2007 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, Frankrig

2007 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, FrankrigDen 3. vin fra Domaine Jacqueson var ikke en gammel kending, men en “ny” kending, da jeg for få dage siden skrev om netop denne vin på min blog, eller rettere sagt samme vin, blot i årgang 2009. Her det imidlertid 2007 udgaven, så I får lige mine smagsindtryk.

Du kan eventuelt starte med at læse om Domaine Jacqueson i det tidligere indlæg.

Duftmæssigt er der kostald … også mere end i 2009’eren. Der er lidt krydret duft, som jeg har noteret som lavendel og salvie, og derudover helt klart lidt grønne toner.

Smagsmæssigt meget nem og tilgængelig, meget frugtrig og ren, men fortsat med lidt stenet smag eller en form for mineralitet.  Det er altså et rigtigt fint glas vin, og en fornøjelse af drikke.

Købt hos Jysk Vin til 175 kr., men tror ikke 2007’eren fortsat kan fås.

Vinanmeldelse 5/7   

2004 Domaine Faiveley, Mercurey 1er Cru Clos du Myglands, Bourgogne, Frankrig

2004 Domaine Faiveley, Mercurey 1er Cru Clos du Myglands, Bourgogne, FrankrigVed næste vin gik vi et skridt op til 1er cru, og farven skiftede til rød. Vinhuset var dog fortsat det samme, nemlig Domaine Faiveley.

Vinen er også fortsat fra Mercurey, som jo er navnet på en af de små byer i Côte Challonaise.

Dette lidt upåagtede vinområde er leveringsdygtig i nogle af Bourgognes bedste vinkøb. De røde Mercurey vine kendetegnes ved den store fyldighed, og minder lidt om en “mini- Pommard”. Der ligger adskillige 1er Cru marker i Mercurey, og Faiveley laver vin fra en del af disse.

Marken her hedder “Clos du Myglands”, og man kunne fristes til at tro, at navnet kunne skyldes, at der er mange myg på denne mark om sommeren … meeeeen det tror jeg nu ikke, at det betyder. Det officielle bud lyder på, at navnet stammer fra det engelske “My Lands”, dvs. min mark.

Clos des Myglands-marken er blandt de bedste marker i Merucurey og vinene herfra er nok regionens bedste. Vinstokkene er plantet i 1963. Siden hen er marken dog forbedret ved enkelte nybeplantninger, således at den gennemsnitlige alder på vinstokkene i 2007 er 40 år.

Indtrykkene fra denne vin er, at duften ikke er så markant, måske en anelse flad. Der er lidt blæk, lidt røget kostald, men igen meget lidt. Smagen er blød og fin, og der er godt med grønt samt lidt sten og mineralitet. 2004 var et svært år i Bourgogne, og måske er denne vin heller ikke så typisk … i hvert fald ikke i duften, men til mad vil den være god … og vi fik da heldigvis også lidt ost og pølse til. God og forsigtig start …

Fås hos Sigurd Müller, og her kan du få årgang 2010 for 175 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2004 Domaine Faiveley, Mercurey Clos Rochette Blanc, Bourgogne, Frankrig

2004 Domaine Faiveley, Mercurey Clos Rochette Blanc, Bourgogne, FrankrigPå en dødelig onsdag var vi nogle stykker forbi vin-buddy Gert til en aften med lidt hygge, ost og … vin, faktisk hele 8 stykker af slagsen. Lad os kaste os ud i det og fortælle lidt om vinene fra aftenen, som bestod af 6 x Bourgogne, 1 x spansk klasse og en Pinot Noir fra New Zealand, nemlig Babich, som jeg for kort tid siden skrev om her på bloggen.

Første vin blev denne hvide Bourgogne fra Domaine Faiveley, som ligger i hjertet af Bourgogne, nemlig mellem Dijon og Beaune i Nuits-Saint-Georges.

Domaine Faiveley er grundlagt helt tilbage i 1825 af Pierre Faiveley, og er i dag – målt på areal – et af de største vinhuse i Bourgogne. Lige fra begyndelsen har familien Faiveley bestræbt sig på at opkøbe nogle af de bedste vinmarker i de bedste landsbyer.

Domaine Faiveley er selvforsynende i sin produktion og ejer nogle af de mest ansete vinmarker i området, som for eksempel Chambertin “Clos de Bèze”, Latricières-Chambertin, Clos de Vougeot m.fl. Faktisk ejer Faiveley mere end 10 hektar Grand Cru marker og næsten 25 hektar Premier Cru marker … og det er sgu ikke så lidt i dette område, hvor vinmarker hører til verdens dyreste landbrugsjord.

I dag er det 6. og 7. generation af Faiveley familien, som driver vinhuset … dog primært den unge Erwan Faiveley, som i 2007 overtog driften, men kan trække på erfaring hos faren François, som også siden hans 25. år drev vinhuset.

Hele høsten foregår ved håndplukning, og druerne sorteres derefter manuelt. Faiveley er kendt for at lave vine, der kan gemmes i lang tid. Ved fremstilling af sådanne vine er gæringen utrolig vigtig. Druernes skind må kunne afgive sin tannin, sin aroma og sin rubinrøde farve til vinen.

Derfor stræber Faiveley efter en lang gæring på mindst 15 dage, men tit 3 uger, når forholdene tillader, at man – ved lave temperaturer – pumper vinen over “masken” 2 gange dagligt. Dette gør gæringen og udpresningen af farven lettere.

Derefter lagres de finere vine på nye egetræsfade i 1 ½ år. For at klare vinene bruges æggehvider i klaringsprocessen, og de bedste vine tappes på flasker manuelt, ikke filtreret, fad for fad. At vinene ikke er filtreret betyder, at de bør stilles på højkant for at samle eventuelt bundfald, før de nydes.

Druerne til denne hvide Mercurey kommer fra enkeltmarken “Clos Rochette”, som ligger nabo til La Framboisière, som producerer magtfulde rødvin. På Clos Rochette marken er jorden især kompakt og fyldt med sten/klippestykker, hvoraf navnet Clos Rochette også stammer.

Fra ankomst gik der ikke mange sekunder inden vinen var i glasset. Duften er herlig, og det kan med det samme duftes, at vinen har lidt alder. En duft af gammelt klædeskab, svømmehal, frisk hvid frugt og pære.

Smagen er elegant, lidt tynd, men fortsat med masser af friskhed og mineralitet. Ikke Chardonnay fedme overhovedet, og de færreste vil gætte på, at vinen fra lavet på Chardonnay druen, hvis de smagte vinen blindt. En dejlig vin at starte på.

Sigurd Müller forhandler vinen … pris 125 kr. for årgang 2007.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Her er i øvrigt de tomme flasker opstillet pænt til en gang vin-bowling:


 

2009 Villa Giada, Treponti Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2009 Villa Giada, Treponti Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienMed næste vin røg vi til Italien, Piemonte i byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova. Azienda Agricola Villa Giada drives af Faccio familien med den unge Andrea Faccio i spidsen.

Familien har drevet vingården siden 1993 og den unge Andrea har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling, bl.a. moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål. Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14-16 grader og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Gården består af 25 hektar vinmarker, fordelt på 4 forskellige vinmarker, nemlig Cascina Ceirole a Canelli på 7 hektar, Cascina del Parroco a Calosso på 4 hektar, Cascina Dani ad Agliano Terme på 14 hektar og endelig juvellen Bricco Dani, en lille bjergskråning mod sydvest, hvor de bedste af vingårdens druer dyrkes.

Vinen her er lavet på et blend af Nebbiolo og Barbera, og druerne fra vinen kommer fra Cascina Dani ad Agliano Terme, hvor de bliver høstet i den første halvdel af oktober.

Fermenteringen af de to druesorter sker separat i beholdere af rustfrit stål med en styret og konstant temperatur, mens lagringen sker på egetræsfade i omkring 1 år. Efter aftapning forbliver vinen lagret i gårdens kældre indtil den er optimal for videresalg.

I glasset en rigtig italiensk duft af Piemonte. Der er lidt indelukket vintønde, der er en anelse peber og mørk kakao. Dufter rigtigt dejligt. Smagen er blød og cremet, der er lidt overmodne blommer og fin lang eftersmag med godt tanninbid. Dejlig, dejlig vin.

Købt hos Jysk Vin, hvor den pt. kan købes til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2011 Staete Landt, Map Maker Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand

2011 Staete Landt, Map Maker Sauvignon Blanc, Marlborough, New ZealandTirsdag … igen et par vine, og den første var denne Sauvignon Blanc fra vinhuset Staete Landt, som jeg tidligere har skrevet om, både om deres Map Maker Pinot Noir samt deres Estate Grown Sauvignon Blanc, så jeg vil ikke igen fortælle en masse om vinhuset.

En ting, som imidlertid ofte overses eller ikke nævnes er de mange folk, som hjælper med høsten af druerne. På Staedt Landt er det – som på mange andre vingårde – ofte unge mennesker, som kommer fra alverdens steder.

Ved høsten til denne vin og de øvrige vine fra Staedt Landt har der været unge mennesker fra Frankrig, Italien, Japan, Hong Kong, Tyskland, Holland, Canada, USA, Storbritannien, Australien, Thailand, Spanien, Brasilien, Sverige, Chile, Portugal, Sydafrika, Irland, Rusland , Tjekkiet og Ungarn … men mærkelig nok ikke fra Danmark. Lidt fedt, at unge mennesker kan mødes på denne måde.

Nå, men tilbage til vinen. Dufter markant af grønne æbler … faktisk ret massivt, derudover sved (eller noget i den retning) og lidt hyld. Smagsmæssigt er der også masser af syre … syrlige æbler, og måske lidt krads. Mangler i min smag lidt finesse, men er ellers et frisk glas vin.

Købt hos Jysk Vin, tilbudspris pt. 79 kr., normalt 94 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

N.V. Progetto Vino, Grande Alberone Rosso, Lombardiet, Italien

N.V. Progetto Vino, Grande Alberone Rosso, Lombardiet, ItalienDen venlige ekspedient i Skjold-Burne anbefalede mig denne Grande Alberone Rosso … tilsyneladende fordi vinen var på tilbud til 69,95 kr. og normalt kostede 99,95 kr.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om den nedsatte pris var årsagen til anbefalingen, eller om årsagen måske var de to medaljer, som vinen angiveligt har fået, og som flot er indbygget i etiketten … eller om ekspedienten virkelig havde smagt vinen og derfor nu anbefalede den af et oprigtigt hjerte.

Jeg ved ikke, om jeg var en smule naiv eller måske blot havde travlt, for første advarsel er egentlig rimelig nem at spotte … der er nemlig intet årstal for, hvilket år denne vin er fra. Det kan dermed være alt … en 1972’er, en 1999’er eller en 2011’er.

Dit bud er lige så godt som mit. Dermed årsagen til N.V. (non vintage) i overskriften. Med andre ord er der – ud fra dette – formentlig tale om en vin, som er masseproduceret, ellers ganske uambitiøst hvis man vil lave god og seriøs vin.

Næste advarsel; producenten fremgår heller ikke af vinen. Det tager jeg nu som en udfordring, og importøren har da også været så venlig at ligge et lille spor i form af et lille pænt vedhæng, hvorpå der er en hilsen fra vinmageren Benedetto Lorusso. Hilsenen er nu bare en oversættelse af teksten, som fremgår på italiensk på forsiden af etiketten.

Derudover indikerer vedhænget, at vinen er lavet på druer fra store dele af Italien, nemlig Teroldego fra Trentino, Merlot og Cabernet Sauvignon fra Veneto, Primotivo fra Apulien samt Nero d’Avola fra Sicilien, dvs. et stort skønt blend fra et ukendt vinhus i et 5. område. Det kan da kaldes et kludetæppe.

Få søgninger på nettet afslører også, at tilbuddet måske ikke er så godt endda, for flere steder står vinen til 59 kr. ved køb af 6 stk., og flere steder i Europa forhandles vinen også af Aldi til omkring knap 8€. Klasse.

Benedetto Lorusso er uddannet ønolog, og har sin base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso i deres firma Progetto Vino di Lorusso Michele & CO SAS med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.

De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien.

Alt kunne dermed tale for, at vinen kom fra et af disse firmaer … hvis det ikke lige er fordi, at vinen kommer fra Lombardiet.

Selve producenten er dog det store vinfirma Provinco Italia, som formentlig har hyret Benedetto til at lave vinen og udnytte sit store netværk til vinbønder rundt i det italienske land. Provinco Italia ligger i den nordlige del af Italien i den lille by Rovereto, som ligger omkring 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona.

Firmaet har specialiseret sig i at lave billige vine til supermarkeder, og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.

Og Grande Alberone laves i 2 forskellige eksemplarer, denne almindelige Grande Alberone Case Aged samt en Grande Alberone Platinum Collection på ren Zinfandel. Sidstnævnte bærer en sort etiket. Og ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen og produktionen af den.

Duftmæssigt er der frugtsødme, en anelse kanel, men er også besynderlig flad i duften. Smagsmæssigt meget let tilgængelig … med en lille anelse Amerone-fylde (måske derfor de har kaldt vinen Alberone) og overmodne blommer. Der er en lidt off eftersmag, men bestemt en drikkelig vin, som jeg dog vil kalde kedelig. Mangler syre, kant og eftersmag. Moster Oda vil sikkert være lykkelig, hvis hun fik denne vin anbefalet, og den vil passe fint til en bællefest. Som anbefaling overfor en vinkender … PAZZZZ … der skal ambitionsniveauet være højere.

Pris som sagt 69,95 hos Skjold-Burne … og det er ikke en billig pris.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2007 Roagna, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2007 Roagna, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienFredag bød på denne lækkerbisken fra Piemonte. Vi er i byen Barbaresco, ca. 5 km nordøst for Alba, hvor vi finder vingården Roagna, grundlagt helt tilbage i slutningen af 1800-tallet af den nuværende ejer Luca Roagna’s tip-oldefar Vincenzo. Og der er tale om et gammelt og meget traditionsríg hus … se det kan vi jo godt lide,

Mange steder i Barolo og Barbaresco har moderne vinifikationsteknikker erstattet de gamle traditionelle, men ikke hos Roagna-familien i Barbaresco. Her foregår tingene som de altid har gjort. Vincenzo lavede sin vin i trækar, og det er også tilfældet i dag. Familiens motto er “Roagna ændrer sig ikke”.

Hver generation har dog søgt at forbedre kvaliteten og bygge ovenpå den forrige generations erfaringer. Bedstefaderen Giovanni Roagna, der desværre døde i 2006, købte vingården “I Paglieri” med den tilhørende Pajé-mark, som siden har været familiens base.

Senere forbedrede Luca Roagna’s far, Alfredo, gennem dedikeret arbejde i vinmarkerne familiens druekvalitet dramatisk ovenpå sine studier i vindyrkning. Samtidig investerede han i vingården Cascina Pira i Castiglione Falletto og udvidede familiens sortiment med marker, som nu har op til 70 år gamle stokke.

I Castiglione Falletto er Roagna familien i dag i øvrigt i gang med at opbygge en ny vingård med produktionsanlæg, smagelokaler og underjordisk vinkælder. Alt laves energirigtigt med produktion af elektricitet via solceller og varmt vand via solpaneler. Casa Roagna vil stå færdig i 2013.

5. generation af Roagna familien er også kommet ind i familieforetagenet, idet den unge Luca Roagna ovenpå sine ønologi-studier trådte ind i rækken af Roagna’er i 1999 og tog kontrol med produktionen af vinene.

Siden er vinene år for år blevet bedre, og Luca Roagna’s fokus på Piemonte’s bedste terroirs kommer aktuelt til udtryk i at man med 2004 årgangen kan præsentere Barbaresco-udgaver fra topvinmarkerne “Asili” og “Montefico”. Yderligere et sensationelt scoop gjorde man, da man i 2003 lavede aftale med Canale-familien i Serralunga d’Alba om en parcel i “Vigna Rionda” marken.

Denne parcel har været enormt eftertragtet af alle i Piemonte, da den tidligere var basis for Bruno Giacosa’s legendariske Barolo “Collina Rionda”, og af mange anses som den allerbedste del af Rionda-marken. Under Roagna’s kyndige hånd ser denne mark nu ud til at kunne genindtræde i Barolo-olympen.

Roagna ejer i dag 15 hektar vinmarker, og alle markerne bearbejdes økologisk og uden brug af nogen form for gødning. I stedet plejes jorden gennem de afgrøder der plantes mellem vinstokkene. Målet er at beskytte jorden samt at sikre den absolut bedste mulige druekvalitet fra de meget gamle stokke, som Roagna mener er afgørende for kvalitet.

Den efterfølgende vinifikationen er hos Roagna helt traditionel, men efter sine ønologi-studier har Luca Roagna alligevel mulighed for at optimere elementerne i denne vinifikation. Dette er sammen med det hårde arbejde i vinmarkerne afgørende for at Roagna’s stjerne nu lyser så stærkt på den tågede Nebbiolo-himmel. G

æring i store træfade, maceration i ca. 30 dage for Dolcetto og Barbera og 60-100 dage for de store Barolo og Barbaresco. Lagring i op til 10 år følger i store træfade inden et par års lagring i flaske. Vinene kommer derfor ofte først meget sent på markedet. Sådan har det altid været hos Roagna, og sådan bliver det ved med at være.

Denne Barbera kommer fra vinstokke i La Rocca og La Pira i Castiglione Falletto. Druerne høstes med lavt udbytte, Der vinificeres med en meget lang (30 dage) maceration, efterfulgt af ikke mindre end fire år i store træfade.

Det er også en meget charmerende vin og med en duft med rigtig mange nuancer, Jeg har noteret mig steg!!! Ved ikke helt, om det er duft af flæskesteg eller en rød steg, men i hvert fald en duft i den retning. Der er også duft af lakrids, blæk, og en lidt dyrisk duft … uden at kunne definere den yderligere. Der er også duft af lidt syrlig mælk … kærnemælk måske, meget indbydende og meget specielt. Uhmmm.

Smagsmæssigt en utrolig tørhed, der er solbær og et lidt stenet udtryk. Tanninerne er meget tydelige og giver en lang og vedvarende eftersmag med bid i. Det smager altså bare rigtigt godt. Ikke nem tilgængelig, men f…. dejligt.

Købt hos Atomwine til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

10 ting der forringer din fornøjelse ved at drikke vin

PropJeg læste forleden en udenlandsk artikel om nogle af de ting, som kan ødelægge … eller i det mindste forringe smagning af vin, og blev inspireret til at lave en dansk udgave med nogle af mine erfaringer og oplevelser.

Jeg troede egentlig, at én af mine favoritbloggerere Rasmus Holmgaard på hans blog Holmgårds havde skrevet om dette emne, idet Rasmus har skrevet mangt og meget om det at nyde vin, og hvad der påvirker vores smagsløg. Det var imidlertid ikke tilfældet, så nu har jeg kastet mig ud i emnet, og giver her mit bud på 10 ting, som der forringer din fornøjelse ved at drikke vin.

Har tænkt over, om der er flere end 10 årsager … fx graviditet, men da jeg er af hankøn, så er den ikke med på min liste. Måske har du tænkt på andre ting, som forringer fornøjelsen ved at drikke vin, så smid endelig din mening og kommentér på mit blogindlæg.

1. Forkerte vinglas

Dette lyder måske lidt krukket, men for at sætte pris på et godt glas vin, er et anstændigt vinglas er en absolut betingelse. Jeg har været til utallige vinsmagninger, hvor eneste mulige, tilgængelige glas var de små, billige, 80’er- & guldbryllupsagtige ballonglas. Det er nok et af verdens dårligste vinglas, og et decideret skrækeksempel, hvis du vil nyde alle nuancer af en god flaske vin … måske endda dyrt indkøbt.

Enkelte gange har jeg dog oplevet det værre, fx til en Bordeaux smagning i Randers Vinlaugh, hvor den virksomhed, som havde lagt lokaler til og sponsoreret maden, alene havde dækket bord med hvide plastikkrus. Bordeaux og hvide plastikkrus spiller bare ikke rigtigt godt sammen.

Har også en god kammerat, som engang var vild med hans brunbrændte procelænskrus på fod … arghhhh, det holder heller ikke helt. Til te er de fine, men sgu ikke vin. Han er heldigvis blevet voksen.

2. Vinen har prop

1 ud af 20 flasker vin har ifølge statistikkerne prop. Nogle mener, at det er færre end 5% … og nogle mener det er mindre.

Vi kender dog alle situationen. Vi har gennem nogle år haft en god flaske vin liggende. Vi har kælet for den, glædet os, læst om den, kigget på den, pralet med den, varmet konen op … bøffen er perfekt stegt … og så har vinen prop! Arghhhhh.

Hvis vinen lige er købt, så bytter din lokale vinpusher jo normalt vinen uden bøvl. Jeg oplever vinhandlere, hvor ”en bytter” blot udleveres, hvis du fortæller, at vinen havde prop, og jeg oplever andre vinhandlere, hvor man pligtskyldig skal medbringe flasken med den dårlige vin. Men hvad hvis vinen er købt for 1 år siden, eller for 2 år siden eller mere … er man så berettiget til at få byttet vinen? Min samvittighed gør nok, at jeg alene bytter vine, som næsten lige er købt. Men hvad er din holdning til det?

Derudover køber jeg også meget vin via nettet, og er også så småt startet med at købe vin fra udlandet, og i begge disse tilfælde er ”reklamation” både svært og omstændigt … så der har jeg aldrig byttet en vin med prop. Hvad gør du med “propvin” købt via nettet? Hvis det er tilfældet med alle, som køber vin via nettet … altså, at man aldrig bytter … så er det jo også ganske okay at betale lidt mere for vinen hos din lokale vinpusher, specielt når 5% af alle vine har prop. Lad os dermed slå en slag for at købe vin hos lokale vinforretninger.

Når vi snakker om prop, så havde jeg i øvrigt en sjov oplevelse for nogle år tilbage, hvor jeg med jobbet var til vinsmagning på en lokal restaurant og af den unge tjener fik serveret en glas vin, som helt klart – uden tvivl – havde prop. Tjeneren blev fluks hidkaldt, og vi fortalte pænt, at vinen desværre havde prop, hvorefter hun, altså tjeneren, kiggede ned i glasset, og udbrød, at hun ikke kunne se den! Hun blev dog skyndsomt reddet af ejeren af det vinfirma, som havde leveret vinene til smagningen.

Det med at opdage, om en vin har prop er jo heller ikke altid lige let. Vi kan alle være i tvivl om, hvorvidt en vin har prop eller ej, men hvis ”prop-vinen” smages sammen en uden prop, så forsvinder tvivlen dog hurtigt. Jeg synes egentligt, at jeg i dag er blevet ret god til at dufte, om en vin har prop, men kender også mennesker, som ikke kan dufte dette, og gladelig vil drikke en vin, som jeg end ikke vil tage en mundfuld af pga. massiv prop. Arghhhh.

3. Forkert temperatur

Igen kan dette virke lidt krukket, men vinens temperatur er også afgørende for din smagsoplevelse. Videnskabelige undersøgelser har vist, at ved forskellige temperaturer opfattes sødhed og bitterhed forskelligt på tungen. Således vil en moderne Chardonnay smage slasket og sød, når den serveres ved stuetemperatur, men derimod stram og krydret, når den serveres afkølet. Og er vinen iskold, kan den smage af ingenting, da aromaerne slet ikke frigives.

Smagte faktisk engang køleskabskold (du ved, med temperaturen sat så lavt som muligt) hvid Bourgogne, som først smagte af ingenting … men senere var ganske formiddabel.

Med røde synes det lige sådan, for varmt smager de ofte ufokuseret, ustruktureret og alkoholen overdøver også tit alt for mange af de fine nuancer. Serveres den imidlertid for kold, kan en rød smage temmelig bitter og fyldt med garvesyre. Jeg serverer oftest mine vine en anelse til den kolde side, således jeg får alle vinens nuancer i takt med temperaturen stiger i glasset.

4. Forstyrrende dufte

Ny schweizisk forskning viser, at spray-midler og dufte i hjemmet kan forstyrre hjertet og blodomløbet. Det gælder ikke kun for hanhunde, men også almindelig vinglade mennesker. Så tør da pokker, at dufte også kan forstyrre en seriøs og livsvigtig vinsmagning, hvor man som ivrig amatør forsøger at fange de forskellige dufte – stærke som svage – fra glasset, som man kyndigt slynger rundt, inden emhætten langsomt sænkes ned med ekspertmæssig mine.

Og hvad er det typisk for dufte, som kan forstyrre ved en vinsmagning? I min optik er det fx at sidde ved siden af en person med alt for meget duft eller ved siden af en hærdet ryger, hvor … ja stanken af gammel røg sidder i tøjet. Oplevede faktisk lige præcis det sidste forleden, og lugten var faktisk så grel, at jeg havde svært ved at koncentrere mig.

Et godt fif er derfor også ikke at bruge for meget aftershave lige inden en vinsmagning … og for jer rygere … at kvitte smøgerne.

Derudover er jeg også sikker på, at afbrænding af røgelsespinde og stearinlys med duft vil forstyrre en vinsmagning, men det er jo nu heller aldrig stødt på.

5. Dårlige lysforhold

Jeg får faktisk også en masse ud af, at se farven på den vin, som jeg drikker det. Det er en del af oplevelsen. Lyset må godt være dæmpet en anelse for at skabe en hyggelig stemning … men alt med måde. Ved ikke, hvad jeres holdning er til dette?

6. Dårligt selskab

Jamen, det giver jo sig selv. Heldigvis er de fleste ”vinfolk” jeg kender hyggelige, udadvendte mennesker, som er sjove at være sammen med.

7. Restauranternes alt for høje priser på vin

Sikkert også et emne med delte meninger om, men også et punkt som kan være et virkelig ”turn-off” for mig.

Hvorfor skal vinen på restauranter koste 200-300-400% mere end i en vinbutik? Problemet er – for os dødelige lønmodtagere – at en aften på en restaurant bliver virkelig dyr, hvis vi skal have en fantastisk dejlig vin til. Jeg tror, at mange folk i den situation sparer lidt på vinen … hvilket i bund og grund er synd, idet det dermed går udover den samlede totaloplevelse. Hvorfor skal det gode mad ikke ha’ følge af en god vin?

Jeg har dog oplevet undtagelser, fx Villys Vinbar i Århus, hvor en vin i restauranten koster 100 kr. mere end udsalgsprisen i samme ejers vinbutik, Den Blå Gård, blot få skridt fra restauranten. Udover fabelagtig mad, så nød vi ved sidste besøg bl.a. Cornas 2005 fra A. Clape til omkring 500 kr. i restauranten samt flere andre eminente vine, og havde i det hele taget en super oplevelse. Tror faktisk, at restauranten tjente mere på vores køb af flere dyre vin med ”lav” avance end hvis vi havde måtte nøjes med én middelgod vin med høj avance. Håber at restauranten stadig eksisterer, for det er et par år siden sidste besøg. Opfordringen er hermed også giver videre til andre restauranter.

8. At skulle køre hjem

Det er frustrerende at gå til en vinsmagning med den viden, at du faktisk ikke vil faktisk være i stand til at nyde mere end et glas. Og offentlige transportmidler sent om natten kan ofte være problematiske. Derfor; ta’ en taxa … eller find en kone, som gider hente dig, når du har været til vinsmagninger.

9. At vide det er din sidste flaske

Glæden ved proppe en fabelagtig vin op fra vinkælderen, vinkøleskabet eller fra lageret under sengen kan blive dæmpet af erkendelsen af, at du ikke har flere flasker af denne utrolige vin, og at du dermed er ved at sige farvel til en oplevelse, som ikke kommer igen.

10. En god omgang forkølelse

Der er ikke noget ved vinsmagning, når du har en kraftig forkølelse. Du kan simpelthen ikke nyde vin på samme måde. Har prøvet at drikke dyre vine med en fuldvoksen forkølelse, og alt smagte simpelthen af eucalyptus. Lidt et problem, da smagningen indeholdt en konkurrence om at gætte vinlandet for den smagte vin, og alle mine bud lød på Australien.

2009 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Cloux, Bourgogne, FrankrigOm Bourgogne er der sagt mange ting, fx at “Bourgogne er til stor velsignelse for kvinderne, især når det er manden, som drikker den”, eller “Bourgogne er den korteste afstand mellem to mennesker”.

Andre har igen sagt, at “Man må ikke drikke på tom hjerne”, men det har nu vist ikke noget med Bourgogne at gøre! Nå, men tirsdagssmagningen på jobbet bød lige præcis på en vin fra dette herlige område i Frankrig, eller nærmere bestemt en 1. cru fra Rully.

Rully er det mest kølige område i Côte Chalonnais, hvilket gør det svært at lave god rødvin, hvorfor det i dag er de hvide som dominerer – og som også er de bedste. De stille hvide er mineralske, friske og sprøde, grundet den livlige syre.

De røde bærer præg af samme friskhed, hvilket ofte bliver lige lovlig friskt. Vinene er lyse, lette og syrerige. For alle vintyperne gælder det, at de skal drikkes unge, gerne 2-3 år efter høsten og skal ikke gemmes mere end 5 år.

Vinen her er fra Domaine Jacqueson, et domaine som blev grundlagt i 1946 af Henri Jacqueson på forskellige jordlodder, der havde tilhørt familien i Rully, der dengang var meget lidt kendt vinmæssigt.

Fra 1960’erne begynder Henry at sælge vinen til private og udvidder sit domaine ved at købe jordlodder godt placeret i Rully og Mercurey. Sønnen Paul kom med i driften i 1972, efter at have studeret  landbrug, vinavl og ønologi og efter i flere år at have stået for driften af Station Viticole de Beaune.

Udover Paul deltager hans hans kone Pierrette og deres datter Marie også i driften, og siden 2007 har Marie faktisk styret domainet, som i dag omfatter 12 hektar vinmarker, godt splittet i små parceller på mellem 0,80 og 1,30 hektar.

Denne vin kommer fra marken “Les Cloux”, som er en mark med gamle vinstokke tilbage fra 1967. Marken er på 1,25 hektar og der høstes manuelt med lavt udbytte.

Druerne sorteres og afstilkes. Den alkoholiske gæring sker i store gærkar med ”pigeage” to gange om dagen, og den varer 15-18 dage. Mosten fyldes derefter på egefade, hvoraf 25 % er nye. Vinen lagres i 12 måneder før flaskningen. Forinden presses den let og klares med æggehvider.

I glasset fin rubinrød. I næsen noterede jeg kirsebær, jordbær, grønne noter, blomster og en smule stald … omend i en udluftet udgave, og ikke samme sødme i duften som fx de tyske spätburgundere.

Smagen er frugtrig, der er en dejlig renhed over vinen. Der er elegante tanniner og vinen har også en fin og lidt overraskende fylde, og er egentlig ganske forførrende. Lidt mineralitet i smagen også, og … det smager altså godt.

Købt hos Jysk Vin til 175 kr.  – et godt køb for denne Bourgogne 1. cru.

Vinanmeldelse 5/7    

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, Italien

2009 Querciabella, Mongrana Maremma IGT, Toscana, ItalienLige et sanseindtryk fra weekenden, denne spændende italiener, Querciabella, Mongrana Maremma IGT fra Toscana i Italien.

Vinhuset Querciabella er grundlagt i 1974 af Giuseppe “Pepito” Castiglioni, og ejes i dag af sønnen og vinmageren Sebastiano Cossia Castiglioni. Siden 2000 er vingården blevet drevet efter biodynamiske principper, og er kendt for en række biodynamiske vin herunder Camartina, Batàr, Palafreno, Querciabella Chianti Classico og denne Mongrana.

I alt driver vingården 74 hektar første klasses Chianti Classico vinmarker i kommunerne Greve, Panzano,  Radda og Gaiole og derudover 32 hektar i Maremma på Toscanas uspolerede etruskiske kyst.

Vinen her kommer fra sidstnævnte område og er lavet på 50% Sangiovese. 25% Merlot og 25% Cabernet Sauvignon. 100% biodynamisk og fra vinstokke plantet i 1997.

Druerne håndplukkes. En lille del af vinen modnes på barriques i ti måneder og derefter laves den endelige blanding, hvilket bliver til en årlig produktion på 150.000 flasker.

Og hvad sker der i glasset på denne italiener? Den er – til starte med – en smule utilgængelig, lidt lukket. Kan bedst beskrive duften som lidt indelukket, lidt “mulle”, selvom det aftager en smule i løbet af aftenen. Der er toast, ribs og et godt drus af urter og krydderier.

Smagen er ren, en meget frugtdrevet smag af røde bær. I munden virker den først lidt skæv, så tør den op og frugten viser sig, og afslutningen er frisk med bid og en smule tobak. Med luft i løbet af aftenen … eller en dekatering 2-3 timer før … så giver vinen endnu mere. Ikke lettilgængelig, men et meget dejligt glas vin.

Købt hos Atomwine til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger