2008 Domaine Les Cailloux, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2008 Domaine Les Cailloux, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom første røde Châteauneuf du Pape i glasset, nemlig fra Domaine Les Cailloux. Jeg har lige skrevet lidt om André Brunel, som jeg vil nøjes med at skrive lidt om selve Domaine Les Cailloux.

Domaine Les Cailloux er jo én af de kendte producenter i Chateauneuf du Pape. Vingården drives som sagt af Andre Brunel er sammen med sin kone Lucien. Han er tredje generation af vinavlere på ejendommen, som har taget sit navn Domaine Les Cailloux fra “cailloux roulés”, som er den franske betegnelse for de store rullesten, som findes på vinmarkerne i hele Chateauneuf du Pape-regionen. Brunel familien har siden 1700-tallet været vinbønder i området.

Hele ejendommen Domaine Les Cailloux er stor, ialt omkring 50 hektar, hvoraf dog alene 17,3 hektar er vinmarker. Den primære druesort hos Les Cailloux er Grenache. Nogle af deres vinstokke er blandt de ældste i Chateauneuf du Pape. De er tæt på 120 år gamle!

Markerne er rig med lerjord, kalk og så selvfølgelig de nævnte rullesten. Lagringkældre og administration findes på Chemin Bois de la Ville i Chateauneuf du Pape, men ellers sker produktionen flere steder, bl.a. i Sorgues, hvor et tidligere lager for appelsiner tjener som oplagringsrum, for de aftappede vine.

Man kan ikke rigtig komme til at tage et præsentabelt billede fra domænet, men som den sindige og beskedne Brunel udtrykker det: Det er jo heller ikke bygningerne, der er det vigtigste.

André vinficerer sin Chateauneuf-du-Pape traditionelt, men lagrer en del af Syrah’en og Mourvedren på små nye egefade, og det giver vinen en lidt anden fylde og karakter.

Her har den almindelige Chateauneuf du Pape, som er lavet på 65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og resten fra andre druesorter. Der er tale om relativt gamle vinstokke, ca. 60 år. Grenache lagres på tank, mens Syrah og Mourvedre fadlagres på 1, 2 eller 3 år gamle fade. Produktionen er på ca. 60.000 flasker årligt.

I glasset ren drikkeglæde, der er duft af stald, mejeri eller i hvert fald nogle mælkeprodukter samt tonsvis af mørke bær. Smagsmæssigt en god balance mellem sødme og tørhed, mørke bær, meget elegance og finesse, Provence og fint tanninbid i eftersmagen. Fantastisk dejlig vin.

Fås hos Strobel Vinimport til 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2011 Clos des Papes, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigLad os dog straks springe til aftenens første Chateauneaf Du Pape, en hvid af slagsen, og så endda fra én af mine yndlingsprocenter fra de kanter, nemlig Clos des Papes.

Clos des Papes er på 32 hektar, heraf 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene (clos) omkring slottet, heraf ejendommens navn Clos des Papes.

Vingården er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Chateneuf du Pape. Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødt til at have en vis tålmodighed. Siden 2011 er domænet certificeret “agriculture biologique”

Der fremstilles kun én cuvé af henholdsvis hvid (10% af produktionen) og rød Chateauneuf du Pape. Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele produktionen.

Hemmeligheden bag den høje kvalitet er et lavt udbytte. I årgangene 2007, 2008 og 2009 har man således haft et udbytte på henholdsvis 25, 17 og 19 hl/ha. Udbyttet minimeres ved at fjerne klaser før modning og ved at gennemføre en meget streng sortering i forbindelse med høsten.

Der eksperimenteres ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Avril selv stiller, og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den der har været lavet på stedet i årtier.

Lad os kigge nærmere på vinen, fin lys … næsten hvid. Duftmæssigt ikke så intens, der er lidt citrus, appelsin, fersken, honning, lidt anis og lidt fedme. Dufter sådan set ganske fint. Smagen er lidt abrikos, modne æbler samt en rigtig fin mineralitet, som er meget gennemgående for vinen. Smager godt … men så heller ikke mere. Måske den lige er serveret en anelse for koldt, og burde måske også have haft lidt tid til at åbne sig.

Fås hos Strobel Vimimport til 549 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 André Brunel, Cuvée Sabrine Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

2009 André Brunel, Cuvée Sabrine Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigTorsdag var der stor Chateauneuf du Pape smagning i Randers Vinlaugh. Et fantastisk dejlig smagning, ledet af Jacob Strobel fra Stobel Vinimport. Inden vi kaster os ud i de dejlige Chateauneuf du Pape vine, så starter vi lige med en beskrivelse af aftenens madvin, en dejlig Côtes du Rhône Villages fra Chateauneuf du Pape producenten André Brunel.

André Brunel driver Domaine Les Cailloux på Chemin du Bois de la Ville i Châteauneuf. Vingården blev etableret i 1919 og er opkaldt efter de berømte “cailloux roulés”, som er den franske betegnelse for de store rullesten, som findes på vinmarkerne i hele Chateauneuf du Pape-regionen. Brunel familien har boet i området siden det 18. århundrede, og Andrés bedstefar var den første i familien til producere vin. André sluttede sig til sin far i 1971 og i løbet af sin karriere som vinbonde, har André forvandlet Les Cailloux til en verdensklasse domaine.

Vingården dækker i dag 80 hektar med vinbrug i hele den sydlige Rhône-dal. Brunel udgiver de bedste vine under Domaine Les Cailloux, og det er alle Chateauneuf du Pape. I eget navn laves en enkelt Chateauneuf du Pape samt en række Côtes-du-Rhône vine, som typisk er fremstillet af druer dyrket på Becassonne vingården, som er beliggende i Sorgues, 6 km syd for Châteauneuf du Pape, på Vaucluse vingården, som ligger på bredden af floden Aigues på den berømte »Plan de Dieu” mellem Orange & Vaison og praler vinstokke på 30-40 år gammel eller på Sommelongue vingården, som ligger lige nord for Orange og nogle mil nord for Châteauneuf du Pape.

Vinen består af 80% Grenache og 20% Syrah, og er fin mørk i glasset uden at være helt mørk eller sort. Duftmæssigt fin vin med mørke bær, blæk. bacon, lidt blomster. Smagmæssigt meget rustik, snerrer lidt, men det kan skyldes, at vinen blev serveret til sidste efter alle de dejlige Chateauneufer. Det er dog også lidt sødme og igen masser at mørke bær, og faktisk en dejlig vin.

Fås hos Strobel Vinimport til 109 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2005 Louis Jadot, Beaune 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Louis Jadot, Beaune 1er Cru, Bourgogne, FrankrigLørdag blev også Pinot times, dog med en flaske fra Bourgogne … området som nogle ikke forstår, og som andre får tårer i øjnene over. Bourgogne er også en forståelsessag.

Det ved alle, der forsøger at retfærdiggøre en investering på et par hundrede kroner eller det dobbelte.

Denne lørdags valg blev en rød Bourgogne fra Louis Jadot, inspireret af en stor, flot artikel i nyeste nummer af Gastro om Jacques Lardière, vinmager på det store negocianthus Louis Jadot.

Maison Louis Jadot er grundlagt af Louis Henry Denis Jadot i 1859. På det tidspunkt var Jadot familien allerede vinbønder, da de allerede i 1826 havde købt Premier Cru huset Clos des Ursules i Beaune.

Den unge Louis opbyggede herefter et hurtigt voksende negociantfirma med fokus på salg af vin til markederne i Nordeuropa.

Hans søn, Louis Jean Baptiste, overtog ledelsen af virksomheden i 1900, og udvidede driften ved at købe mange vinmarker, herunder Corton Charlemagne og Chevalier Montrachet Les Demoiselles, og hans søn … altså 3. generation … hed altså også Louis, nemlig Louis Auguste Jadot, og han drev vinhuset frem til hans død i 1962. Her blev driften overtaget af vinmageren André Gagey , som havde hjulpet Louis i kælderen siden 1954.

Siden 1962 har Maison Louis Jadot således været drevet af Gagey-familien, og siden 1985 har Gagey-familien også ejet huset og i dag er det Pierre-Henry Gagey, som sidder med det økonomiske og strategiske tømmer.

Vinmager i vinhuset har dog siden 1970 været én af Bourgognes store mænd, nemlig Jacques Lardière. Da unge Jacques blev ansat var han ikke ønolog, men biolog, så ansættelsen var usædvanlig, og allerede den første høst blev en kæmpe udfordring med masser af hagl.

Men den klarede han flot, og siden er både han og Jadot vokset med opgaven. Jacques Lardière har ansvaret for Jadots produktion af omkring 5 millioner flasker om året, og er meget optaget af terroir.

Som han siger, “Husk, at Pinot Noir ikke betyder noget i Bourgogne, det er terroiret, som er unikt. Pinot Noir formidler bare bedst vores terroir og forskellighederne mellem landsbyer og marker”. Og Jacques vil lave Bourgogne, som den oprindeligt smagte – nemlig af dens terroir.

Derfor anvendes der ikke ukrudtsmidler eller kunstgødning på Jadots marker (henved 10% dyrkes ligefrem biodynamisk), og begreber som enzymer og kunstig gær er bandlyst. Især de røde vine kan have en høj ekstrakt med meget markerede tanniner. De kræver tid, også de mindste vine. En usædvanlig stil for et hus, der har så mange flasker at sælge, men al ære og respekt værd. Jadots vine er for så vidt gammeldags vine, men tankegangen bag er ikke.

Maison Louis Jadot køber ikke kun druer, men de har også meget betydelige besiddelser i Côte d’Or, faktisk 154 hektar og er dermed en af de betydelige jordbesiddere i Bourgogne, bl.a. har de også en ejendom i Pouilly-Fuissé og de bestyrer Château de Jacques i Beaujolais. På egne og købte druer laver de vin fra flere end 100 appellationer, og Jacques Lardière er inde over dem alle.

I Robert Parkers bog, The World’s Greatest Wine Estates, udpeges Bourgognes tretten bedste producenter. Kun én af producenterne ligger i Beaune – og det er Louis Jadot.

Nok snak, lad os komme til vinen, en premier cru, dog ikke enkeltmarks. I glasset mørkere end den normale teglfarve, som kendetegner Pinot Noir. Duftmæssigt får jeg mange grønne blade, lidt indelukket kælder … det kan vi godt li’, røg, animalske mejeridufte og meget mineralitet. Egentlig ikke en stor næse, men absolut godkendt.

Smagsmæssigt en fyldig og meget ren smag, meget syre og mineralitet, der er stilke, tranebær, hindbær og måske lidt peber og eg. For pokker, hvor skal denne vin ha’ meget luft. Der er absolut ingen tegn på, at denne vin er 7 år gammel, tværtimod så kunne vinen faktisk godt tåle flere år i kælderen … hvis man nu havde en sådan. Så ja, en vin som kræver tid.

Købt i Randers Vinhus til en pris på 189 kr.

Vinanmeldelse 5/7   

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland2 Lagen Ein Wein står der kækt på fredagens vin. Vinen hedder, meget passende på den ydmyge skribents tørst denne aften PinoTimes og er som navnet antyder en Pinot Noir … endda Trocken, og den kommer fra Pfalz i Tyskland.

Det med “de to” dækker over, at vinen her er lavet af 2 fætre og lavet på druer fra de to fætres respektive vingårde. Fætrene hedder Philipp Kiefer og Dominic Stern, og de er vinmagere på henholdsvis Wein- und Sekthaus Aloisiushof og Weingut & Brennerei Stern.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof ligger i byen St. Martin, mens Weingut & Brennerei Stern ligger ca. 10 km længere sydøst i byen Hochstadt.

Hvis vi starter med Weingut & Brennerei Stern, så er det etableret af Dominics farfar Josef Stern, som købte vingården tilbage i 1952. Han var en dygtig snedker og bødker, og havde i mange år forinden bygget trætønder og kar til fermentering og lagring af vin.

I dag ejes gården af sønnen Wolfgang, men Dominic har efterhånden overtaget store dele af produktionen fra gårdens i alt 8,5 hektar vinmarker. Markerne ligger omkring byen Hochstadt, og er sandet, løs jord med pænt kalkindhold.

Der dyrkes hovedsagelig Pinot sorter som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, men derudover Chardonnay, St. Laurent, Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Kerner, Morio-Muskat, Dornfelder, Portugieser, Cabernet Sauvignon, Merlot og Gewurztraminer.

Pyha, det er da også en slat. Under sloganet “Mindre er ofte mere”, så lægges der vægt på økologi og kvalitet.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof er en også en traditionel familie vingård, der blev grundlagt i 1950 af ægteparret Alois og Rita Kiefer.

I dag er der sønnen Michael Kiefer, som står for vingården 19 hektar vinmarker rundt om byen St. Martin, men vinfremstillingen er lagt i hænderne på den anden søn Bernard og han søn Philip Kiefer. Derudover er koner m.v. også inddraget i salg og administration.

Selvom begge vingårde har et stort udvalg af forskellige vine, så besluttede de to fætre og vinmagere imidlertid, at de ville vise deres vinkunnen via et samarbejde med et lille hobbyprojekt.

Under navnet “PinoTimes” har de derfor lavet deres egne vine, eller rettere to vine, nemlig denne Pinot Noir samt en hvid på Pinot Blanc og med druer fra begge vingårde, dvs, både fra St. Martin og fra Hochstadt.

Det var måske ikke en dårlig idé, bl.a. har det tyske vinblad “Falstaff Wein Trophy” kåret de to fætre som “Newcomer des Jahres 2012”, og deres vine har derudover opnået fine anmeldelser. Vinen sælges i øvrigt også fra både Weingut & Brennerei Stern og Wein- und Sekthaus Aloisiushof.

Men, men … lad os nu se, hvad denne kritiske vinskribent kan give disse tyske fætre af anmeldelse.

I glasset den klassiske lyse teglfarve … måske dog en anelse til “the dark side” end normalt for Spätburgundere. Duften er fandme fantastisk … der er den klassiske Pinot næse med sød kostald, måske dog knap så meget sødme som andre tyske Spätburgundere, men i stedet lidt flere grønne noter sammen med hindbær, solbær og en lille spice/krydderi, som jeg for nuværende ikke rigtigt kan identificere. Kan egentlig godt li’, at det ikke bliver for sødt i duften.

Lad os smage, … mere uhmmmmm, det er da flydende elegance. Der er blødhed, fin balance … fint med de lyserøde bær … alt holdt pænt på plads af tanninerne, som også giver en god – omend ikke lang – eftersmag. Det er sgu en fin vin. Jeg havde måske med det popsmarte navn forventet mindre, men det er altid rart at blive positivt overrasket. Synes faktisk, at det er lidt sjovt at finde sådanne små perler, som ikke kan fås i Danmark.

Vinen er købt i Tyskland til 18 €.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2010 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2010 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder, Ahr, TysklandJean Stodden … das Rotweingut. Frit oversat til “en rødvinsgut” … fedt ord! Ja, sådan står der i hvert fald på Jean Stoddens hjemmeside. Og hvor bor sådan en Rotweingut, ja selvfølgelig på Rotweinstraße i byen Rech i Ahr vinområdet. Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begynder Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på¨4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Dornfelder og Dunkelfelder.

Her har vi Stoddens basis (laveste) Spätburgunder, hvor druerne kommer fra flere af markerne i Bad Neuenahr, Dernau og Rech. Druerne er håndplukkede, hvilket da tror fanden, når der er stigninger på op til 60 grader, og vinen er fermenteret uden stilke 14 dage ved kontrolleret temperatur, mens modningen er sket i gamle 1.000 liter egetræsfade.

I glasset klassisk fin teglrød farve indikerer klar Pinot Noir. Duftmæssigt slet ikke den typiske kostald sødme, men nærmere lidt fesen duft, nærmest som en lidt krydret Rhône, hvor gassen er gået af ballonen. Også lidt grønne noter og hindbær i næsen. Hmmmm, slet ikke typisk tysk.

Smagsmæssigt en sur rødvinsfætter, som vi har fat i her. Tanninerne og mineraliteten er voldsomt dominerende, og gør vinen usammenhængende. Der mangler frugt og balance, men måske skal vinen ha’ nogle år på bagen. Skal jeg have en vin fra samme område, så vælger jeg klart Meyer-Näkel, som kan fås til samme penge.

Købt i Tyskland til ca. 88 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Cuvee Caroline, Nahe, Tyskland

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Cuvee Caroline, Nahe, TysklandFredag … tid til forkælelse, og hvorfor ikke gøre dette sammen med Caroline! Vi har nemlig fat i én af de mest fantastiske vine fra Tyskland, Diels Pinot Noir, Cuvee Caroline, her i en årgang 2007.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som I ser på billeder ovenover. hun overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80’erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet.

Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle “erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch

Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg

Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen

Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

Nå, men nu til vinen, der bærer vinmagerens navn, cuvée Caroline, og som regnes for én af de allerbedste røde vine i Tyskland. Meget lys og næsten transparent i glasset. Op af glasset strømmer dufte af stald … ikke voldsomt. Duften er ikke så sød, som jeg normalt forbinder med de tyske vine, men måske lidt mere Bourgogne-agtigt med syre, røg, rabarber og jordbær. Dufter bare helt fantastisk. I munden meget tørhed, mega frugt intensitet og meget blødhed med frugtstyret tanniner, og en rigtig lang eftersmag. Det er topklasse. Meget, meget elegant.

Købt hos Atomwine, pris i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2009 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2009 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed sidste vin onsdag sluttede rejsen i Rhône, nærmere præcis i Châteauneuf-du-Pape hos det gamle hæderkronede Clos du Mont-Olivet, grundlagt af Romain Jausset, der der havde erhvervet nogle parceller, som gik i arv til hans svigersøn Seraphin Sabon i 1932.

Næste generation, Seraphin Sabons søn Joseph Sabons navn indgår stadig i firmaets navn, Les Fils de Joseph Sabon. Og Josephs sønner Jean-Claude, Pierre og Bernard forestår i dag ledelsen af domænet, men et generationsskifte til 4. generations er nært forestående, og de tre brødres børn står klar til at overtage ledelsen. Den ældste, Thierry Sabon, har i dag ansvaret for vinfremstillingen og andre opgaver varetages af David, Celine og Mylene.

Domænet ejer 28 hektar Chateauneuf du Pape, 17 hektar Cotes du Rhone og 1,5 hektar Vin du Table. Som det ofte er tilfældet i Chateauneuf du Pape er vinmarkerne vidt spredte over ikke mindre end 15 lieux-dits i appellationen, Montalivet, La Crau, Les Blachières, Coste Froide, Bois Seneseau, Palestor, Bois Dauphin , Pied de Baud, Les Bousquets, Les Parrans, Les Marines, Le Bois dela Ville, Cansaud, Les Gallimardes og Les Serres.

Vinen her er deres almindelige Châteauneuf-du-Pape og er lavet på 80% Grenache, 10% Syrah, 6% Mourvèdre samt 4% Cincault og andre. Såvel Syrah som Mourvèdre-druerne afstilkes 90%, og Grenache med 20%. Både maceration og gæring sker i store cementkar og varer 3 uger, hvor man hyppigt foretager nedpresning af “chapeau’en” og omstikning. Den malolaktiske gæring sker ligeledes i cementkar. Herefter lagres vines i cuve og efter blandingen i store træfoudre i 18 måneder. Der laves 58.000 flasker af denne vin hvert eneste år.

Duften er lakrids, blommer, kamfer, vanilje., mens mine smagsnoter siger fedme, sødme, mørke bær, klart Rhône har jeg også skrevet, og en meget intens smag. En vin, som jeg har smags en del gange, blot i andre årgange. Vinen var blandt andet med i vores store 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning, og i Randers Vinlaugh har vi tidligere haft en vertikal-smagning af netop denne vin, hvor vi bl.a. smagte vinen i årgang 2003, 2004 og 2005. Senere har vi også smagt den i årgang 2006, og nu altså 2009. En absolut dejlig vin fra et fantastisk område.

Kan købes hos Jysk Vin til 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Weingut Karl H. Johner, Weisser Burgunder & Chardonnay, Baden, Tyskland

2011 Weingut Karl H. Johner, Weisser Burgunder & Chardonnay, Baden, TysklandSå kom der minsandten en vin mere fra Karl Heinz. Ja, det opdagede vi selvfølgelig først efter det obligatoriske gæt på oprindesesland, idet alle vinene serveres tildækket. Onsdag var jeg i hopla … ja, det var jo onsdag … og gættede faktisk oprindelsesland på 5 ud af 7 vine, så jeg klappede også mig selv lidt på skulderen på vej hjem. Way to go Houlberg.

Nå, men tilbage til vinen. Johner vil jeg ikke skrive så meget mere om, for det er jo just gjort i det tidligere indlæg, så lad os i stedet kigge nærmere på denne specielle vin, lavet på Weisser Burgunder & Chardonnay … en cocktail jeg i hvert fald ikke har set tidligere.

Weisser Burgunder eller Weissburgunder er jo det synonym, som man benytter i Baden for Pinot Blanc, og mærkeligt nok kun i Baden. Pinot Blanc er plantet flere steder i Europa, men ingen steder er det en stjernedrue, der egenhændigt står bag vine. Vine på Pinot Blanc er lyse, friske og tørre. Druen benyttes også til at lave mousserende Cremant og i Østrig laves gode søde vine på Pinot Blanc.

Her har Karl Heinz Johner blandet druen med 32% af den verdenskendte Chardonnay. I kælderen sker der en meget blid presning af druerne, og en stor del bliver fermenteret spontant. Vinen blev lavet første gang i 1993, og oprindeligt lod Karl Heinz 100% af vinen gære og modne i brugte barriques, men i dag sker 75% i rustfrit ståltanke og 25% i barriques. Lagringstiden er  ca 6-9 måneder.

Duften er ret fantastisk i denne vin, en meget intens duft af modne æbler … meget kraftigt, og måske lidt citrus har jeg også skrevet. Smagsmæssigt en lidt perlende effekt, der er pærer og vinen er meget blød med både syre og sødme. Sådan … det smager altså bare rigtigt godt. Thumbs up.

Jan havde købt vinen hos Johner til 14€ … og det er der ikke noget at sige til.

Vinanmeldelse 5/7

2004 Bernard Magrez, Château Croix de l’Esperance Lussac Saint-Émilion, Bordeaux, Frankrig

2004 Bernard Magrez, Chateau Croix de L'Esperance Lussac Saint-Émilion, Bordeaux, FrankrigMere Bordeaux … hvor har vi det hårdt ;o)

Denne gang er vi hos Château Croix de l’Esperance, ejet af den store vinkøbmand Bernard Magrez. Bernard Magrez er blevet rig på at sælge spiritus og har solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end 32 vinslotte i bl.a. Premières Côtes de Blaye, Haut-Médoc, Saint-Émilion og Côtes du Rhône. Deriblandt det tidligere danskejede Château Fombrauge og 4. cru Classé slottet La Tour Carnet. Fuck, prøv at tænk at eje hele 32 vinslotte!!! Det er sgu helt vildt.

Ud fra filosofien om, at Bordeaux i dag har to muligheder – priserne ned eller kvaliteten op – har Bernard Magrez valgt det sidste. Lussac Saint-Émilion er en satellitkommune til Saint-Emilion og  et godt alternativ til de noget dyrere Saint-Émilion-vine. Og Bernard Magrez regnes som et af distriktets mest seriøse producenter, så her kan man virkeligt tale om Value for Money!

Château Croix de l´Esperance var tidligere under beskyttelse af den meget magtfulde biskop af Faise. Det var også munkene, som plantede de første vinstokke på château’et i det 12. århundrede.

Vinen er lavet på 100% Merlot. Ved grøn høst reduceres udbyttet til 6-8 klaser pr. vinstok. Druerne høstes med håndkraft og transporteres nænsomt ind til vineriet, hvor de sorteres af to gange, før de afstilkes.

I vineriet presses druerne, hvorefter mosten lægges på 40 hl. træfade, hvor førstegæring foretages over 4-5 uger. Ved hjælp af tyngdekraften transporteres vinen over i nye 225 liters fade, hvor andengæring foretages på bundfaldet. Vinen lagrer yderligere 18 måneder på fad, før den aftappes uden nogen former for klaring eller filtrering.

Lad os se nærmere på denne klassiske charmør. Duften er bær, blæk, mug og jord … og det burde jo lede os i retning af Bordeaux.

Smagen er sødme, der er grønt, blødhed, kalk, chokolade, peber, storhed, stram tannin og meget stor eftersmag. Ikke super klassisk Bordeaux i sit udtryk, og alkoholen holder også 14% … hvilket vist også er en anelse mere end normalt i Bordeaux. En meget harmonisk vin. Det smager bare godt.

Château Croix de L’Esperance kan købes hos Vinspecialisten til pris 155 kr., og det er billigt. Tidligere årgange er væsentlige dyrere, faktisk hele 355 kr., men følger egentlig tendensen hos øvrige vine fra Bernard Magrez, hvor vi har set nogle voldsomme prisnedsættelser.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger