karamel, svag kostaldsødme, lys, æterisk, let, sart og delikat.

Smagsmæssigt er det lidt som et samle et puslespil med 1.000 brikker, hvor hver og én af brikkerne bare passer sammen og man har slet ikke tabt eller mistet en enkelt brik. Man bliver lykkelig, for vinen har så fin, sart, syrlig og stram elegance. Der er både syre samt sødme i smagen, den har et meget let tråd, så stringent og lys, mens syren måske er mere spids end fx i bourgognevinene. Der kommer lidt salte mineraler i eftersmagen og bidrager til rankhed. Det er en ung, vinøs Claudia Schiffer … smuk, guddommelig og perfekt.

Den har måske ikke helt samme tyngde, dybde eller potentiale, som Twardowskis 2018 Pinot Noix Hofberg, som jeg anmelder om lidt, men lige nu passer brikkerne sammen og jeg samler, samler og samler. Derefter smiler jeg … og nyder.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 695 kr.

Vinanmeldelse 7/7

Houlberg smager 2018 Spätburgunder med Ruby & Langdahl

Den gode Mr Ruby inviterede forleden jeres flittige og trofaste Spätburgunder elskende vinskribent samt den gode topanmelder René Langdahl Jørgensen til Aarhus for at smage lidt nye sager aka Spätburgunder anno 2018 og måske også en bid brød ude i byen bagefter smagningen.

I kender mig … sådan et tilbud siger jeg ikke nej til, så jeg afspadserede et par timer fra jobbet, således jeg kunne nå ud til Rubys rå og hyggelige vinlokaler i Brabrand til tiden. Jeg var der små 10 minutter før tid og havde lige tid til at vende verdenssituationen med Mr Ruby inden Langdahl himself mødte op med punktlig præcision på slaget 15.30.

Imidlertid havde Mr. Langdahl en bagkant … og havde kun lidt over en halv time, så det blev en smagning med fart på og klart hurtigere end jeres flittige – men langsomme – vinblogger havde forestillet sig, men til gengæld både sjov, interessant og med nogle virkelig flotte perler af tysk Spätburgunder anno 2018.

Det tog også længere tid en den halve time, for undervejs ringede Jacob til vinbonden Daniel Twardowski, således vi kunne spørge om vinene. Han var også selv meget ivrig til at fortælle om sine vin, vinhuset og hvordan han laver sine vine.

Jacob aka Mr Ruby havde gjort 8 vine klar til vor smagning … en enkelt 2017’er, nemlig den netop frigivne Pinot Noix fra Weingut Daniel Twardowski, mesn de to andre fra Twardowski vine netop var flasket, men først frigives om et år. Så dermed var der 1 vin fra 2017 og 7 flasker fra 2018 … et felt, der så sådan her ud:

Jeg har som vanligt linket til mine anmeldelser af alle vinene. Det var lutter lækre Spätburgunder vine fra de øverste hylder, men specielt vinene fra Daniel Twardowski imponerede og var i sin helt egen klasse.

Det var også sjovt at ha’ Twardowski med på telefonen. Han fortalte masser om vinene, de forskellige kloner og han fortalte bl.a. også om marken Hofberg, hvor han har har skåret nogle 40-70 år gamle stokke med Riesling ned og podet dem med Pinot Noir.

Som han selv sagde, så vidste han ikke, hvad han havde under jorden på Hofberg … var det en Fiat eller en Porsche. Han fandt ud af, at det var en raceren Porsche!

Jeg snakkede i øvrigt efterfølgende selv i telefon med Daniel, da jeg gerne ville ha’ lov til at bruge nogle billeder fra hans hjemmeside til mine blogindlæg. Det var ingen problem … han sendt fluks mail med links til en side, hvorfra, jeg kunne downloade billeder. Han skrev også, at jeg endelig skulle kigge ind, næste gang jeg var i Mosel.

Grundet Langdahls stramme bagkant, så droppede vi dog middagen ude i byen. I stedet takkede jeg Mr Ruby og tøffede bare hjem … godt veltilfreds, for det er sjældent at smage et felt af Spätburgunder på så højt niveau og for nogle af vinene endda førend de reelt er frigivet.

Tak til Mr Ruby … altid en fornøjelse af besøge dig.

2017 Château Simian, La Beauclaire Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2017 Château Simian, La Beauclaire Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVi træder det sidste trin op ad trappen hos Serguier familien på Château Simian, nemlig en Châteauneuf-du-Pape vin … deres 2017 La Beauclaire Châteauneuf-du-Pape.

Samlet har Château Simian 6,6 hektar vinmarker i det centrale Châteauneuf-du-Pape fordelt på 3 forskellige marker, nemlig La Bertaude, Le Caladas og La Plantade, hvor La Caladas er én af de marker, som Yves havde arvet fra sin bedstefar Hippolyte Serguier og fortsat har vinstokke med Grenache plantet af bedstefaren tilbage i 1880.

La Plantage marken er tilplantet af Yves far Marcel i 1948, mens La Bertaude er tilplantet i 1972 af Yves Serguier. Siden har både Jean-Pierre og Florian tilplantet dele af bl.a. La Caladas med nyere vinstokke på både Mourvèdre, Cinsaut, Picpoul og Picardan.

Simians La Beauclaire Châteauneuf-du-Pape er lavet primært på Grenache … måske er der også en lidt Syrah, Cinsault og Mourvèdre i blendet, men det fremgår ikke. Vinen er gæret i store betonkar og har gennemgået en 48 timers maceration inden pres. Dernæst er vinen lagret 24 måneder på store gamle træfade.

Næsen overrasker … og ligger umiddelbart i forlængelse af de to foregående Côtes du Rhône vine, for det er ikke en tæt, mørk og fed Châteauneuf-du-Pape vin. I stedet er det en lys, frisk næse, slank, fin, let og småsyrlig. Men på en eller anden måde, så er niveauet løftet en anelse, for det dufter sgu lækkert med animalske, landlige samt bio-bio syrlig aromaer.

Igen er der godt med blomster, knuste rosenblade, lavendel, nelliker, syrlige kirsebær, hindbær, tranebær, blommer, medicinskab, lerjord, knust sten samt en håndfuld krydderier. Jeg kan simpelthen ikke slippe den syrlige, animalske og bio bio aroma, der bare er vildt tiltrækkende.

Smagsmæssigt er vinen mere fyldig end de foregående, men på en blomstret, feminin, lys, let og lakridset facon. Der er peber, småfede og godt integrerede tanniner, modenhed, men den danser så elegant hen over tungen, laver piruetter i en vals, der glider henover gulvet i smuk ekstase og trance. Houlberg er totalt begejstret … elsker elegancen og hoster op med 5,5 fede fingre med pil op.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Château Simian, La Beauclaire Côtes du Rhône Villages Massif d´Uchaux, Rhône, Frankrig

2018 Château Simian, La Beauclaire Côtes du Rhône Villages Massif d´Uchaux, Rhône, FrankrigDen næste vin fra Yves, Jean-Pierre og Florian Serguier – de tre generationer på Château Simian – er denne 2018 La Beauclaire Côtes du Rhône Villages Massif d´Uchaux.

Massif d´Uchaux er et bjerg – eller måske rettere et højdedrag – der ligger omkring byen Uchaux. Dér har familien Serguier 5 hektar vinmarker på de to lieux-dits Saint Martin de Jocundaz og La Louronne.

Det er et Côtes du Rhône Villages område, men i 2005 blev appellationsreglerne ændret, således at visse marker i 5 kommuner, der indtil da havde måttet kalde vinene Cotes du Rhone Village, herefter må tilføje Massif d’Uchaux på etiketten.

De fem kommuner er Lagarde-Paréol, Mondragon, Piolenc, Uchaux og Serignan-du-Comtat. Og 5 hektar af Château Simians marker ligger således indenfor dette område.

La Beauclaire Côtes du Rhône Villages Massif d´Uchaux er lavet på 70% og 30% Syrah. Druerne er høstet manuelt, men fermenteringen er sket i betontank ved 23-26 grader. Efter endt gæring har vinen tilbragt 24 dage på skallerne, hvorefter den er presset og overført til ny betontank for at hvile og gennemgå malolaktisk gæring. Efter 16 måneders lagring er vinen filtreret let og aftappet i maj 2020.

Allerede ud af glasset er aromaerne langt mere landlige, animalske og svedige end hos lillesøsteren, men faktisk med nogle af de samme elementer, bl.a. er der atter godt med blomster, knuste rosenblade, lavendel, nelliker samt så masser af mineralske, knuste sten og tørre elementer. Men der er også lidt mere bund, frugten en anelse mørkere med mere lakridsrod, fennikel og krydderier.

Smagen er en del mere rund end den almindelige Côtes du Rhône, men har samme nærmest blomsterede og frugtfriske smag. Selvom der er flere deller omkring taljen, så er det fortsat en let, slank samt frisk vin med mellemrøde bær, lidt peber, fin søde, appelsin, krydret og virkelig frisk, rund og totalt behagelig, Houlberg giver 5 fede tommelfingre med pil op.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Château Simian, La Beauclaire Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2019 Château Simian, La Beauclaire Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigPå adressen Route d’Uchaux nær byen Piolenc for foden af de to bjerge Uchaux Massif og Mont Ventoux omkring 7-8 kilometer nord for Orange ligger vinhuset Château Simian, der gemmer på en vaskeægte askepot-historie. Og det er derfra, at jeg nu tester 3 vine startende med denne 2019 La Beauclaire Côtes du Rhône.

Eventyret startede reelt i 1920, hvor gårdens – eller måske rettere landstedets – daværende ejer Sophie Simian, der ikke havde arvinger eller efterkommere, besluttede at testamentere stedet til sin loyale og hengivne ansatte unge arbejder Marcelle Ladret. Hun havde tjent den gamle Simian i årevis, men havde nok ikke regnet med, at hun selv skulle arve stedet med dens marker.

Da Marcelle Ladret overtog landstedet, så satte hun og hendes mand sig for at renovere stedet og satse mere på produktion af vin fra nogle af gårdens marker. De udvidede også efterfølgende ved at købe flere marker, men først med næste generation kom der rigtigt gang i vinproduktionen.

Deres datter Madeleine blev nemlig i 1955 gift med Yves Serguier, der var vinavler fra Châteauneuf-du-Pape. Han var selv vinmager og havde arvet nogle marker fra sin bedstefar Hippolyte Serguier købt tilbage i 1880. De marker havde Yves’ far Marcel passet og var nu overdraget til Yves.

Yves og  Madeleine drev sammen Château Simian og i 1955 kom deres søn Jean Pierre med i driften. I dag arbejder tre generationer faktisk sammen side om side på vingården … gamle Yves, Jean-Pierre og hans søn Florian.

Familien Serguier har samlet 25 hektar vinmarker, heraf 6,6 hektar i Châteauneuf-du-Pape området. Siden 1994 har alle markerne været drevet uden brug af kunstige herbicider og siden 2008 har gården været certificeret økologisk, selvom driften i dag sker både efter økologiske og biodynamiske principper.

Denne La Beauclaire Côtes du Rhône er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah, 5% Mourvèdre og 5% Cinsault. Druerne er høstet med håndkraft og derefter er gæringen så sket i betontanke ved 23-26 grader. Efter endt gæring har vinen tilbragt 18 dage på skallerne, hvorefter den er presset og overført til ny betontank for at hvile og gennemgå malolaktisk gæring. Efter 7 måneders lagring er vinen filtreret let og aftappet i maj 2020.

Næsen er herlig landlig, animalsk og samtidig med masser af blomster, knuste rosenblade, lavendel, nelliker, tør og leret jord, knuste sten, flintesten, mineraler, hæfteplaster, lakridsrod, mens frugten er tranebær, syrlige kirsebær med bitterhed og strenge krydderier. Det er en let, lys og krydret Rhône næse.

Smagen er meget frugtrig med både sødme – mere end forventet – god syre, bitterhed, tørhed og saftige tanniner. Vinen har en slank, rank og småbitter frugt, appelsin, en nærmest storblomstret smag, virkelig frisk, lys og krydret … meget fin lille Rhône vin. Houlberg ligger lige mellem 4,5 og 5 store fingre.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Nicola Di Sipio, Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2015 Nicola Di Sipio, Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, ItalienDenne lille, saftige Montepulciano d’Abruzzo charmetrold fra vinhuset Nicola Di Sipio har jeg smagt i både årgang 2013 og 2014 … men nu smager jeg den også i årgang 2015. Og det er fortsat en drøncharmerende vintrold.

Nicola Di Sipio lidt udenfor den lille by Ripa Teatina. Vi er Chieti-provinsen, som ligger lige mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella, der er en del af bjergkæden Appenninerne, der huser regionens smukke nationalpark af samme navn.

Chieti provinsen er nok Abruzzos mest betydningsfulde vindyrkningsregion, da omkring 80% af al vin fra Abruzzo kommer derfra. Selvom Abruzzo domineres af store kooperativer og har det gennemsnitlige højeste høstudbytte i hele Italien med 108 hektoliter pr. hektar, så findes der også nye og innovative producenter. De ligger primært i Chieti, hvor de bedste dyrkningsområder også findes.

Azienda Agricola Nicola Di Sipio er grundlagt i 2001, hvor Nicola Di Sipio købte vingården af Marchesi Mezzanotte. Nicola havde som ung mand arbejdet indenfor landbruget hos sin far Giuseppe Di Sipio og havde siden dengang haft stor passion for vin.

Nicola Di Sipio var selv fra Ripa Teatina og startede altså som landmand og arbejdede derudover om aftenen som tjener. Han elskede biler og mekanik, så i 1929 besluttede han at starte virksomhed indenfor bilbranchen.

Han etablerede virksomheden Raicam. som blev en af verdenens førende producenter af bremseklodser til bilindustrien. I dag sidder Nicolas bremseklodser således i biler, som fremstilles af Ford, Fiat, Jaguar, Land Rover, General Motors, Citroën og Renault.

Det var altså været en stor succes og Raicam omsætter i dag for over 150 millioner euro årligt og beskæftiger over 600 mennesker. Det har selvfølgelig også gjort Nicola Di Sipio til en ganske velhavende mand.

Pengene har tydet, at Nicola har kunnet købe sin egen vingård på hans hjemegn og efterfølgende renovere den totalt fra kælder til kvist, bl.a. med topmoderne vineri, bl.a. med et smagelokale, som har en smuk glaskarnap, hvor besøgende kan få et fantastisk view udover vinmarkerne.

Azienda Agricola Nicola Di Sipio har samlet 60 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterne Montepulciano d’Abruzzo, Trebbiano d’Abruzzo, Pecorino, Falanghina, Pinot Noir, Riesling samt Chardonnay.  Produktionen ligger på omkring 150.000 flasker vin årligt.

Siden 2006 har det været Nicolo Di Sipios niece Giulia Di Sipio, som har ledet vingården. Og hun har løftet det generelle kvalitetsniveau betragteligt, bl.a. er der indført økologisk drift, streng udvælgelse af druerne, manuelt arbejde på markerne og stor nøjagtighed i produktionen.

Denne Montepulciano d’Abruzzo vel er at betegne som deres røde basisvin aka entry-level rødvin. Vinen er lavet på ren stål, men der er ingen oplysninger om gæring og maceration, men vinen er alene lavet og lagret på ståltanke samt flaske.

Som i de to forrige årgange, så har vinen en lækker duft … vild aromatisk, parfumeret med bio bio landlige noter, mødding, tør jord, balsamico eddike, saltlakrids, mentol, modne kirsebær, brombær og faktisk masser af sol og varme i frugten. Man fornemmer også en klar italiensk syre underneden. Der er måske ikke fint, sart og elegant, men fuck det dufter godt.

Vinen fortsætter indtrykket fra tidligere … solmoden frugt, lidt hvalpefedt på siderne, blød, saftig og læskende, men uden at blive for fed, for den bevarer fortsat en vis friskhed. Der er meget saft over smagen, men der kommer også lidt bløde tanniner og frugten virker også lidt lysere end i duften. Jeg er absolut fortsat meget begejstret for denne vin, så 5-5,5 houlbergske tomler.

Igen … server vinen forholdsvis kold … direkte fra vinkøleskabet er perfekt, da temperaturer i glasset hurtigt stiger nogle grader. Med for megen luft bliver aromaerne noget svagere.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 98 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 St. Pauls Kellerei, Riesling, Alto Adige, Italien

2017 St. Pauls Kellerei, Riesling, Alto Adige, ItalienKært barn har mange navne … og da St. Pauls Kellerei ligger i byen St. Pauls aka San Paolo i den nordlige del af kommunen Appiano i Alto Adige regionen i Sydtyrol i Italien på grænsen mellem de to lande, så hedder det både St. Pauls Kellerei samt Cantina Produttori San Paolo. Men det er altså derfra, at vi nu smager denne 2017 Riesling.

St. Pauls Kellerei  er et lille kooperativ, som minder meget om Kellerei St. Michael-Eppan, for det er også grundlagt i 1907, hvor 36 driftige vinbønder fra St. Pauls, Missian, Eppan-Berg og Unterrain slog sig sammen. I dag har kooperativet 215 medlemmer, som til sammen har 180 hektar vinmarker. De bedste marker er Eppan Berg, Gfill, Huberfeld, Justina, Missian og Plötzner.

I Italien er kooperativet kendt for at levere vellavet vin til en meget gunstig pris. Gambero Rosso skriver bl.a. … one of the brightest stars in Alto Adige viticulture and winemaking. Prices across the range are exemplary in their fairness.

Kooperativet har siden de i 1908 byggede deres vineri også løbende investeret i deres faciliteter til vinproduktionen, bl.a. med et stort og moderne tappeanlæg i 1968. Under vineriet har de også en kælder, hvor vinene bliver lagret.

Det suppleres også med, at kooperativet lige uden for landsbyen Paulsner Feld ejer en gammel bunker fra anden verdenskrig, Den er bygget i 1937, men kom heldigvis aldrig i brug. Siden 1979 har den i stedet været anvendt til at lagret 70.000 flasker mousserende vine, da bunkeren har en konstant lav temperatur og fugtighed.

Nå, men denne Riesling fra St. Pauls Kellerei er lavet med druer fra marker ved Appiano Monte, Monticolo og Fiè allo Sciliar i 400-900 meters højde. Den er lavet med langsom gæring ved kontrolleret temperatur i rustfri ståltanke.

Næsen er fin, let og spændstig med lys frugt … lidt tropisk frugt, fersken, melon, pærer, lidt citrus og stikkelsbær. Der er også noget, som minder om stearinlys, men ellers meget ren, blid med lidt kalkede mineraler.

Smagen er frisk med fin syre … ikke sådan sylespids, men med en smule varme. Det er en lidt krydret og rar syre, som suppleres med lemon, citroner, grønne æbler og svag grape. Vinen er vel nærmest blid, sagte og stille … karaktermæssigt lige mellem 4,5 og 5 af de houlbergske tomler.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i årgang 2019 koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Weingut Jülg, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2018 Weingut Jülg, Spätburgunder, Pfalz, TysklandDenne almindelige Spätburgunder Gutswein fra Weingut Jülg, der ligger i den lille tyske by Schweigen ved den franske grænse, er en vinøs half and half lavet med halvdelen af druerne fra det tyske side og den anden halvdel fra den franske side.

Jülg har nemlig – som beskrevet i tidligere blogindlæg – sine små 18 hektar marker på begge sider af demarkationslinjen mellem de to lande, da de strækker sig fra gården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

2018 var et varmt år … masser af sukkerindhold i druerne og derfor har Johannes Jülg høstet druerne tidligere end normalt, således han kunne bevare det ønskede syreniveau. Det har bl.a. betydet, at alkoholprocenten også er en spids lavere end normalt.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er efterfølgende lagret 12 måneder på store gamle træfade aka großes Holzfass og for denne 2018 er sukkerindholdet endt på 0,5 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det fra første fløjt en Spätburgunder til den lidt kraftigere side, men uden at miste druens elegance og karakteristik med bl.a. animalsk stald, røg, nelliker, gran, godt med kirsebær, nogle blommer og lysere bær, kalkede elementer, grafit, blæk, svagt lidt vanilje … en meget direkte aroma uden nogen som helst bullshit.

Smagen er kirsebær og brombær, tæt og intens i frugten suppleret med jern, sten og mineraler, masser af markant tørhed, en lille bitter kant, meget intens og frisk smag. Det er som om, at vinen har en lille atomar kerne af intens, fortættet og frisk frugt. Syren er måske ikke fin, men rustik og intens … præcis med nogen bitterhed. Samlet igen vildt højt niveau for en Gutswein med tonsvis af Spätburgunder drikkeglæde.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Sekthaus Krack, Rosé Brut, Pfalz, Tyskland

2017 Sekthaus Krack, Rosé Brut, Pfalz, TysklandI byen Deidesheim i Pfalz findes der mange spændende vinhuse, fx kendte huse som Reichsrat von Buhl, Von Winning og Dr. von Bassermann-Jordan … blot for at nævne nogle få. Men der findes også et lille nyt vinhus, som hedder Sekthaus Krack og det er derfra, at jeg nu smager denne Rosé Brut.

Vinhuset er grundlagt i 2015 af Christian Krack og kæresten Anna Spanier med det mål at lave traditionelle, tyske mousserende vine efter den klassiske metode med supplerende fermentering i flaskerne.

Christian får også lidt hjælp fra sine to tvillingebrødre Axel og Felix på den vingård, som de har overtaget fra deres forældre. Familien er således ikke helt grønne indenfor mousserende vin … men har været vinavlere siden deres bedstefar Herbert for flere generationer siden startede med at producere mousserende vine.

Det var også Krack familien, som oprindelig grundlagde det i dag store Sektkellerei am Turm i Speyer. Men nu er det altså den seneste generation, som forsøger sig fra den gamle gård midt i Deidesheim og med de tilhørende beskedne vinmarker og en produktion på omkring 35.000 flasker årligt.

I starten arbejdede Christian Krack sideløbende hos Weingut Schätzel i Nierstein i Rheinhessen og sine studier på vinskolen i Geisenheim i Rheingau … så den unge mand har været godt spændt op samtidig med, at han har tid til at lave en lang række spændende mousserende vine, som fx denne 2017 Rosé Brut. Derudover har familien også i indeværende år ombygget og udvidet deres gamle vinkælderen under ejendommen.

Nå, men Rosé Brut er lavet på 100% Spätburgunder, som er lavet først med almindelig gæring på rustfrie ståltanke. Derefter er vinen lavet med traditionel flaskefermentering over 12 måneder inden degorgering.

I glasset er vinen meget lys roséfarvet, meget klar og vel nærmest kobberfarvet, mens boblerne virker beskedne og ikke aggressive på nogen måder, Næsen byder på søde aromaer, hindbær, jordbær, lidt mango og papaya, røde blomster, roser … men meget letbenet og en smule endimensionel og man får også lidt fornemmelse af vingummi eller frugttyggegummi.

Smagsmæssigt har vinen et pænt kraftigt brus … frembrusende kunne man vel passende sige og uden den store antydning af finesse. Der er grape, citron … mest grape, noget rustik og kantet.

Købt i Tyskland, hvor en flaske koster 13,50€ … svarende til 101 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2016 Ben Glaetzer, Amon-Ra Shiraz, Barossa Valley, Australien

2016 Ben Glaetzer, Amon-Ra Shiraz, Barossa Valley, AustralienDen tunge Amon-Ra Shiraz boksehandske fra australske Ben Glaetzer har jeg smagt en del gange og den blev i årgang 2016 også sidste vin hos Falken forleden.

Sidst jeg smagte Amon-Ra Shiraz er faktisk helt tilbage i 2014 og også hos Falken. Dér har jeg bl.a. også engang smagt vinen i en battle imod Velvet Glove fra Mollydookers.

Men siden dengang er min smag for disse kraftige powervine bare blevet mindre og mindre. Men derfor svar det faktisk spændende, at jeg igen skulle smage Amon-Ra Shiraz og endda i en nyere årgang.

Amon-Ra er Ben Glaetzers topvin og tillige en af verdens bedste Syrah/Shiraz-vine. Vinen laves på druer fra det eksklusive Ebenezer-distrikt i Barossa Valley, og har lagret 15 måneder på 100% nye fade af fransk og amerikansk eg. Det er en vin, som år efter år får fine udmærkelser, specielt er den gode Parker vild med Amon-Ra.

Denne årgang 2016 har således da også fået 96 point af Parker, mens de højeste Parker point er givet til årgang 2003, som fik de magiske 100 point, men også 2006 samt 2007 skiller sig ud med flotte 99 point.

Og navnet Amon-Ra har Ben Glaetzer heller ikke valgt helt tilfældigt. I den egyptiske mytologi er Amon-Ra kongen over alle guder. Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, men også i andre egyptiske byer. Ligesom flere andre guder bragtes Amon allerede tidligt i forbindelse med solguden Ra – han kaldtes derfor ofte Amon-Ra.

Da Theben under det 11. dynasti blev kongesæde og snart efter hele Egyptens hovedstad, fik Amon stor anseelse i hele landet. Til ære for Amon blev der i Theben rejst flere store templer, og det menes, at disse templer var nogle af de første steder for struktureret vindyrkning.

Øjet på forsiden af etiketten er Horus’ øje – det altseende øje – og er en egyptisk hieroglyf, som er blevet brugt indenfor såvel magien som matematikken. Øjet er et godt tegn, der som amulet beskytter mod det onde øje, mod uheld og giver desuden kraft og frugtbarhed. Det repræsenterer samlet seks dele, eller det som egypterne betragtede som seks sanser; mærke, smage, høre, se, lugte og tænke. Amon-Ra Shiraz skal således også appellere til alle disse seks sanser.

Uha … det er sgu en fed og dyb maggiterning af en vin … et dybt, mørk nyrehug med sort frugt, fin balance, nogen kølighed, blåbær, solbær, engelsk lakrids, sød tobak, peber, babybræk, grønne blade, mentol. oliventapenade, røg, flæsk, ristede kaffebønder og sort muldjord med masser af bio-vitaminer fra marken.

Smagen er dyb, fed og kraftfuld … masser af brændt alkohol og peber, stor tørhed samt markante tanniner, som sætter sig fint på gebisset og også forstærker det imposante, stærke og powerfulde udtryk. Der er skrald på drengen, men det er på ingen måde alt for marmelade-overdone eller for fuldfed vin, for det er skruet ret godt sammen og leveres overbevisende på en blød og cremet facon. Jeg ligger nok et sted omkring 5,5 og 5,5+ fingre, for vinen er flot, selvom stilen ikke lige er min favorit.

Forhandles herhjemme bl.a. af Vild med Vin, hvor en flaske koster 699 kr., mens prisen er 499 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger