Martin fra Extra Brut Vinimport har fundet en lille spændende mikroproducent i det store – og nogle gange kedelige -Württemberg område, nemlig Weingut Roterfaden og derfra smager vi deres tørre Riesling.
Det lille vinhus, der drives af Johannes Hoffmann – som blot kaldes Hannes – samt hans græske kæreste Olympia Samara. Det er de smukke mennesker, som I kan se på billedet ovenover. De mødte hinanden under deres studier til vinmagere på universitetet i Geisenheim og blev straks forelskede.
Efter endt uddannelse studerede de vin i den store verden med ophold i både Frankrig, Californien og specielt Østrig, da de begge deler en stor kærlighed for vine på druen Blaufränkisch, der jo i Tyskland kaldes Lemberger.
Arbejdet hos de forskellige vinproducenter øgede kun deres ønske om deres eget vinhus, så derfor overtog de i 2014 Hannes’ bedsteforældres gamle vinbrug lidt udenfor den lille by Roßwag ikke langt fra byen Vaihingen an der Enz … den 112 kilometer lange flod, som er en af Neckars bifloder i Baden-Württemberg.
Bedsteforældrenes havde altid leveret deres druer til det lokale kooperativ, men det unge par havde andre planer og grundlagde således Weingut Roterfaden, hvor de siden 2015 har lavet vine fra deres små 2 hektar vinmarker med Riesling, Spätburgunder og selvfølgelig Lemberger. Jordbunden er kalkholdig med Muschelkalk og vinstokkene står på terrasser på de stejle marker.
Vingården Weingut Roterfaden er også renoveret med hjælp fra parrets venner. Det er sket med et design domineret af træ og ler for at understrege det naturlige look og parrets naturlige tilgang til vinproduktion.
Deres mål er nemlig at lave vin, der smager af terrior og af området, så alt dyrkning sker efter biodynamiske principper uden gødning og alene med egen kompost.
Vinene laves også uden tilsætning af gær, og hos de bedste røde sker presningen ved at trampe i druerne. Der filtreres heller ikke og der anvendes alene begrænset svovl. En ganske lille produktion på samlet omkring 4.500 flasker om året.
Denne Riesling Trocken fra Weingut Roterfaden er – som de andre vin fra parret – lavet med så lidt indgriben som muligt. Det er med spontangæring og derefter lagret 11 måneder på fad, hvorefter vinen flaskes ufiltreret og alene med en lille knivspids svovl.
Og i glasset er det da også en smuk grumset væske … nærmest som et akvarium, som ikke er passet i sommerferien. Men det dufter nu ganske anderledes … af syrlige æbler, æbleeddike, hyben, hundelegetøj af gummi, flæsk, tang, saltkaramel og derudover er man ikke i tvivl om en biodynamisk tilgang. Det dufter af både landlighed og en smule fad. Duften er lidt anderledes end Riesling normalt, men fandens interessant.
Smagen er både grape, friske og nærmest umodne æbler, syrlig og vedkommende frugt, en kande æblemost, en vase med blomstervand og tørre krydderier. Der er noget virkelig organisk over vinen … noget oplivende ved vinen og det er svært at tro, at det virkelig er fra Württemberg. Sjovt nok bliver vinen med at vinde i glasset, så take your time. Vinen er nærmest som en frisk sorbet mellem to retter … opfriskende. Daddy likes it.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 140 kr.
Sidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 
Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.
Sidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.
Blindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.
Weingut Rudolf Fürst er vel nærmest rødvinskonge i Franken eller i hvert fald i den øverste liga, så selvfølgelig skulle vi smage en Burgstadter Berg Frühburgunder fra vinhuset.
Med næste Grosskarlbacher Frühburgunder Reserve bliver vi i Pfalz, nemlig hos Weingut Philipp Kuhn, der ligger i byen Laumersheim omkring 10 km. nordøst for byen med der herlige navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.
Når Vinkreutzer siger det, så må det passe … Njord Vingaard laver måske Danmarks bedste rødvin. Jeg har ofte læst om det succesrige foretagende, men vinen er ikke sådan lige at få i glasset, men det var nu alligevel lykkedes, så vi i heat 4 skulle smage Pinot Noir Précoce fra Njord. Og så måtte jeg jo teste, om Herr Kreutzer er fyldt med vrøvl eller ej.
Det er egentlig imod mine principper at anmelde en vin to gange, men da denne Frühburgunder med 3 stjerner fra Weingut Georg Gustav Huff indgik i smagesættet ved den store Frühburgundersmagning og jeg sidst smagte vinen for over 2 år siden, så giver det måske alligevel meget god mening.
Hva’ fanden sker der for jeres flittige vinblogger, som nu officielt har serveret rosévin for sine gæster? Har han tabt sutten? Næ ikke når det drejer sig om sådan en lille skør charmetrold som vinen Rosa fra det fantastiske østrigske vinhus Weingut Umathum.