Rozès er et portvinshus, som oprindelig blev grundlagt i Bordeaux i 1855 af Ostende Rozès, som var en en god vinforhandler, som også startede med at importere og markedsføre portvin. Jeg smager her en lille sjov gaveæske med tre Vintage Port fra Rozès i årgangene 2017, 2016 og 2015. Men hvilken årgang er bedst?
Det var dog Ostendes søn Edmond Rozès, som i 1930’erne virkelig fik handlen af de importerede portvine i gang via etablering af deres eget brand Porto Rozès og en meget karakteristisk flaske i gammel portugisisk stil, indpakket i svovlholdigt papir op til halsen og en prop forseglet med voks.
Dermed markerede portvinene sig med en egen identitet og de fik hurtigt status som kvalitetsvine. Den store succes medførte også, at Edmon i 1938 og selv blev producent med købet af deres vingård i Vila Nova de Gaia i Douro dalen.
Rozès familien drev vinhuset i sammenlagt 4 generation – kun afbrudt af en pause under anden verdenskrig, men i 1974 solgte familien hele foretagendet til Pedro Domecq, som igen i 1977 solgte aktiviteterne til Moet Hennesy koncernen.
Siden 1999 har Rozès dog været en dele af den store Vranken Pommery Monopole. De har derefter købt en del quintaer herunder Quinta de Grifo samt São Pedro das Águias. Det er med andre ord i dag et stort portvinshus, hvis vine nu eksporteres til mere end 40 lande i hele verden.
Vinen er sjovt nok lavet alene på rustfrie ståltanke med gæring sammen med skindet og afbrydelse af gæringen, således alkoholen havner omkring de 20%. Den er lavet på et mix af druerne Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão og Tinta Cão. Vinen har lagret i 2 år i de rustfrie ståltanke og tappes normalt i det 3. år efter høsten.
Moden frugt, svesker, blommer, hasselnødder, sød tobak, læder, noget mynte og eukalyptus, nogle brændte elementer, eg, gamle aviser … lettere bedaget og samtidig dragende. Til at starte med tænkte jeg, at det var lidt for modent til mig, men den vinder med mere tid og luft i glasset.
I munden fed, sød med lidt brændende alkohol, men egentlig på en ganske behagelig måde. Vinen har en cremet, oliefed og stærk smag, appelsinskal, mynte, men smagen er nok alligevel den bedste af alle de smagte 3 årgange … alderen gør klart nogen godt for vinen. Det er ubetinget 4,5 portvinsrøde fingre med stor pil op.
Importør er AMKA og gaveæsken forhandles hos udvalgte Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’ Brugsen butikker med en vejledende udsalgspris på 439 kr.
Weingut Gröhl ligger midt i den lille by Weinolsheim … en smule sydvest for både Oppenheim og Nierstein i Rheinhessen. Fra Gröhl smager vi nu en 2015 Dalheimer Frühburgunder Trocken.
Til lidt sød risengrød med kanelnøddeknas drak vi et lille glas af denne 2003 Nußdorfer Bischofskreuz Siegerrebe Huxelrebe Auslese fra Weingut Heinz Pfaffmann.
Tiden går … ufattelig hurtigt. Sidst jeg smagte et glas af denne Leiwener Riesling Trocken fra Weingut Josef Rosch var i årgang 2011. Nu smager jeg vinen i årgang 2018.
Så er vi tilbage hos det lille kooperativ Vignobles & Compagnie ejet af Merlaut familien via deres store vinkoncern Taillan Group og denne gang med en ægte Rhône vin, deres 2017 Les Terrasses de L’Aygues Cairanne,
Den sidste spanske vin – i denne omgang – er en 2016 Vallegarcia Syrah fra vinhuset Pago de Vallegarcia, der ligger lidt øde nord for den lille by Retuerta del Bullaque og Montes de Toledo ved Cabañeros National Park.
I det lille spanske tyreløb fortsatte vi med denne 2014 Venta la Ossa TNT fra vinhuset Bodegas Mano a Mano, der ligger i Ciudad Real området af Castilla-La Mancha,
Vi smager også lige førstevinen fra Château Saransot-Dupré i en nyere årgang, nemlig i årgang 2016, der også var en fabelagtig årgang på venstre bred i Bordeaux.
I appellationen DO Alicante i Valencia regionen finder vi det lille vinhus Bodega Vinessens lidt udenfor byen Villena cirka 50-60 kilometer nordvest for Alicante by.
Weingut Jakob Jung ligger i den østlige del af Rheingau i byen Erbach ved Eltville am Rhein. Fra den unge winzer smager vi nu vinhusets basisvin … en 2018 Riesling Classic.