Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

Efter veludført halvmaraton – sådan da – var samvittigheden på plads til mere vino. Nok også bedre at nyde efter end før et sådant løb. Vi røg da også hurtigt på aftenens første vinbar i staden, nemlig Trattoria FIAT, hvor vi selvfølgelig bestilte lidt italiensk i form af denne Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

FIAT har i denne forbindelse ikke er noget at gøre med de små, 4-hjulede automobiler af italiensk herkomst, men en forkortelse af Fondazione Italiana Alimentari Totale og ligger centralt på Kongens Nytorv.

Vor søde tjenerinde kunne se, at vi – udover vinen – også trængte til lidt fast føde, så hun serverede også lidt godt brød sammen med vinen … uden beregning og endda sammen med lidt olivenolie Olio di Oliva Extra Vergine Il Biondo fra Rolf Sørensens ejendom i Toscana. Se det er sgu service.

Il Biondo betyder den blonde og er en økologisk, håndplukket, koldpresset og ufiltreret saft af olivenfrugten. En extra jomfru olivenolie, der er helt fri for tilsætningsstoffer, men med masser af naturlige antioxidanter og et lavt syreindhold. Og helt sikkert bedre end cykelolie … men måske havde vi ikke bemærket det.

I stedet koncentrerede vi os om denne Barbaresco, som kommer fra L’azienda vinicola Albino Rocca eller Semplice Agricola Siglabile Albino Rocca, som der står på postkassen. Vingården ligger lige syd fra selve Barbaresco i Piemonte og drives af Rocca familien.

Vinhuset er grundlagt i midten af 1940’erne af Giacomo Rocca, som både solgte sine druer og senere begyndte at lave egne vine, som blev solgt i store demijohns, altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter. Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østriske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Trattoria FIAT på Kongens Nytorv … fin italiensk restaurant og vinbar.

L’azienda vinicola Albino Rocca har samlet 23 hektar vinmarker, heraf 15 hektar i fortrinsvis Barbaresco og Neive samt 8 hektar i San Rocco Seno d’Elvio. De bedste marker er henholdsvis Bric Ronchi og Loreto vinmarkerne i Barbaresco samt Montersino i Rocco Seno d’Elvio. Den årlige produktion er på ca. 135.000 flasker vine.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio. Vinstokkene er mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er fremstillet på ståltanke og har derefter lagret 20 måneder på store 20 hektoliter tyske og østrigske egetræsfade. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt klart italiensk Piemonte … i næsen er vinen tør og støvet med blæk, modne kirsebær, blyanter, friske egeplanker, cigarkasser, trøfler, roser, lette svampe eller champignoner samt en helvedes god dybde. I munden er vinen blød, rund med en smule sødme og en meget præcis frugt.

Der er ingen bitterhed vinen, men tilstedeværende syre … tydelige tanniner og frugten er meget direkte, næsten som på togskinner, men samtidig rund og elegant. Med lidt yderligere luft i glasset tæmmes tanninerne yderligere og vinen fremstår ganske harmonisk og i balance.

Forhandles af Adriat Vinimport, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Hyggelig stemning i gårdhaven på vinbaren.

Rolf’ens olivenolie … dén er ren!

Jeg har vist skrevet om de fleste vine fra det klassiske vinhus Cantine Dei Marchesi Di Barolo, herunder deres mange Barolo’er. Imidlertid er der én, som jeg ikke tidligere har været omkring, og det er deres entry-level Barolo, som vi her har i glasset.

Det er den vin, som i niveau rangerer under Barolo del Comune di Barolo, Barolo Riserva og selvfølgelig alle enkeltmarksvinene Barolo Coste di Rose, Sarmassa og Cannubi. Den er måske endda den mest klassiske af husets vine, idet den er lavet siden vinhuset startede.

Jeg skal ikke trætte jer med en masse historie om vinhuset, for det kan I læse om på nogle af de andre blogindlæg.

Det er en vin, som er lavet af druer fra alle af vinhusets marker, selvfølgelig 100% Nebbiolo. Druerne håndplukkes og presses omhyggeligt, hvorefter mosten lagres 3 år på både små, nye egetræsfade samt ældre og større fade.

Og i næsen finder vi nogle af de klassiske Barolo dyder. Der er roser, blyanter, jord eller skovbund, røde bær og en smule balsamico. I munden har vinen godt med tanniner, som virker sætter sig på fortænderne. Der er godt med syrlighed, frisk frugt, grønne elementer og lidt peber i eftersmagen. Lidt kantet og virker fortsat meget ung … mangler at få slebet de værste kanter af.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 285 kr., men pt. på tilbud til 185 kr., hvis man køber 2 flasker. For de penge vil jeg langt hellere købe deres Barbera d’Alba Peiragal, som er et væsentligt bedre køb.

Rating 4/7 

Fra Amarone til Barolo på 5 sekunder … kræver lidt omstillig, men så er det jo godt, at vi er i træning. Vi bliver dog i Italien og rykker til vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino i Piemonte, hvorfra vi smagte denne Barolo Neirane … én af husets to enkeltmarks Barolo’er.

Azienda Agricola Bosco Agostino ligger lige udenfor byen La Morra og er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddanelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo, Barolo La Serra og denne Barolo Neirane.

Marken Neiranne ligger ved byen Verduno et par kilometer nord for La Morra- næsten i udkanten af området – på en sydvestvendt skråning i 350 meters højde, hvor jordbunden består af løst sand. Alle druer høstes i hånden og gæringen samt den efterfølgende maceration sker i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 20-22 dage.

Herefter tilbringer vinen de næste 6-7 måneder på barriques, inden den omstikkes til 2.000 liter store botti af slavonsk eg. Efter 23-24 måneder tappes vinen på flaske i august måned og lagrer nu indtil marts måned det efterfølgende år, før den endelig frigives til salg.

Selvom det selvfølgelig kan være svært med Nebbiolo efter en omgang Amarone-druer, så fornemmes elegancen, lethed og stramheden med det samme i næsen. Meget ren frugt, grøn, ribs, violer, stikkelsbær, mandler, kridt, syre … hmmm, ganske italiensk i næsen. I munden er der lidt af samme skuffe, ribs, stikkelsbær, stram, syrlig og godt med tanniner, ren og direkte frugt, lidt kaffe og ristede noter. Eftersmagen er lang, syrlig og stram … og tanniner dominerer måske en anelse for meget endnu. Vil gætte på et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin, pris 278 kr.

Rating 5/7 

Fra Frankrig til Italien … til Frankrig og nu igen til Italien. Vinene til bestyrelsesmødet fulgte vist et mønster … både hvad lande og årgang angik? Her en rigtig flot og stram Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio.

Roberto Voerzio holder til i La Morra og er én af de mest hypede producenter i Barolo området.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker. Samlet producerer Roberto mellem 40.000 til 60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Baroli er blandt de laveste i området, vanligvis mellem 22-25 hektoliter pr. hektar.

Druerne til denne Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza kommer fra San Francesco skråningen i La Morra og fra Fontanazza skråningen, som er en del af Brunate, og materialtet ville i hænderne på mange andre producenter blive vekslet til en Barolo. Der sker 100 % afstilkning af druerne forud for gæringen i rustfrist og de efterfølgende 12 måneder på små franske fade.

Om hold da op en dejlig næse, hvor der fornemmes lidt alder blandet med mørke kirsebær, moreller, champignon, blæk, let eukalyptus, blomster, våde fade, tobak, stramhed, syrlighed og et strejf af vanilje. I munden lækker med brændte note, kul, brombær, grønt og godt med tanniner med intens nerve. Tanninerne nærmest klæber til fortænderne, og er langt voldsommere end i Barbarescoen. Vinen er også mere nuanceret. Kræver sgu sin mand … men så er det jo godt, at man netop er dén mand.

Forhandles hos Løgismose Vin, pris 265 kr.

Rating 5,5/7  

Fra Frankrig til Italien … denne gang var jeg stålsat på, at det var en Piemonte vin, og jeg fik ret. Vinen var nemlig en klassisk Barbaresco fra kooperativet Cantina Sociale Produttori del Barbaresco, som netop ligger i byen Barbaresco.

Produttori del Barbaresco regnes for at være italiens bedste vinkooperativ. Succesen skyldes bl.a. at man kan koncentrere sig om én druesort og ét vindistrikt. Produttori del Barbarescos vinavlere dyrker således kun Nebbiolo. Vingården er specialtilpasset til den tanniske druesorts særlige krav og vinmageren har perfektioneret husets raffinerede Barbarescostil gennem en menneskealder.

Allerede tilbage i 1894 forsøgte Domizio Cavazza at samle bønderne i Barbaresco. Han var rektor for den kongelige landbrugsskole i Alba, boede i Barbaresco og grundlagte kooperativet Cantine Sociali, som bestod af 9 Barbaresco vingårde. Cavazza havde forstået, at der var forskelle mellem Nebbiolo druer dyrket i Barolo distriktet sammenlignet med de samme druer, der blev dyrket ved Barbaresco.

Kooperativet Cantine Sociali måtte dog lukke i 1920 pga. økonomiske problemer i kølvandet på fascismen. Men i 1958 fortsætter en præst i Barbaresco Domizio Cavazzas idé og grundlægger igen kooperativet … nu med 19 små vinavlere. De kalder kooperativet Produttori del Barbaresco … eller helt nøjagtigt Cantina Sociale Produttori del Barbaresco.

De første årgange vine fra Produttori del Barbaresco blev lavet i kælderen i den kirke, hvor præsten prædikede, men nogle år senere byggede man det vineri, hvor kooperativet i dag fortsat laver vinene. Kooperativet er også vokset og tæller i dag 56 medlemmer, som dækker omkring 100 hektar vinmarker i Barbaresco appellation. Det er næsten 17% af de samlede vinmarker i området og giver en årsproduktion på omkring 420.000 flasker vin.

Hver familie/medlem af kooperativet har fuld kontrol over egen jord, men dyrker Nebbiolo druerne efter anvisninger fra kooperativet.

Produttori del Barbaresco råder over 9 Single Vineyards eller Cru’er, som de også kaldes. Det er markerne Asili, Muncagotta (tidligere Moccagatta), Montefico, Montestefano, Ovello, Pajé, Pora, Rabaja og Rio Sordo, som hver især har forskellige terroir.

Produttori søger kompromisløst at bevare disse terroirs særkender i smagen af vinene, og disse vine er Produttoris stolthed og flagskibe.

Produttori del Barbaresco er verdensberømte for at lave nogle af Piemontes bedste vine til prisen. Hvor andre producenter har benyttet ratings og lav produktion i visse årgange til at skrue priserne op til nye højder, der har Produttori bevaret jordkontakten og tænkt på kunderne, og derved fået en meget stor fanskare verden over.

De sidste 10 år har man ydermere høstet op til 95 point hos Robert Parker flere gange og vinene har fået de 3 glas 11 gange, hvilket gør Produttori til 1-stjernet producent. Man har endda nogle gange fået de 3 glas i Gambero Rosso for husets almindelige Barbaresco, hvilket siger noget om den ualmindeligt høje kvalitet.

Og det er netop den “almindelige” Barbaresco, som vi her har i glasset. Nogle år er vinen lavet med druer fra nogle af ovennævnte Cru-marker. For 2006 kan jeg ikke se, hvor druerne kommer fra. Der står alene, at de kommer fra forskellige marker i DOCG zonen. Lavet på rustfri ståltanke med maceration på 24 dage og lagret 24 måneder på store egetræsfade. Der produceres årligt 250.000 flasker af denne vin.

I glasset en tak mørkere end de forrige vine, men fortsat til den lyse, klare side. Næsen har også lidt mere kraft med lidt kirsebær, hindbær, blomster … roser og violer, grønne noter, tobak, røg, søde krydderier samt syrlig noter. I munden er der kraft, men vinen er cremet og blød … næsten fløjlsblød med god tørhed, godt med syre … faktisk ret meget syre og tydelige tanniner. Eftersmagen er lang og syrlig med et smule bitterhed. Flot vin … den kan jeg rigtig godt li’.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 219,95 kr., men alene 169,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7