Tag-arkiv: USA

2010 Stonestreet Wines, Monument Ridge Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Mens alle render rundt og nyder sensommerens solrige vejr sidder Danmarks flittigste vinblogger aka. Houlberg inde i skyggen og opdaterer vine fra sidste weekends byggemøde. Lidt medynk tak. Og lige nu er det denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon fra vinhuset Stonestreet Wines.

Stonestreet Wines … eller Stonestreet Alexander Mountain Estate, som det også hedder, ligger ved den lille by Healdsburg i Californien omkring 20 kilometer nord for Santa Rosa, og ikke langt fra store vinfirmaer som Francis Ford Coppola Winery og Kendall-Jackson Winery … og sidstnævnte er nemlig også ejer af Stonestreet Wines.

Og Kendall-Jackson er lidt af en stor historie, som ejer vinhuse som Kendall-Jackson, Murphy-Goode, Robert Pecota Winery, Byron Estates, Edmeades, Matanzas Creek, La Crema, Stonestreet Wines, Arrowood, Lajota, Cardinale, Freemark Abbey Winery, Atalon, Lokoya, Carmel Road, Cambria, Hartford Family Wines, Vérité, Archipel, Chateau Potelle i USA, Château Lassègue i Bordeaux, Tenuta di Arceno i Toscana, Yangarra i McLaren Vale og Viña Calina i Chile.

Kendall-Jackson er grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium. Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af  hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Nå, men det er jo reelt ikke Kendall-Jackson, som vi skal skrive om, men derimod ét af deres mange vinhuse, nemlig Stonestreet Wines, som jo er opkaldt efter den afdøde grundlægger, som jo i øvrigt kaldte mange af hans investeringer for Stonestreet.

Jess Stonestreet Jackson Jr. var bl.a. meget aktiv indenfor hesteopdræt og -vædeløb. Han drev et stort stutteri, som selvfølgelig hed Stonestreet Farm og Stonestreet Stables. Samlet skulle den gode Jess have investeret ikke mindre end 200 mio. dollars i heste. Så har man da vist alt for mange penge.

Selve vinhuset Stonestreet Wines er der ikke så mange informationer om. Ansvarlig for vinproduktionen er Lisa Valtenbergs, men den ansvarlige for markerne er Gabriel Valencia. Hvor mange hektar Stonestreet Wines ejer ved jeg ikke, men jeg gætter på en hel del. Vinhuset laver vine i serierne Estate Wines, Single Vineyards, Legacy Wines og Large Formats, samlet omkring 10-11 forskellige vine.

Denne Monument Ridge Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra en håndfuld små parceller, som ligger 10 kilometer nord for Healdsburg, nemlig i bjergene om Alexander Valley i Mayacamas bjergene. Vinstokkene er plantet mellem 1996 og 1999 og ligger i en højde omkring 120-730 meter. Det er selvfølgelig 100% Cabernet Sauvignon, som har været lagret 18 måneder på franske barriques, heraf 54% nye. Der er lavet 3.871 kasser af denne vin.

Og det er sgu lækker US Cab … i glasset selvfølgelig mørk og kraftig. I næsen er det rød frisk frugt, blåbær, solbær, tobak, violer, aske, enebær, lakrids, lidt blomster, vanilje og sødme. Slet ikke bombastisk, som US Cab nogle gange kan blive. I munden er der godt med kraft, frisk frugt, champignon, kul og en smule chokolade. Lækker.

Købt hos Jysk Vin, men prisen har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

2011 K. Vintners, The Deal Syrah, Washington State, USA

Vi sluttede vinaften med denne The Deal Syrah fra én af mine yndlings-vinmagere, den unikke og specielle Charles Smith aka. K. Vintners fra Walla Walla Valley i Washington State. Sindssyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine i mange forskellige sammenhænge.

Charles Smith har tidligere boet 10 år på Vesterbro, arbejdet på det hedengange TEX i Vestergade som bartender og været manager fra et af mine gamle yndlingsbands, nemlig Psyched Up Janis med Sune Wagner i forgrunden. Én af mine fedeste koncerter var faktisk med det sønderjyske, hedengangne orkester.

Jeg kan huske, at koncerten startede med nummeret Fragments … så blev al lys slukket. Så tænkte man, det er sgu da en optagelse eller fra CD’en.

Midt i nummeret eksploderer det, og dér startede Psyched Up Janis med at spille … bare ved dobbelt volumen samtidig med, at en projektør sendte et skarpt og nådesløs lys i øjnene på publikum. Jeg tænkte midt i infernoet … Houlberg, du bliver sgu døv af det her … men det er fandme det værd!

Nå, men det var vist et sidespring. Tilbage til den gode Charles Smith, som i øvrigt også har skrevet for musikbladet Rolling Stone … og nu har han slået sig på vinproduktioin i Washington State. Hvis du ikke har smagt hans vine, så er det absolut et must.

Flotte vine og de mest underlige navne på vinene og fantastiske etiketter. Fandt i øvrigt denne artikel om Charles Smith … ørkenens boheme.

Charles laver vine i eget navn, under navnet House Wine, The Magnificent Wine Company og K. Vintners. Jeg har drukket en del vine fra Charles Smith, bl.a. House Wine, Boom Boom Syrah, Milbrandt, Eve, Chateau Smith, The Velvet Devil m.fl., og det er kun en brøkdel, da han laver rigtigt mange forskellige vine … efter humør og årgang.

Her er man heller ikke bange for at blande vine. Parker har også tidligere smidt en del høje point til vinene fra Charles Smith, bl.a. flere gange 98 og 99 point til hans Royal City, mens Wine Spectator har været oppe at give 100 point i årgang 2006.

Tjek også hans hjemmeside; www.charlessmithwines.com eller www.kvintners.com.

Her har vi én af Charles Smiths mange vine, nemlig hans The Deal Syrah, hvor druerne kommer fra marken Sundance i Wahluke Slope i Washington State.

Det et én af området ældste vinmarker, hvor Syrah stokkene er plantet tilbage i 1997. Jorden består af et muldlag ovenpå grus, sand og basalt … en tæt, finkornet, sort bjergart. På grund af markens beliggenhed høstes druerne her senere end andre steder, hvilket giver mulighed for mere koncentration af druerne.

Vinen er alene lavet med den naturlige gær fra druerne, langvarig udblødning med hele klynger. Vinen har herefter lagret 22 måneder på franske fade, heraf 30% nye Ermitage, Remond og Sirugue barriques. Vinen har fået 93 points i Robert Parkers The Wine Advocate.

I næsen er det blæk, krydderier, mørke bær, solbær, rosmarin, kakao, chokolade, vanilje, skovbund, lidt peber samt en grøn syre. I munden er vinen fyldig, fed og cremet med lidt fad, vanilje, masser af power, kanel, spidskommen, sorte oliven, lakrids, sødkrydret og et let peberbid i eftersmagen. Der er måske også en smule fladhed i smagen, men åbner sig mere og mere med luft i glasset. Powervin i flot balance.

Hvem medbragte vinen: Jan

Tidligere har Sigurd Müllers Vinhandel været forhandler, men det er de vist ikke mere. FineWines.dk forhandler nogle af vinene, men denne her har jeg ikke fundet.

Rating 5/7 

2011 The Other Guys, Plungerhead Lodi Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin kom fra Steffen. Plungerhead er navnet … etiketten lige så tosset med en Monty Phyton lignende figur med vintønder som ben og en afløbs-svupper på hovedet. Det er amerikansk cab og kommer fra vinhuset The Other Guys … også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne som Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, en vin Steffen i øvrigt også havde med til en vinaften.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani med deres nye vinhus Tog Wines – som The Other Guys forkortes til og kaldes i daglig tale.

Plungerhead er én af deres serier af vine, og den omfatter 5 forskellige vine, nemlig Dry Creek Zinfandel, Dry Creek Cabernet Sauvignon, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Lodi Zinfandel samt denne Lodi Cabernet Sauvignon. De kommer i øvrigt alle med den bizarre nye prop, som Tog Wines kalder en ZORK.

Jeg prøvede den første gang, da jeg smagte familiens Moobuzz Pinot Noir. De siger selv, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. På denne flaske er ZORK’en grøn. Uanset farve, så pynter den ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Indholdet fejler dog ikke noget. I næsen er det solbær, chokolade, kaffe, enebær, vanilje, eg, en lidt gæret duft samt et lille grønt touch. I munden en fed, tyk, kraftig vin, godt med sødme, kraft, mælkechokolade, blommer, solbær … godt med sødme og ikke så megen kant, men nem at drikke og virkelig amerikansk pleaser.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Smalle Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Radio-Coteau, La Neblina Pinot Noir, Californien, USA

Med næste vin fortsatte vi i det økologiske spor … og kan endda smide ekstra ord som biodynamisk, naturewine, cool-climate, kult og hypet i posen. Vinen er nemlig denne La Neblina Pinot Noir fra det californiske vinhus Radio-Coteau … en herlig & spændende vin.

Vinhuset Radio-Coteau ligger i byen Sebastopol vel omkring 5 kilometer øst for Santa Rosa i Californien. Husets vinmarker ligger yderligere 5 kilometer længere mod øst, nemlig lige ovenfor byen Occidental, omkring 50 kilometer nord for San Francisco.

Radio-Coteau er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2002 af Eric Sussman, som oprindelig stammer fra New York. Han er uddannet som landmand ved Cornell University i Ithaca, men altid har haft en interesse for vin.

Efter endt uddannelse flyttede Eric til Yakima, Washington State, hvor han endte med at blive vinmager på en lille garage producent Staton Hills, som i øvrigt nu hedder Sagelands Vineyard Winery.

Han indså dog hurtigt, at han havde brug for at tilbringe noget tid i Frankrig, så han kunne fordybe sig i nogle af de gammeldags teknikker for vinoproduktion, og hvad er så mere oplagt end at starte i Bordeaux og Bourgogne? Det blev til et længere ophold på lidt over to år.

I løbet af årene i Frankrig arbejdede Eric Sussman på Château Baron Phillipe de Rothschild i Paulliac samt i Bourgogne hos Comte Armand i Pommard og Jacques Prieur i Meursault. Det var i øvrigt fra vinmageren Pascal Marchand hos Comte Armand, at Eric første gang hørte om biodynamiske principper.

Efter endt ophold i Frankrig gik turen retur til USA, hvor inden grundlæggelsen af Radio-Coteau i 2002 arbejdede hos Bonny Doon og Dehlinger, hos sidste endda som vinmager gennem en længere periode.

Da Eric Sussman grundlagde Radio-Coteau var det uden vingård eller egne marker. I stedet lavede han en langtidskontakt om leje og pleje af en familieejet mark Terra Neuma, hvor vinstokkene blev dyrket både økologisk og biodynamisk. Og med lidt hjælp fra vennerne Bill and Joan Smith, tidligere ejere af La Jota og nuværende ejere af W.H. Smith Wines, som kom produktionen i gang.

Og Eric sigtede mod mindst mulig indblanding i selve dyrkningen og produktionen. Han bruger udelukkende økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder og forsøger at lægge sig tæt op af naturvinsbegrebet med mindst muligt brug af sulfit, brug af naturgæring og ingen klaring eller filtrering ved flaskningen. Okay helt naturewine bliver det altså ikke, men derudover jagter han også en kølig og elegant stil.

Og det ser ud til at være lykkedes. Hurtigt opnåede vinene fra Radio-Coteau høje anmeldelser og blev hurtigt udsolgt. Antonio Galloni – Robert Parkers arvtager på The Wine Advocate – har bl.a. kaldt Radio-Coteaus vine nogle af de mest uimodståelige vine i Californien. Og det er jo ganske store ord.

Ét af højdepunkterne for Eric Sussman var et telefonopkald fra selveste Angelo Gaja, som fortalte, at han beundrede Sussmans vine og gerne ville importere nogle af dem til Italien. I dag er Radio-Coteau ganske hypede og vel nærmest kult … og udsolgte bliver de fortsat hurtigt.

Navnet Radio-Coteau, skal vi da også lige omkring. Det betyder direkte oversat for “radio-bjerg”, men det giver jo ikke umiddelbart mening. Radio-Coteau er et begreb, som stammer fra den nordlige del af Rhône, om at bjerget (med vinstokkene) taler til vinavlerne, når de skal producere vinene.

I 2012 købte Erik Sussman så endelig egen vingård med tilhørende vinmarker, bl.a. over 80 år gamle Zinfandel vinstokke samt marker med Syrah. Derudover har Eric også tilplantet 4,5 hektar med Pinot Noir. Det er generelt marker med stor biodiversitet, frugttræer og et mindre kvæghold, som græsser omkring ejendommen.

Her har vi så husets La Neblina Pinot Noir, hvor druerne kommer fra marker både nord for Sebastopol og Occidental fra vinavlerne Kirk Lokka, Alberigi, Dierke, Benziger. Hovedparten kommer dog fra marken Hallberg Ranch, som er ejet af Kirk Lokka. Vinen har fået navnet La Neblina – som er det spanske ord for tåge – efter den dyne af dis og tåge, som ofte ruller henover markerne fra Stillehavet og køler druerne.

Det er en vin, som har lagret på fransk eg i 16 måneder … her i 2012 omkring 40% ny eg, mens andelen af ny eg i 2013 er lidt mindre, nemlig 25%. Vinen er flasket uklaret og ufiltreret.

Lad os smage vinen, som i næsen virker til at have en god modenhed, en lille grøn note, blomster, jern, mineralitet, hindbær, kirsebær og måske endda lidt mørkere bær  …. fornemmer jeg også lidt blommer? Det er lidt svampe, mokka, vanilje, lakrids, timian og ganske indbydelse næse, hvor der hele tiden er noget, som prikker til dig. Kompleks og stikker i mange retninger.

I munden er vinen blød, kraftfuld, cremet … der lidt chokolade, lakrids … og så er der stramme tanniner og et lækker lethed over vinen, hvor en smule sødme også bidrager til det samlede indtryk. Cool-Climate siges der, men det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. Synes bestemt, at der er mere volumen i vinen end den europæiske søstre. Men godt er det … og det blev også aftenens bedste vin. Virkelig lækker.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles bl.a. af Bergman Fine Wines, hvor et eksemplar koster 549 kr.

Rating 6/7 

2003 Columbia Crest, Cabernet Sauvignon Reserve, Washington State, USA

Fra Amarone til American Cab … nemlig denne Cabernet Sauvignon Reserve, som kommer fra den efterhånden berømte amerikanske vinhus Columbia Crest Winery, som ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser. I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca.

Her har vi en ældre vin fra Columbia Crest … en 12 år gammel Cabernet Sauvignon Reserve, lavet i dette år på 93,4% Cabernet Sauvignon og 6,6% Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år og nogle år er der også tilsat lidt Merlot. Vinen har lagret 26 måneder på ny eg – en blanding af franske og amerikanske fade. Der er produceret 5.000 kasser af denne vin, som har fået 91 point af Parker her i årgang 2003.

I næsen er der blæk, brombær, solbær … godt med power, tørhed, lidt vanilje og røg, jord, sød lakrids, chokolade … lidt en krydret note i slutningen, lidt salvie måske samt lidt mint. Smagen er blød, cremet og rund med blåbær, fin mørk frugt, sød lakrids og lakridsrod, peber. Der er godt med tanniner … men det vil nok være en overdrivelse, hvis jeg skriver, at jeg ikke mærker alderen i smagen. Men den holder sig sgu meget godt … denne American Cab.

Theis Vine er dansk forhandler, men dér har jeg ikke fundet denne. En 2009’er fås på Vinexus, pris 274,61 kr. På Columbia Crest’ hjemmeside står 2003’eren til 64,0$ … eller ca. 432 kr. ved dagens kurs.

Rating 5/7    

2009 Cline Cellars, Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir, Californien, USA

Vinene på Pinot Noir fortsatte onsdag aften, så jeg beklagede mig bestemt ikke. Med næste vin forlod vi dog Europa. Vinen er nemlig en Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir fra Californien i USA og kommer fra vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.

Fred grundlagde Cline Cellars i 1982, da han købte en lille vingård i Oakley i Californien med pengene fra en lille arv efter sin morfar, Valeriano Jacuzzi, som var én af syv Jacuzzi brødre, som opfandt Jacuzzi boblebadet.

Fred var én af de første amerikanske vinmager til at plante de franske Rhône sorteri Californien, og han er også én af ​​de oprindelige Rhone Rangers.

Rhône Rangers er en sammenslutning af amerikanske vinproducenter, som producerer og markedsfører amerikanske vine, som laves efter forbilledet i Rhône, og gruppen omfatter bl.a. den legendariske Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard, Joseph Phelps fra Joseph Phelps Winery, Bob Lindquist fra Qupé Wine Cellars og en række andre andre kendte producenter.

I 1991 flyttede Fred og hustruen Nancy imidlertid vinhuset fra Oakley til en 350 hektar stor ejendom i Carneros regionen i Sonoma Valley. Ejendommen i Sonoma var oprindelig fra 1850’erne og havde haft en omtumlet tilværelse som mejeri, dambrug og seneste med hesteopdræt.

Stedet havde før den tid endda været tidligere indiansk Miwok landsby. Der har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley. Smagerummet på ejendommen ligger i en bygning oprindeligt fra 1850, omringet af varme kilder, kæmpe træer og ikke færre end 5.000 rosenbuske. Stedet er et besøg værd!

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. I dag er Cline Cellars bedst kendt for produktionen af ​​deres vine på gamle vinstokke. På husets marker i Oakley finder man Mourvèdre, Carignan, Grenache, Palomino og Zinfandel.

Vinstokkene spænder i alder fra 80 til 120 år. Omkring 42 hektar Carignan og Zinfandel vinstokke blev plantet mellem 1906 og 1925 og 14 hektar af Mourvedre vinstokke kan dateres tilbage til 1920.

Vinmager på Cline Cellars har siden år 2000 været Charlie Tsegeletos, som også kommer fra en familie af vinproducenter, bl.a. havde hans oldefar, Guippe Guidotti, produceret vin i Guerneville området i Sonoma County i 1930’erne. Før Cline Cellars havde Charlie arbejdet hos Pendleton Winery, Hacienda Wine Cellars, D’Agostini Winery og Glen Ellen Winery.

Hos Cline Cellars er naturlig produktion i højsædet, bl.a. med brug af får for at fjerne ukrudt i vinmarkerne, og brug af kompost-te som gødning. Det er endvidere Californiens næstestørste soldrevne vingård, idet Cline Cellars har ikke mindre end 34.625 kvadratmeter solpaneler.

Druerne til denne Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir kommer fra husets marker i regionen Petaluma Gap i Sonoma Coast appellation. Lige dér får vinstokke en afkøling fra den nærliggende kyst. Det betyder, at druerne modnes langsomt og udvikler komplekse smagsnuancer. Samtidig er markerne ofte dække at tåge fra havet, og det er samtidig også med til at afbøde dagtimerne under den stærke sol og høje varme.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret 9 måneder på fransk eg, heraf 30% nye medium brændte fade.

Og duftmæssigt en lidt sjov fætter med sød karklud, kælder, jordbær, vanilje, våde fade, alder, chokolade, en lidt sur/sød note, bivoks, blommer og fazermint. Ganske interessant. I smagen finder man dog Pinot Noir lethed sammen med jern, mineraler, jod … og igen den lidt sure og søde smag. Vinen har en fin lethed og virker bestemt ikke tung … blot lidt besynderlig.

Forhandles herhjemme af Vinoble, pris 169 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Beringer Vineyards, Founders Estate Chardonnay, Californien, USA

Lidt mad skal der til … og hertil mere vin, og den første madvin var en hvid af slagsen, nemlig denne Founders Estate Chardonnay fra det vinhus, som vi to gange tidligere havde smagt denne aften; Beringer Vineyards.

Det er også en vin, som jeg tidligere har smagt – blot sidst i en årgang 2010. Og en ganske habil Chardonnay til fornuftige penge.

Beringers Founders Estate Chardonnay kommer fra husets mange vinmarker i hele Central California og North Coast. Vinmarkerne er badet i solskin i løbet af dagen og afkøles af tågerne fra Stillehavet i løbet af aftenen, hvilket sikrer en jævn og stabil modning af druerne.

Størstedelen af druerne gæres på rustfri ståltanke for at bevare den delikate, frugtprægede karakter. En mindre procentdel af druerne lagres desuden på franske, ungarske og amerikanske 2. og 3. års egefade.

Vi smagte først vinen i et lille glas … og der afgav den ikke meget … men da jeg hældte den i stort glas, så åbnede vinen sig langt mere. Så kom der duftmæssigt godt med modne æbler, tropiske frugter, abrokos, smør, honning, hyld, citrus og våde fade. Smagen er meget cremet, og der er stor fylde, vanilje, rund og behagelig, fin sødme.

Det er en velproduceret vin, som smager ganske fint. Ikke så meget at komme efter der. De fleste vil helt sikkert finde den vin som værende meget dejlig … og jeg ka’ sgu også godt li’ den, så velproduktion betyder bestemt noget … uanset og der er tale om et stort eller et lille vinhus.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 100 kr. og nogle gange på tilbud til 80 kr.

Rating 4/7  

2011 Marimar Estate Vineyards & Winery, Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard, Californien, USA

I den fortsatte blindsmagning gættede vi hurtigt næste vin … selvfølgelig Pinot Noir, også nemt. Vinen var denne Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard fra vinhuset Marimar Estate Vineyards & Winery, som ligger i byen Sebastopol – en del af Sonoma – et par kilometer vest for Santa Rosa og vel omkring 40 kilometer nordvest for Napa.

Og vi er hos et stort vinhus, for Marimar er nemlig en del af Torres … den spanske gigant, som jeg flere gange har skrevet om her på bloggen. Vinhuset er nemlig grundlagt og drevet af Marimar Torres, som er søster til Miguel Torres, som i dag leder det store foretagende efter faderen Don Torres.

Marimar Torres rejste til Californien i 1975, og efter nogle år søgen fandt hun stedet, hvor hun skulle etablere vingården. I 1986 begyndte tilplantningen af markerne, faktisk to marker på hver lidt over 12 hektar. På den ene plantede hun Chardonnay og på den anden Pinot Noir … selvfølgelig alle europæiske kloner.

De to marker er i øvrigt opkaldt efter hendes forældre, nemlig Don Miguel Vineyard og Doña Margarita Vineyard efter moderen Margarita Riera de Torres. I dag er markerne dog udvidet og flere sorter er plantet. I dag er Don Miguel Vineyard på omkring 33 hektar, mens Doña Margarita Vineyard er på omkring 73 hektar … men her er der kun tilplantet omkring ´24 hektar.

Selve vingården er opført i 1992 … selvfølgelig i ægte spansk, catalansk stil, og den har en produktionskapacitet på 15.000 kasser vin. Og den ligger lige midt i vinmarkerne med det mest moderne produktionsudstyr, bl.a. 3 separate vinkældre til lagring af tønderne … alle med uafhængig temperatur og kontrol af fugtighed.

Og så er Marimar Torres glad for mad … specielt spansk mad, og en habil kok. Hun har endda udgivet to kogebøger i USA, nemlig bøgerne The Spanish Table og The Catalan Country Kitchen. De sælges selvfølgelig både på vingården og på husets hjemmeside.

Og vinhuset er også gået økologisk. Siden 2003 har alt været drevet økologisk, og næste mål er nu også at blive biodynamisk. Så ved sommersolhverv kan man finde Marimar Torres i gang med at grave kohorn fyldt med biodynamiske præparater, silica og kvartskrystaller ned blandt husets vinstokke.

På Marimar Estate Vineyards & Winery laves der 4 forskellige hvidvine samt 6 rødvine. Sjovt nok laver huset en hvidvin på den spanske drue Albariño og endda en hvidvin i et blend på Albariño og Chardonnay.

Her har vi husets Mas Cavalls Pinot Noir Doña Margarita Vineyard, selvfølgelig fra marken Doña Margarita Vineyard og lavet i et blend af 3 forskellige Pinot Noir kloner, 63% Pommard, 32% Dijon 115 og 5% Dijon 667.

Vinen har gæret i små rustfrie ståltanke, hvorefter vinen har lagret 11 måneder på franske barriques, heraf 33% nye franske fade fra henholdsvis Remond, Rousseau, Marchive og Mercurey inden den er flasket og frigivet. Der er produceret 2.141 kasser af denne vin.

I næsen afsløres Pinot Noir’en med det samme med hindbær, jordbær, lyse blommer … lidt sødme, næsten som slik samt en letsyrlig, grøn note. I munden er vinen let, blød … og med en del sødme, og den lidt varme fylde, som amerikanske Pinot Noir vine nemt får. Godt med frugt … hindbær og lidt egetræ. Dejlig vin … og rart med Pinot.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 350 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Beringer Vineyards, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Vi fortsatte hos Beringer Vineyards, og deres Napa Valley Cabernet Sauvignon … et godt kvalitetsniveau op. Men let at gætte … alle i bestyrelsen skød på, at der var amerikansk cab i glasset. Vi fik ret.

Druerne til vinen kommer fra Napa Valley, men det er selvfølgelig en relativ bred betegnelse hos Beringer, som ejer en del større vinmarker i Napa.

De ejer nemlig både Bale Lane Vineyard, Chabot Vineyard og St. Helena Home Vineyard i St. Helena, Bancroft Ranch Vineyard ved Howell Mountain, Big Ranch Road i Oak Knoll, Gamble Ranch Vineyard i Oakville, Lampyridae Vineyard ved Mount Veeder, Marston Ranch ved Spring Mountain, Stanly Ranch Vineyard i Carneros, Steinhauer Ranch og Vogt Vineyard ved Howell Mountain og endelig Yountville Vineyard i Yountville.

Druerne til denne Napa Valley Cabernet Sauvignon kommer fra en lang række af disse marker, men primært de tre marker Bancroft Ranch Vineyard, St. Helena Home Vineyard og Marston Vineyard. Det er således ikke en enkeltmarksvin, men en vin, som afspejler Napa Valley appellationen.

Det er Laurie Hook, som har været vinmager i produktionen af vinen, og den er vinificeret ved, at druerne fra de individuelle parcer efter gæring lagres 15 måneder på franske Never barriques, hvoraf 67% er nye, og blandes med en smule Petit Verdot for at bidrage med yderligere aroma og en længere finish.

Duftmæssigt en meget rustik og animalsk vin … lækker, godt med solbær, Ribena, lakrids, mørk chokolade og våde fade. I munden fortsætter de mørke bær med bid af lidt eg og en ret fin tørhed, som viser en flot, vellavet vin. Der er fylde, blødhed og lang eftersmag. Godt glas Cabernet Sauvignon uden det bliver for meget … som det nogle gange kan blive i de amerikanske udgaver.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 350 kr.

Rating 5/7  

2012 Fess Parker Winery, Santa Barbara County Syrah, Californien, USA

Næste amerikanske vin i rækken blev denne Santa Barbara County Syrah fra Fess Parker Winery … og en vin, som jeg har smagt en del gange, senest i årgangen før, nemlig årgang 2011, så det bliver meget en gentagelse. Men det kan jo også være ganske udmærket.

Fess Parker er vel ét af de mest berømte vinhuse i Californien, og er grundlagt af Fess Elisha Parker Jr., som blev født i Fort Worth, Texas, og voksede op på en lille gård uden for San Angelo. Han gjorde tjeneste ved United States Navy ved slutningen af 2. verdenskrig. Under krigen forsøgte han at blive pilot, men blev afvist på grund af sin højde.

I 1950’erne spillede han rollen som Danny Crockett. Ifølge Fess Parker selv var Walt Disney Company på udkig efter en skuespiller til at spille rollen som Davy Crockett, og oprindeligt mente man, at James Arness skulle spille titelrollen. Fess Parkers første rolle var i Davy Crockett filmen “King of the Wild Frontier”.

I 1960’erne spillede Fess Parker hovedrollen i en stor amerikansk TV-serie om Daniel Boone. Serien kørte gennem 6 år som én af de mest populære serier i USA, og gjorde Fess Parker en holden mand.

Og for den formue, som Fess Parker havde tjent i Hollywood købte han i 1986 et stort ressort/hotel på Santa Barbaras havnefront. Det blev i 1989 også til købet af en vingård på sølle 2,22 hektar i Santa Barbara, og det blev grundstenen til Fess Parker Winery. Nå, men Fess Parker er som nævnt født i Texas, og dér kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 hektar. Det giver da et par vinstokke at beskære.

Siden har man også købt det tidligere The Grand Hotel fra en vingård i Los Olivos, og dette 19-værelses hotel er nu omdøbt til “Fess Parker Wine Country Inn & Spa”, er er blev totalt renoveret. Så der er efterhånden tale om et stort foretagende.

Fra starten i 1989 har målet været at lave vin af højeste kvalitet. Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.

At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”

Fess Parker har specielt haft stor succes med deres Pinot-baserede vine … ikke mindst efter filmen Sideways. Scenen fra filmen, hvor hovedpersonen Miles tømmer en spyttespand, er optaget hos Fess Parker. Salget af Pinot steg med 75% i de første 6 måneder, efter filmen havde premiere. Siden er det gået lidt tilbage, men er stadig 30% højere end før Sideways.

Fess blev gift med Marcella Belle Rinehart den 18. januar 1960, og fik to børn, 11 børnebørn og to oldebørn, men i 2010 døde Fess Parker … faktisk på hans hustrus 84-års fødselsdag, så i dag er det sønnen Eli Parker, datteren Ashley Parker-Snider samt svigersønnen Tim Snider, som driver vinhuset i Santa Barbara. Der er også ansat en vinmager Blair Fox.

Her har vi husets Santa Barbara County Syrah, ren Syrah … ja eller i hvert fald næsten, 93% Syrah, 4% Grenache Noir og 3% Petite Sirah. Druerne kommer fra markerne Camp Four Vineyard og Rodney’s Vineyard, begge beliggende i Santa Ynez Valley i Santa Barbara County. Vinen er lagret 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, heraf 16% nye. Der produceres årligt omkring 3.500 kasser af denne vin.

Og som sidste er det en fyldig, saftig og voluminøs sag  … all the way. I næsen er der solbær, mørk frugt, blommer, fedme, toast, vanilje, engelsk lakrids, jernbanesveller, urter, mynte og eukalyptus. I munden er vinen fyldig, næsten med tjære og marmelade, cremet og fed, solbær, engelsk lakrids, og godt med sødme og kraft. Som sidst meget amerikansk i udtrykket … og en rigtig vintervin.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 185 kr.

Rating 5/7