1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi har alle i vores temperament en farveskala, min er mørk. Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret.  Sådan står der øverst på etiketten på næste 1998 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge og så er det underskrevet Erik Mortensen … den anerkendte, danske modedesigner, som jo netop døde i Paris i 1998.

Som I måske eller ved eller har gættet, så en vinen fra den periode, hvor slottet var ejet af grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just sammen med 1.200 vinglade, danske småaktionærer.

Karberg var god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved at sætte kendte og kongelige på etiketten, som netop Erik Mortensen på denne årgang 1998, som også blev sidste årgang under det danske ejerskab.

Dengang Karberg solgte andele i Château Fombrauge til 1.200 omkring småaktionærer, så skulle hver aktionær købe minimum fire aktier af 4.000 kr. Til gengæld fik de mulighed for at købe slottets vin til menneskelig pris – i starten omkring de 60 kr.

Men de gyldne løfter om pæn gevinst ved opklassificering af slotte til Grand Cru Classé blev aldrig indfriet for aktionærer og der kom aldrig – som indikeret fra starten – udbytte, men den investerede kapital fik de dog retur over et par gange efter salget i 1999.

Med en 20-årig vin kan det være svært at finde det nøjagtige blend, men skal man tro Uvinum, så er 1998 lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc. Ingen oplysninger om produktionen, men den har formentlig været anderledes end hos Michel Rolland.

Det er imidlertid bestemt lige så godt med en næse af syrlige, gærede bær, egetræ, cigaræsker, bløde og søde kirsebær, solbær, sødme, modenhed og svag babybræk.

Smagen er blød, cremet … frugtsyren er fortsat spillevende. Det er jo det, som Bordeaux gør så godt, holder kvalitet med alder. Det bløde er med lidt lakrids, chokolade og så fint.

Årgang 1998 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

 

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi lægger yderligere alder på næste Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge. Vi har nu fat i en 2001’er … over 16 år på bagen. Den skulle samtidig vise sig, at være langt den bedste i vertikalsmagningen og et lysende eksempel på det, som Bordeaux vine virkelig er gode til … at ældes med ynde.

2001 er nu imidlertid ikke det bedste år på højre bred … ratet til 89 point af Wine Spectator. Vinen er fortsat under den gode Bernard Magrez’ ejerskab og lavet med hjælp fra verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland.

Blendet er lidt anderledes end de første to, nemlig 95% Merlot og 5% Cabernet Franc, men ellers er den lavet fuldstændig på samme vis … dvs. med vinificering i store 70 hektoliter egekar, maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Og vi rammer sgu vinen helt perfekt lige nu … og jeg tænker også, at der bestemt ikke er grund til at gemme den længere. Der er næse med røg, en gammel brændeovn, hospital, cigaræsker, solbær, nelliker, en snas vanilje og en helt utrolig koncentrationen i næsen. Frugten er fortsat levende, men moden, blid og venlig.

I munden er vinen fyldt med blød, rund frugt, blæk … det er så blidt elegant, kraftfuld, pænt med tanniner og har en let krydret side. Frugten er virkelig blid, blød og delikat og det er en særdeles smagsfuld, elegant og moden vin.

Har ikke fundet en sådan 2001′ er til salg herhjemme.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi hopper et år længere tilbage i tiden med næste Saint-Émilion Grand Cru fra vinslottet Château Fombrauge.

2007 var som 2008 ikke en stor årgang, men smagsmæssigt adskiller den sig dog ved at være mere varm og solrig i udtrykket, men det vender jeg lige fluks tilbage til.

Château Fombrauges 2007 Saint-Émilion Grand Cru er lavet på nøjagtigt samme blend som 2008’eren, dvs. 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon.

Merlot og Cabernet er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Duftmæssigt er muldjorden og cigaræskerne her ikke så tydelige, idet næsen mere er præget af varme og solrige bær, solbær, ribs, lidt gazebind, læder, modenhed og lakrids,

I smagen er der godt med eg, men også stor saftighed, tavlekridt, kul, men samtidig fint og ganske blødt. Den har måske en lille tendens til at blive lidt flad i smagen, og der mangler lidt syre, strenghed  …. samtidig bliver slutningen en kende kort. Men det er god Bordeaux.

Tidligere kunne sådan en flaske købes i Føtex til omkring 200 kr., men i dag er sådan en ældre fætter svær at skaffe.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSpænd sikkerhedshjelmen, for nu kommer der sgu da lige en lille vertikalsmagning af 6 x Saint-Émilion fra Château Fombrauge … et vinslot, som faktisk tidligere har været danskejet.

Château Fombrauge er i dag det største Grand Cru Classé vinslot i Saint-Emilion med samlet 58,6 hektar vinmarker. Det ligger i Saint-Christophe-des-Bardes og har siden 1999 været ejet af den store rigmand Bernard Magrez, som jeg har skrevet om her på bloggen en del gange. Han har siden – siger alle – forvandlet stedet fra skrot til slot via massive investeringer.

De oprindelige vinstokke på Château Fombrauge kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, hvilket gør markerne til nogle af de ældste i Saint-Émilion. Slottet … eller klosteret om man vil … er fra det 17. århundrede og oprindeligt grundlagt som et Karteuserkloster.

Det var ejet af Jacques de Canolle og kom derefter i familien Dumas de Fombrauges hænder, og de oprettede i det 18. århundrede en rigtig vinskole på stedet. Slottet var herefter ejet af Ferdinand de Taffard, som sikrede vinene fra slottet en Cru guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1867. En senere efterkommer Charles Hugo måtte imidlertid sælge slottet i 1986.

Og køberen i 1986 var faktisk dansk. I perioden fra 1986-1998 var slottet nemlig danskejet, da grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just, fik idéen om at købe et Bordeaux vinslot og så sælge det på folkeaktier.

Karberg var hovedaktionær og fik ellers 1.200 vinglade småaktionærer med i projektet. Aktionærerne fik også mulighed for at leje ferielejligheder, som blev indrettet på slottet.

Fra start fik projektet en del bevågenhed, for dels var Karberg i forvejen kendt for at søsætte dansk Château Invest, hvor folk købte aktier i Bordeaux-årgange som f.eks. 1981, hvilket dog alene påførte de håbfulde aktionærer tab.

Og derudover var Karberg god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved sætte kendte og kongelige på etiketten. Det vil I se i nogle af de kommende blogindlæg. Joachim og Alexandra fik fx et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten samme år … 1995. Endelig var bordeauxvin, ikke mindst Saint-Émilion, umådelig populær allerede dengang.

De glade aktionærer fik dog – udover mulighed for køb af vine fra slottet – ikke meget ud af investeringen, for overskud gav slottet ikke, så der blev aldrig udbetalt udbytte. Hvert år blev de på generalforsamlingen lovet, at opsvinget lå og lurede lige rundt om hjørnet, når slottet ville blive opklassificeret fra Grand Gru til Grand Cru Classé. Det skete bare aldrig … i hvert fald i den tid, som slottet var danskejet.

Og i 1999 måtte man sælge slottet … så dér blev det så købt af Bernard Magrez. Og siden overtagelsen har Magrez formået at løfte slottet op på et helt andet og nyt plan. Dels kvalitetsmæssigt pga. Bernard Magrez’ store vinmæssige ekspertise og store investeringer.

Herudover satte Magrez som sin første gerning verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland ind til at styre produktionen. Og missionen er lykkedes. I dag fremhæves slottet konstant af professionelle vinskribenter og vinsmagere hele verden over som et af de slotte i Saint-Émilion, der er i stigende kurs og virkeligt værd at holde øje med.

Nå, men lad os starte vertikalsmagningen af de 6 vine fra Château Fombrauge med årgang 2008, altså fra perioden før 2012, hvor slottet blev ophævet til Grand Cru Classé.

Blendet varierer lidt år for år, men i denne årgang 2008 består det af 77% Merlot, 14% Cabernet Franc og 9% Cabernet Sauvignon, som alle er vinificeret separat i store 70 hektoliter egekar. Maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

I den seneste årgang 2015 er blendet i øvrigt 89% Merlot, 8% Cabernet Franc, 2% Malbec og 1% Cabernet Sauvignon, så det må give nogle forskelle.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen er klassisk Bordeaux aroma med mørk muldjord, mørke bær, solbær, svag duft af cigaræsker og lidt vaskepulver. Frugten er dejlig frisk … nærmest med den gærede syrlighed, som ofte findes i Bordeaux.

Smagsmæssigt er det virkelig elegant, blødt og med en vis modenhed. Der er tæmmede tanniner og en saftig, rig og intens frugt, men samtidig er vinen meget lettilgængelig på en god måde … noget som Saint-Émilion virkelig kan.

En 2008’er kan efterhånden være svær at finde, men kan fås hos Felixvine til 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, Danmark

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, DanmarkI en dejlig have, fyldt med gylden sol – samt en slat vinstokke – går en ex-læge, ex-maratonløber, ex-jobber, nu efterlønner og bordeauxfil vinbonde rundt og på hyggehobbyplan laver lidt dansk vin … mest til indvortes eget brug og uden recept.

Manden er Bernt B. Nielsen og det er ham, som har lavet denne La Petite Colline Rondo + Leon Millot. Der står ganske vist ikke La Petite Colline på den dogmeagtige sirligt håndskrevne etiket, men da hele hans have hele i Albæk udenfor Randers ligger på en lille bakke … og når man nu engang er frankofil, så er vinen selvfølgelig opkaldt derefter. Den lille bakke. 

Bernt har aldrig lavet etiketter til sine vine. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder. Og denne her er altså en blanding på 60% Rondo og 40% Leon Millot … eller sådan cirka.

I den lille have dyrker Bernt Nielsen både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. De ældste stokke er efterhånden ved at være 15-16 år gamle og begyndt at give mere kraft i vinene, selvom en jordbund af god dansk muldjord formentlig ikke er det bedste, som en vinstok med udenlandske aner kan få.

Vinen er lavet i glaskolber, hvor der alene anvendes naturlig gær med 14 dages alkoholisk gæring, hvor vinen gærer helt ud og opnår alene en alkoholprocent på omkring 10%. Fermentering af hver druesort sker selvfølgelig separat.

Derefter følger en malolaktisk gæring, hvor citronsyrerne omdannes til mælkesyrer, hvilket varer omkring 3 uger inden en lagring med let toastede egechips omkring 3 måneder. Herefter sammenstikker Bernt Nielsen så det endelige blend.

Og ja … der kan godt laves fin rødvin i Danmark, selvom der selvfølgelig ikke er samme kraft, dybde og finesse som de udenlandske konkurrenter. Næsen er mørke bær, lidt kamferolie, men ellers intet, som stikker ud. Måske en kende til den anonyme side.

I munden er vinen faktisk meget tilgængelig, blød og behagelig. Der er en lille portion sødme og svag vanilje. Der mangler lidt dybde og spark, for det bliver nemt lidt fladt i udtrykket. Men af en dansk rødvin er det mere end godkendt.

Vinen sælges ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2015 Molino di Sant’Antimo, Asso Vino Rosso da Tavola IGT, Toscana, Italien

2015 Molino di Sant'Antimo, Asso Vino Rosso da Tavola IGT, Toscana, ItalienEr Asso Vino Rosso da Tavola IGT et vinøs es i ærmet, når Asso er italiensk for es? Vinen kommer fra vinhuset Molino di Sant’Antimo, der ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino by … lige mellem den lille flod Orcia og bjerget Monte Amiata tæt på det historiske kloster Abbazia di Sant’Antimo.

Molino di Sant’Antimo ejes af Carlo Vittori, der købte en ældre og forladt vingård syd for Montalcíno tilbage i starten af 1980’erne. Før købet havde Carlo været vinmager på  Val di Suga og Castello Romitorio, men ønskede at lave sine egne vine. Han havde den overbevisning, at det kunne lykkes med hårdt arbejde.

Og det lykkedes, hvilket gjorde at Carlo senere kunne udvide produktionen, bl.a. via købet af Castello di Romitorio, som blev lagt ind under Molino di Sant’Antimo. Det gav bl.a. Carlo muligheden for at producere Brunello di Montalcino.

I dag driver Carlo Vittori omkring 40 hektar vinmarker sammen med hustruen og sine 3 døtre … og to af dem kan vi se smukt placeret på egetønder på billedet ovenfor.

Derudover driver familien også en omgang bed and breakfirst fordelt på to ejendomme Molino og Poderenuevo ai Campi. Den sidstnævnte ejendom er købt omkring år 1999 og er siden renoveret totalt.

Den årlige vinproduktion på Molino di Sant’Antimo ligger på mellem 80.000 og 100.000 flasker. Produktionen omfatter også en smule olivenolie, men det primære er selvfølgelig vinene. Carlo laver 11 forskellige vine, herunder denne Asso Vino Rosso da Tavola IGT.

Vinen er lavet på 85% Sangiovese og 15% Merlot, og i denne årgang 2015 skulle druerne – efter sigende – være deklassificerede druer til Brunello produktionen. Den markedsføres som en Mini-Brunello til langt under prisen på en rigtig Brunello eller Brunello på gule plader og vinen har fået 97 point af den sødmevenlige Luca Maroni. Hmmmm.

Vinen er vinificeret på store rustfrie ståltanke, hvor der også lagrer en periode inden lagring 12 måneder på egefade. Samlet har vinen lagret 18 måneder inden den flaske og frigives.

Næsen er nærmest først lidt æteriske olier, blomster, masser af lys chokolade, lakrids, lidt bonderøv, stald og blød, rund frugt. Det er blommer, kirsebær, figner, marcipan og en smule kolde krydderier. Der fornemmes en vis opulent varme og sødme.

Smagen er også sød … meget sød. Det er formentlig de 15% Merlot, som giver det varme og søde udtryk, som leder tankerne hen på vine fra det sydligste Italien. Det er søde kirsebær, frugtsødme, men også en lille tørhed, som hjælper vinen på vej med en vis bitterhed i eftersmagen.

Desværre smager Sangiovese druerne ikke igennem, hvorfor smagen bliver lidt mushy mushy.  Det er langt fra Brunello, men en rigtig pleaser. Vinanmelderen Luca Maroni elsker sådanne vine … og det gør rigtigt mange danskere også, Det bliver ærlig talt en tand for sødt for mig.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99,95 kr. I øjeblikket kører der tilbud på vinen til kun 74,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2012 Bodegas Rodríguez y Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, Spanien

2012 Rodríguez Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, SpanienVi bliver med næste vin i España maravillosa … det vidunderlige Spanien, nemlig med vinen med det sexede navn Las Tierras de Javier Rodríguez Original, som kommer fra vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo.

Las Tierras de Javier Rodríguez Original … prøv at sige det eller endnu bedre lad den smukke, spanske skuespillerinde Claudia Bassols – hende fra mad- og rejseserien Spain … on the Road Again – til at udtale Las Tierras de Javier Rodríguez Original og ikke et … øhhh … øje vil være tørt. Sexet. Ja, jeg siger det bare.

Vinen er atter en hardnitter fra Winefamly til en tyrevenlig pris og med masser af spansk temperament. Og vi er nemlig i vinregionen Toro, hvor mænd er mænd og en tyr også er en mand.

Helt præcis ligger den spanske Bodegas Rodríguez y Sanzo i udkanten af byen Valladolid, som ligger omkring 150 kilometer nordvest for Madrid i vinområdet Castilla y León og laver vine i både Toro og Rueda regionen.

Bodegas Rodríguez y Sanzo drives af Javier Rodríguez, som kommer fra en familie af vinbønder, der har produceret vin igennem flere århundrede og Javier har da også omkring 80 hektar vinmarker i området omkring Valladolid.

Selve vinhuset Bodegas Rodríguez y Sanzo grundlagde den gode Javier i 2003 og opkaldte det i øvrigt efter hans hustru. Det er et større projekt, hvor Javier har indgået aftaler med vinavlere i det meste af Spanien, hvor han køber druer til en lang række vine.

Således laver Javier vine fra nogle af de vigtigste DO distrikter som Rueda, Rioja, Toro, Jumila, Rias Baixas, Navarra, Ribera del Duero, Priorat, Bierzo, Vinos de la Tierra de Castilla y León og faktisk også Douro i Portugal. Det er således siden starten blevet en pæn stor affære, har kæmpe omsætning og eksporterer deres vine til det meste af verdenen.

Tienda Rodriguez Sanzo laver denne vin Las Tierras de Javier Rodríguez Original – som navnet også siger – fra Javiers egne marker i Toro vinregionen. Det er selvfølgelig ren Tempranillo … eller Tinta de Toro, som den kaldes lokalt.

Druerne til vinen kommer fra 3 forskellige vinmarker, som alle har forskellig undergrund. En del kommer fra marken San Román de Hornija, hvor stokkene er plantet i 1945, en anden del fra marken  Morales de Toro, hvor stokkene er fra 1962. Den sidste mark er den mest eksklusive og der er stokkene rigtigt famle, plantet helt tilbage i 1875.

Vinen er fermenteret i store egefade – både 500 liter fade og helt store fade – med maceration i 25-30 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen 2 år i store egefade, 60% franske fade og 40% amerikanske fade.

Dejlig næse … godt med sol, sødme, kraft, flødekarameller, dyb og mørke – næsten sorte – bær, svedsker, kakaobønner, lidt chokolade, bagepulver, et lidt støvet element, røg, en ældre værktøjskasse og lidt en snert mynte.  Med andre ord, ikke helt ringe.

I forhold til foregående Priorat vin er denne Las Tierras de Javier Rodríguez Original lidt mere rustik, krydret, men har egentlig frisk frugt og en god syre med lidt peber i eftersmagen. Fyldig, rustik og ganske flot Tempranillo og til prisen et godt køb.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 120,11 kr., mod en forventelig normalpris på 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2014 Marco Abella, Mas Mallola, Priorat, Spanien

2014 Marco Abella, Mas Mallola, Priorat, SpanienTravl dag for jeres flittige vinblogger, men med alt andet end vin. Men nu har roen sænket sig, og jeg har proppet op en lækker spansk vin fra den spændende Winefamly kasse … atter en vin fra vinhuset Marco Abella. Det er nemlig vinen Mas Mallola, som er lillesøster til vinen Clos Abella, som jeg tidligere har smagt og var ganske begejstret for.

Familien Marco holder til lidt nord for byen Porrera i Tarragona området i Priorat og har deres rødder i området helt tilbage til 1497, selvom vinhuset reelt først blev grundlagt i 1898 af Ramon Marco Abella.

Men allerede efter i år 19000 opgav familien vinproduktionen efter phylloxera-epidemien. I stedet de til Barcelona, men allerede i 1934 vendte familien dog tilbage til Porrera. Men først langt senere, nemlig i 1999 startede familien med Joaquim Marco og hans hustru Clotilde Moliner igen at dyrke vin, hvor druerne dog blev solgt til andre producenter og kooperativer.

Den praksis ændrede deres søn David Marco, da han sammen med sin hustru Olivia overtog ansvaret i 2003. David ville lave sine egne vine, hvorfor han startede med at modernisere ejendomme og produktionsfaciliteterne.

Samtidig blev produktionen fra familiens 30 hektar vinmarker omlagt til biodynamisk produktion med respekt for månens faser. Vinmarkerne – der ligger højt i 500-700 meters højde – er opdelt i flere forskellige slags jordbund, bl.a. med primært kalk og grå/sort sten. Mange af vinstokkene er også af ældre dato … mellem 18 og 100 år gamle.

David Marco er lidt af en specielt størrelse, som søger det ultimative og ikke går på kompromis med noget som helst. Han laver virkelig terroir vine, som fremstår med et klart aftryk af den jord, hvorfra druerne er dyrket.

Druerne høstes naturligvis i hånden, da alle vinmarkerne ligger i terrasser og derfor besværlige at bevæge sig rund på. I kælderen laves vinene ved brug af cementtanke og store, gamle egetræsfade.

Marco Abella laver samlet 2 forskellige hvidvine og 5 rødvine, herunder denne Mas Mallola, som er lavet på 65% Grenache og 35% Carignan, som kommer fra marken La Mollola, som ligger i 530-680 meters højde. Der er vinstokkene plantet i den grå skiferholdige jord tilbage i 1996.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 30 dage og fermentering 10 dage, hvorefter vinen er lagret på franske barriques i 15-18 måneder efterfulgt af 9 måneder på flaske inden frigivelse.

Etiketten er da også fantastisk … den er lavet af den nu afdøde kendte spanske maler Josep Guinovart, som var en god ven af familien Marco. Han har faktisk lavet motiverne på alle husets vine.

Næsen er animalsk og nærmest kødfuld, ristede fade, syrlig frugt, blåbær, gærede bær, bagepulver og krydderier fra bagning. Derudover er der lidt svag sødme med kanel, kakao og nogle stenagtige og mineralske noter, skifer, granit eller noget i den retning.

I munden overraskes du en virkelig frisk frist, som nærmest er syrlig og pågående. Det er kirsebær og hindbær, tørt og faktisk ganske elegant. Den når ikke helt storesøsteren … er knap så blødt, kompleks og mere ligefrem i smagen, men skal man drikke spansk er dette fandeme et lækkert glas vin, hvor der er friskhed, syrlig og pågående frugt … herligt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 156,63 kr., mod en forventelig normalpris på 249 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom jeg under et besøg på den danske vingård til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

En smagning i Randers Vinlaugh var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at der lokalt i egen baghave faktisk udspiller sig et sandt vineventyr med stor international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at besøge idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i.

Velkommen

Vi blev ved ankomsten hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at matche boblerne. God måde at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Starten af Cold Hand Winery

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – også pressede æblemost i større og større mængder.

Da hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i den proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble eiswein. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, eller også holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men parret troede begge på idéen, så jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende magelig forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil.

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen. Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Alt eller intet

Men da Jarnvig i vejrudsigten allerede kort tid efter, sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og nu gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørgensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producere deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Masser af succes

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige. Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkort hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede.

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York.

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til Arla Unikum ostene, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra.

Selv royalt stjernedrys har vinene fået, da prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery efter en smagning. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens.

Og vi kan da læne os op af Jens’ succes og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … se, det er et sandt eventyr.

Fremvisning og smagning

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og det bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan ligesom lagt.

Resten af smagningen var et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af enten totalt lækker kyllingleverpostej eller Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine, hvor æble kryokoncentrationen er blandet med Eau de Vie, der selvfølgelig også er lavet på æbler.

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som haverne i vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. En gnalling, der er blevet til en svane og svanesangen lever i bedste velgående.

Besøget får topkarakter af jeres flittige vinblogger

Vinanmeldelse 7/7  

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, Chile

2016 Viñedos Emiliana, Chardonnay Organic Reserva, Casablanca Valley, ChileVi fortsætter med en vin fra 25 kr. kassen i Fakta … en Chardonnay Organic Reserva fra en vinhus, der på etiketten blot står som V.E.S.A. og ligger i Nancagua i Chile.

Men lidt detektivarbejde afslører dog, at der er tale om Viñedos Emiliana S.A., som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. Og vi snakker igen store koncerner, da Viñedos Emiliana er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro. Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor.

Det er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvine som Elemental og så fx også denne Chardonnay Organic Reserva.

Ingen oplysninger om vinen … udover at druerne er dyrket økologisk, men så er der jo intet andet for, end at springe direkte ind i mine smagsnoter. Vino til 25 kroner og nr. 3 fra restkassen.

Og det er nok den bedste af de 3 vine til 25 kr. Der er mere vin i denne vin end de andre. Næsen er lidt tyggegummiagtig med astronaut is, godt med fersken, abrikos og en vis krop fornemmes også. Der er nogle krydderier, som stikker lidt ud og ikke helt passer i det samlede billedet og samlet bliver det lidt tegneserieagtigt … lidt fortegnet, lidt for meget, lidt for sødt.

I munden også mere vin … mere tyngde, men igen bliver det lidt saftevandsagtigt og det er nærmest som om, at vinen ikke helt kan beslutte, om den vil være sød eller bitter. Smagene spiller bare ikke helt sammen og de danser i hver sin retning. Men absolut nem at drikke, hvis det er et succeskriterie.

Købt i Fakta til 25 kr.

Vinanmeldelse 2/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger