Tag-arkiv: Frankrig

2009 Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Sjovt sammentræf … ved sidste byggemøde i juni fik vi en Bordeaux vin fra Aubert familien, og den gættede jeg spot on … både druer og land … og det var igen tilfældet med denne Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, som nemlig også kommer kommer fra Aubert familien … nemlig Vignobles Aubert.

Vignobles Aubert ejer ikke mindre end 8 Bordeaux slotte, nemlig Château Saint Antoine, Fleur Saint Antoine, Château Labesse, Château Lagrave-Aubert, Château Messile-Aubert, Château Jean de Gué, Château La Couspaude og så dette Château Saint Hubert.

Herudover ejer Alain Aubert … også selv 4 vinslotte, nemlig Château de Macard, Château Hyot, Château Haut-Gravet og Château de Ribebon.

Sammenlagt er der tale om en stor vinfamilie … og et stort foretagende. Og familien har da også lavet vin i Bordeaux i over 250 år, og det startede oprindeligt med Château Labesse, som er det historiske hjemsted for familien. Det blev sammen med Château Lagrave-Aubert opkøbt af oldefaderen Joseph Aubert før den franske revolution.

I dag er det brødrene Alain, Daniel og Jean-Claude Aubert, som står for foretagenet, bl.a. sammen med børnene Héloïse, Vanessa og Yohan Aubert.

Familien har løbende opkøbt vinslotte i Bordeaux, primært på den højre bred, herunder også dette Château Saint Hubert, som imidlertid ikke er voldsomt stort, alene 3 hektar vinmarker med 35 år gamle vinstokke med henholdsvis Merlot, Cabernet Sauvignon samt Cabernet Franc. Så vidt jeg kan se, så er slottet tilkøbt omkring 2004.

Det er Vanessa Aubert, som står for slottet og er vinmageren bag denne vin, som er lavet på 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Lagret på fransk eg i 18-20 måneder. Her har vi vinen i den fremragende årgang 2009, som da også har fået 89+ point af Robert Parker. Der laves 12.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er næsen meget klassisk Bordeaux med solbær, jord, muld, mulle og fugtig kælder, grønne blade og der fornemmes også lidt lakrids og alder. Smagen er også solbær med stor tørhed, lidt syrlige kirsebær, godt med tanniner, men ikke så stramme … er en smule bløde, men holder bestemt vinen godt nede i plovfugerne. Måske lidt kraftigere end Bordeaux generelt, men smager ganske fremragende.

Forhandles hos Glud Vin, pris 349 kr. Lidt til den dyre side … i udlandet ligger prisen omkring 22€.

Rating 5/7  

1993 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Hmmmm, en lille velkomst drik på terrassen hos Brix til sensommerens byggemøde … intet mindre end en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. En sagnomspunden champagne og her i en udgave med nogen alder … nemlig en årgang 1993.

Jeg har tidligere skrevet om huset og champagnen, nemlig da jeg smagte den i årgangen 2002 … i øvrigt én af de bedste årgange i mange år, men vil lige gentage historien om champagnen. Det er jo heller ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne … det er alene anden gang for mig … så derfor kan historien jo også godt tåle en gentagelse.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne. En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

1993 udgaven af den ikoniske champagne er fra et rimeligt år, som huset selv beskriver som “rigt”, mens den ratingsmæssigt på UWS score (Universal Wine Score) ligger omkring 89 point, bl.a. med 92 point fra Wine Enthusiast og 89 point fra Wine Spectator … og dermed laveste rating siden 1980. Ikke at det nødvendigvis skal være en rettesnor, for anmeldelserne er alle nogle år gamle … og en Dom Pérignon kan godt tåle nogle år på bagen uden de store problemer. Derudover skal det med i billedet, at champagnen slet ikke laves nogle år … idet kvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det var fx tilfældet i det efterfølgende år 1994.

Duftmæssigt er der noter af ristet toast, fersken og lidt muskatagtige krydderier. Der er lidt citrusnoter, lidt indelukket mulle kælder, hasselnødder, honning og oxyderede æbler. En ganske speciel og ganske fascinerende aroma … helt ulig andre champagner jeg har smagt. Smagsmæssigt meget behagelig med blide perler, rund og cremet, mandler, pærer og god tørhed … samtidig med, at frugten virker meget saftig. Det er flot og balanceret … og virkelig en nydelse. Det var en vin, som delte vandene lidt … og jeg skal heller ikke påstå, at jeg har den store forstand på champagne … men en skøn nydelse og fed oplevelse. Har måske ikke helt samme sprødhed, som jeg husker fra 2002’eren, men det smager ganske enkelt bare godt.

Som mange andre store vin, så bliver de ikke billigere med lidt alder. Denne 1993 udgave kan fx købes hos Leisner Wine til 1.999 kr. Dyre dråber.

Rating 6/7  

2011 Baron Philippe de Rothschild, Mouton Cadet, Bordeaux, Frankrig

Mouton Cadet … mærkelig nok en vin, som jeg altid har undgået og aldrig smagt før. Hvorfor ved jeg egentlig ikke … måske kombinationen af Bordeaux og supermarked … lidt farmor-agtig, men det er bestemt ikke retfærdigt. Navnet Mouton og Rothschild borger jo ellers i højeste grad for noget af det ypperste indenfor Bordeaux vine … og jeg har også tidligere smagt nogle af de sindssygt dyre 1. cru vine fra slottet.

Læs fx mit indlæg fra sidste år; Mouton Rothschild smagning, hvor jeg også fortæller lidt om slottet og de eksklusive vine.

Mouton Cadet er ellers én af de mest udbredte og prisbillige Bordeaux vine, og historien om vinen startede i 1932. Efter 1927, hvor høsten i Bordeaux var dårlig, så lavede Baron Philippe de Rothschild en anden vin med navnet Carruades de Mouton, men den slog aldrig rigtigt an.

Da høsten igen i 1930, 1931 og 1932 var elendig, så følte Rothschild ikke, at nogle af druernes kvalitet levede op til hans krav og til slottets navn, og han brugte dem derfor til en billigere vin, som han kaldte Mouton Cadet. Cadet betyder “yngste eller lillebror” og refererer til Rothschilds plads i familien.

De første år var druerne alene indkøbte druer fra nærliggende vinmarker, og en Pauillac vin, men på grund af den stigende efterspørgsel, så måtte Rothschild også henvende sig til de nærliggende appellationer Saint-Estèphe og Haut-Médoc for køb af flere druer.

I de efterfølgende år blev vinen lavet af druer fra et endnu større område i Bordeaux, indtil produktionen stoppede under den anden verdenskrig. Vinen blev genfødt efter krigen, og fik en Bordeaux AOC klassificering i 1947. Vinen blev en kæmpe succes, bl.a. på grund en ensartet høj kvalitet år for år, og en markant markedsføring overalt i både 1950’erne og 1960’erne, og i dag er lillebroderen blevet til et af vinverdenens store mærkevarer.

Vinen er lavet på 65% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 6-10 måneder på fad.

Duftmæssigt har vinen bestemt ædle franske aner, for her er der solbær, rød frugt, kælder, jord, muld og kølighed. Smagsmæssigt overrasker vinen ved at være mild, rund og kølig. Der er solbær … god frugt, intens og rene, blide tanniner samt god tørhed. Ved lidt varme i glasset kommer tanninerne lidt mere frem i munden, men på en elegant og balanceret måde. Det er faktisk ret velproduceret vin … godt lavet, og selv konen er vild med den … og det sker ellers ikke ofte med Bordeaux.

Forhandles bl.a. i Coop, pris normalt på bud, hvor 6 flasker koster 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigMine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigSidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.

Og det er altså bare klassisk nordrhône, når det er bedst.´Niels Lillelund har også udtalt følgende om Gonon; “”Den ubestridte mester i området og en eksponent for den helt igennem klassiske stil, .. der er ingen over eller ved siden af Gonon. Hans vine har en tæt moden frugt, den har tydelige tanniner, men er samtidig elegant og silkeblød. En komplet vin for Syrah-elskere, og er man ikke det, så drik noget andet”.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården. Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne.

De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand. Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og indbydende … alderen ser ikke ud til at ha’ svækket dens forsvar, og den bombarderer dig totalt med de mest indbydende dufte. Der er en voldsom … og jeg mener voldsom animalsk kostald, hvilket i samspil med yoghurt, mælkenoter, brombær, støv, grafit, sød tobak, gammel kælder, sorte oliven og champignon blæser dig totalt omkuld. Hold da op for en duft … spitzenklasse.

Smagen er ren frugt, solbær, nerve … meget fokuseret med en utrolig kølighed, som gør denne vin et fantastisk oplevelse. Der er godt med tanniner, vinen spiller rundt inde i munden, meget frugtrig … men cremet og forførende. Ganske enkelt et super glas vin. Normalt kan jeg godt blive lidt nervøs, når den står på ren Syrah, men her smager du ingen peberagtig pumpet Syrah, men elegance, kraft og kølighed af bedste skuffe fra det nordlige Rhône.

Hmmmmm …. og vinen bekom vist alle … for det var dén flaske, som hurtigst blev tømt. Det fortæller også altid noget.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men en årgang 2012 kan fåes hos Genereux Vinkælder i København for 235 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2010 Domaine David Ermel, Riesling Vieilles Vignes, Alsace, Frankrig

2010 Domaine David Ermel, Riesling Vieilles Vignes, Alsace, FrankrigLige update med en vin, som blev nydt på terrassen en sen aften, nemlig en lille perle, en Riesling Vieilles Vignes, altså fra gamle stokke, fra det lille vinhus Domaine David Ermel, som ligger i byen Hunawihr ved foden af ​​Vogeserne i det billedskønne Alsace.

Domaine David Ermel er et familie vinbrug, som har været drevet af familien gennem flere generationer siden 1795. Vinmarkerne ligger på skråningerne ved Hunawihr og Ribeauvillé, og undergrunden af ​jord, kalksten-mergel og et fantastisk klima giver god grobund for de 7 forskellige druesorter, som familien dyrker.

Indehaver i dag er Jean-David Ermel, som driver vingårdens 12 hektar vinmarker.

Vingården ejer også et stykke jord på en grand cru mark, nemlig den berømte Rosacker, hvor andre vinhuse også har jordstykker, bl.a. Domaine Agapé. De 7 druesorter, som dyrkes på Domaine David Ermel er selvfølgelig de klassiske druetyper i Alsace, nemlig Sylvaner, Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir.

Hos David Ermel sker høsten manuelt, men i kælderen bruges der nu moderne vinificeringsteknikker, for at bevare de terroir karakterer, som de enkelte druesorter giver til hver af vinene. Der laves 6 hvide og 2 røde almindelige vine, 5 hvide i en reserve serie, 2 hvide grand cru vine på henholdsvis Riesling og Gewurztraminer, 4 forskellige cremants samt et par sent høstede vine derudover.

Denne Riesling Vieilles Vignes kommer fra Davids Réserve serie, og kommer som sagt fra ældre vinstokke. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor gamle hans Riesling stokke er, men jeg kan se, at hans ældste Gewurztraminer stokke er mellem 30 og 40 år, så mon ikke dette også er tilfældet med disse Riesling stokke?

Dufter af let petroleum, citrus, muskat og en anelse røg, mens smagen er let syrlig, frisk med svag sødme og generel god lethed. Meget ligefrem og uden de store dikkedarer … og den blev som sagt nydt på terrassen en varm sommeraften, ren fornøjelse.

Der er ikke fundet en forhandler herhjemme. På vingården koster vinen 8,60€ … eller ca. 65 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, FrankrigSå blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.

Even Bakke er dog født og opvokset i USA. Starten på hans karriere som vinmager startede i Californien, hvor han arbejdede i 14 år på vingårde i Napa og Sonoma Valley, Landmark Vineyards og Matanzas Creek.

Eftersom han havde mødt en fransk pige, datter af en vinbonde i Champagne, besluttede familien, der nu var på fem, at flytte til Frankrig og her gav de sig til at søge efter et vinbrug.

Efter et par års søgen fandt Evan Bakke i 2007, hvad han søgte, et domæne på 21 hektar ved Barroux. Den tidligere ejer havde produceret frugt, abrikoser og kirsebær og havde solgt druerne til det lokale kooperativ. Han overtog stedet før høsten i 2007, som således blev hans første årgang på Clos de Trias. Udover de 21 hektar lejer han yderligere 5 hektar.

Og starten var bestemt ikke en drøm på roser. For de første er Ventoux appellationen domineret af andelsselskaber og kooperativer, som sælger deres vine til 3€ pr. flaske. Derudover er den lokale administration et mareridt. De overtagne bygninger trænger konstant til reparation og gården udstyr til vinfremstilling er gammelt og umoderne … stik modsat hvad han plejede at arbejde med i Californien. Læg dertil et stramt budget.

Men alt dette opvejes af det smukke landskab ved foden af det skallede Mount Ventoux, vinmarker 350 meter over havets overflade og gamle vinstokke med Grenache, lidt Syrah, Cinsault, Carignan samt et klima med ekstremer, med snedækkede vintre, solrige provencalske somre og den kraftfulde Mistral. Og selve vingården ligger i nærheden af gamle bydel Le Barroux med dens middelalderlige slot.

Og Bakke har arbejdet dag for dag og trin for trin. Alle vinmarker er konverteret til økologisk med en stærk inspiration fra Rudolf Steiner, Pfeiffer og Fukuoka. Det betyder også, at de arbejder efter den biodynamiske kalender. Vinmarkerne er certificeret agriculture biologique fra 2012 med henblik på senere at gå videre til agriculture biodynamique.

Bakke laver 4 forskellige vine på Clos de Trias, en almindelig Ventoux Rouge, en tilsvarende i hvid på Grenache Blanc og Calirette samt de to topvine Pied Porcher og Vieilles Vignes. Sidstnævnte lagrer på fad i ikke mindre end hele 65 måneder.

Her har vi hans ”almindelige” Ventoux Rouge, som flere påstår nemt kan forveksles med en Chateauneuf-du-Pape i en blindsmagning. Den kaldes også hans “Red Label” og er hovedvinen i hans produktion, da den udgør 80-90% af den samlede produktion. Even Bakke mener også, at det er den vin, som bedst fortolker den lokale terrior.

Vinen er lavet på 80% Grenache Noir, 10% Syrah, 8% Carignan og 2% Cinsault. Der laves årligt 55.000 flasker af vinen.

Vinen laves på gammeldags manér, og der ingen gær, ingen enzymer, ingen SO2 og der sker ingen temperaturkontrol. Macerationstiden er forskellig fra tank til tank, men ofte et sted mellem 9 og 50 dage. Even Bakke smager fra gæringstankene mindst 5 gange dagligt for at beslutte,  hvornår vinen pumpes videre. 75% af vinen lagrer i henholdsvis betontanke og de resterende 25% i store 600 og 700 liters tønder.

Duftmæssigt en mørk, krydret næse … helt klart Rhône krydderier, solbær, blommer, brombær, sorte oliven og lakrids. Smagen er let pebret med solbær, sødme … godt med alkohol synes jeg dog, mens ellers rund og behagelig. Synes ikke helt, at jeg fanger en Chateauneuf-du-Pape, men bestemt en dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Set hos Allerød Vinhandel, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, Frankrig

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, FrankrigFra en lille producent i Alsace til én af de store i Alsace, da vi her har fat i en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra vinhuset Laugel. Bag dette navn gemmer sig imidlertid vinhuset Arthur Metz, som også hedder SA Metz Laugel og det er en del af en noget større koncern, nemlig Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France. Det betyder noget i retning af de store franske kældre.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet, som vi så tit laver grin med … I ved, den med den skæve hals.

Og bare Arthur Metz er en større historie, idet der heller ikke er tale om et traditionelt vinhus, men nærmere en større fabrikant af vin, lidt i stil med et kooperativ. De har ikke mindre end 560 vinbønder tilknyttet deres vineri, og via disse adgang til druer fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker. De har en produktionskapacitet på 180.00 hektoliter, 2 store anlæg til vinaftapning, lagerkapacitet på 10.000 kvm. og en daglig produktionskapacitet på ikke mindre end 110.000 flasker vin.

Vi kender også typisk vinene fra Arthur Metz fra det lokale supermarked, og vinene ligger typisk i den billigere end af skalaen, men har også produktion af Grand Cru vine, ja faktisk er ca. 4% af vinene Grand Cru vine. Hovedparten er dog almindelig AOP Alsace vine.

Vinhuset kigger i Marlenheim i den nordlige del af Alsace, ca. 10 km. nordvest for Strasbourg.

Jeg har ikke fundet meget information om selve vinen her, så lad os bare springe direkte til smagsnoterne. I næsen har jeg ananas, lidt røg, abrikos, bivoks og lette krydderier. Smagen er præget af stor sødme, hasselnødder, let muskat og blød syre. Lidt anonym.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles formentlig i Coop, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7