Vinanmeldelser

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, Italien

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, ItalienSoave er i mine øjne perlen i Veneto området. En række små producenter laver fremragende hvidvine på specielt Garganega druen … og det er netop sådan en, at vi nu har fået i vinglasset, nemlig vinen Monteseroni fra Filippo Filippi på Cantina Filippi.

Cantina Filippi ligger lige nord for den lille by Castelcerino, og det er omkring 8 kilometer nord for Soave by. Vinhuset hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate, da det drives af den ambitiøse Filippo Filippi og familien. Visco er navnet på moderens familie og vinhuset har da også været i deres eje siden det 12. århundrede.

Det var dog først for omkring 100 år siden, at familien startede produktionen af vin, men det betyder da også, at en del af husets 20 hektar vinmarker har stokke tilbage fra 1950’erne.

Det er Filippi, der er husets drivende kraft … en vildmand, som med urkraft siden 2007 har drevet huset biodynamisk. De 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde med undergrund af vulkansk basaltisk jord og er fordelt på markerne  Castelcerino, Vigne della Brà, Monteseroni, Turbiana og Calprea.

På markerne dyrkes primært Garganega samt Trebbiano du Soave, mens vinene laves alene med druerne naturlige gær, ligesom der slet ikke hverken filtreres eller anvendes svovl … i det hele taget ønsker Filippi at gribe så lidt ind i produktionen som muligt.

Her smager vi altså hans Monteseroni fra marken af samme navn … klart huset varmeste og mest kalkholdige mark i 350 meters højde med 70-80 år gamle stokke. Det er 100% Garganega, som er lavet på rustfrie ståltanke, hvorefter den også lagres på samme sur lie i 10 måneder inden vinen tappes på flaske.

I glasset er vinen meget gul … sådan mørkegul, mens duften er ganske urtet, grøn, animalsk og landlig. Det er sådan lidt en vild duft, syrlig/sur, nærmest overgæret med overmodne æbler, blomster og så masser af urter.

Smagsmæssigt er vinen meget anderledes end duften … virkelig blød, cremet, ultrablødt faktisk, helt zenatigt. Den nærmest smelter i munden. WAUW. Der er masser af overmodne æbler, pærer og hvor er det dog elegant. Mild, smuk, forførende … et zen øjeblik, når den smelter i munden, vildt lækker vin. Far er glad.

Forhandles af Vintro, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2010 Sekthaus Raumland, Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut, Rheinhessen, Tyskland

2010 Sekthaus Raumland, Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut, Rheinhessen, TysklandVor vinaften startede på terrassen hos Jan med et glas af denne Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland, der nærmest er nabo til legendariske Klaus Peter Keller midt i Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen.

Sekthaus Raumland drives af Volker Raumland samt hustruen Heide-Rose. Det er Volker selv, som grundlagde huset i 1984 med det mål udelukkende at lave mousserende vine. Volker kom egentlig først i lære indenfor indenfor handel i Mannheim, men arbejdede derefter hos sine forældre Willi og Hedwig Raumland på deres lille vingård i Bockenheim.

Volker uddannede sig derefter til ønolog og vinmager på vinskolen i Geisenheim. Da han var færdiguddannet i 1984, så stiftede han med base i Flörsheim-Dalsheim Sekthaus Raumland … og lejede sammen med sin hustru Heide-Rose en lille ejendom/villa af den daværende møbelproducent Philipp Merkel med tilhørende 10 hektar vinmarker.

Heide-Rose kommer i øvrigt også selv fra en vinfamilie, nemlig Weingut Wöhrwag i Württemberg. Vinhuset drives af hendes bror Hans-Peter Wöhrwag, som Volker studerede sammen med på Geisenheim.

Volker Raumland har samlet 10 hektar vinmarker, hvor han dyrker Pinot Noir, Chardonnay, Weißburgunder, Riesling samt selvfølgelig lidt Pinot Meunier aka Schwarzriesling.

Markerne ligger ved Flörsheim-Dalsheim og dyrkes økologisk. Hans vine viser masser af kalkstenspræg, som løfter dem op på et andet niveau end hovedparten af verdens mousserende vine.

Udover at lave sine egne vine, så hjælper Volker Raumland også andre top-producenter i Tyskland med deres mousserende vine, og hans erfaring er derfor enormt stor. Dette er en af årsagerne til vingårdens kométagtige fremgang.

Siden primo 2020 har Sekthaus Raumland været medlem af VDP, hvilket dermed gør vinhuset til det første ren VDP Sekthaus i hele Tyskland. For Volker laver alene mousserende vine, herunder altså også denne Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut.

Vinen er selvfølgelig lavet på 100% Pinot Noir, som presses meget let, hvorefter vinificering sker i brugte fade. Derefter flaskes vinen og lagrer hele 8 år inden degorgering. Der er 5,0 gram restsukker pr. liter i vinen.

I næsen absolut aggressiv på boblerne … herligt. Der er nødder, ristede løg, rugbrød og øllebrød, masser af citrus og grønne, umodne æbler, hasselnødder, blomster … virkelig florlet i sine aromaer, frisk og ultra elegant.

Smagen er sprød og crisp, meget små og tætte bobler, som ikke bare hurtigt aftager eller fader. Det er en vitterlig smuk balanceret vin, så kompleks, ren, let og svævende. Den har lette tråd, en berusende fin nærhed, præcision med citronsyre og let grape bitterhed. Det er sgu klart på niveau med gode champagner.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 349 kr., men i øjeblikket kan købes til 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vingutterne

Vinaften 18. april 2020 … i Covid-19’s skygge

Forløsning … endelig en aften sammen med vingutterne efter lang tid uden en eneste vinsmagning. Efter en periode, hvor hver eneste lille smagning. vinture og hyggeaftener blev aflyst, så var det rart igen at møde vingutterne … også selvom det var sådan lidt med afstand til hinanden.

Ja lige præcis med disse gutter var det måske endda en fordel … under alle omstændigheder, så havde vi valgt at fastholde den aften, som vi havde planlagt for måneder siden, men nu blot med skyldig respekt af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne havde udstukket med lidt afstand til hinanden og masser af sprit.

Sidstnævnte havde vi taget særdeles alvorligt, så vi havde derfor selvfølgelig – as usual – masser af vine, nemlig et program med ikke mindre end 10 spritholdige vine, da vi alle havde medbragt 2 vine og aftenens vært Jan derudover diskede op med en mousserende vin som velkomst og en hvidvin til forretten.

Da vejret var fabelagtigt, så startede vi på terrassen med lidt bobler og så appetizers. Den mousserende vin serverede Jan også blindt, og vi var sikre på, at det måtte være ægte fransk champagne, men det var imidlertid en Pinot Blanc de Noirs Prestige Brut fra Sekthaus Raumland i Rheinhessen. Flot vin.

Dermed skød vi en vinaften i gang, hvor vi nød at komme ud blandt næsten normale mennesker igen, Vi havde dog svært ved at spotte druer og land for de vine, som vi serverede … men det må jo blot tilskrives manglende træning under coronakrisen.

Jan havde denne gang madmæssigt allieret sig med Kevin på Norevent, men havde suppleret aftenens menu med nogle af sine egne små appetizers. Dermed kom menuen til at se sådan her ud:

  • Appetizers: Gratineret gedeost på kiks med rosmarin & honning, ristet brød med tomatpesto, ansjoser & rødløg samt ristet brød med andepaté og cornichoner.
  • Forret: Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip
  • Hovedret: Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky
  • Oste: Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks
  • Dessert: Rabarber med hvid chokolade, lakrids og sorbet

Som vanlig kommer her lidt om maden denne aften:

Grillede asparges med håndpillede rejer, safranmayo og radiser samt nybagt brød og dip

Jan sagde, at Kevin fra Norevent havde fortalt, at retten egentlig skulle ha’ været med hvide asparges, men at disse pt var umulige at skaffe. Det blev i stedet de grønne af slagsen, men det er samlet en lille lækker ret, som Jan på den vinøse front havde suppleret med en toplækker Garganega Soave vin fra Cantina Filippi. Den spottede ingen af os … men virkelig cremet og lækker vin.

Farseret unghanebryst med nye porer, kartofler og selleri i lag med brunet smør, bagt løg samt hønsesky

Hovedretten denne aften var en rulle med farveret unghanebryst, meget blød og saftigt kød, super tilbehør … og så selvfølgelig en stor røvfuld vine, som virkelig overraskede os. Samlet så feltet af vine således ud:

Der var et sindsygt flot felt, som overraskede … det er næsten ene af perler, bl.a. Garganega fra Filippi, Foradori, Picaro, de 3 østrigske og den eneste skuffelse var faktisk aftenens dyreste, nemlig en Barolo Monprivato fra Mascarello, som var totalt lukket og måske endda fejlbehæftet. Jeg synes, at jeg kunne ane lidt prop, men et snus til selve korkproppen viste ingen fejl. Mystisk.

Jeg har selvfølgelig som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene fra det eksternt flotte felt.

Udvalgte oste med abrikoskompot og frøkiks

Undervejs – mellem alle vinene – snuppede vi også lidt ost, for det har jo aldrig skadet nogen. Og vi så også ud til at nyde lidt godt ost sammen med vinene.

Vinene satte vor vinkundskaber på prøve, og generelt var det ikke dagen, hvor vi sejrede. Ved vejs ende lykkedes det dog Houlberg at trække en smal sejr hjem, mens Steffen og Paul måtte dele andenpladsen, mens Jan tog sidstepladsen.

Da jeg havde gaven med – og det jo ikke giver mening at få sin egen gave – så måtte Paul og Steffen i omkamp. Den vandt Paul.

Og hvor var det dejligt at mødes igen … så stor tak til alle, specielt Jan som aftenens vært.

Vinanmeldelser

2016 Weingut Markus Molitor, Pinot Noir Einstern, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Markus Molitor, Pinot Noir Einstern, Mosel, TysklandNogle siger, at Weingut Markus Molitor er Kongen af Mosel, men der er jeg ikke enig. Riesling er nemlig Kongen af Mosel, men Molitor hører bestemt med i flokken af de bedste fortolkere af druen i Mosel. Han er laver også smukke Spätburgunder vine og her smager jeg en af de røde, nemlig Molitors Pinot Noir Einstern, altså med 1 stjerne.

Den gode Markus Molitor har jeg skrevet om tidligere her på bloggen, så her kigger vi i stedet blot nærmere på denne 2016 Pinot Noir Einstern, som normalt laves med druerne fra forskellige marker, nemlig Trarbacher Schlossberg, Brauneberger Mandelgraben samt Graacher Himmelreich.

Vinene med 1 stjerne ligger kvalitetsmæssigt over vinene uden stjerner, og normalt kommer de fleste druer til denne vin fra marken Brauneberger Mandelgraben. I 2016 lavede Molitor imidlertid ingen 1 stjernede vine fra hverken Trarbacher Schlossberg, Brauneberger Klostergarten eller Graacher Himmelreich, så dermed fylder druer fra disse marker mere i 2016 Pinot Noir Einstern end normalt.

Vinen er lavet i Holzfass aka egefade med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller. Efter endt fermentering er vinen også lagret på Holzfässern … men jeg ka’ ikke se, hvor lang tid vinen er lagret, men vil gætte på pænt lang tid … måske 24 måneder.

Duftmæssigt er det meget rank Spätburgunder med granatæbler, ribs, kirsebær, noter af ungt træ, lige før man tænker harpiks, men det forekommer jo – mig bekendt – ikke i egetræ. Men der er så i stedet måske lidt grafit, grønne noter, meget kølig, urtet stil med enebær, svage fadnoter med både kakao, vanille, lakrids samt karamel … streng, småbitter og stolt.

Smagsmæssigt er det sgu en fornøjelse … igen den friske, lette og ranke side af Spätburgunder. Det er klart meget Mosel syrligt samt en vin i stramme tøjler, hvor pisken svinger henover … galop og så afsted med tæt, stærk, præcis, ren og blækagtige bær. Uanset ens  religiøse Spätburgunder trodsretning, så kan man ikke undgå at blive ganske begejstret for denne Molitor i aftenbønnen.

Herhjemme forhandles Molitor vinene af Otto Suenson, men denne er ikke i sortimentet. I Tyskland koster vinen 19,80€ … svarende til 148 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Gozzelino Sergio er et lille familiedrevet vinbrug, der ligger et par kilometer øst for den lille by Costigliole d’Asti omkring 13 kilometer syd for Asti. Men derfra smager jeg nu – for nu at sige det ligeud – en røvlækker Barbera d’Asti.

Gozzelino familien har samlet 25 hektar vinmarker, som de har passet siden 1886, men de blev dog først ejere af deres marker i 1914, da det mest af jorden igennem århundreder havde været en del af byens gamle slot Castello di Costigliole d’Asti, som tilhørte greven Marchesi Filippo Asinari, som var politiker og raffineret vinkender.

Castello di Costigliole d’Asti var senere residens for Virginia Elisabetta Luisa Carlotta Antonietta Teresa Maria Oldoini … eller lidt mere mundret kendt som grevinden af Castiglione. Hun var af ægte aristokratisk familie, var klog på politik og blev betragtet som en af ​​århundredets smukkeste kvinder.

Det siges, at hun var Napoleon 3. af Frankrigs elskerinde, men derudover var hun også et kendt motiv i fotograferingens tidlige historie. Nå, men historien om slottet endte med, at det i 1928 blev overtaget af kommunen, men inden havde Gozzelino familien altså fået købt de marker, som de havde passet og plejet i over 28 år.

I dag anvendes Castello di Costigliole d’Asti til en masse forskellige kulturbegivenheder, men huser derudover et nationalt museum for arkitektur og antropologi … og såmænd også en international skole for finere madlavning. Derudover er slottet hvert år også centrum for l´Asta del Barbera … en stor Barbera auktion, som er et stort tilløbsstykke.

Gozzelino familien har deres 25 hektar marker ved Bricco Lu … en lille høj, hvor det siges, at solen skinner mere end på alle de andre marker, men tågen på kølige morgener ligger jo også altid lavt. På markerne dyrker familien både de røde druer Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Brachetto og Grignolino samt de hvide Chardonnay, Cortese og Moscato.

Det er i dag Sergio Gozzelino, som driver vingården med hjælp fra næste generation Lorenzo, der er 5. generation på vingården. De to laver samlet en række forskellige vine … herunder altså denne Barbera d’Asti, som er lavet på 100% Barbera.

Druerne er efter høsten afstilket og så gæret sammen med skallerne. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering lagret på en kombination af stål- og betontanke, men altså helt uden lagring på egefade. Og det kan absolut smages i vinen, som fremgår meget frisk.

Vinen har en virkelig dejlig næse … meget frisk frugt, kirsebær … ja nærmest proppet med friske kirsebær, hindbær, blåbær og blommer, meget landlig og næsten animalsk i udtrykket og jeg fanger også lidt blomsteragtige aromaer.

Smagen er også meget frisk og frejdig med friske og lidt bitre kirsebær, ristede mandler, stram og let syrlig frugt, fin balance, meget svage tanniner, men for pokker hvor har vinen en meget ren, rank og slank smag. Det er vitterlig en frisk Barbera og sgu også en rigtig god én af slagsen, for friskheden og letheden i vinen klæder virkelig Barbera druen.

Forhandles af VinVerden, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Artur Steinmann, Sommerhausen Steinbach Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

2015 Weingut Artur Steinmann, Sommerhausen Steinbach Spätburgunder Spätlese Trocken, Franken, TysklandFra Artur Steinmann – Weingut im Pastoriushaus i den lille vinby Sommerhausen smager vi noch ein Spätburgunder, nemlig en 2015 Sommerhausen Steinbach Spätburgunder Spätlese Trocken, som jeg købte med hjem efter et rigtigt hyggeligt besøg på vingården sidste sommer.

Besøget på vingården og mit møde med Stefanie Steinmann kan du læse om i blogindlægget Besøg hos Artur Steinmann … Weingut im Pastoriushaus.

Denne Sommerhausen Steinbach Spätburgunder Spätlese Trocken er selvfølgelig lavet med druer fra Sommerhäuser Steinbach marken, der er en stejl syd/sydvest mark med en stigning på op til 80%. Dens navn Steinbach – stenbæk – stammer fra en lille bæk på marken, hvor vandet strømmer om vinteren, men er helt tør om sommeren, således man alene ser stenene.

Der er ikke vildt mange oplysninger om vinen, som dog skulle være lavet helt traditionelt og efter endt fermentering lagret 20 måneder på egefade eller Holzfass, som de siger i Tyskland.

Og i næsen er det en lækker sød-kostald-animalsk-Spätburgunder, meget arketypisk og den har samtidig godt med fagpræg, godt med vanilje, kanel, mælkechokolade, bløde og lækker smattede bær, både jordbær, hindbær, kirsebær, violer og sødme,

Smagen er blød, rund og cremet med fede, sødbitre kirsebær, søde krydderier, let og hvid peber. Der er – trods meget fin Spätburgunder lethed – også en stor intensitet, lakrids, blæk, grafit og slutter med lidt tør samt stærk bitterhed i eftersmagen. Det bliver 5 fede houlbergske fingre med svag pil op.

Købt på vingården, hvor prisen er 16€ … svarende til 119 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut G.H. von Mumm, Assmannshäuser Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut G.H. von Mumm, Assmannshäuser Spätburgunder, Rheingau, TysklandMer’  Spätburgunder, nemlig denne 2015 Assmannshäuser Spätburgunder fra Weingut G.H. von Mumm … et vinhus ejet af en af de allerstørste tyske producenter af sekt, nemlig Henkell & Co. Sektkellerei, der igen er ejet af Dr. Oetker.

Den gode Dr. Oetkers familie har ligeledes siden 1974 ejet Weingut Schloss Johannisberg, hvis historie samtidig er tæt knyttet sammen med Weingut G.H. von Mumm og i dag drives de to vinhuse nærmest også fælles, hvormed  alle vinene fra von Mumm bl.a. også sælges fra Schloss Johannisberg … og der er også netop der, at jeg for et par somre siden købte denne flaske Assmannshäuser Spätburgunder.

Mit besøg på det historiske gamle slot kan du læse om i indlægget Besøg på Schloss Johannisberg … historisk Rieslingproducent og turistmagnet. I det indlæg fortæller jeg også om Weingut Schloss Johannisbergs historie, selve besøget og lidt om vinene.

Historien om Weingut G.H. von Mumm startede i 1811, hvor den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm kom til Rheingau. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler.

På det tidspunkt led Schloss Johannisberg som følge af svigtende høst fra 1808 til 1810. Det havde presset det velrenommerede slot, men den dristige Mumm udnyttede situationen og han købte derfor i 1811 hele høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Weingut G.H. von Mumm er medlem af VDP, så vinene er selvfølgelig opdelt helt traditionelt i Gutsweine, Ortsweine og Erste Gewächse. Denne Assmannshäuser Spätburgunder en Ortswein med druer fra husets marker ved Assmannshauser.

Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men normalt lagres de røde vine fra Weingut G.H. von Mumm 15 måneder på egefade … men flere oplysninger har jeg faktisk ikke, så derfor springer vi bare lige direkte på mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det lidt en rustik Spätburgunder, godt med syrlige kirsebær, tranebær, måske endda også lidt mørkere bær, frisk og stærk i frugten, klare egenoter og virker meget tør med en smule krydderier.

Smagen er lidt som duften … rustik og noget til den stærke side med stramme kirsebær, tranebær, en stærk og mørk syre, bitterhed, jern og på ingen måde særlig forsonende. Jeg er sgu ikke rigtig fan, for jeg synes, at vinen er for kantet og mangler den elegance, som man normalt finder i Spätburgunder.

Købt på Schloss Johannisberg til 19,90€ … svarende til 148 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Weingut Adeneuer, J.J. Adeneuer No. 1 Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Adeneuer, J.J. Adeneuer No. 1 Spätburgunder, Ahr, TysklandDer går sgu i øjeblikket ren Spätburgunder i den her på Houlbergs Vinblog … men er det ikke herligt? Næste af slagsen er en fin 2014 J.J. Adeneuer No. 1 Spätburgunder fra Weingut Adeneuer ved Ahrweiler i fantastiske, dejlige Ahr.

Da jeg sidst smagte vinen, så var det under et besøg hos vinhuset sidste år, og dengang var det i en årgang 2016 af vinen. Besøget hos Adeneuer kan du i øvrigt læse om i blogindlægget Besøg hos Weingut Adeneuer … roadtrippets sidste stop i Ahr.

Her er det imidlertid årgang 2014 af J.J. Adeneuer No. 1 Spätburgunder, som er lavet med nogle af de druer, som ikke kommer i husets enkeltmarksvine. Druerne er høstet med håndkraft ved 103° Oechsle, hvor Adeneuer finder koncentrationen størst.

Vinen er så lavet med spontangæring og med så kold maceration som muligt. Vinen er lagret 18 måneder, men nu på en kombination af både brugte og nye 225 liter barriques. Der er kun 1,8 gram restsukker pr. liter i vinen og vinen er aftappet ufiltreret.

Næsen har masser af Ahr røg, bål og glædesblus, kirsebær, hindbær og lidt mørkere bær, fadnoter, kanel, vanilje, tobak, et lukket tøjskab, syrlige drops, jern, stål og i det hele taget godt med mineraler, lidt parfume, blomster og svagt mentol. Med lidt luft i glasset kommer aromaerne mere ud af skabet og viser en let og forførende side.

Smagen er fyldigere end forventet, og jeg synes ikke umiddelbart, at vinen helt har samme lette tråd, elegance og balance som 2016’eren, men er lidt mere rustik og kantet. Der er dog fortsat en fast syre, som dominerer, glæder, fastholder, samler og balancerer vinen, hvilket suppleres med salte mineraler.

Vinene fra Adeneuer forhandles herhjemme af Vinvärket, men denne er ikke i sortimentet.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut Pflüger, Dürkheimer Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Pflüger, Dürkheimer Pinot Noir Trocken, Pfalz, TysklandVi fortsætter Spätburgunder bølgen med noch ein … en 2015 Dürkheimer Pinot Noir Trocken fra Weingut Pflüger, der netop holder til i byen Bad Dürkheim tæt på byens wurstmarktplatz, en tysk pølsemarkedsplads. Lyder som et dejligt sted.

Weingut Pflüger drives af den unge winzer Alexander Pflüger, der i 2010 overtog driften af det gamle familievinbrug fra sin far. Familien har været vinavlere siden det 18. århundrede og har i dag samlet 20 hektar vinmarker omkring byerne Bad Dürkheim, Ungstein og Wachenheim.

De bedste marker er klart Ungsteiner Michelsberg, Ungsteiner Herrenberg, Dürkheimer Spielberg samt Dürkheimer Fuchsmantel og alle marker har i over 20 år været drevet 100% økologisk og siden 2008 også certificeret biodynamisk.

Vinene laves i 3 serier … Gutsweine, som kan kendes på en sort top på flaskerne, Ortsweine med grøn top som denne Dürkheimer Pinot Noir Trocken og så topvinene … Pflügers Lagenweine med en gylden/guld top.

Ortswein vinene hos Pflüger er høstet med et udbytte på op til 60 hektoliter pr. hektar, lidt mindre end de 80 hektoliter for basisvinene og denne Dürkheimer Pinot Noir Trocken, hvor druerne kommer fra de forskellige marker omkring Bad Dürkheim. Der er dog ret få og sparsomme oplysninger om produktionen af vinen, som derfor springer vi i stedet direkte til mine smagsnoter.

Duftmæssigt er det virkelig en stram, syrlig, grøn og meget urtet aroma, klart nogle landlige, animalske noter med en smule bio bio kant, men ikke så vildt endda. Der er grønne grene, bark, syre ribs, stikkelsbær, hybenroser, granatæbler, teblade og ganske svagt – et pænt stykke under de grønne, stramme dufte – også bare en smule sødme og kanel, men de fornemmes altså også kun sagte.

Smagen er dog slet ikke så grøn og streng som duften lovede … ja faktisk er der mere krop og sødme i vinen end forventet. Bevares, det er fortsat en lidt grøn vin, men fyldig og sød i munden med pænt kirsebærsødme, jordbær og måske endda også lidt mørkere bær som fx brombær. Det er lidt peber, søde krydderier og en lille blomstret eftersmag. Det er et sted mellem 3.5 og 4 tomler.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men formentlig i Tyskland, hvor en flaske koster 12,50€ … svarende til 93 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger