2014 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs, Franken, Tyskland

2014 Weingut Hans Wirsching, Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs, Franken, TysklandHvis man er til god Silvaner, så er dette vinen … Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs fra Weingut Hans Wirsching i Iphofen i Franken. Det er freaking fucking godt … pardon my french.

Jeg har smagt vinen tidligere, men dengang var det i en årgang 2010. Jeg synes faktisk, at denne årgang 2014 er endnu bedre.

Vinhuset stammer helt tilbage til 1630 og siden 1966 har det været brødrene Dr. Heinrich Wirsching og Hans Wirsching, som har videreført vingården og formået at gøre den til en af Frankens førende producenter af Silvaner.

Efter Hans’ død i 1990 har Dr. Heinrich drevet gården alene, men har nu de seneste år fået hjælp af døtrene Andrea og Lena. De er 15. generation og har langsomt  fået en større og større rolle i både driften og produktionen af husets vine.

Andrea – den ældste datter – tager sig af administration, marketing og salg, mens Lena – den yngste datter – har taget en uddannelse indenfor vinfremstilling på Geisenheim og er derudover i gang med en videreuddannelse som Master in Family Business Management, så hun deltager også i produktionen af vinene.

Weingut Hans Wirsching anses for, ikke blot at være Iphofens bedste vinmager, men også for at rangere blandt de 3-4 bedste i hele vinområdet, og de to førende tyske gourmet-tidskrifter, Gault Millau og Eichelmann, placerer vinhuset i top 10.

Det skyldes ikke mindst vinmarken Iphöfer Julius-Echter-Berg, der er klassificeret som Grosses Gewächs samt  topmarkerne Iphöfer Kalb og Iphöfer Kronsberg.

Samlet er vinhuset også ganske stort … ejer i alt omkring 80 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Silvaner, Riesling, Scheurebe, Weißburgunder, Spätburgunder, Grauburgunder, Müller-Thurgau, Bacchus, Traminer, Chardonnay, Portugieser samt Dornfelder.

Denne Iphöfer Julius-Echter-Berg Silvaner Großes Gewächs kommer – selvfølgelig, som den bør og gør sig – i den lille, buttede Bocksbeutel flaske.

I næsen er det blomster og vinen er generelt klart mere aromatisk end foregående vin. Der er pærer, fersken, en astronaut is, røgede elementer, vingummibamser, kvindestrømper, tørrede nødder, våde sten og samtidig virker vinen kødfuld på en eller andet måde.

Smagsmæssigt er vinen blød og rund … ikke så sprød og frisk som Riesling, men har derimod en ganske overraskende fylde, hvor frugten er pærer, melon og derudover lidt muskat, et grønt bid samt en virkelig lang eftersmag. Den smager virkelig godt.

Vinen er købt på gården, hvor prisen er 28€ … svarende til 208 kr., mens den herhjemme i dag koster 539,95 kr. hos Philipson Wine for 1 flaske, mens prisen er 449,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Weingut Balthasar Ress, Oestrich Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Balthasar Ress, Oestrich Riesling Trocken, Rheingau, TysklandMed denne Oestrich Riesling Trocken springer vi lige tilbage til Weingut Balthasar Ress … serveret i det danske land og endda af vaskeægte vinglas fra det dejlige vinhus i Hattenheim ved Rhinen i Reingau.

Denne Oestrich Riesling Trocken er en af husets Ortsweine, hvor druerne bl.a. kommer fra den mark, som vinhuset har ejet helt siden etableringen, nemlig Oestricher Doosberg, men derudover er der også anvendt druer fra en parcel på Oestricher Lenchen. Begge er marker med god ler, sten og löss, som er ganske velegnet til Riesling.

Der er ikke så mange oplysninger om produktionen, men de er lavet ganske traditionelt med fermentering, spontangæring og ganske kort lagring i rustfrie ståltanke.

Denne 2016 friske Oestrich Riesling Trocken byder først og fremmest på en smuk lethed, hvilket kombineres med blomster, parfumerede elementer, røg, tørre urter, mandler og salt … måske endda lidt citrus. Men der er slet ingen petroleum og vinen er jo selvfølgelig også ganske ung.

I munden er det en tør, klar og flot balanceret vin, som har en meget let syre. Det er rent og meget præcist, og en virkelig dejlig Riesling og flot kvalitet af en Ortswein. 4,5 fede fingre og næsten oppe på 5 af slagsen.

Vinen er købt på vingården, hvor den koster 11€ … svarende til omkring 82 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Cantine Adanti, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2011 Adanti, Montefalco Rosso Arquata, Umbrien, ItalienVino e passione er sloganet hos vinimportfirmaet Italux … og de forstår sgu ærlig talt – med passion og god smag – at finde nogle små italienske perler. Indtil nu har ingen vine fra Italux skuffet og det gør denne Montefalco Rosso fra det umbriske vinhus Adanti skam heller ikke.

Cantine Adanti aka Azienda Agricola Adanti ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco. Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede.

Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. I dag har Azienda Agricola Adanti sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer.

På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie. Jeg har tidligere smagt deres Montefalco Sagrantino, men her er det altså den lidt lettere og billigere Montefalco Rosso.

Vinen er lavet på et blend af 70% Sangiovese, 15% Sagrantino, 5% Barbera, 5% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon, altså med lidt flere druesorter end vi normalt ser i en Montefalco Rosso, men fortsat indenfor DOC reglerne.

Drueklaserne afstilkes, hvorefter druerne presses og overføres til rustfrie ståltanke. Macerationen er forholdsvis lang … 3-4 uger med løbende omrøring og overpumpning. Efter endt fermentering lagres vinen i både barriques og tonneaux i omkring 12 måneder.

Duften er tør, støvet med mørk frugt … alderen virker bestemt ikke til at trykke, hverken hos mig eller hos vinen. Der er noter af egefade, lakrids, chokolade, en smule læder og vinen har en både rund og blød næse.

Og den smager sgu også godt … måske har min underbevidsthed savnet vin fra Montefalco. Der er tørre tanniner, mens frugten er meget klar og frisk. Det er nærmest lyse solbær og modne kirsebær og herudover en virkelig mørk, mørk chokolade med megahøj kakaoprocent, balsamiske elementer samt nogle bitterstoffer. Det er sgu en lille lækkerbisken.

Adanti skal klart på min besøgsliste, hvis jeg igen på et tidspunkt kommer til Umbrien.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster ganske beskedne 72 kr. og det gør det også til et rigtigt godt køb.

Vinanmeldelse 5/7  

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut Jakob Scholl Nachf, Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandOg lad os da endelig blive på markedspladsen i Rüdesheim … centrum for Tage des Federweißen. Fra en af pladsens vinboder bestilte vi en flaske af denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken fra Weingut Jakob Scholl Nachf.

Vinhuset Weingut Jakob Scholl Nachf har siden 1874 drevet værtshuset aka weinbaren Lindenau i Löhrstrasse. Det var Jakob Scholl, som grundlagde værts- og vinhuset ved siden af sit job som både tagdækker og vinmager. Selve Scholl familien kan dokumenteres helt tilbage til 1522 i Rüdesheim.

I dag er det 6. generation i form af Elke og Alexander Scholl, som driver vinhus og vinbaren … baren dog med hjælp fra Christian, Peter og Petra Bachelle-Konz.

Familien har samlet beskedne 1,7 hektar vinmarker, som alle ligger omkring Rüdesheim. Udover den lille produktion af en række vine til deres værtshus og den lille weinprobierstand på markedspladsen, så driver de såmænd også et lille gasthaus med udlejning af lidt værelser.

Der er ingen oplysninger om vinene, så derfor springer jeg da blot hovedkulds ind i mine smagsnoter på denne Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder Trocken.

I næsen er det lyse kirsebær med et grønt bid samt lidt sød glühwein og nogle søde egefade. Det virker ærlig talt en smule usammenhængende og ikke specielt indbydende. Smagen er sød og krydret med mørke bær, kantet og næsten off-grid … enhver sammenhæng med elegant, delikat Pinot Noir er svær at finde.

Keeper købte vinen i en af boderne på markedspladsen, men prisen kan jeg ikke huske.

Vinanmeldelse 2/7  

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, Tyskland

2016 Weinbau Markus Störzel, Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, Rheingau, TysklandI en af Rüdesheims mange gårdhaver slog vi os ned og bestilte lidt Riesling. Vi havde ramt en gårdhave tilhørende Weinbau / Weingut Markus Störzel og vinen var en Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Markus Störzel er en af de mange vinproducenter, som overalt i Rüdesheim tilbyder deres vine til tørstige turister og den kategori faldt vi vel egentlig også indunder. Udover at drive sin weinstube med tilhørende gårdhave, så er Markus også en af de små vinproducenter, som på markedspladsen passer en af boderne – en Weinprobierstand der Rüdesheimer Winzer – og der sælger sin vin.

Jobbet med at sælge vin i boderne på markedspladsen går på skift … og typisk er man omkring 4-6 producenter om en bod. Markus Störzel deler bl.a. hans bad med et par andre vinproducenter med samme efternavn … Weingut Adolf Störzel og Weingut Heinz Störzel.

Jeg vil gætte på, at de er brødre, for de ligner i hvert fald alle sammen hinanden ganske tydeligt. Markus Störzel havde faktisk også tjansen denne weekend, men vi var i stedet havnet i hans gårdhave og havde bestilt denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett.

Jeg kan ikke finde mange oplysninger om den gode Markus Störzel, hverken om vinhuset, marker, vinene eller andet. Men det er måske godt det samme, for der er på ingen måder tale om store vine … faktisk nærmere tværtimod.

Vi går dermed blot om bord denne Rüdesheimer Drachenstein Riesling Kabinett, som i næsen er overraskende anonym … ikke ret meget at hente udover nogle grønne elementer og lidt estragon.

Smagen er kantede grønne æbler og rigeligt med citronsyre. Der er bare derudaf … ingen intensitet, dybde eller andet, blot stram og utilnærmelig citronsyre. Smager virkelig ikke ret godt.

Serveret i gårdhaven kostede vinen 9€ … svarende til 68 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Når vi nu er ved den gode Weingut Robert Weil, så lad os endelig kigge på den vin, som blev optanket på en rasteplads på A7 bundesautobahn. Nogle anvender Red Bull på lange køreture, men vi valgte en 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese.

Nu skal det retfærdigvis siges, at vores chafut på den sidste strækning alene fik en lille sip, mens Keeper og jeg så måtte ofre os for den gode sag. Og totalt respektløs blev de gyldne Weil Spätlese dråber endda drukket af farvede plastikkrus. Nogle gange skal man bare bryde med de fucking vaner og gode manér … og det gjorde vi så.

Jeg har faktisk smagt vinen en gang tidligere i 2014, så der ligger dermed allerede en anmeldelse af vinen her på bloggen. Men vil nu gøre en undtagelse og komme med endnu en anmeldelse … fra A7 bundesautobahn. Heldigvis passede både mine smagsnoter og rating spot on mit første møde med vinen.

Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese er en Erste Lage vin, som selvfølgelig kommer fra marken Turmberg, som tidligere var en del af slottet Scharfenstein. Det er en stejl mark … op til 60% og med en undergrund af sten og grus. Og så har denne sgu 10 år på bagen.

Proppen voldte lidt genstridigheder og smuldrede totalt. Intet lykkedes for at få proppen op, men efter et stykke tid, så var der et hul, således den herlige væske kunne komme ud. Ganske vist med lidt små korkstykker. Men det mætter jo det hele.

Og sikke da en herlig næse, hvor sød petroleum møder eksotiske frugter, fersken, mango, melon og en blomstermark. Der er ristede hasselnødder og våde sten samt en gammel jernhavelåge.

I munden er vinen ganske sød … måske endda også sødere en Spätlese generelt og på vej mod Auslese. Sødmen er klart mere end forventet. Derudover er der modne æbler, en note af citrus, godt med kraft, lidt eg og trods den store sødme allievel en fin syre til at binde vinen sammen.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske af nyere årgang koster 465 kr. ved køb af en flaske og 415 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

Besøg hos Weingut Robert Weil … veldrevet Kiedricher magtfaktor

Rise and shine … ny dag i Rheingau og planlagt besøg hos 4 vingårde, hvor den første var velkendte Weingut Robert Weil, der ligger i byen Kiedrich. Vi pløjede Astra’en gennem det rheingauske landskab med Rhinen funklende og smilende til vores højre kind. Vi blinkede sødt igen.

Kiedlich ligger som fjerneste destination fra Rüdesheim på vores besøgsliste, og derfor gav det også god mening at starte dagen der. Så kunne vi langsomt, men sikkert, nærme os Rüdesheim i løbet af dagen … fra producent til producent, flaske til flaske, glas til glas. Klasse.

Weingut Robert Weil ligger nedad en smal, stejl vej og først var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt vi var på rette spor. Men BINGO … så dukkede vinhuset op i al dens storhed,  pragt og glans. Vingården nærmest oser af penge … mange penge.

Vi snusede og listede os rundt … tog et par obligatoriske fotos, for det er svært at lade være med på dette sted. Der er simpelthen så flot og ordentligt. Samtidig havde solen valgt at skinne fra en næsten skyfri himmel, så på den måde passede pengene også. Et par arbejdere forsøgte at få styr på de mange blade, som træerne træt havde smidt i respekt af en truende vinter.

Skiltene, der viser flokken vej til vinotheket, er selvfølgelig lyseblå som etiketterne på husets vine. Vi adlød de lyseblå og lod os føre hen mod vinotheket, hvor vi – efter et par ring – blev modtaget af Jan Christensen. What-the-fuck? En dansker?

Jan er leder – leiter – af vinotheket, men tysker af dansk afstamning, og han bød os indenfor i den flotte vinbutik aka vinothek, hvor vi satte os på et par barstole med et lille springvand på bordet. Elegant … hvis man altså ikke lige skal tisse.

Vi efterspurgte lidt god, tør Riesling og herr Christensen forsikrede os om, at vi så var kommet til det rigtige sted. På den måde havde han jo ret, for Weingut Robert Weil laver udelukkende Riesling, men selvfølgelig lige fra tørre vine til fuldfede, søde Trockenbeerenauslese og Eiswein.

Vi ville holde os til de tørre vine.  Imponér os, fremstammede Falken på bedste skoleengelsk en smule provokerende, men keine problem … igen var vi kommet til det rigtige sted og opfordringen virkede ikke til at ryste Christensen det mindste.

Weingut Robert Weil er medlem af VDP, så vi startede selvfølgelig med husets Gutswein Rheingau Riesling Trocken og så steg niveauet bare vin for vin. Fra husets GG marker smagte vi Kiedrich Gräfenberg Riesling Trocken GG.

Historien bag vinhuset

Leiter Jan Christensen fortalte også lidt om vinhuset, som jo blev grundlagt af Dr. Robert Weil, der var professor i tysk på Sorbonne Universitet i Paris. I 1867 købte han – trods arbejdet i Paris – sine første vinmarker på Kiedricher Berg.

På grund af den fransk-tyske krig blev han omkring 1870-71 nødsaget til at forlade Frankrig og slog sig selvfølgelig ned ved Kiedrich i Rheingau, hvor han nogle år senere også købte den flotte, gamle og gotiskinspirerede ejendom, som blev hjemsted for vinhuset. Det er ejendommen på det allerøverste foto.

Ejendommen var bygget af Sir John Sutton. Han var en engelsk, stenrig adelsmand, havde titlen baronet af Norwood Park i Lincolnshire og var kunstmæcen. Han havde slået sig ned i Kiedrich, hvor han bl.a. med sin formue støttede en lang række gode formål, herunder genopførelsen af Pfarrkirche St. Valentinus … den store kirke, som på billedet ovenover kan skimtes i baggrunden.

Han stod også bag opførelsen af den store villa, som Dr. Robert Weil købte efter Sutton død i 1873. Købet blev hjulpet på vej via Robert Weils bror, der netop arbejdede som præst i Pfarrkirche St. Valentinus på dette tidspunkt.

Efter ankomsten til Kiedrich ernærede Dr. Robert Weil sig som journalist, men vinproduktionen voksede stødt. Han udvidede forretningen og erhvervede med tiden nogle af de bedste marker omkring Kiedrich.

Takket været Dr. Robert Weil forudseenhed og indsigt samt en stor vilje til at investere, så blev hans vine hurtigt kendte i internationale kredse. Hans fine Riesling vandt indpas på de royale middagsborde over hele Europa som det hvide modstykke til de store røde vine fra Bordeaux.

I dag drives vinhuset af 4. generation i form af Wilhelm Weil, der også selv har lært faget helt fra barnsben af. Han overtog driften i 1987, hvor det faktisk ikke gik specielt godt for Weingut Robert Weil. Vor vært under besøget fortalte, at man faktisk dengang var tæt på at gå rabundus. 

Men via fremsynede investeringer i kælderen og vinmarkerne, indførslen af de ikoniske lyseblå etiket samt ny markedsføringsstrategi, så fik Wilhelm Weil igen skabt interesse for vinhusets vine. Og successen kan bestemt aflæses, når man besøger Weingut Robert Weil.

Vinhuset er i dag virkelig ordentlig, veltrimmet og smukt at besøge. Der nu også investeret i mere moderne vineri, smagelokaler, vinothek og alt fremstår totalt nyfriseret. Samtidig er det tydeligt, at her er man vant til mange gæster og turister.

Weingut Robert Weil har udover det flotte vineri og smukke park omkring 90 hektar vinmarker, bl.a. markerne Kiedrich Klosterberg, Kiedrich Turmberg og Kiedrich Gräfenberg.

Der satses på kvalitet, bl.a. med kraftig kontrol af udbytte fra vinmarkerne og selektiv, manuel plukning. Ligeledes i kældrene, hvor vinene vinificeres så blidt som muligt, hvilket garanterer produktion af vine på et højt kvalitetsniveau.

Besøg i vinkælderen

Vi fik en god snak med Jan Christensen og fortalte, at vi på vej til Rheingau faktisk havde nydt et glas 2009 Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese fra Weil og medbragt fra deres danske importør Jysk Vin, som Jan bestemt godt kendte. Cool.

Sammen med et par andre gæster fik vi lov til at komme ned i fadkælderen, hvor vi fik en rundvisning. Den minder på mange måder om tingene ovenfor … pænt, ordentlig og en smule showoff med en mur med blåt vandfald. Vandfaldet sikrer tilstrækkelig luftfugtighed, men ser også ganske imposant ud.

Jan vidste os de store egefade, som – via jernplader på bagsiden inde i fadene – kan temperaturreguleres. Det er store fade, som Weil anvender til sine vine og de kan holder mange årtier.

I et lille siderum var der flere egefade samt en lille samling af nogle af husets gamle, støvede vine. Disse vine var aflåst bag tremmer og var blot en del af Weils gamle skattekammer.

Jan fortalte, at en af husets gamle vine – en 1921 Kiedricher Berg Riesling Auslese – i år 1999 blev solgt på vinauktionen på Kloster Eberbach til knap 90.000 kr. … og dem har man fortsat 3 flasker af.

I nyere tid er en 2003 Kiedrich Gräfenberg Riesling Trockenbeerenauslese Goldkapsel solgt for omkring 38.000 kr., så der ligger for lidt basører i den gamle kælder.

Dem smagte vi dog ikke, men ellers et ganske fint besøg. Da vi kom op fra kælderen var vinotheket ved at være pænt besøgt … vistnok af nogle japanske turrister. Vi købte lidt og takkede pænt af.

Sluttelig blot lige lidt flere stemningsbilleder fra besøget.

Besøg hos Weingut Georg Breuer … i deres hippe, moderne vinothek

Weingut Georg Breuer hører til blandt de bedste vinproducenter i Rheingau. Nogle påstår endda, at huset hører til blandt de 5 bedste producenter i Tyskland. I hvert fald skulle hans Riesling være legendarisk og serveres da også på flere af verdens bedste restaurationer.

Det blev dog slet ikke helt vores oplevelse, men lad os vende tilbage til det senere. Imidlertid er det sikkert, at vinhuset holder til i Rüdesheim. Dermed var det selvfølgelig oplagt, at vi da lige skulle forbi Breuer, da vi først havde fået smidt bagagen på vore værelser på Gasthof Krancher og ellers trængte til at strække benene og dulme Riesling ganerne.

Vi satte målbevidst kursen mod Geisenheimer Straße, men den gamle statelige bygning er alene vinhusets administration, idet besøgende henvises til deres moderne vinothek i Grabenstraße. Vi fik hurtigt korrigeret vores luksuslegemer den rigtige retning og stødte igen hurtigt på navnet Georg Breuer.

Vinotheket ligger i en ældre bygning i Grabenstraße, men er indvendigt totalt renoveret, hipt og tjekket i beton og stål … ingen dårlig tysk smag der. På en stålvæg kan man se et kort over hele Rheingau og derpå er husets marker markeret med koboltblå farve … samme farve, som i øvrigt går igen på vinduesrammer, reoler og sågar de pæle, som findes ved rækkerne af vinhusets marker. Det er sikkert company colour.

Vinhuset er grundlagt helt tilbage i 1880 af familierne Scholl og Hillebrand. Dengang bestod det reelt blot af en vinbutik, som imidlertid i starten af 1900-tallet blev købt af Peter Breuer, den første vinmand i Breuer familien.

Det blev dog sønnen Georg Breuer, som kom til at ligge navn til vinhuset, selvom det reelt var Georgs to sønner Bernhard og Heinrich, som for alvor satte vinhuset på landkortet, bl.a. ved betydelige udvidelser af husets vinmarker, høje kvalitetsnormer og en international markedsføring, som specielt blev anført af Bernhard Breuer.

Bernhard & Heinrich Breuer overtog vinhuset fra deres far omkring 1980, og de stod bl.a. også for købet af marken Rauenthaler Nonnenberg samt andre topmarker i området.

Efter Bernhard Breuers død i 2004, så er vinhuset efterfølgende blevet drevet af hans datter Theresa, som ukueligt har videreført sin fars visioner og ført vingården til endnu højere niveau.

Over de seneste 15 år har Theresa Breuer aftappet en række legendariske vine, som er berømte for deres evne til at lagre exceptionelt godt.

I dag har Weingut Georg Breuer samlet 34 hektar vinmarker, svarende til 136 morgen. Morgen er en gammel måleenhed for det område, som en plov med én hest eller én okse kunne pløje på én morgen. Man sagde, at der gik omkring 4 x morgen til en hektar og det passer jo egentligt også spot on godt her.

Huset vinmarker ligger udelukkende i Rüdesheim og Rauenthal im Rheingau og de bedste marker er Rüdesheimer Berg Schlossberg på 3,5 hektar, Rüdesheimer Berg Rottland på 2,9 hektar, Rüdesheimer Berg Roseneck på 2,1 hektar og endelig Rauenthaler Nonnenberg på 5,6 hektar og som de er eneejer af.

Udbyttet på vinmarkerne ligger i gennemsnit på 45 hektoliter pr. hektar og på de bedste parceller er det helt nede på 15-25 hektoliter pr. hektar … altså langt mindre en de lovmæssige krav. De bedste vine kalder huset for deres spitzengewächse, da de ikke er medlem af VDP og derfor ikke må bruge betegnelsen Grosse Gewächse.

De primære druer er selvfølgelig Riesling, som dækker omkring 26,8 hektar af husets marker, mens Spätburgunder er plantet på omkring 3,8 hektar. De sidste sorter er Grauer Burgunder, Weißer Burgunder samt de mere eksperimenterende sorter Orleans og Heunisch.

I dag ligger driften af vingården hos 4. generation i form af Bernhard Breuers datter Theresa Breuer, idet Bernhard desværre døde i en tidlig alder i 2004. Datteren får dog hjælp fra onkel Heinrich, den ansatte betriebsleiter Hermann Schmoranz og vinmageren Markus Lundén

Vinotheket er efterhånden meget turistet … betjeningen sker af unge mennesker og det virker ærligt talt ganske forvirrende for en flok ældre, jyske vinherrer. Derudover koster alt penge, men mulighederne fremgår faktisk slet ikke tydeligt … men er også primært tiltænkt større grupper.

Vi gjorde så blot det, som er vi bedst til … satte os ved baren, og det gav da også bonus. En af de unge, tjekkede fyre dukkede op og dermed kom vi til at smage et lille udvalg af vinene fra  Weingut Georg Breuer.

Vinene fra den dyre ende af skalaen, Breuers spitzengewächse, var udsolgte, så dem kunne vi ikke smage, men vi kom i stedet omkring et lille udvalg af husets mere almindelige vine. Helt fint med os. Vi blev dog på ingen måder imponeret … tværtimod.

Måske vi havde sat forventninger for højt, måske var det omgivelserne, måske var frokosten med wurst og bajer et skidt forspil eller måske var vi blot et par sure, gamle mænd med tis på bukserne i et ungt, hipt vinothek. Nevermind … vinøs souvenir til mig uanset hvad og så må vi til den tid se, om Breuer ikk’ reelt er bedre end lige den eftermiddag i Rüdesheim.

I hvert fald får vinhuset godt med roser …. således har vinhuset da følgende imponerende titler:

  • Siden 1988 har de – jf. Euro-Magazin – været blandt de 100 bedste vinhuse i hele Tyskland
  • Georg Breuer får i Gault Millau Wine Guide Deutschland 2016 hele 4 druer, hvilket betyder deutsche spitze
  • Bladet Feinschmecker har siden 1993 givet huset 4 F’er ud af 5 og dermed blandt bedste vinhuse.
  • Wein-Plus.de har givet 5 ud af 5 stjerner og i 2001 kåret huset som bedste producent i regionen og i 2004 til at have den bedste kollektion af vine.
  • Falstaff har kåret Theresa Breuer som Winzerin des Jahres i 2016

Så det er med andre ord ikke lovprisninger, som huset skorter på. But who cares … ka’ vi li’ det? Og jeres flittige vinblogger blev ikke overbevist under besøget denne fredag sidst i oktober.

 

1992 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese, Rheingau, Tyskland

1992 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese, Rheingau, TysklandVi sluttede smagningen hos Weingut Balthasar Ress med denne lidt ældre 25-årige 1992 Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese.

Hatterheimer Nussbrunnen er en sydøstvendt mark i Hattenheim og den har sit navn efter en kilde, som stadig eksisterer i dag og oprindelig var omgivet af valnøddetræer … deraf navnet nuss for nødderne og brunnen for kilde. Det er en 9,7 hektar stor Grosse Lage mark, hvor Weingut Balthasar Ress har en parcel på omkring 1,5 hektar. Marken ligger op til Wisselbrunnen, hvor Ress også har parceller.

Hattenheimer Nussbrunnen marken har særlige gode jordbundsforhold med dyb, løs lerjord, mergel og löss, som sikrer god balance i tilførslen, fordeling af vand og samlet gør det Hattenheimer Nussbrunnen til en regulær topmark.

Det er bl.a. fra denne mark, at Ress også henter druerne til hans trockenbeerenauslese, som herhjemme koster 3.000 kr. for en halv flaske.

Denne Hattenheimer Nussbrunnen Riesling Auslese er lavet helt traditionel med spontangæring samt lagring på ståltanke. Ellers har jeg faktisk ikke andre oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt en ganske parfumeret og moden aroma med lidt mint, kampfer, et gammel gulvtæppe, mango, abrikos, kvæde, grønne blade i vinmarkerne, lime, en anelse honning og en lidt knækket syre.

I munden er det selvfølgelig en sød vin med sød frugt, honning, kvæde, grøn te, mineraler samt et aftryk af botrytis, men syren virker på en eller anden måde lidt svag i knæene.

Denne årgang 1992 kan formentlig ikke købes længere, men en nyere årgang koster 36€ på vingården … altså omkring 268 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Weingut Balthasar Ress, RESSpekt Riesling, Rheingau, Tyskland

2014 Weingut Balthasar Ress, RESSpekt Riesling, Rheingau, TysklandRESSpekt Riesling er en af de absolutte tørre topvine hos Weingut Balthasar Ress … hvilket en etiket af jern præget med våbenskjold, navn og årstal også klart indikerer. Vinen laves i et meget begrænset oplag og alle flaskerne er nummererede.

Vinen blev første gang udgivet den 5. december 2009 i forbindelse med åbningen af vinhusets første wineBANK, hvor sommelier Kai Schattner spontant råbte “Respekt”, da han smagte vinen og siden har vinen fået navnet RESSpekt og findes i husets serie af RESSklusive vine.

Det er også den vin, som Christian Ress i en happening sænkede ned i en lokal sø, således vinen kunne lagre der uden lys og ved en konstant temperatur. Det lyder en smule besværligt og er da nok også mere et markedsføringsstunt.

Om denne 2014 udgave af vinen har tilbragt en periode på bunden af en kold sø, det tvivler jeg dog på. Druerne til vinen kommer dog fra Grosse Lage marker – de stejleste og bedste parceller ved Rüdesheim, formentlig både fra Rüdesheimer Berg Rottland og Rüdesheimer Berg Schlossberg. Druerne er delvis angrebet af den ædle råd botrytis.

I modsætning til normal praksis hos Weingut Balthasar Ress, så laves RESSpekt Riesling med lang maceration og spontan fermentering, ingen indblanding i processen og derudover gæres vinen helt ud.

Derefter er vinen lagret på bærmen på både nye og ældre egefade, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Derefter flaskes vinen uden filtrering eller tilsætning, hvorfor vinen også altid – som naturvin – bør opbevares køligt. Det er en vin, som Parker har givet 93 point i denne årgang.

Hvordan smager sådan en bandit så … holder den fine indpakning eller er det bare lir? Næsen er ganske aromatisk og virkelig intens, moden og meget frugtrig. Der er ingen petroleum … men sådan nærmest en frugtinderlighed, kolde og våde sten samt en form for noget vildskab. Virker ung og vild endnu.

Smagen er nærmest syre med power … virkelig præcis syre, vedvarende syre.  Smagen er lys, let og graciøs. Det er virkelig elegant med koncentration, lys frugt, god struktur, men nok også alt for ung endnu. Gem denne vin i mindst 5-7 år.

Vinene fra Weingut Balthasar Ress forhandles herhjemme af Vinspecialisten, men denne er ikke fundet i programmet. På vingården koster den 65€ … svarende til 485 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger