Pierre-Jean Villa – der jo tidligere var en del af Decelle Villa i Bourgogne – startede i 2009 sit eget vinhus. Derfra smagte vi – som mødets næste vin – 2016 Côte-Rôtie Fongeant, som efter min egen mening var aftenens bedste.
Som I måske læste ved min anmeldelse af vinen Beaune 1er Cru Teurons 2017 fra Domaine Decelle & Fils, så havde Pierre Jean allerede i 2008 sammen med Olivier Decelle købte jord i Côte D’Or i Bourgogne med fælles ambition om at lave elegante, smukke og komplekse burgundiske vine.
Pierre-Jean Villa er selv vokset op med vin, men arvede aldrig vinmager fra sine forældre. I stedet arbejde han i 1990’erne hos Mommesin i Bourgogne … ét af områdets helt store navne.
Han var også i 1996 med til at grundlægge Vins de Vienne, hvor han sammen med 3 dygtige vinmagere Yves Cuilleron, Pierre Gaillard og François Villard plante vinstokke i Seyssuel i Rhône. Der arbejdede han også, da han i 2003 stoppede hos Mommesin og Clos de Tart.
Men siden 2009 har han altså kastet sin energi på vine i eget navn fra det nordlige Rhône, hvor han sammenlagt har 17 hektar marker spredt over højre og venstre bred, bl.a. i Côte-Rôtie, Condrieu, Saint-Joseph, Crozes Heremitage og så en andel på bjergskråningerne i Seyssuel nord for Vienne. I 2020 blev han økologisk certificeret.
Denne 2016 Côte-Rôtie Fongeant er lavet på 60 år gamle Syrah vinstokke og vinen er lavet med 70% hele klaser med gæring og maceration over 20 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på barriqies og 500 liter demi-muids.
I næsen er der arketypisk Nordrhône med en flæsket duft, godt med bacon og tørret kød, mælkede noter, en dyb urkraft med tør, engelsk lakrids, skolekridt, sorte oliven, peber suppleret med en forholdsvis sort og alligevel let frugt med kirsebær og blommer samt en svag sødme. Det virker SÅ elegant og samtidig SÅ dybt.
Smagen er næsten også ubarmhjertig mineralsk med en massiv kant af bådepeber, engelsk lakrids, sød finsk lakrids og så alligevel med en vis lethed, som om, at Pierre-Jean har taget nogle burgundiske vaner med. Sammen med granit, flint og stål, så står Côte-Rôtie Fongeant bare så præcis, legende, lystig, let og stålsat, at man omgående bare bliver i samme lystige og glade humør.
Forhandles hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor en flaske koster 1.099 kr.
Efter den fyldige østrigske bulderbasse gik vi med næste vin over til mere finesse, for det var en Beaune 1er Cru Teurons 2017 fra Domaine Decelle & Fils.
Champagnehuset 
M. Hostomme er ny i stalden hos 
Vi fortsætter med mer’ hvidvin og atter er vi i Limoux med en 2021 Chardonnay Etoile fra vinhuset Domaine Bégude.
I Languedoc elsker jeg bare de rene og kalkede hvidvine fra det lille område Limoux. Nu smager jeg så en 2020 Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic fra Domaine Preignes Le Vieux.
Denne Mâcon-Villages fra Prosper Maufoux er kendt her på vinbloggen, for jeg har smagt vinen før i både årgang 
Denne La Champine fra Jean Michel Gerin i den nordlige udkant af Ampuis har jeg vist efterhånden rost mange gange og med rette, for det er sgu en vild god vin og til prisen totalt knald i låget.
sorte kirsebær, hindbær, blåbær med nordrhônske gener, meget rank og mineralsk. Der er engelsk lakrids, peber, tørt træ og alligevel med en lille opblødende sødme, hvilket giver en smuk balance. Det smager sgu hammergodt og til prisen et sandt fund. Igen giver bloggeren 5 fingre med pil op.
Næste vin var også et deja vu … for det var nemlig en Gigondas fra de 2 brødre Gilles og Thierry Faravel på vinhuset Domaine la Bouïssiere, der ligger ved foden af Dentelles de Montmirail … her i en nyere årgang 2019.
Det er ikke kun æble … betyder Y’a Pas Que d’la Pomme, og det er netop navnet på næste vin fra Robin Goutallier, der jo holder til i Quincié-en-Beaujolais.
Når champagneproppen var røget af én flaske fra Marteaux Guillaume, så kunne jeg da bare lige nuppe en ekstra, hvilket så blev denne Cuvée Excellence Brut årgang 2014.