Som sidste punktum i Lugana for denne gang, så smagte jeg også Luca Formentinis basis Lugana vin i årgang 2013.

Turbiana druerne til vinen kommer fra Selva marken, der er vinhusets ældste mark. Det er en vin, som man har lavet siden 1983.

Druerne er høstet med et udbytte på 75 hektoliter pr. hektar og er vinificeret alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en periode. Der laves årligt omkring 10.000 flasker af denne vin, som har 5,2 gram restsukker pr. liter.

Hvor gør alder noget godt for Lugana vine og det nyder denne bestemt godt af, for aromaen er nærmest svævende, så subtil og fin med nødder, lidt fond, pærer, fersken, melon … og så langt mere sødme og sådan duftmæssigt på lidt nektarniveau,

I munden er vinen fortsat totalt levende og med power, men det leveres som blødt og cremet, men syren er fortsat vild og stram. Der er også fortsat klare salte mineraler, hvorved vinen virker frisk med et modent anstrøg. Smukt, så 5 houlbergske tomler med pil op.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme, men denne i den nyeste årgang 2020 koster 12€ i hjemlandet … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Jeg var egentlig ved at være færdig ved Lugana Armonie Senza Tempo vinfestivalen og begyndte at slentre ned mod udgangen sammen med Václav Tichoň, men tæt på udgangen stod et kendt ansigt i form af rare Luca Formentini fra Selva Capuzza med 2 Lugana vine i årgang 2013.

Da den ene var hans Lugana Riserva Menasasso stoppede vi omgående op … den skulle vi simpelthen smage. Og det var stoppet værd, for det blev det bedste glas vin ved hele Lugana Armonie Senza Tempo.

Vi havde allerede på vor første dag under vort besøg på Tenuta Roveglia mødt Luca Formentini og smagt hans fine Lugana Riserva Menasasso i både årgang 2017 og 2011, så derfor vidste vin, at der er tale om en særdeles fabelagtig vin.

I 2013 brugte Luca Formentini fortsat en smule  barriques, når han lagrede vinen, så denne vin er lavet ved, at Luca har valgt den bedste tank fra høsten på Selva marken og så er vinen lagret 18 måneder på en kombination af ståltankene og barriques … dog fortsat med den overvejende del på ståltankene.

Derefter har vinen lagret 6 måneder på flaske … og samlet skal en Riserva jo lagre 24 måneder. Vinen har 3,6 gram restsukker pr. liter og der er årligt lavet 7.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det til at falde på halen over … nærmest som et omfavnende kram. Igen har Menasasso denne lækre smørfede duft med voks, grøntsagsfond, dåsepærer, abrikos, søde krydderier. Den har også her i 2013’eren en lidt mere nøddet duft sammen med lidt blomsterpollen … hvem elsker ikke et omfavnende kram?

I munden smelter vinen næsten bogstaveligt … mens den langsomt gør det, så breder der sig smage af søde dåsepærer, abrikos, grillede lemon og citroner samt salte mineraler. Det er så cremet, nærmest olieret og smelter ud i alle afkroge af munden … det er sgu ganske imponerende og en fabelagtig vin.

Vinene fra Selva Capuzza er ikke fundet herhjemme og denne årgang 2013 kan nok heller ikke findes til salg nogle steder længere.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Jeg skulle også smage Elena Casarinis Lugana i 2019 debut årgangen … og mens jeg gjorde det, så kom bror Raffaele også lige forbi og hilste på mig.

Vinen er lavet som foregående – eller måske nærmere omvendt, altså udelukkende på ståltanke og kun med alkoholisk gæring, mens lagringen er sket i store betontanke. Der er lavet sølle 6.000 flasker af vinen.

I næsen har 2019’erener der selvfølgelig mange af de samme noter, men har mere honning, er mere æterisk og har – nok heller ikke helt unaturligt – mere modenhed. Der er næsten lidt linolie i næsen og egentlig er det en vild udvikling på et år.

Frugten er fortsat ovre i noget med pærer, modne ferskner, tørret abrikos samt lemon og igen koncentreret med et touch af nogle salte mineraler.

Smagen har i 2019’eren også fået et ekstra lille lag, hvor sødmen kommer mere frem sammen med lidt karamel. Der er stadig saftige pærer, grape og lemon, mens det bløde og cremede bare er blevet en tak mere blødt og cremet. Klart 5 tomler med pil op.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 14€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Ved næste stand mødte jeg den glade Elena Casarini fra Poggio al Garda, så der stoppede jeg og smagte hendes 2020 Lugana.

Det er kun 2. årgang, som hun har lavet vinen i, så dermed er Poggio al Garda et rimeligt nyt vinhus, selvom det er over 50 år siden, at ægteparret Gianni og Giuliana flyttede fra Oltrepò Pavese til bredden af Gardasøen.

Familien havde altid været vinavlere, men det blev imidlertid deres to børn Elena og Raffaele, som skulle videreføre denne arv. Familien købte i 1990 en bondegård i landsbyen Casaoldo nær Pozzolengo, hvor de studerede jordforholdene, som var ideelle til vindyrkning.

Men det var først i 2010, at familien tilplantede første marker med Turbiana og nogle år senere øgede antallet af tilplantede vinmarker til samlet 5 hektar. Med Elena i spidsen, så lavede de den første vin i årgang 2019 og alene i 6.000 flasker, men den fik meget positive modtagelse af vinelskere og restauratører.

Her smagte jeg så vinen i 2. årgang … og den er lavet som foregående, altså udelukkende på ståltanke og kun med alkoholisk gæring, mens lagringen er sket i store betontanke.

Med den særprægede etiket er vinen egentlig meget ikonisk. I denne årgang 2020 er der lavet 10.000 flasker.

Duftmæssigt en blød og blid vin, hvor frugten er frisk og koncentreret med pærer, modne ferskner, abrikos, lemon og endda er frugten koncentreret og næsten tørret i duften. Der er lidt sød akaciehonning og salte mineraler.

Sådan smager vinen faktisk også … saftig, blød og rund med grape, lemon, saftige pærer og så alligevel med rank ryg, god syre samt en stenet og saltet smag i slutfasen. Klart 4,5 tomler med pil op.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 14€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Jeg skulle også smage en af Pasini San Giovannis topvine, som kun laves i de allerbedste år, nemlig en Busocaldo Lugana Riserva Biologico og her i årgang 2018.

Vinen er lavet lidt som forrige … bare med langt længere lagring og med 100% totalt økologisk dyrkede Turbiana druer.

Det betyder altså, at druerne er lagt i kølig premaceration før de  knust og har tilbragt flere timer på skindet inden blid presning.

Derefter er vinen så gæret i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret sur lie i 12 måneder indtil aftapning på flaske og så yderligere lagret 12 måned inden frigivelse.

Duftmæssigt er her nu langt større bund, kraft, intensitet og endda sådan vild, fortegnet, parfumeret, voldsom og lidt over det hele … lidt som Anders And på epo, men meget lækker duft. Frugten er eksotisk med abrikos samt appelsinskal. grillet lemon og varmkrydret.

I munden er vinen rigtig blød, cremet og kraftfuld med denne lidt varmkrydrede side, virkelig saftig med abrikos, lemon og salt. Det er lige før, at den endda bliver lidt olieret.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 20€ … svarende til 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Jeg smagte selvfølgelig oss’ en almindelig basis Lugana vin fra Pasini San Giovanni og det var deres 2020 Il Lugana.

Med denne vin er Turbiana druerne først lagt i en kølig premaceration, hvor druerne først er knust og har tilbragt flere timer på skindet inden en blid presning.

Derefter er vinen så gæret i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret sur lie i 8 måneder indtil aftapning på flaske og så yderligere lagret 1 måned inden frigivelse.

Duftmæssigt gør vinen dog ikke det store væsen af sig … mest fersken og pærer, men meget let i aromaerne. Det gælder også i smagen, som er præget af sødme, grape og er samtidig lidt krydret, men samlet lidt neutral.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 11€ … svarende til 82 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Den søde kvinde ved næste stand repræsenterede vinhuset Pasini San Giovanni, der ligger i Raffa di Puegnago i Brescia. Den første vin derfra var denne Non Vintage Lugana Metodo Classico Brut.

Pasini San Giovanni blev grundlagt af Andrea Pasini i 1958 og drives i dag stadig af Pasini familien … nu i tredje i form af de to fætre Paolo og Luca Pasini,

Vingården Pasini San Giovanni har sit navn efter 2 ting. Det første er selvfølgelig familienavnet Pasini, mens San Giovanni kommer fra det sted, hvor vingården ligger … kendt som Località San Giovanni, efter San Giovanni-kirken beliggende i Palude, tæt på Puegnago og ikke langt fra Raffa.

Paolo og Luca Pasini har samlet 36 hektar vinmarker, der ligger mellem Valtènesi og Lugana på Brescia siden af Gardasøen. De laver deres vine i et moderne vineri bygget i 2002. Det er bakket op af et solcelleanlæg fra 2009 og af et projekt til måling af CO2-fodaftryk, hvormed Pasini familien arbejder med mål om at blive langt mere bæredygtige.

Her smager jeg så fætrenes Lugana Metodo Classico Brut, som er lavet på Turbiana druer med almindelig vinificering i ståltanke og så har vinen efterfølgende fået andengæring på flaske med lagring 18 måneder inden degorgering.

I næsen er det en rigtig frugtrig Spumante … lidt sødere end jeg havde forventet, men med dejlige aromaer af gær, rugbrød, nødder og helt klart lidt vilde blomster samt fersken og lemon.

Den smager mere varm og krydret end forventet, men er pænt kraftig med abrikoser, fersken, grønne æbler, citroner, mandler og salt. Boblerne er friske, men bruser hurtigt ud.

Ingen forhandler fundet herhjemme, men i hjemlandet koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

På næste stand mødte jeg vinmageren Nunzio Ghiraldi, som jeg tidligere samme dag havde smagt en vin fra under vor middag på Hotel Catullo. Så den ene af hans to vine havde jeg dermed smagt, så derfor smagte jeg i stedet hans 2019 Lugana Sant’Onorata 1953.

Vinen er jo opkaldt efter den gamle vingård Sant’Onorata, som hans bedstefar – der også hed Nunzio Ghiraldi  – købte i 1953 lidt sydøst for Lugana di Sirmione i Lombardiet.

Vinen er lavet med Turbiana druer, der kommer fra over 60 år gamle vinstokke, på husets marker lige rundt om Podere Sant’Onorata og alene lavet på ståltanke uden brug af eg … overhovedet.

Druerne til Lugana Sant’Onorata 1953 er høstet i oktober med håndkraft og efter presning er mosten gæret i stål ved kontrolleret temperatur. Derefter har vinen lagret i tankene sur lie i 10 måneder og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder.

I næsen fornemmer du allerede, at der er tale om en blød og nærmest cremet vin med god intensitet og meget aromatisk. Der er masser af citrus suppleret lidt gærede noter, dåsepærer og fersken.

Og smagsmæssigt er det bestemt også en cremet vin, som først virker rund, blød og føjelig … men den er ikke føjelig, for der har også en virkelig frisk smag med grønne æbler, grønne og umodne pærer, grape, lemon, grønne urter og salte mineraler med vedholdenhed. Det er som om, at vinen har flere lag, hvilket også gør den mere kompleks og interessant.

Forhandles herhjemme af Nyde Vin, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7