Villa Dining på Malling & Schmidt – reprise

Fandme en god restaurant … sådan må konklusionen lyde, hvis man skal starte med slutningen. Igen må jeg blot konkludere, at Villa Dining på Malling & Schmidt leverer varen, hvilket jeg kunne konstatere ved et genbesøg på restauranten i torsdags. Ikke uden skønhedsfejl, men i en samlet vurdering, så er det ren topklasse.

Jeg havde lokket Randers Vinlaugh med til Villa Dining på Malling & Schmidt, og ikke mindre end 54 havde tilmeldt sig arrangementet. 54 svarer til en hel busfuld vin- og madglade mennesker, og det er selvfølgelig også lidt et logistisk arbejde at få bænket sådanne 54 i restauranten, da vi var vel ankommet og budt pænt velkommen. Lidt velvilje omkring placering ved tomme borde havde gjort det en kende lettere og havde klædt restauranten, men det gik alligevel. Man kan blot undre sig, og en lille ridse i lakken.

Når det så er sagt, så er betjeningen absolut god … søde, smilende og venlige tjenere, som på bedste vis fik tingene til at glide. Generelt meget stor hjælpsomhed.

Som sidst startede hele showet med lidt snacks og en mousserende vin, denne gang fra Alsace. Snacks’ene var tørbagte rodfrugter og der var dertil lidt dyppelse i form af en emulsion af røget sild. Den søde tjenerinden fortalte venligt, at en emulsion blot var en mayonnaise, men godt smagte det. I moderne stil selvfølgelig – ligesom sidst – serveret på en brosten.

Brosten

Inden jeg kaster mig over beskrivelse af retterne, så lige menuen denne aften:

Aftenens menu

Lige som sidst også en oversigt over de smagte vine med link til beskrivelserne og anmeldelserne:

Som sidst er vinbaren høflig selvbetjening, og det fungerer glimrende og bidrager til en afslappende atmosfære, men en lille ridse mere må være, at tjenerne skal sørge for, at der er tilstrækkelig med vine i buffeten, når nu det er en del af konceptet. 3-5 af hver vin er ikke tilstrækkelig til 54 mennesker, som – med god vinviden – kaster sig over vinene i næsten samme rækkefølge. Flere gange var vinbaren løbet tør … og med ventetid som et lidt irriterende resultat.

Vinbuffet

Nå det så er sagt, så er jeg – ligesom sidste gang – meget imponeret i valget af vinene.  Når der er fri vinbar, så giver det sig selv, at man ikke får topdyr vin, men her var der ingenlunde tale om billige vine, men vine som i butikspriser ligger omkring 100 kr. og mange fra gode importører som fx Laudrup Vin. Og de var helt sikkert valgt til både at matche menuen, men det var også vine, hvor du får meget for pengene, så Thumbs Up igen til restauranten for dette.

Appetizer – Hø-røget laks med syltet græskar

Hø-røget laks med syltet græskar
En lille appetizer stod allerede klar, da vi satte os til bords, og det var en lille hø-røget laks med syltet græskar. Meget smagfuld.

Forret – Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger

Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger
Første ret … marinerede kammuslinger, stegt hårdt på den ene side, løg og kartoffelsuppen blev hældt på tallerkenen ved bordet. Meget fed og delikat suppe, og det spillede sgu maximalt. Flot start. Specielt Riesling’en fra Weingut Klaus Meierer passede godt til suppen, sødmen i vinen og fylde i suppen. Hmmmm.

Hovedret – Steg af nordjysk krondyr med syltet kål, krydderier og skysauce

Steg af nordjysk krondyr med syltet kål krydderier og skysauce
Fabelagtig hovedret … de små elementer med små stykker at blodpølse, de syltede rosenkål, trøfler m.v. var med til at løfte retten i himlen. Læg dertil, at kødet var perfekt, og bare sååååå mørt. Det var lidt synd, at overtjeneren alene valgte at fortælle om retten én gang … hvor nogle var godt undervejs i retten og andre endnu ikke havde fået serveret tallerkenen. Det giver en lille ridse … fortæl da for pokker om retten flere gange, fx ved hvert bord, når nu der sidder 54 mennesker, som jo ikke kan få serveret retten samtidig. En ommer.

Dessert – Søde rødder, hasselnødder, kastanjer og lun farin-sauce

Søde rødder hasselnødder kastanjer og lun farin-sauce
Dessert elsker vi jo alene, og den var også skøn. Vinen hertil var faktisk også ganske super, en sød, nektar Moscatel fra Alicante i Spanien.

Aftenen blev på samme måde som ved mit sidste besøg sluttet af med stempelkaffe, en 15-årig mørk rom og ”diamanter” i form af glimrende stykker chokolade med forskellige smagskomponenter tilsat, for eksempel mynte … og denne gang huskede jeg at tage et foto, så det bringer vi også fluks:

Guldklumper

Sammenlagt en dejlig aften. Det synes alle 54 gæster vist også … selvom der var et par ridser, men det tager ikke fornøjelse af et besøg på en fabelagtig restaurant. Hvis du ikke har prøvet Malling & Schmidt Villa Dining, så kom af sted … det er godt til fornuftige penge.

Slutteligt lidt stemningsbilleder fra aftenen:

Flot restaurant med gamle fotos på væggene

Aktivitet med anretning

Afslappet stemning

Godt ser det ud

God service

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, Spanien

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, SpanienDer kom også en lille dessertvin på bordet, en Moscatel de la Marina fra Bodegas Enrique Mendoza, som ligger i byen Alfàs del Pi i Alicante området, tæt på havet og omkring 70 km. nord for byen Alicante.

Enrique Mendoza grundlagde vingården i 1989, men tilplantede egentlig de første vinmarker allerede i 1970, og begyndte også at lave lidt vine i 1978, men det er først i starten af 90’erne at bodegaen kommer rigtig i gang, da Enriques søn José (Pepe) Enrique Mendoza Gracia, født i 1971, kommer til som vinhusets vinmager.

Og det er Pepe, som – hjulpet af hans yngre bror Julián – nu kører forretningen. Pepe er ansvarlig for vingårdens ledelse og hele vinfremstillingen, mens Julián passer den kommercielle side af virksomheden. Pepe har fra en ung alder deltaget i vinproduktionen på Bodegas Enrique Mendoza, bl.a. ved at hjælpe med høst og presning af druerne – hvilket i starten i øvrigt skete ved hjælp af en 300 år gammel vinpresse – så han er opflasket med vin.

Pepe tog som uddannelse som ønolog ved skolen Félix Jiménez de Requena og studerede bl.a. på Raimat og Masia Bach. Han var den første spanske vinproducent til at arbejde i New Zealand, hvor han arbejdede hos Grove Mill i Marlborough Valley. Han arbejdede senere i Argentina med Altavista og Achaval Ferrer.

Pepes fundamentale mål på Enrique Mendoza er at opnå druer af højeste kvalitet. Markerne plejes med kompostgødning og alt sker miljørigtigt uden brug af sprøjtemidler. Det er Pepes grundholdning, at stor vin kommer fra ”store” vinmarker.

Bodegaen i Alfás del Pi er omringet af 5 hektar vinmarker, men de fleste af husets vinmarker er placeret lidt længere vest for Alfàs del Pi, nemlig i på vingården Finca Chaconero, som ligger i nærheden af byen Villena, hvor markerne ligger med en gennemsnit højde på ikke mindre end 1.200 meter, nogle endda så højt som 2.100 meter.

Markerne omkring Alfas del Pi er traditionelle beplantninger med Monastrell og Moscatel, men Pepe eksperimenterer også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, hvilket dog primært sker på Finca Chaconero. Vinene er typisk gæret i rustfrit stål, med lang maceration (op til 28 dage) og lagres i fransk eg.

Her har vi en dessertvin fra huset, lavet med druer fra markerne omkring Alfàs del Pi, dvs. meget tæt på havet, sikkert også derfor vinen bærer navnet Moscatel de la Marina, og selvfølgelig lavet 100% på Moscatel druen, som normalt giver en aromatisk og meget karakteristisk smag.

Duftmæssigt masser af indtryk med tropisk frugt … specielt abrikos, toast, umodne nødder, muscatnød, kokos, søde tulipaner og en lidt gæragtig duft. Der er godt med sødme i vinen (selvfølgelig), ren nektar, søde krydderier, honning … men også en god friskhed, som virkelig binder vinen sammen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 128 kr. for 1 stk., og 96 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, Australien

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, AustralienVingården Plantagenet Wines er oprindeligt grundlagt i 1968, da englænderen Tony Smith for en lille arv købte en lille gård kaldt Bouverie ved Mount Barker i Vest Australien. Indtil da var der alene dyrket æbler på gården, men Tony plantede de første vinstokke, nemlig Shiraz og Cabernet Sauvignon, og var dermed én af de første til at tilplante vinmarker i denne del af området.

Første høst var i 1974, og de første flasker af krydret Shiraz og fyldig Cabernet lovede godt, og Tony Schmidt plantede herefter også yderligere sorter som Riesling, Pinot Noir og Chardonnay.

I 1999 blev vingården imidlertid købt af Lionel Samson & Son, et lokalt, gammelt, familieejet firma, som ellers beskæftiger sig med alt inden for emballage, transport, shipping samt vin- og ølproduktion. Med brødrene Lionel og William Samson i spidsen blev vingården udvidet med tilkøb af nye marker, og løbende udvidelser af produktionen.

Plantagenet har fundet deres egen stil og de laver unikke vine som bliver solgt over hele verden. Især deres Riesling kan blive meget gammel og deres Shiraz er “one of a kind” med masser af hvid peber i næsen og lidt Rhône-agtig i stilen.

Det milde og tempereret klima i Vest Australien er medvirkende til at deres vine opnår stor elegance og finesse.

Plantagenets ønolog og senior vinmager er John Durham, som har en lang og seriøs vinuddannelse, bl.a. har han tidligere været konsulent hos Chateau Margaux og Veuve Clicquot og derudover har han arbejdet som vinmager i Italien i flere år.

Plantagenet har opnået guld medalje ved Decanter World Wine Awards med deres Plantagenet Shiraz i årgang 2003, 2004 & 2005. Vinhuset er derudover kåret som “5 Star Winery” af den australske vinkritiker James Halliday i 2009 og 2010.

Denne Hazard Hill Shiraz er lavet på 82% Shiraz og 18% Grenache. Druerne kommer fra forskellige vinmarker og bliver presset og gæret hver for sig og derefter lagret på franske 225 liter tønder i 10 måneder inden der til sidst laves en sammenstikning af vinen.

Duftmæssigt selvfølgelig godt med moden frugt … typisk Australien, ingen overraskelser der. I næsen godt med blommer, lidt blomster, bolsjer (Kongen af Danmark), lidt lakrids og svage krydderier … men det hele meget intenst. Smagen overrasker imidlertid en smule, for det er ingen Aussi-Shiraz bulderbasse. Der er mere finesse i denne vin, og det er sgu dejligt. Der er selvfølgelig mørke bær med solbær, som det dominerende udtryk sammen med peber, sol … lidt alkohol. Medium eftersmag, men en australsk Shiraz, som er langt bedre end gennemsnittet.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 139 kr. for 1 stk., og 105 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk. Fås også hos Salling, hvor prisen er 84,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Bodegas y Viñedos Artadi, Artazuri Tinto, Navarra, Spanien

2012 Bodegas y Viñedos Artadi, Artazuri Tinto, Navarra, SpanienBodegas y Viñedos Artadi er grundlagt i 1985 og beliggende i byen Laguardia i Rioja Alavesa. Gården var oprindelig et tidligere kooperativ af lokale vinbønder kendt som Cosecheros Alaveses, men ejes i dag af Juan Carlos López de Lacalle og ønologen Jean Francois Gadeau, som begge laver deres vine med målet at hæve kvaliteten og udbrede kendskabet til disse “superspaniere”.

Og huset hører i dag til blandt topproducenterne i Rioja. Bodegas y Viñedos Artadi var et af de første spanske vinhuse der for alvor indså vigtigheden af terroir, hvilket især kan opleves i vinen El Pison fra den kun 2,4 hektar store og 65 år gamle vinmark El Pison. En vin der de sidste 6 årgange har fået mellem 96 og 100 point i The Wine Advocate og som koster over 1.500 kr. herhjemme.

Samlet har Bodegas y Viñedos Artadi omkring 70 hektar vinmarker. Alt dyrkes 100% biodynamisk.

Der laves vine under fire brands, nemlig Artadi, Viña El Pisón, El Sequé og Artazu. Sidstnævnte brand dækker under vinhusets investering fra 1996, hvor de købte vingården Artazu i Navarra.

Artazu er beliggende i byen Artazu i Valdizarbe området, som er den nordlige del af Navarra. Her er produktionen primært med fokus på Grenache druen, som bedst udtrykker det lokale terroir. Deres første vin på markedet var årgang 2000. Artazus gennemsnitsproduktion ligger på 150.000 liter vin årligt.

Og her er netop en 100% Grenache baseret vin fra deres vingård i Navarra. De yngste vinstokke fra husets vinmarker giver materialet til denne friske unge vin. 50 % af vinen lagre på franske egetræsfade i 6 måneder, resten på ståltanke inden vinen blandes.

Duftmæssigt meget frugtrig med hindbær og kirsebær, grønne grene, bark og egetræsfade. Smagen er meget tør, godt krydret … der er lidt muscatnød eller spidskommen i smagen og også lidt stramhed … måske alkoholen, som dominerer for meget? Vinen vinder lidt i glasset, så rådet må være at dekantere vinen et par timer inden servering. Der var ved mit bord lidt uenighed om vinen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 109 kr. for 1 stk., og 82 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, Frankrig

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, FrankrigAftenens første røde … en Les Gardettes fra Château de Montfaucon, som ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-Pape på den modsatte side af floden.

Slottets historie går tilbage til den 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige.

Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766, og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen har han som en del af sin uddannelse læst et år på UC Davis i Californien, og arbejdet hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroirmæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed.

De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste specialcuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis er dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Rodolphe er både nørd og traditionalist, men inden for de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône.

Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Denne Rhône Les Gardettes er husets billigste røde vin og lavet på 50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache. Lagret på cementtanke i 18 måneder inden den kommes på flaske.

Duftmæssigt sådan rigtigt traditionelt Rhône. Uhmmm, her er Rhône/provencekrydderier, lavendel, lakrids, blæk/blyant, solbær, og samme fornemmelse går igen i smagen, som giver dig  solbær, peber …. som sidder lige i front af munden, en meget svag sødme … fyldig og varm, og alligevel med god bid. Det er faktisk en rigtig flot Rhônevin med et meget traditionel præg.

Forhandles hos Niche Vine, pris omkring 95 kr. (lige præcis denne har jeg ikke fundet, men Les Gardettes i Rosé koster 95 kr.) Hos Alverdens Vine findes den til 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Paul Kubler, Pinot Blanc ”K”, Alsace, Frankrig

2011 Paul Kubler, Pinot Blanc ”K”, Alsace, FrankrigMed næste vin røg vi til det dejlige Alsace, helt præcis den lille by Soultzmatt i det sydlige del af Alsace. Her finder vi Domaine Paul Kubler, som står bag denne Pinot Blanc ”K”.

Vinhuset Paul Kubler drives i dag af Philippe Kubler, som er ikke mindre end 13. generation Kubler, som har lavet vin i Soultzmatt siden 1640. Philippe er en ung og visionær vinmager, som har ændret husets stil til den mere ”tørre” stil siden han overtog driften i 2003.

Før den tid havde Philippe taget sin vinuddannelse som ønolog på universitetet i Bordeaux, stået i lære hos vinmager Denis Dubourdieu og derudover arbejdet 6 måneder hos Cloudy Bay.

Han er en ydmyg mand: ”Jeg laver vin, som jeg synes Alsace-vin skal smage”, siger han og bliver lykkelig, når han bekræftes heri af tilfredse kunder.

Vingården er på i alt 9 hektar med vinstokke i og omkring Soultzmatt, herunder en god andel i Grand Cru marken Zinnkoepfle, hvor de gror Gewurztraminer, Sylvaner og Pinot Gris.

Vinen her kommer fra gården ”basis-serie”, som kaldes Les ”K” de Kubler, og findes i udgaver på Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, denne Pinot Blanc samt en ”Kintet”, som består af en blanding af druerne Pinot Blanc, Sylvaner, Pinot Noir, Muscat og Riesling.

Duftmæssigt en meget grøn vin, og jeg har noteret grønne æbler, grønne blommer, blade, citrus og en lidt mineralsk, næsten petroleumsagtig undertone. Smagsmæssigt en utrolig frisk og mineralsk vin. Jeg har også noteret, at vinen er meget til stede … meget direkte, og derudover med dette lidt stenet og mineralske udtryk, hvilket faktisk gør det til en herlig vin.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 140 kr. for 1 stk., og 105 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Weingut Klaus Meierer, Riesling Kestener Feinherb, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Klaus Meierer, Riesling Kestener Feinherb, Mosel, TysklandDer var skam også tysk Riesling i vinbuffeten hos Malling & Schmidt, nemlig denne Riesling Kestener Feinherb fra vinhuset Klaus Meierer, som ligger i den lille by Kesten i Mosel.

Vingården drives af den unge Matthias Meierer, hvilket sker sideløbende med et job som ung vinmager hos Mosel stjernen Fritz Haag.

Vingården er grundlagt tilbage i 1767, så Matthias kommer fra en vinfamilie med lang historie. Vingården er på 5 hektar, og markerne ligger i Kesten, hovedsageligt på Paulinsberg, der ligger i forlængelse af nabobyens berømte Brauneberger Juffer.

I 2008 blev Matthias Meierer, i en alder af blot 26 år, valgt til årets unge vinmager i Tyskland, og på kort tid måtte melde alt udsolgt. Og det er også nogle ekstremt rene vine, som Matthias laver på gården. De har et tørt og meget mineralsk udtryk. De er stringente, og følger et enkelt præcist udtryk hele vejen.

Prismæssigt må vinene fra Meierer betragtes som meget beherskede. De repræsenterer ganske enkelt priserne på en ung vinbonde, der har et overordentligt jordnært forhold til sit arbejde.

Matthias har ingen ambitioner om at forfølge en hurtig succes. Han er tilfreds med sin nuværende arbejdsdeling, og mener i bund grund at han stadig har for meget at lære, til at arbejde fuldtids på familiegården.

Matthias Meierers vine er ikke økologiske, men han tilstræber selvfølgelig den mest skånsomme dyrkning … ellers kan man ikke lave ordentlig vin. Flere af vinene spontangæres, dog ikke alle. Hans fornemmeste vin, Riesling Alte Reben (gamle vinstokke), gæres i 4-5 måneder på et enkelt fad – der laves blot 666 flasker af årligt.

Her har vi huset Riesling Kestener Feinherb, som er lavet af druer fra markene Paulinsberg og Herrenberg. Vinen er Feinherb, hvilket er en betegnelse, som tyskerne kalder deres hvidvine, når de ikke er helt tørre, dvs. niveauet før halvtørre eller nærmest halvtørre.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig først en god mineralitet, en svag (meget svag) petroleumsnæse, modne pærer og et strejf af ananas. Smagsmæssigt afsløres med det samme, at vinen ikke er “trocken”, for der er stor sødme.

I munden er vinen let perlende, sødmen kommer med det samme og herudover modne æbler, tropiske frugter, lidt vanilje og lidt eg. Til kartoffelsuppen med kammuslinger passede vinen perfekt … selvom jeg var en smule skepsis for valget af en Feinherb … jeg overgiver mig.

Forhandles hos Niche Vine, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Xanadu Wines, Next of Kin Chardonnay, Margaret River, Australien

2009 Xanadu Wines, Next of Kin Chardonnay, Margaret River, AustralienVilla Dining på Malling & Schmidt igen … herligt, og der smagte jeg en række vine, helt præcis 3 forskellige hvidvine, 3 rødvine samt en enkelt dessertvin. Og vi lægger ud med denne Next of Kin Chardonnay fra vinhuset Xanadu Wines fra “down under”.

Xanadu Wines er grundlagt af John og Eithne Lagan, som ankom til Margaret River i 1968, men de tilplantede først deres vingård i 1977. De plantede de første vinstokke i, hvad der nu er en af regionens ældste vinmarker.

De opkaldte deres vingård ’Xanadu’ efter digtet ’Kubla Khan’ af den romantiske digter Samuel Taylor Coleridge.

I begyndelsen af 1980’erne begyndte vingården at vinde priser for deres vine og havde således et ry som én af de fineste vingårde i regionen, da den i 2005 blev en del af Rathbone-familien. Rathbone var i forvejen i vinindustrien, og ejer bl.a. Laura Barnes Vineyard, Yering Station – som de fleste nok er stødt på – Mount Langi Ghiran i Victoria og Parker Estate i Coonawarra, dvs. et ret stort foretagende.

Chef vinmager på Xanadu er Glenn Goodall, som oprindelig stammer fra New Zealand.

Denne vin er lavet på Chardonnay klonen Gin Gin Chardonnay, som giver lavt udbytte, og var én af de første druesorter, som blev plantet i området Margaret River og stadig bruges af nogle af de bedste producenter her. Vinen har derudover ligget på brugte, franske egetræsfade i omkring 9 måneder.

Duftmæssigt virker denne Chardonnay rigtigt dejlig fyldig med nødder, citrus, tropiske frugter med bl.a. ananas, bagt brød. Også lidt animalsk i duften, faktisk ganske herligt. Smagen overrasker i den grad, for her er ingen fed Chardonnay, men derimod har vinen en gennemgående god og tydelig syre. Der er næsten umodne grønne æbler i smagen, grønne bær, som heller ikke er helt modne … samtidig et lidt cremet udtryk … god lang eftersmag. Fin vin og ganske overraskende Chardonnay fra Australien.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 129 kr. for 1 stk., og 97 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Pagos del Rey, Blume Verdejo, Ruedo, Spanien

2012 Pagos del Rey, Blume Verdejo, Ruedo, SpanienTirsdag på job bød på 2 vine, og den første var denne Blume Verdejo fra vinhuset Pagos del Rey. Huset ejes imidlertid af den store spanske vinkoncern Félix Solís Avantis, som driver deres spanske vingårde under navnene Félix Solís samt Pagos del Rey, og ellers sælger vine i hele den store verden.

Félix Solís Avantis er grundlagt tilbage i 1952 af familien Solis, og det er fortsat i dag familien, som driver vinfirmaet, nemlig i kraft af de fire Solís-brødre Félix , Pedro, Juan Antonio og Manuel Solís.

Familien har vingårde over de meste af Spanien, bl.a. i Valdepeñas og La Mancha, hvor vinene sælges under navnet Félix Solís. Herudover ejes der vingårde i Ribera del Duero, Toro,  Rioja og Rueda, og herfra markedsføres vinene under navnet Pagos del Rey.

Udover salget af disse vine fra egne marker, så har familien også  specialiseret sig i masseproduktion og salg af vine klassificeret som Vinos de la Tierra (landets vine), Vinos de la Tierra Viñedos de España (landets vine fra vinmarkerne i Spanien), bordvin, mousserende vin, Tintos de Verano (sommervine med soda), mostos (most eller druesaft), og sangrias … og alle disse produkter markedsføres i næsten firs lande. Félix Solís Avantis har da også kontorer i forskellige dele af verden.

Félix Solís Avantis har derudover lageranlæg i Tjekkiet , Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Mexico og Japan. Firmaet har også siden 1998 ejet et tapperi i Shanghai i Kina, og er således det eneste spanske vinhus, som afsætter deres vine så massivt på det kinesiske marked. På det kinesiske tapperi er kapaciteten 80 millioner flasker årligt!

Ifølge en artikel offentliggjort i det britiske tidsskrift ISWR i 2005 rangerer Félix Solís Avantis som verdens 10. største vingård indenfor mousserende vine. Sammenlagt en stor historie, så her skal man ikke komme med sine romantiske drømme om en lille, charmerende producent, som går og pusler om sine vine. Her er der tale om stordrift.

Vinen her er fra Rueda området, lavet på 10% Verdejo … en drue, som jeg holder ganske meget af, og når man dufter til vinen, så forstår man måske også hvorfor. Vinen har en frisk og livlig duft, der er ny høstet græs, pærer, svag lemon, nødder, lidt fennikel og grønne blade. Desværre følger smagen ikke helt med i denne vin, som virker en smule tynd og vandet … selvom der bestemt er et fint syrligt bid, god friskhed og vinen egentligt er svagt, men dejligt krydret i eftersmagen. Tæt på … men ikke tilstrækkeligt, og virker ikke helt sammenhængende. Men igen … heller ikke helt skidt.

Købt i Føtex, pris 85 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger