Tag-arkiv: 4½

2022 Bodegas Caserío de Dueñas, Verdejo, Rueda, Spanien

2022 Bodegas Caserío de Dueñas, Verdejo, Rueda, SpanienEntrecanales Domecq e Hijos ejer 5 vinhuse og Bodegas Caserío de Dueñas i Rueda er ét af dem. Her smager vi så deres 2022 Verdejo, som dog også har lidt Chardonnay og Sauvignon Blanc med i mixet.

De 5 vinhuse Entrecanales Domecq e Hijos ejer ligger i  Rioja, Ribera del Duero, Toro, Valdeorras og Rueda.

Entrecanales Domecq e Hijos blev oprindelig grundlagt i 1822 af Pedro Domecg Lembeye i Jerez de la Frontera. Dengang var navnet et andet, for det blev kendt som Bodegas Coma Palacio … efterkommer af Pedro … og under Cosme Palacio og blev det et førende vinhus i Rioja med hjælp af franske teknikker.

Det var dog først i 1987, at Entrecanales Domecq e Hijos egentlig blev en realitet, da man også købte Viña Mayor i Ribera del Duero og siden kom Bodega Directa til i 1998, Finca Azel i 1999 og så endelig Bodegas Caserío de Dueñas i år 2000.

Bodegas Caserío de Dueñas har samlet 300 hektar vinmarker, så det er en pæn stor historie og har siden 2015 været ledet af Almudena Alberca. Hun er Spaniens første kvindelig Master of Wine og har fået rollen som leder af hele koncernen.

Entrecanales Domecq e Hijos ejes i dag af Gonzalo Entrecanales Carrrión, der er 3. generation i familien.

Bodegas Caserío de Dueñas har også en lang historie og holder til den over 300 år gamle ejendom Castilian Manor House, der engang også har været togstation, men også har et kapel med et klokketårn, underjordiske kældre … og ellers ligger midt i alle de 300 hektar vinmarker.

Her smager vi husets Verdejo, som dog ikke er ren Verdejo, men altså tilsat lidt Chardonnay og Sauvignon Blanc. Som de fleste vine i Rueda er da blot lavet på ståltanke, hvor den også er lagret sur lige i 3 måneder inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt virker vinen frisk og grøn … har nogen fylde, virker meget blomstret, har vilde blomsternoter, grønne blade, modne æbler og tropisk frugt, lidt banan, ananas, abrikos og generelt har vinen en bred næse.

Smagen er cremet og fyldig … frugten virker også i munden meget eksotisk med ananas, abrikos, fersken og gule æbler. Der er sådan lidt sofahygge over smagen … meget pleasende og venlig. 89 point.

Ingen importør herhjemme, men på vingården koster vinen 8,33€ … hvilket svarer til 62 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Bodegas Blanco Nieva, Blanco Nieva Pie Franco, Rueda, Spanien

2022 Bodegas Blanco Nieva, Blanco Nieva Pie Franco, Rueda, SpanienBodegas Blanco Nieva er Bodegas Martúes vineri i Rueda. Det ligger lige et spytkast sydøst for byen Nieva og derfra smagte vi som næste glas en  2022 Blanco Nieva Pie Franco.

Historien om Bodegas Martúe startede i 1990, hvor Fausto Gonzalez plantede sine vinmarker ved byen La Guardia tæt på Toledo. 10 år senere blev Gonzalez også ejer af Campo Martuela og det var først der i år 2000, at kvaliteten af druerne var tilstrækkelig til at lave og frigive de første vine.

I 2002 byggede Bodegas Martúe en ny og moderne vingård til produktionen af sine vine under  appellationen DO Pago Campo de La Guardia i Castilla-La Mancha regionen. På Bodegas Martúe har man samlet 81 hektar.

Det var første 10 år senere i 2009, at man også købte vingården Bodegas Blanco Nieva i Rueda. Den er egentlig grundlagt i 1989 og har samlet 60 hektar vinmarker, hvor 54 hektar er Verdejo og heraf er 12 hektar endda med over 100 år gamle vinstokke. De sidste 6 hektar er med Sauvignon Blanc.

Denne 2022 Blanco Nieva Pie Franco er lavet med Verdejo druer fra disse over 100 år gamle upodede vinstokke, der ikke har været ramt af phylloxera epidemien. Vinificeringen er sket udelukkende på store ståltanke, hvor vinen også er lagret … formentlig sur lie. Der er lavet 27.989 flasker af denne vin.

Også denne er forholdsvis nærig med sin duftnoter … sådan lidt neutal, men der kommer lidt kvæde, umodne ferskner og våde sten. Det er måske en anelse kedeligt, har duft som papkasser og bestemt ikke særlig aromatisk eller dyb.

I munden kommer der dog mere skrald på, men samtidig blid og rund, har godt med melon, søde æbler samt noget citron i syren. Det er okay uden at imponere … men ha’ også lidt tålmodighed, for med mere tid i glasset åbner vinen sig meget mere op og giver dig mere  intensitet, smag og frugtrigdom. 90 point.

Ingen importør herhjemme, men på vingården koster vinen 11€ … hvilket svarer til 82 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2018 Quinta do Pégo, Late Bottles Vintage Special Edition Port, Douro, Portugal

2018 Quinta do Pégo, Late Bottles Vintage Special Edition, Douro, PortugalAftenerne bliver pludselig hurtigt mørke … men så er det jo godt, at man kan sætte sig i en hyggekrog med et glas portvin, som nu fx en 2018 Late Bottles Vintage Special Edition Port fra Quinta do Pégo.

Quinta do Pégo har jeg skrevet om før, så det gør jeg ikke denne gang.

I stedet kigger jeg bare nærmere på denne 2018 Late Bottles Vintage Special Edition, der er lavet på et mix af  Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão og Tinta Cão.

En Late Bottled Vintage er jo lidt en mellemting mellem vintage port og fadport. Det er portvin fra et godt år, der lagres ublandet på fad i mindst 4 år inden aftapning på flaske.

Denne portvin har Quinta do Pégo lagret i deres kældre i 4½ år inden aftapning og 2018 var en fremragende årgang. Det betyder bl.a. at huset i det år ikke har lavet en klassisk vintage, så det i sig selv kan allerede betyde, at dråberne er af en højere kvalitet.

Virker den i næsen ikke en smule blomstret? Jo, det vil jeg mene, men omgående kommer der fede lakridsagtige noter frem, blommer, indkogt kirsebærsauce, noget svagt mentol og balsamico noter, let peber og en anelse varme fra alkoholen fornemmes også.

Smagen er dog langt bedre end duften … der er styrke fra alkoholen, men holder sig fint sammen med en lille nektarsødme, en fed, lækker og intens frugt med blommer og sorte kirsebær. Der er nødder, finsk lakrids og et godt spark, hvor vinen næsten smelter i munden og gør hyggekrogen lige en tand hyggeligere .. dejlig portvin, så 90 point.

Vejledende udsalgspris er på 149,95 kr. og AMKA henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Domaine André Colonge et Fils, Beaujolais-Villages, Bourgogne, Frankrig

2021 Domaine André Colonge et Fils, Beaujolais-Villages, Bourgogne, FrankrigNæste vin er en 2021 Beaujolais-Villages, som kommer fra vinhuset Domaine André Colonge et Fils, der ligger midt i den lille landsby Lancié i Beaujolais.

Familien Colonge har været vinbønder helt siden 1789 og gennem alle årene er driften og færdighederne gået i arv fra generation til generation.

Domaine André Colonge et Fils har samlet 37 hektar vinmarker, der er fordelt på de 4 appellationer Fleurie, Brouilly, Beaujolais Villages og Beaujolais.

Hvis vi ikke lige snakker Beaujolais nouveau, så laves alle deres vine med hele klaser samt en traditionel semi-carbonic maceration ved kontrollerede temperaturer på 25-30 grader.

Der anvendes alene gør fra Beaujolai, og den gennemsnitlige maceration varer 7 dage for Beaujolais og Beaujolais-Villages samt 8-12 dage for deres Fleurie og Brouilly vine.

Lagring varer cirka 6-8 måneder i tank i enten rustfrie ståltanke eller cementtanke og den malolaktiske gæring sker normalt i slutningen af november, mens vinene stadig ligger på bundfaldet.

Det dufter af Beaujolais … bondsk, landlig og herlig med en lys, let og luftig side. Der er grønne bananer, tulipaner, penalhus, champignon, lyse kirsebær og ribs … lidt grøn og stilket i aromaerne.

I munden er vinen også let … lidt mager, grøn og stilket … frugten mest tranebær, hindbær og lyse kirsebær, egentlig ganske saftig med nogle jernagtige noter og har en eftersmag, der fader rimelig hurtigt, men alligevel efterlader en med indtrykket af en lys, rank, mager og frisk Beauojais med en anelse peber i eftersmagen. 90 point

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2020 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigDen næste vin havde jeg også smagt før … det er en Côtes du Rhône Villages fra La Bastide Saint-Dominique og her smager jeg vinen i en årgang 2020.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre og 15% Carignan. Druerne kommer fra markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokkene er mellem 20-60 år gamle.

Efter manuel høst og sortering afstilkes druerne inden gæring og maceration ved 28 grader i store temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Processen tager 18 dage med daglig punchdown. Efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på cementtanke inden aftapning på flaske.

I næsen er der syrligt mejeri, en mørk og gæret frugt af både blåbær, solbærmarmelade, blommer og granatæbler, noget engelsk lakrids, snustobak, tryksværte, blæk og sorte oliven… har en lys og frisk syre, der gør næsen forholdsvis frisk, har lidt mentol og virker i det hele taget meget ren og frugtsyrlig.

Smagen er tør … sådan virkelig tør engelsk lakrids tør … har bitre tranebær, syrlige kirsebær og jordbær, virkelig frugtrig, ren og klar, har vild god intensitet og smag … mørk og stærk samt et let bitter peberbid i eftersmagen. 90 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 145 kr. mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2022 Weingut Rudi Rüttger, Riesling Kabinett Trocken, Pfalz, Tyskland

2022 Weingut Rudi Rüttger, Riesling Kabinett Trocken, Pfalz, TysklandI disse tider, hvor der i supermarkederne bliver mindre indhold i varer som kød, smør, tandpasta og meget andet, så er det da rart, at der i denne 2022 Riesling Kabinett Trocken fra Weingut Rudi Rüttger er 33,3% mere indhold.

Vinen kommer nemlig i en stor 1 liter flaske, som den unge og dygtige Rudolph Rüttger har lavet på 100% ren Riesling fra kalk- og sandholdige skråninger omkring Rüttgers hjemby Neuleiningen i det nordlige Pfalz.

De friskplukkede druer presses umiddelbart efter høst og mosten har så gæret på ståltanke ved 16 grader og efter endt fermentering også lagret på tankene. Vinen har 3,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt virker vinen allerede fra første snif helt læskende med champagnebrus is, kvæde, stikkelsbær og lidt gærede grønne æbler og citroner. Der er også næsten nogle lidt tropiske frugter … fersken, mango, hvorfor det således ikke er ultrastreng og klassisk Riesling.

Smagen er også saftig og læskende med multifrugtjuice, grønne æbler og en syre, der aldrig bliver helt Riesling vild, men dog giver en frisk og let sød vin. Den har dog både lidt sødbitter lemon, mineraler og limonadesaft. Mums på en sommerdag og med 1 liter i flasken er det også til alle gæsterne. 88 point

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 64,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 World Wild Wines, Ideal Tinto, Dão, Portugal

2018 World Wild Wines, Ideal Tinto, Dão, PortugalVi slutter det portugisiske vinøse rally næsten hvor vi startede, for vi skulle nemlig også smage den røde udgave af Ideal vinen fra World Wild Wines og Carlos Raposo … det blev denne 2018 Ideal Tinto.

Igen er vi ude i et field blend, hvor druesorterne til vinen er typiske Dão druer som Touriga Nacional, Tinta Roriz, Jaen og Alfrocheiro og sikkert mange flere.

De kommer alle fra monovarietale marker med vin stokke på mellem 30 og 60 år i Senhorim subregionen og tilhører vinavlere, som Carlos arbejder sammen med og driver deres marler økologisk.

Vinen er lavet med gæring i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke over 6 uger inden den malolaktiske fermentering er sket på brugte franske egetræsfade fra Puligny-Montrachet, hvor vinen lagrede i yderligere 18 måneder. Herefter blev fadene der skulle blendes til Ideal udvalgt ved prøvesmagning.

Duften er lidt animalsk og vild … lidt kødfuld med blæk, har stor tørhed, har røg, sort peber, lidt papkasser, lakrids og en frugt, der mest er mellemrød som hindbær, kirsebær og blommer … men fornemmer også noget træ.

Frugten virker egentlig både fyldig og frisk, igennem sådan nogle mellemrøde frugter af hindbær, kirsebær og blommer, mens vinen også har nogle tørre og halvsøde tanniner. Der er i det hele taget en let sødme over vinen, hvilket giver en vis dybde, selvom det heller ikke er en super kompleks vin. 89 point.

Forhandles af Vinho, hvor en flaske koster 215 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Quinta da Devesa, Tinto Reserva, Douro, Portugal

2013 Quinta da Devesa, Tinto Reserva, Douro, PortugalI det lille portugisiske raid var næste vin fra Quinta da Devesa og det var en 10 år gammel Tinto Reserva lavet på et mix af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca og Tinta Barroca.

Quinta da Devesa.er reelt grundlagt i 1941, hvor familien Fortunato købte Quinta da Devesa. Men ejendommen har en lang historie, der går tilbage til 1844, hvor Quinta da Devesa bl.a. var en del af den kendte Barão de Forrester … et stort portvinshus inde i Porto.

Det var også kendt for Joseph James Forrester, der tegnede kort over alle vinmarker og gårde i Douro området.

Efter familien Fortunato erhvervede ejendommen, så har de investeret … selvfølgelig med en særlig fokus på portvine, men i de senere år har familien også satset mere på almindelig vin, som fx denne Tinto Reserva.

Quinta da Devesa har samlet 30 hektar vinmarker, der ligger i 50-500 meters højde med eksponering mod nord, syd og vest, hvilket giver vinmageren Luís Rodrigues mange forskellige mikroklimaer at arbejde med.

Denne kompleksitet af vækstbetingelser betyder, at druerne modnes på forskellige tidspunkter af året, hvilket giver bedre styring af høsten. Alle vine fra Quinta da Devesa produceres udelukkende af druer fra husets egne marker.

2013 Tinto Reserva er som skrevet lavet på f Touriga Nacional, Tinta Roriz aka Tempranillo, Touriga Franca og Tinta Barroca. Druerne er høstet manuelt og – på bedste klassiske portugisiske måde fodtrådt i granit lagares. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på nye franske fade og 12 måneder på flaske.

I næsen er det en ret overmoden vin … virker samtidig støvet med blomsterpollen, engelsk lakrids, bagt blommekompot, gammelt træ som man dufter i husene i den gamle by … virker faktisk lidt træt og har små fadnoter af vanilje.

Smagen er cremet … noget bedaget og gammel, men der er dog en fin koncentration i frugten suppleret med lidt stærk peber, tørre samt lemonbitre tanniner. 89 point.

Forhandles af Vinho, hvor en flaske koster 170 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Produtores de Vinhos Alvarinho Monção, Varanda do Conde, Minho, Portugal

2021 Produtores de Vinhos Alvarinho Monção, Varanda do Conde, Minho, PortugalProvam aka Produtores de Vinhos Alvarinho Monção er et kooperativ, der ligger i Monção i Minho området og laver mest Vinho Verde vine på Alvarinho og Trajadura … her smager jeg deres 2021 Varanda do Conde.

Produtores de Vinhos Alvarinho Monção er grundlagt i 1992 af 10 vinbønder fra Monção og Melgaço, som med deres passion startede med at bygge en moderne og funktionel vingård til produktion af vine med druer fra deres marker.

I dag er der over 200 små vinavlere tilknyttet Provam og kooperativet har en kapacitet til vinficering af 510.000 liter vin og har samtidig været en af de banebrydende virksomheder i studiet og udviklingen af druesorten Alvarinho,

Her smager vi deres 2021 Varanda do Conde, der er lavet på 80 % Alvarinho og 20 % Trajadura … både gæret og lagret på ståltanke for at sikre mest mulig friskhed.

Duften er aromatisk, frugten er mest fersken og melon suppleret med jern og mineraler. Smagsmæssigt er der både syltede og friske citroner, har en let syre suppleret med en hård og stenet mineralitet og det giver samlet en frisk vin, så dermed 88 point.

Forhandles af Vinho, hvor en flaske koster 90 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Xavier Vignon, Côtes-du-Rhône Orange Label, Rhône, Frankrig

2020 Xavier Vignon, Côtes-du-Rhône, Rhône, FrankrigJeg har smagt mange vine fra den vilde og dygtige vinmager Xavier Vignon, der helst laver sine vine efter eget hoved … her smager vi en 2020 Côtes-du-Rhône Orange Label.

Vinen er lavet på et blend af 85% Grenache, 10% Syrah og 5% Mourvèdre, som håndhøstes fra mere end 200 parceller på 25 unikke terroirs i Sydrhône.

Mange af druerne kommer fra meget gamle vinstokke.  Således er Grenache-stokkene næsten 100 år gamle og Mourvèdre over 60 år, mens Syrah holder en alder på små 45 år.

Vinen er fremstillet i en ren og autentisk stil med frugtbevarende gæring og relativ kortvarig modning, heraf 80% på betontanke og 20% på egetræsfade.

Umiddelbart er det en forholdsvis let og lys Côtes-du-Rhône, som har en frugt, der er lysere end forventet. Der er hindbær, rabarber, blommer og lyse jordbær, en smule saltlakrids og stenet mineralitet suppleret med en frisk og let citronagtig syre.

Sådan er vinen næsten også i munden … bare med en lille og lys frugtsødme, som gør vinen utrolig let at drikke … har bællepotentiale og en rank, lys syre, der støtter hele foretagendet. Man mærker også Syrah druerne med noget sort peber … men damm hvor er den let og letdrikkelig med lang og syrlig eftersmag. 90 point og godt køb.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., men kan fås til 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7