2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Cave Saint-Marc, Vacqueyras les Seigneurs de Montrevel, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Vacqueyras les Seigneurs de Montrevel, Rhône, FrankrigAtter hos ståltankene i det store kooperativ Cave Saint-Marc aka Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc aka Rhône Rive Gauche, men denne Vacqueyras les Seigneurs de Montrevel er vel egentlig den bedste vin, som jeg endnu har smagt fra kooperativet i Caromb.

Det er en vin, som jeg ikke kan finde de helt store oplysninger om. Den skulle dog være lavet på 50% Grenache, 30% Syrah og 20% Cinsault. Derudover skulle vinen være vinificeret på betonfade, men ingen oplysninger i øvrigt … hverken om markerne, lagring eller andet.

Vinen fremgår da heller ikke af kooperativet e-butik, så i stedet springer vi da bare hovedkulds ind i mine smagsnoter, hvor næsen byder på lidt mejeriagtige noter, hvilket vi jo godt kan li’. Derudover er det grønne tobaksblade, krydderier, tørre og syrlige bær og vinen har en typisk Rhône aroma.

Smagsmæssigt er det okay, dog uden at være pragende. Vinen er blød, krydret og eftersmagen er okay. Det er dog heller ikke en vin, som vil gå over i historiebøgerne.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Houlbergs Vinblog … begejstring, interesse, samarbejde og SEO

H.J. Hansen Vin i Odense … det gamle hæderkronede vinfirma med rødder helt tilbage til 1829 har forleden – næsten ud af det blå – sendt jeres trofaste blogger på Houlbergs Vinblog en kasse med lidt vine til produktanmeldelse.

Det er sgu ret fedt, for livet som flittig vinblogger kan jo ærlig talt godt være lidt af en dyr hobby. Men selvfølgelig også lidt en cadeau og et rygklap til min lille vinblog, som tilsyneladende vinder mere og mere frem i det ganske land. I skrivende stund stiger antallet af besøgende fortsat stødt og er nu hastigt på vej mod 40.000 besøg hver måned.

Generelt er jeg sgu lidt oppe at køre over denne medvind og at der i den seneste tid har været flere henvendelser om samarbejde fra mange søde mennesker i vinbranchen. Senest har det – udover H.J. Hansen Vin – været anmeldelser af italienske vine fra de herlige gutter hos Italux samt et par champagner fra CRT Spirits.

Derudover ligger der pt følere ude fra både Winefamly og andre vinbutikker om et muligt samarbejde, så måske er der mere godt i vente for bloggens mange læsere. Det kan sgu gøre jeres flittige vinblogger ganske begejstret.

Måske skyldes den fornyede interesse, at jeg for et stykke tid siden begyndte at blive mere bevidst om SEO. WTF er SEO vil mange sikkert spørge? Se det vidste jeg sgu ærlig talt heller ikke det store om, men det er en form for søgemaskineoptimering og SEO er da også en forkortelse af Search Engine Optimization.

Det betyder på flad jysk dog alene, at hvert blogindlæg laves mere læsevenligt, hvilket jeg dog bestemt ikke er god til, for jeg elsker lange og snørklede sætninger.

Men det betyder også, at både min blog og blogindlæg får mere præcise meta-beskrivelser, således vinbloggen står bedre ved fx Google søgninger og andre søgninger. Houlberg | Blog om vin og gode oplevelser er med andre ord blevet mere synlig.

Det betyder dog ingenlunde, at mine vinanmeldelser bliver påvirket af sådanne sponsoreringer eller samarbejder. Her vil jeg sgu gerne bringe en klokkeklar disclaimer, eller hvad det nu hedder. Jeg skriver nemlig altid min ærlige mening uden bullshit, og det betyder også, at ethvert samarbejde eller sponsorering altid sker med den passus, at mine anmeldelser er total uafhængige og at jeg dermed ikke kan garantere, at vinene får gode anmeldelser.

Man smager jo det, som man smager og bliver begejstret eller skuffet. Og som min hedengangne moder altid sagde, så kommer man altid længst med sandheden. Med alt det kan I jo læse om på mine sider Karakterskalaen samt Skal din vin anmeldes?

Nå, men det var sgu også blot lige et glædesudbrud fra jeres flittige vinblogger, som pt i skrivende stund sidder midt i Rheingau, hvor jeg samt et par venner, er i gang med at besøge en række udvalgte vinproducenter, Det skal I selvfølgelig også nok komme til at læse mere om på bloggen.

Foreløbig skulle jeg sgu egentlig også blot lige dele min glæde over Houlberg Vinblogs fortsatte positive udvikling og taknemmelighed for et par nye samarbejder og kontakt til en række søde mennesker i vinbranchen.

2014 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, Østrig

2014 Weingut Markowitsch, Chardonnay, Carnuntum, ØstrigWeingut Markowitsch laver fremragende Pinot Noir og Blaufränkisch, men jeg har aldrig smagt hvidvine fra der Top Winzer aus der Region Carnuntum. Men en rodekasse hos SuperVin i Hjørring med nedsatte restflasker bød bl.a. på denne Chardonnay fra Markowitsch. Haps.

Jeg har jo flere gange skrevet om den gode vingut Markowitsch, så jeg skal selvfølgelig nok spare jer for den historie igen. Hvis du vil læse om ham, så læs et af de øvrige blogindlæg om ham.

Weingut Markowitsch laver samlet 5 hvidvine, nemlig en enkelt på Sauvignon Blanc, 2 på Grüner Veltliner selvfølgelig og så 2 på Chardonnay … denne almindelige Chardonnay samt en Ried Schüttenberg enkeltmarks Chardonnay, som også er lagret på egefade.

Det er denne almindelige Chardonnay ikke … den er vinificeret på rustfrie ståltanke, en forholdsvis kold fermentering ved 18-20 grader og den er også lagret på ståltankene sur lie – altså med gærresterne – i en periode inden flaskning.

Trods den manglende fadlagring, så byder næsen alligevel på en typisk Chardonnay fedme, hyld, melon og nogle tropiske frugter. Derudover er der faktisk også både lidt vanilje og kanel, men disse noter må jo således ikke komme fra fadene.

Smagsmæssigt er vinen god blød, men slet ikke så fed, som duften ellers lover. Tværtimod er smagen nærmest let og perlende … frisk og tæt i munden. Ganske fornuftig vin, som beviser, at Markowitsch bestemt også kan lave hvidvin.

Vinen koster normalt 164,95 kr. for en flaske og 115 kr. ved køb af 6 flasker. Jeg fandt mit eksemplar til 80 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Delas Frères, Saint-Joseph François de Tournon, Rhône, Frankrig

Delas Frères er et af de vinhuse, som jeg har smagt en del vine fra og nu er det deres 2013 Saint-Joseph François de Tournon, som vi har i glasset.

Hvis du vil læse mere om huset, så læs fx min anmeldelse af den vin, som jeg sidst drak fra Delas Fréres, nemlig deres Hermitage Domaine des Tourettes.

Man skulle måske tro, at det var en enkeltmarksvin fra Saint-Joseph området, da den hedder François de Tournon, men det er et blend af druer fra forskellige marker fra Vion, Saint Jean de Muzols, Mauves og Tournon.

Det er selvfølgelig 100% Syrah og en vin, som der årligt laves 20.000 flasker af. Fermentering sker i åbne cementtanke,  hvor druerne får 2 dages kold maceration inden presning og fermentering ved 28-30 grader over 10-20 dage. Vinen lagrer efterfølgende 10 til 14 måneder i 1-3 år gamle egetræsfade.

Næsen er krydret og mørk … mejeri og peber. Det er som en mørk nat med sorte bær og Rhône aftrykket er klart. Frugten er overmoden med duften af en gammel ged, men af den gode slags, en gammel karklud, sorte oliven, mineraler, røg og lidt en overgæret aroma.  Dejlig Rhône duft.

Smagsmæssigt stringent smag med jern, rust, salt, mineraler, røg, peber samt saft og kraft. Vinen er nærmest proppet med frugt, godt rustik og virker endnu ganske ung i smagen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 320 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso San Lorenzo Grande Terroir Ellittico, Sicilien, Italien

2015 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso San Lorenzo, Sicilien, ItalienTenuta delle Terre Nere er vel mit ynglingshus på Sicilien, og derfor havde jeg taget denne Etna Rosso San Lorenzo Grande Terroir Ellittico med til drengene i sommerhuset.

Jeg har jo skrevet om vinhuset en del gange efterhånden, så denne gang vil jeg blot koncentrere mig om denne vin, hvor druerne kommer fra den 4 hektar store San Lorenzo marker, der ligger ved byen Randazzo. Grande Terroir Ellittico står der også på etiketten, da marken ligger på vulkan jord, hvor lavaen stammer fra Ellittico udbruddet for 15-60.000 år siden. Marken er samtidig en af husets højeste beliggende marker i omkring 750 meters højde og vinstokkene er over 70 år gamle.

Der findes faktisk alene to marker med denne specielle Ellitico undergrund på Etnas skråninger, nemlig markerne San Lorenzo og Calderara … begge marker, som Tenuta delle Terre Nere har parceller på.

Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, som fermenteres i rustfrie ståltanke med maceration 10-15 dage. Efter end fermentering, som sker ved 28 grader, så lagres vinen 16-18 måneder på en kombination af franske barriques og tonneaux samt 1 måned i ståltanke inden flaskning. Der laves beskedne 1.500 flasker af denne vin årligt.

Og som altid bliver jeg sgu begejstret, når jeg smager vine fra Tenuta delle Terre Nere. Man får sgu både referencer til Bourgogne og Barolo … og alligevel noget andet. Og det sker såmænd også denne gang.

Næsen byder på hæfteplaster, animalsk landlighed, mælkesyrer, kul, ristet kul, mineraler, flintesten, violer, urter, læder, eg, røg, mælkechokolade, tør jord, god stram italiensk syre, virkelig syrlig gæret og frugten er syrlige kirsebær, hindbær og lette blommer.

I munden er det igen burgundisk lethed med piemontisk stramhed … direkte og frisk frugt, kul, strenge tanniner og den er bare så præcis i syren. Stram, let og elegant. Det smager – mine damer og herrer – bare pissegodt.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, hvor prisen lå på vistnok 320 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2015 Julien Sunier, Fleurie, Bourgogne, FrankrigFlemming tog røven på os med denne Fleurie fra den unge Julien Sunier – ren Gamay fra Beaujolais, en læskende lille perle.

Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.

Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Og den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.

Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.

Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.

Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens samlede 5,6 hektar jord, således han i dag samlet har 4,5 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie,  Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.

På gården får Julien hjælp fra broderen Antonie, hvor de sammen laver 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres.

Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine, som fx denne Fleurie.

Druerne kommer fra to parceller i Fleurie, nemlig den 1,2 hektar store Niagara mark og den mindre 0,68 hektar La Tonne. Vinen er lavet med macération carbonique metoden, som jo er en proces, hvor man udbløder, macérerer og presser druerne let uden at punktere dem og uden at tilsætte gær.

Efter denne udblødning i flere dage, så presses saften og resultatet er lette, lyse vine med frisk frugt, vine som skal drikkes unge. Det er en metode, som er meget anvendt i Beaujolais og altså også hos Julien Sunier.

Hos Julien varer udblødningen i 10-20 dage og efterfølgende presses druerne over 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagret 8-11 måneder sur lie på 3-9 år gamle egefade fra Bourgogne inden vinen aftappes uden filtrering og klaring.

Duften er lyse kirsebær, hindbær, rabarber, granatæbler og flasken er nærmest proppet med frisk frugt kombineret med en herlig og let syret landlighed, granitskærver, salvie og rosenblade. Animalsk, rustik kostald og gærede røde bær og en skøn forening.  Nam.

Smagsmæssigt er vinen ganske læskende med hvid peber, hindbær, rabarber … frugten er måske mere rund end næsen lover, og giver dig samtidig en lidt bio bio oversød frugt, som også virker mørkere end duften. Der er tobak og mineraler, jord og læder. Det er virkelig charmerende Beaujolais.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Farnese, Fantini Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, Italien

2012 Farnese, Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, ItalienFalkens første vinøse bidrag blev lidt en bombe, godt med bulder, saft og kraft … nemlig vinen Fantini Edizione Cinque Autoctoni fra Abruzzo regionens nok største og mest kendte producent, nemlig Farnese Vini.

Farnese koncernen holder til i den østligste del af Ambruzzo ved byen Ortona tæt på havet. Farnese Vini laver årligt omkring 13 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini. Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men hele det sydlige Italien.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen.

Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Luliis startede vingården for kun 20 år siden og er – som nævnt – efterhånden en pæn stor historie, som sælger deres vine til 74 forskellige lande verdenen over.

Denne Fantini Edizione Cinque Autoctoni kommer fra en lang række marker, som er beliggende både i Notaresco, Ortona, Sava og Manduria i både Abruzzo og Puglia … altså 2 vinområder. Det er samtidig et skønt blend på både Montepulciano, Primitivo, Sangiovese, Negroamaro og Malvasia Nera.

De skriver selv, at det ikke er en bestemt årgang, men på bagerste etiket står der dog 2012. Sjovt nok er etiketten foran præget i sort med tallet 14, men det fortæller blot, at der er 14. gang, at vinhuset har lavet denne vin.

Vinen har fået 99 point af Luca Maroni … en af de italienske vinguider. Luca Maroni er speciel vild med solrige, kraftige syditalienske vine og vi har her på bloggen også tidligere drukket vinen Nativ, Eremo San Quirico, der også fik 99 point af Maroni,

Fantini Edizione Cinque Autoctoni er lavet med nænsom alstikning, maceration i 25 dage og efter fermenteringen er vinen lagret i 13 måneder på barriques. Selve flasken er også lidt af en bombe … totalt tung, tyk glas, som vejer et ondt år.

I næsen er det en mørk og solrig fætter, power, fedme, engelsk lakrids, tørhed, tobak, sødme, chokolade, svedsker, blommer,  sorte kirsebær, kanel og tobak. Smagen er i samme boldgade … tør, engelsk lakrids, kul, blæk, sorte ameretto kirsebær, masser af sødme – lidt for meget til mig – mørkt og fedt. Vellavet, men bestemt til den kraftige side.

Forhandles af BorderShop, hvor en flaske koster 119,95 kr., men kan ellers findes i flere vinbutikker til omkring 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigBrix’s første vin gættede vi alle … både at det var Cabernet Sauvignon og at det var en Bordeaux. Bingo. Vinen er nemlig en ældre 25 år gammel 4. Cru Classé vin fra Château Talbot i Saint-Julien.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 1997 og været ganske begejstret for, så derfor også spændende at smage den 5 år ældre, selvom 1992 vistnok ikke var det bedste år i Bordeaux og vinen jf. Wine Spectator burde være past peak. Men det er jo egentlig blot en generalisering.

Château Talbot er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet.  Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Men her er det altså 1. vinen i årgang 1992, men den præcise druesammensætning kan jeg ikke for denne ældre årgang, men det er primært Cabernet Sauvignon tilsat lidt Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor omkring halvdelen er nye fade. Denne årgang 1992 har fået 86 point af Parker og 75 af Wine Spectator.

Næsen siger Bordeaux … jord, muld, lethed, duften er god moden og måske lidt tilbageholden og blid med lakrids, fennikel, hyben, kirsebær, solbær og virker derudover let støvet og tør.

I munden virker den en smule træt, hvorved syren – som ganske vist fortsat er stram – virker lidt udover det hele. Der er lakrids, kirsebær og ikke så megen tyngde. Det er nærmest en let og spinkel Bordeaux … langt mere end normalt. Skuffende vil nogle sikkert sige, men jeg kan godt li’ det spinkle udtryk. Dermed læner den sig også opad samme indtryk, som jeg fik, da jeg smagte vinen i årgang 1997.

Brix havde købt sit eksemplar på auktion. Nyere årgange forhandles af Philipson Wine, hvor de koster 444,95 kr. for en flaske, mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger