Efter en smuk og fin rundtur i tyske, franske, italienske samt spanske vine + en enkelte elegant amerikaner, så gik der sgu australsk aussiwine i resten af byggemødet. Selvfølgelig til stor fornøjelse for speciel mine Mollydooker elskende venner. Første vin fra Down Under var denne The Signature fra vinhuset med det skøre navn Yalumba.
Det er imidletid ikke en lille garageproducent, men – som du måske kan fornemme på billedet ovenfor – et stort, rigt og historisk vinhus. Det er faktisk et af de ældste vinhuse i Australien, grundlagt tilbage i 1849 af ølbryggeren Samuel Smith, som var rejst fra Wareham i Dorset, England til det nye land sammen med sin hustru Mary og deres fire børn.
De ankom til kolonien South Australia og grundlagde efter nogle år Yalumba og allerede i 1858 dominerede vinene fra vinhuset alle de lokale vinshows. Og Yalumba har nu i over 160 år været en af de vigtigste vinproducenter i Barossa Valley.
Yalumba er et ord, der stammer fra aboriginal. Det betyder noget i retning af; landet der omgiver os. Vinhuset ligger nær byen Angaston i Barossa Valley og har i dag imponerende 560 hektar vinmarker. Det giver en produktion på 750.000 kasser vin årligt.
I dag er det 5. generation af Smith familien, som driver stedet .., nemlig Robert Hill- Smith. Og han er medlem af organisationen Australia’s First Families of Wine , som er en eksklusiv gruppe på 12 gamle, familieejede vinerier, der samlet arbejder for at forbedre kvaliteten af australske vine.
De øvrige vinerier i organisationen er Brown Brothers, Campbells, Taylors, DeBortoli, McWilliam’s, Tahbilk, Tyrell’s, D’Arenberg, Howard Park, Jim Barry og Henschke. Samlet har de 12 familieejede vinerier over 5.000 hektar vinmarker og er således en betydelig organisation.
Som noget helt uniks, så har Yalumba også – som eneste vinhus i Australien – deres eget bødkeri. Yalumba har derfor fordel af, at have fuld kontrol over kvaliteten af egetræsfadene, som benyttes til deres vine. De importerer egetræsstave fra verdens bedste egetræsskove, som er beliggende i Frankrig og Amerika.
Vinproduktionen er i dag lagt i hænderne på en række vinmagere med Louisa Rose i spidsen med chefvinmager. Hun har ansvaret for de mere end 4 forskellige vine, som laves på Yalumba.
Og én af disse vine er denne The Signature. Det er imidlertid nu ikke bare en almindelig, tilfældig vin. Det er en af husets topvine, som man startede med at lave i 1962 … men da den kræver 4 års lagring, så blev den første gang sat på markedet i 1966. Den er dedikeret til husets grundlægger Samuel Smith.
The Signature er i denne årgang 2008 lavet på 56% Cabernet Sauvignon og 44% Shiraz … begge druesorter er fra henholdsvis Barossa Valley og Eden Valley. Der er alene anvendt druerne naturlige gær og vinen er fermenteret i store 8 tons åbne kar af henholdsvis eg og ler.
Vinen er lagret 20 måneder i hogsheads og barriques. Hogsheads er på 300 liter og altså lidt større end barriques. Omkring 30% af egefadene er nye og en skøn fordeling af amerikanske, franske og ungarske fade … alle selvfølgelig lavet på Yalumba.
Vinhuset siger selv, at den passer perfekt til Beef Wellington og det tror vi bestemt på.
Med aussivinene er vi selvfølgelig lidt væk fra den europæiske elegance. Her får vi en anden slags elegance. Næsen er søde kirsebær, blommer, engelsk lakrids, tjære, våde fade, kanel og mælkechokolade. Flot næse … men power, kraft og saft.
Smagen også præget af power- og sød frugt, men egentlig meget præcis, stram og elegant i syren, tanninerne og frugten. Der er skub på drengen, som altid i de australske vine og det bliver en stor mundfuld. Det er der, hvor det bliver for meget for mig. Det er helt sikkert vellavet vin, men lidt mod marmelade siden.
Forhandles af fx Vinkyperen, hvor en flaske pt er på bud til 349 kr.
Rating 4,5/7 
Med næste vin røg vi til Auxey-Duresses … byen i dalen mellem Volnay og Meursault i Bourgogne. I den lille, charmerende by finder vi Domaine Lafouge eller Domaine Jean et Gilles Lafouge, som det rettelig hedder. Og vinen fra Lafouge er en hvid Meursault Les Meix-Chavaux.
Topvinen hos Bolyki Pincészet er denne Bolyki És Bolyki Egri Bikavér Superior … mere okseblod, kraftigere, mørkere og sejere.
Så er der ungarsk tyreblod – Egri Bikavér – i glasset. Det kommer fra vinhuset Bolyki Pincészet és Szőlőbirtok, som ligger i et gammelt stenbrud udenfor byen Eger i den nordøstlige del af Ungarn … med Slovakiet mod nord og Ukraine mod øst.
Szent Tamás Szőlőbirtok és Pincészet betyder Szent Tamás vinmarker og vineri. De står bag næste østeuropæiske vin, nemlig denne Mád Furmint … en sjov lille hvidvin, som er lavet på den herhjemme totalt ukendte drue Furmint og samtidig kommer i en lille, buttet og sexet flaske.
Vi nupper endnu en vin fra det lille vinhus Vinařství Krásná Hora i Starý Poddvorov … endnu en frisk og sprød hvidvin, nemlig deres Sauvignon Blanc.
Sallustio Montefalco Rosso er storesøster til foregående Montefalco Rosso og her får du bare mere af det hele. Ikk’ at det nødvendigvis gælder for alle storesøstre. Nå, det skal jeg vist ikke rode mig ud i … jeg har alene en lillesøster.
Vi fortsætter med pulserende saft fra den blodfortyndende Pinot Noir drue … dog ikke indtaget via intravenøst drop, men helt normalt i et dertil beregnet vinglas af bourgognetypen. Vinen er en 20 Barrels Pinot Noir Limited Edition fra Cono Sur Vineyards & Winery.
Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates Montefalco Sagrantino blev 2009. Den fik i øvrigt følgeskab af en Formaggio Caprino … en satans stærk gedeost, formentlig fra en voldsom krasbørstig motherfucker af en behåret og behornet ged.
Sagrantino raket nr. 2 … Montefalco Sagrantino 2012 fra Cantina Le Cimate skulle gå hånd i hånd med en omgang Cappellacci Ripieni al Formaggio e Tartufo, altså Ravioli fyldt med ost og trøffel … uhmmmmmm.