Tag-arkiv: 4½

2010 Domaine de la Janasse, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.

Sabon familien står bag domæner som Roger Sabon (naturligvis), Clos Mont du Mont-Olivet, Domaine Chante Cigale og så også dette Domaine de la Janasse, som ejes og drives af Christophe Sabon, som i 1990 overtog vingården efter sin fader Aime Sabon, som etablerede gården tilbage i 1973. Det er i øvrigt Aimé, som vi kan se på billedet ovenover.

Grunden blev for alvor lagt af Séraphin Sabon, da han i begyndelsen af 1900-tallet arvede en række parceller med vinstokke fra sin svigerfar.

De mange Sabon vinhuse i Rhône og specielt Châteneuf-du-Pape stammer nemlig alle fra Seraphin Sabon og Marie. De fik 3 sønner, nemlig Joseph som grundlagde Clos du Mont Olivet, Noël som grundlagde Domaine Chante Cigale og Roger som grundlagde Domaine Roger Sabon.

Christophes far Aime Sabon stammer også herfra, men jeg har ikke kunnet se, om Aime var søn af Joseph, Roger eller Noël. Jeg gætter på Noël, men igen … et rent gæt. Hvis du ved dette, så skriv endelig info her på bloggen.

Domaine de la Janasse råder i dag over i alt 55 hektar, hvoraf 15 hektar er AOC Chateauneuf du Pape, som er beliggende i den nordøstlige del meget tæt på Domaine Beaucastels marker.

Selve bygningerne ligger i den lille by Courthezon i udkanten af distriktets østlige ende. I dag deltager søsteren Isabelle Sabon – der også er uddannet ønolog – også i driften.

Denne Côtes du Rhône fra Domaine de la Janasse er lavet som et blend på 50% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre, 5% Cinsault og 15% Carignan, og sidstnævnte endda fra over 60 år gamle vinstokke. Den er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikationsmetoder som domainets berømte Chateauneuf-du-Pape-vine.

Der foretages kun afstilkning af druerne, hvis stilkene ikke er helt modne. Denne Côtes du Rhône afstilkes 80% og macerationen varer i 12-15 dage. Grenache modnes hovedsageligt i cementtank eller foudres, mens Syrah og Mourvedre modnes i barriques. Druerne til vinen kommer fra en 23 hektar stor mark og der laves årligt mellem 60.000 og 80.000 flasker af denne vin.

Duftmæssig godt med herligheder … der er yoghurt, blæk, Rhône/Provence krydderier, animalsk hestestald og mødding, som dog er tydeligst, når vinen lige er skænket og forsvinder lige så stille, når vinen står i glasset et stykke tid. Der er også lidt solbær, lidt kirsebær, lakrids, gamle fade og blomstersæbe. Virkelig en flot duft fra denne vin og elsker specielt den landlige og rustikke stil.

I munden er vinen fyldig, kraftig med modne bær, grøn syre, som faktisk er meget charmerende. Der er godt med mørk frugt, fad, let sødme og lidt peber, som brænder lidt på tungen i eftersmagen. Tanninerne er bløde og modnet lidt af årene siden 2010 … og jeg tror sgu, at jeg har ramt den lige i r…. med hensyn til, hvornår den bør drikkes. De 4-5 år siden høsten har rundet vinen fint af.

Forhandles af Jysk Vin, hvor nyeste årgang koster 99 kr. ved køb af 1 flaske, og 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Køb 6 og gem de fleste 3-4 år.

Rating 4,5/7  

2011 Vega Moragona, Sueño Tempranillo, Ribera del Júcar, Spanien

Så er vi tilbage hos kooperativet med det fabelagtige navn; Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha, også kendt som Vega Moragona eller Bodega La Magdelena. Det er nemlig atter med en Tempranillo baseret vin, som blot har navnet Sueño … drøm.

Men er vinen så også en drøm? Ja, det spørgsmål skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Vega Moragona holder til i byen Casas de Haro i provinsen Cuenca i vinområdet Castilla-La Mancha og appellationen DO Ribera del Júcar. Kooperativet er grundlagt i 1958 af 60 lokale vinbønder, men omfatter i dag ikke mindre end 290 medlemmer.

Og disse vinavlere har samlet ikke mindre end 1.600 hektar vinmarker i DO Ribera del Júcar, en appellation der først blev oprettet i 2003.

I forhold til hele Castilla-La Mancha er klimaet i DO Ribera del Júcar bedre. Der er mere indflydelse fra Middelhavet, mere nedbør og jord indeholder mere kalksten og sandsten. Det er dog stadig meget varmt, men det giver mere fyldige og mere delikate vine end i La Mancha.

Vega Moragona har deres marker beliggende i omkring 740 meters højde, og her dyrker man druerne Tempranillo, Bobal , Syrah, Cabernet Sauvignon, Grenache og Merlot samt de hvide Airen, Macabeo og Moscatel de Grano Menudo. I DO Ribera del Júcar kalder man i øvrigt druen Tempranillo for Cencibel … og det er også den dominerende sort i området.

Cencibel synes særlig velegnet til Ribera del Júcar, og man tillader også kun et udbytte, som er 12% lavere end La Mancha. Det er helt sikkert også én af forklaringerne på, at vinene fra Ribera del Júcar kvalitetsmæssigt ligger over vinene fra La Mancha. Det gør bl.a. vinene mere parfumerede, intense, rige og elegante.

Vega Moragona, Viñedos y Bodega La Magdalena Sociedad Cooperativa de Castilla-La Mancha har de seneste år investeret i nye teknologier i vingården, bl.a. elektronisk temperaturstyrede rustfrie ståltanke samt pneumatisk vinpresse. Der er også lavet ny vinkælder med plads til 250 amerikanske og franske egetræsfade … specielt til brug for lagring af de vine, som kommer de ældste vinstokke, typisk 35-65 år gamle.

Og denne Sueño Tempranillo kommer også fra vinstokke, som er gennemsnitlig 50 år gamle, og hvor udbyttet er beskåret ned til 3,5 tons pr. hektar. Den er lavet på kooperativet med hjælp fra Majuelos de España, som er et spansk negociant firma, som ledes af Felipe Alvarez. Firmaets formål er at producere vine fra gamle vinmarker på tværs af hele Spanien, og de har da også tilknyttet en række vinmagere fra hele Spanien.

Det er vinmagerne Rosa Zarza fra Toro, Cesar Mate fra Ribera del Duero (ham er vi tidligere stødt på her på bloggen, da han er leder af kooperativet Bodega Cooperativa San Pedro Regalado), Jose Alberto Calvi i Ribera del Duero, Juan Ayuso i Ribera del Duero, Joan Carles i Montsant, Fernando Garcia i Castilla Y Leon, Jose Domeco i Rioja samt Cesar Langa i Calatayud.

Hvem af disse, som har hjulpet med denne Sueño Tempranillo ved jeg ikke, men vinen er lagret 10 måneder på franske og ungarske egetræsfade, heraf 40% nye, og så har vinen i øvrigt fået 91 point af Parker.

Og i glasset en mørk, fyldig vin, som i næsen har godt med røg, tør jord, solbær samt lidt blommer, vaniljekranse, chokolade, sødme samt krydderbuske og tørrede krydderier. Smagen er tør, blød og cremet. Meget fyldig med mørke, modne bær og der er alligevel syre, men uden at det bliver for stramt. Der er også sødme, men heller ikke for meget. Der er også eg og bløde tanniner.

I det hele taget en vin, som har flot balance og er ganske lækker … så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt vinen også er en drøm, må være; Jo … en lille drøm af en vin, men nok mest på grund af kvaliteten i forhold til prisen.

Vinen er nemlig købt i SuperBest for 60 kr., og forhandles også hos SuperVin, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af 1 flaske og 59 kr. ved køb af 6 flasker. Et ganske godt køb, og man får nok lidt mere for pengene i dette mere ukendte område, end fx ved vine fra Ribera del Duero, som er mere kendt.

Rating 4,5/7    

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2010 Cantina Valpantena, Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, Veneto, Italien

Videre til Italien … helt præcis til Verona i Veneto, hvor vi finder kooperativet Cantina Valpantena Verona, som står bag denne Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, som vel nærmest er kooperativets topvin.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1958 af en flok vinavlere omkring Verona, men i dag omfatter kooperativet ikke mindre end 250 medlemmer, og har en produktion fra samlet omkring 750 hektar, så lidt af en større historie.

I 2003 er kooperativet endda udvidet via en fusion med kooperativet Oleificio delle Colline Veronesi, som tæller yderligere 150 medlemmer, men alene producerer olivenolie. Så i dag er Cantina Valpantena Verona ét af de større vinerier og olivenprocenter i området.

Vinene laves primært under eget navn, dvs. Cantina Valpantena, men der laves også vine beregnet til store supermarkedskæder fx under en lang række navne, fx Quintus, Tesauro, Alfabeto eller Pagus Bisano, og de vine kan findes i SuperBrugsen, Coop m.v. Og ja, det omfatter også lige præcis billig-Amaroner til omkring 100 kr. flasken. Samlet laver kooperativet omkring 7,5 mio. flasker vin hvert år.

Den ansvarlige vinmager på Cantina Valpantena hedder Lorenzo Caramazza, og kommer fra området. Han startede sin karriere arbejder som analytiker på Laboratorio Enologico Vassanelli, hvorefter han arbejdede for Cantina Negrar igennem en lang periode inden han kom til Cantina Valpantena. Han er samlet ansvarlig for produktion, aftapning og kvalitetskontrol.

Torre del Falasco er kooperativet topserie, og den omfatter 17 forskellige vine, lige fra IGT vine på Pinot Grigio, Soave DOC vine, Recioto og i toppen altså denne DOC Amarone del Valpolicella. Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone, Rondinella, som alle har tørret mindst 4 måneder efter høst, hvorved de mister omkring 40% af deres vægt. Denne proces kaldes på italiensk Appassimento. Maceration på 20 dage efterfulgt af 18 måneder på barriques inden vinen flaskes.

I næsen en kraftig fætter med lakrids, sød tobak, vanilje, svedsker, blommer … et lille strejf af rosiner, men ikke meget. Heldigvis … for jeg hader, når Amaroner bliver for meget Rosinvand. Derudover lidt blyant, grafit samt måske lidt chokolade. I munden er der blommer, godt med frugt, svedsker, mælkechokolade, tobak, tørret frugt … godt med sødme og slutter med en ren syre i eftersmagen, hvilket egentlig klæder vinen.

Virker som en moden vin, og uden for meget rosin, og det er absolut godt for en Amarone. Tror dog heller ikke, at den skal gemmes for lang tid … så dukker rosinerne højst sandsynligt op.

Forhandles i Irma, hvor prisen er 219 kr.

Rating 4,5/7  

2010 Raymond Renck, Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, Alsace, Frankrig

Med næste vin bliver vi i en Beblenheim, ja endda på samme vej, nemlig Rue de Hoen. Kooperativet Cave de Beblenheim holder til i nummer 14, men i nummer 11 finder vi det lille vinhus Raymond Renck, som står bag denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru, sidste vin fra onsdagens bestyrelsesmøde.

Vinhuset – som man finder bag en stor, sort port på adressen – ejes og drives af Colette & Gérard Schillinger Renck, og er et lille familieforetagende, som har lavet vin her i generationer.

I dag sker produktionen og salget dog gennem et selskab, et såkaldt EARL … et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab.

I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften.

Domaine Raymond Renck laver almindelige AOC Alsace vine, Grand Crus, Crémant d’Alsace, Sélection Grains Nobles samt Vendanges Tardives. Og selvfølgelig på de gængse druer i Alsace.

Der findes ikke mange oplysninger om vinhuset, og jeg har heller ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer. Kan dog se, at de har parceller på to Grand Cru marker, nemlig markerne Schoenenbourg og Sonnenglanz, og det er netop fra sidstnævnte, at denne Pinot Gris Sonnenglanz Grand Cru kommer.

Vi kaster os i stedet ud i smagsnoterne på vinen, som i næsen er ganske kødfuld med sødme, kvæde, mandler, nødder samt en smule honning. I munden er vinen meget blød, blid og rund … med sødme, nødder … men også lidt flad i udtrykket. Mangler måske lidt syre, men til osten en fortræffelig ledsager. Den lidt flade, søde nøddesmag er perfekt til ost.

Købt på vingården, og prisen ukendt.

Rating 4,5/7    

2011 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Élevé en Barriques, Alsace, Frankrig

Sidste Pinot Noir onsdag blev denne Pinot Noir Élevé en Barriques fra det velkendte Domaine Sipp Mack, som ligger ved foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn Jacques sammen med sin amerikanske kone Laura overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Produktionen har siden 2010 været under omlægning til økologisk BIO Ecocert certificering, og målet er at forbedre druerne endnu mere, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Denne Pinot Noir Élevé en Barriques er produceret ved af de afstilkede druer er udblødt i en uge, hvorefter de forsigtigt er presset. 75% af druerne er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade, mens den resterende del er lagret på store foudres. Vinen er flasket med en let filtrering.

Duftmæssigt ikke så meget … næsten lidt neutral … lidt som et stikke hovedet ind i et halvtomt køleskab. Der er lidt røde bær gemt væk et sted, sådan lidt kirsebæragtigt. Til gengæld afslører vinen mere i smagen, som er syrlig, grøn og der er godt med tanniner. Vinen har en typisk Pinot Noir lethed og en klassisk elegance, som bider, vrider sig og viser tænder. Jeg gættede straks fransk … og det var korrekt.

Sipp Mack forhandles af Jysk Vin, men denne er vist ikke i sortimentet. Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€.

Rating 4,5/7   

2009 Cline Cellars, Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir, Californien, USA

Vinene på Pinot Noir fortsatte onsdag aften, så jeg beklagede mig bestemt ikke. Med næste vin forlod vi dog Europa. Vinen er nemlig en Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir fra Californien i USA og kommer fra vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.

Fred grundlagde Cline Cellars i 1982, da han købte en lille vingård i Oakley i Californien med pengene fra en lille arv efter sin morfar, Valeriano Jacuzzi, som var én af syv Jacuzzi brødre, som opfandt Jacuzzi boblebadet.

Fred var én af de første amerikanske vinmager til at plante de franske Rhône sorteri Californien, og han er også én af ​​de oprindelige Rhone Rangers.

Rhône Rangers er en sammenslutning af amerikanske vinproducenter, som producerer og markedsfører amerikanske vine, som laves efter forbilledet i Rhône, og gruppen omfatter bl.a. den legendariske Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard, Joseph Phelps fra Joseph Phelps Winery, Bob Lindquist fra Qupé Wine Cellars og en række andre andre kendte producenter.

I 1991 flyttede Fred og hustruen Nancy imidlertid vinhuset fra Oakley til en 350 hektar stor ejendom i Carneros regionen i Sonoma Valley. Ejendommen i Sonoma var oprindelig fra 1850’erne og havde haft en omtumlet tilværelse som mejeri, dambrug og seneste med hesteopdræt.

Stedet havde før den tid endda været tidligere indiansk Miwok landsby. Der har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley. Smagerummet på ejendommen ligger i en bygning oprindeligt fra 1850, omringet af varme kilder, kæmpe træer og ikke færre end 5.000 rosenbuske. Stedet er et besøg værd!

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. I dag er Cline Cellars bedst kendt for produktionen af ​​deres vine på gamle vinstokke. På husets marker i Oakley finder man Mourvèdre, Carignan, Grenache, Palomino og Zinfandel.

Vinstokkene spænder i alder fra 80 til 120 år. Omkring 42 hektar Carignan og Zinfandel vinstokke blev plantet mellem 1906 og 1925 og 14 hektar af Mourvedre vinstokke kan dateres tilbage til 1920.

Vinmager på Cline Cellars har siden år 2000 været Charlie Tsegeletos, som også kommer fra en familie af vinproducenter, bl.a. havde hans oldefar, Guippe Guidotti, produceret vin i Guerneville området i Sonoma County i 1930’erne. Før Cline Cellars havde Charlie arbejdet hos Pendleton Winery, Hacienda Wine Cellars, D’Agostini Winery og Glen Ellen Winery.

Hos Cline Cellars er naturlig produktion i højsædet, bl.a. med brug af får for at fjerne ukrudt i vinmarkerne, og brug af kompost-te som gødning. Det er endvidere Californiens næstestørste soldrevne vingård, idet Cline Cellars har ikke mindre end 34.625 kvadratmeter solpaneler.

Druerne til denne Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir kommer fra husets marker i regionen Petaluma Gap i Sonoma Coast appellation. Lige dér får vinstokke en afkøling fra den nærliggende kyst. Det betyder, at druerne modnes langsomt og udvikler komplekse smagsnuancer. Samtidig er markerne ofte dække at tåge fra havet, og det er samtidig også med til at afbøde dagtimerne under den stærke sol og høje varme.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret 9 måneder på fransk eg, heraf 30% nye medium brændte fade.

Og duftmæssigt en lidt sjov fætter med sød karklud, kælder, jordbær, vanilje, våde fade, alder, chokolade, en lidt sur/sød note, bivoks, blommer og fazermint. Ganske interessant. I smagen finder man dog Pinot Noir lethed sammen med jern, mineraler, jod … og igen den lidt sure og søde smag. Vinen har en fin lethed og virker bestemt ikke tung … blot lidt besynderlig.

Forhandles herhjemme af Vinoble, pris 169 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder, Baden, Tyskland

Onsdag før Kristi Himmelfartsdag kan vel næsten betegnes som en mini-fredag? I så fald en god anledning til at åbne lidt vin, og det havde formanden i Randers Vinlaugh sørget for til aftenens bestyrelsesmøde. Og det startede endda i rigtig fredagsstil med denne Spätburgunder fra Weingut Franz Keller … også kendt som vinhuset Schwarzer Adler, den sorte ørn.

Vinhuset er etableret af Franz Keller, men i dag er det 4. generation i form af Fritz Keller, som driver vingården i den lille by Vogtsburg-Oberbergen. Og det er efterhånden en større historie, idet vingården i dag er på 57 hektar.

Lige så lidt som der sker i den lille søvnige by, lige så meget sker der på Schwarzer Adler. Ud over vinbruget og en flot butik med vinsalg berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har én Michelin stjerne samt en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.

På restauranten kan gæster bl.a. vælge vine fra Chateau Margaux fra årgang 1937 og 31 årgange frem, Château Lafite-Rothschild ligeledes fra årgang 1937 og 28 years frem, Château Mouton-Rothschild fra 1918 og 33 år frem, blot for at nævne nogle. Det vidner vist om en lidt omfattende vinkælder. Det var den gamle Franz Keller senior, som døde i 2007, som samlede de værdifulde flasker.

Som nævnt har vinhuset 57 hektar vinmarker, og den seneste erhvervelse er marken Achkarrer Schlossberg, som Weingut Franz Keller købte i foråret 2009. Det er en 4.400 kvadratmeter stor mark … en af de bedste i området med sort vulkansk jord, stejl som bare pokker, hvilket betyder at alt arbejdet på marken sker manuelt. Derudover er en del af marken omgivet af en historisk gammel mur med en højde op til 4 meter.

Denne Spätburgunder kommer imidlertid ikke fra dén mark, men derimod fra forskellige af husets marker. Det er en Gutswein, dvs. en entry-level Spätburgunder fra Franz Keller Schwarzer Adler og en søstervin til vinen Jedentag, som dog er lavet på druerne Cabernet Dorsa, Dornfelder, Lemberger og Spätburgunder.

Duftmæssigt den klassiske søde kostald, hindbær, let røg og lidt eg. I munden smages med det samme, at det er Pinot Noir, men vinen har en lidt skarp kant, er lidt peberkrydret og ellers våde fade, kirsebær og lidt lakrids. Er meget frisk og har en god syrlig frugt, syre og godt med bid. Smagt blindt … men drue og land selvfølgelig gættet uden problemer.

Ikke fundet vinen herhjemme, men vil gætte på, at den koster omkring 10€ i Tyskland.

Rating 4,5/7 

2011 Weingut Willems-Willems, Spätburgunder S Trocken, Mosel, Tyskland

Selvom det er Riesling Week, så må man gerne være den hvide dronning Riesling utro, specielt hvis det er med kongedruen Spätburgunder og så især på en fredag. Denne fredag stod den på en Spätburgunder S Trocken fra vinhuset Weingut Willems-Willems, som ligger i byen Konz-Oberemmel i Saar området af Mosel.

Vingården drives af  Carolin Hofmann, som er 5. generation af Willems på vingården, og er født Willems … så navnet Hofmann stammer fra hendes mand Jürgen Hofmann, som også ejer et lille vinhus, nemlig Weingut Hofmann i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Jürgen har vi næsten lige skrevet om her på bloggen, nemlig da vi smagte hans 2012 Weingut Hofmann, Spätburgunder Rotwein Trocken, Rheinhessen, Tyskland. Det var dén med den den sjove etikette, som var illustreret med en grøn cirkel samt en stol.

Carolin overtog driften af vingården Willems-Willems i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har den runde, grønne cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden. Her er trekanten suppleret med et stearinlys … hvorfor har jeg ingen anelse om.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Her har vi Weingut Willems-Willems eneste rødvin … Spätburgunder S Trocken. Alle andre vine fra Carolin er hvidvine. Vinen er lavet med druer fra 20 år gamle vinstokke, og har lagret 18 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt er her lidt våde fade … det er første indtryk, kombineret med hindbær, granatæbler, røg, chokolade og god syrlighed. I munden er der kirsebær, hindbær, krydderier, tobak … men ellers lidt neutral og stikker ikke meget ud. Ganske okay Spätburgunder, som måske er mere til den varme side.

Havde forestillet mig vinen mere mineralsk pga. den skiferholdige undergrund, men den træder ikke så meget igennem i vinen. Og endda specielt fordi Carolin laver vinene med overskriften “Schiefer Trifft Muschelkalk” … altså skifer, kalksten og muslingekalk/kridt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 16,80€ … eller omkring 125 kr. Det er der vel ikke noget at sige til, men Jürgen Hofmanns Spätburgundere er bedre køb.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut BattenfeldSpanier, Riesling Eisbach Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Første vin i Hamburg efter maratonet (ja, der blev ikke drukket inden løbet, da det vist ikke er præstationsfremmende) var denne Riesling Eisbach Trocken fra Weingut BattenfeldSpanier. Indtaget i små tandkrus på mit 3 kvadratmeter store einzelzimmer på Hotel Bellmoor.

Vingården Battenfeld ligger i byen Hohen-Sülzen i den allersydligste del af Wonnegau i Rheinhassen, ja faktisk lige op ad vinområdet Nahe. Området Wonnegau er kendt for sin kalksten i undergrunden, og netop vinhuset BattenfeldSpanier regnes blandt den absolutte top i Tyskland indenfor tør Riesling.

Vinhuset er grundlagt i nuværende form i 1996, da Hans-Oliver Spanier overtog vingården Battenfeld. Det blev til Weingut BattenfeldSpanier, selvom Hans-Oliver egentligt blot bliver kaldt HO af de fleste.

Jeg har nævnt Hans-Oliver her på bloggen, nemlig de gange jeg har smagt vine fra Weingut Kühling-Gillot, idet dette vinhus’ indehaver Carolin Gillot i 2006 blev gift med HO. Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot … udover vinene fra BattenfeldSpanier.

Efter overtagelsen af Battenfeld ændrede HO driften til at være økologisk, som den kvalitetsbesatte HO mener giver de bedst mulige druer i vinmarkerne. Skridt for skridt har han siden forbedret vinene og vinifikationsteknikkerne for at opnå det Riesling-udtryk han søger, nemlig at gøre det muligt at smage markernes jordbund i et uforfalsket, ekstremt kraftfuldt og autentisk vinmarksudtryk.

Samtidig er det hans mål at lave vine, der kan lagre og blive endnu bedre i flasken. Målet er ikke at vinene skal præstere i de store årlige tyske præsentationer, som sker umiddelbart efter tapningen. Hans horisont er lidt længere, og det er hans mål at vinene skal udvikle positivt i 10, 20, 30 og 40 år og måske endda matche de vine fra begyndelsen af det 20. århundrede, som han har haft helt til at smage, og som er én af hans store inspirationskilder.

BattenfeldSpanier har omkring 28 hektar vinmarker i Wonnegau, hvor Riesling fylder 50%, Spätburgunder 20% … mens resten er fordelt på druerne Weißburgunder, Silvaner, Chardonnay og Portugieser. I dag er HO endda gået et skridt videre og har således siden 2007 dyrket markerne biodynamisk.

HO arbejder konsekvent med grøn høst, dvs. reduktion af udbyttet til gennemsnitlig 60 hektorliter pr. hektar, manuel høst og sortering. Derudover arbejdes der med 80% temperaturstyret, kølig og langsom spontangæring på enten stål eller eg i kælderen.

De seneste år er vingården blev fremhævet i mange medier. BattenfeldSpaniers vine på Riesling er flere gange kåret til Tysklands bedste økologiske vine. I Gault Millau har HO fået 3 røde druer og Eichelmann har givet ham 4 Sterne | Feinschmecker.

Her har vi husets Riesling Eisbach Trocken, som ikke er en Gutswein, men niveauet over … i det som HO kalder Edition Extra … et niveau lige mellem husets Gutsweine og Ortsweine. Derudover laver HO selvfølgelig også Lagenweine samt Grosse Gewächse.

Nå, men hvor smager en BattenfeldSpanier Riesling Eisbach Trocken så? I næsen er her godt med pærer, blomster, hyld, citrus samt en lidt nøddeagtig note. Ganske indbydende. Smagen er i blot balance … det er vist første indtryk. Vinen har et lidt varmt udtryk trods kalksten i markerne og har også et lidt krydret udtryk. Der er en moden og varm syre og et krydret bid i eftersmagen.

Forhandles herhjemme af Atomwine, pris 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7