Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

Vinanmeldelser

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI var måske begyndt at tvivle på, om der i det hele taget var Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem i fredags? Men der er ingen grund til at ringe efter den mentale vagtlæge, for selvfølgelig var der Spätburgunder på bordet, nemlig denne Spätburgunder Tradition fra Weingut Philipp Kuhn.

Vinhuset ligger i byen Laumersheim omkring 10 km. nordøst for byen med der herlige navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker.

Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter. De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hektoliter pr. hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han “Der Philipp”, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et “ungt talent” i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter og ved at modtage Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5 år i streg én af det store tyske vinpriser.

Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser. Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter. Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Vinene er opdelt i serierne Gutsweine, hvor flaskerne har blå hætte, Ortsweine, hvor farven er sølv og endelig Große Gewächse, hvor toppen af flaskerne er guldfarvet.

Denne Spätburgunder Tradition har en blå turban på hovedet og er således Kuhns entry-level Spätburgunder … en Gutswein, som dog har lagret hele 16 på barriques efter omkring 1-2 ugers maceration. Druerne til vinen kommer fra husets marker i Laumersheim og Großkarlbach, hvor jorden består af løs ler og fin kalksten.

Første anbefaling er klart, at du giver denne vin godt med luft … da duften ændrer sig en del, når den har fået le Grand Tour i luftgyngen. Før iltningen var der lidt halvt fordærvet kød, eucalyptus, kaktuspiller, urter, krydderier samt hindbær, kirsebær, grønne blade og en omgang røg. Efter nogle timers luft er der mere klassisk sød kostald, stadig lidt fersk kød, men nu er de lette lyse bær … jordbær og hindbær … mere udtalte sammen med røg, svag lakrids, bolsjer og blomster. Efter iltningen er duften markant bedre. Giv den eventuelt gerne natten over i køleskabet.

Smagen er sådan meget varmkrydret, stærk med en stram syre. Virker fyldig, tanninrig og det krydrede smagsindtryk fylder meget. Nogle timers iltningen ændrer ikke smagen så meget, som det ændrer duften. Smagen ligger stadig lidt samme sted … lidt bitterhed, peber, måske lidt mere omgængelig, selvom det krydrede fortsat fylder en del. Det bliver aldrig helt stort for mig.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 12,30€ … eller omkring 92 kr.

Rating 4/7   

Vinanmeldelser

2015 Weingut Knipser, Johannishof Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2015 Weingut Knipser, Johannishof Riesling Trocken, Pfalz, TysklandNå … lidt mere hvid i form af denne 2015 Johannishof  Riesling Trocken … en Gutswein med et imposant og frygtindgydende våbenskjold på etiketten, og det tilhører såmænd det velkendte vinhus Weingut Knipser.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano. Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet. Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag ses på vinetiketterne, som på denne Riesling Trocken.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser. I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques.

Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Her er det dog den hvide Johannishof Riesling Trocken, som vi har i glasset … en  Gutsriesling lavet på rustfrie ståltanke og uden lagring på egefade.

Duftmæssigt er denne Riesling ganske aromatisk med eksotiske frugter, fersken, gule æbler, citrus, plaster og lidt røg … virker meget rund og behagelig i næsen. Der er intet petroleum endnu, selvom vinen duftmæssigt virker ældre end årgang 2015.

I munden svag surhed … men fin syre/sødme balance, frisk, lettere snert af lidt jern eller nogle mineraler, men ellers ganske ligetil og med lidt bitre elementer i eftersmagen, som faktisk også er fornuftig. De bitre elementer er jeg dog ikk’ så stor fan af.

Købt på weine.de, hvor prisen er 7,20€ … eller små 54 kr., hvilket der jo ikke er noget at sige til.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2014 Weingut Max Müller I, Riesling, Franken, TysklandWeekend med skøn tur til Fjand … i sommerhus med gode venner. Havde sgu aldrig været i Fjand, endsige hørt om stedet og der var sgu også langt dertil. Derfor var jeg selvfølgelig – på bedste Baden Powel spejdermanér – forberedt og forsynet med lidt vine, herunder denne Riesling fra Weingut Max Müller I.

Weingut Max Müller I holder til i byen Volkach lidt øst for Würzburg i Franken. Vingården stammer tilbage til 1692, hvor den var en del af fyrstebiskoppernes mange besiddelser.

Siden 1991 har vingården været drevet af Werner und Monika Müller, og de har samlet 16 hektar vinmarker, bl.a. markerne Katzenkopf i Sommerach, Höll i Obereisenheim samt Karthäuser, Kirchberg og Ratsherr i Volkach.

De har i dag hjælp fra sønnerne Christian og Toni, som mere og mere er begyndt af præge driften af vingården.

Hos Weingut Max Müller I dyrker de hvidvinsdruerne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling og Bacchus samt rødvinsdruerne Spätburgunder, Domina og Schwarzriesling. Hvidvinene laves i rustfrie ståltanke og lagrer udelukkende på stål, mens rødvinene lagrer på enten store egetræsfade eller barrigues.

Denne Riesling Trocken hører til vinhusets serie af vine, som de kalder Neues Franken. Den er lavet med druerne fra husets marker i Sommerach og vinificeret på ren stål.

I næsen er der lidt babybræk samt en intens kombination af pærer, grønne æbler, abrikos og stikkelsbær sammen med lidt krydrede noter. Smagsmæssigt er syren ganske blød og vinen er let perlende med hyld og let sødme. Syren er måske lidt grov og kantet, men ellers fin Riesling til prisen.

Købt på weine.de, pris 7,50€ … eller omkring 56 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2011 Familia Zuccardi, Tito Zuccardi, Mendoza, ArgentinaTito Zuccardi er navnet på denne vin, som kommer fra det argentinske vinhus Familia Zuccardi, som holder til i Maipú provinsen, lidt øst for Mendoza by. Der driver de foruden vinhuset også restauranten Casa del Visitante.

Vinhuset er grundlagt i 1963 af ingeniøren Alberto Zuccardi, som allerede før 1950 kom til Mendoza. I starten af 1960’erne begyndte han at plante nogle vinstokke og eksperimentere med et system for kunstvanding. Det var et system, som han selv havde opfundet baseret på metoder, som ellers kun bruges i Californien.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Alberto Zuccardi ville lave vin. Han ville bare afprøve afvandingssystemet i praksis, og til det formål anlagde han en mindre vinmark. Forsøget var meget vellykket, og samtidig blev han grebet af vindyrkning, at det blev startskuddet for vingården.

I dag drives vingården af 3. generation i form af Sebastián Zuccardi, som dog får hjælp af faderen José Alberto, mens broderen Miguel står for gårdens produktion af olivenolie, ligesom søsteren Julia har ansvaret for restauranten. Med andre ord et rigtigt familieforetagende.

Men det er et pænt stort familieforetagende, for Familia Zuccardi har i dag ikke mindre end 837 hektar vinmarker, fordelt med 37 hektar på La Consulta, 55 hektar på Vista Flores og 90 hektar på Altamira … i Valle de Uco. Derudover 475 hektar i Santa Rosa og endelig 180 hektar i Maipú. 35% af vinmarkerne drives økologisk.

I september 2015 blev winemaker Sebastián Zuccardi for anden gang kåret til “Winemaker of the Year” i Gaucho Annual Winemaker Awards i London. Wine Enthusiast har nomineret Familia Zuccardi til New World Winery 2015 og Decanter har udråbt José Alberto og Sebastián Zuccardi som værende blandt de fem mest indflydelsesrige personligheder i argentinsk vin.

Zuccardi laver vine under 3 brands, nemlig Zuccardi, Santa Julia og Malamado. Under Zuccardi brandet er vinene delt op i serier, bl.a. Serie A, Q, specialiteter samt Icon vine. Denne Tito Zuccardi hører til husets iconvine. Vinen er lavet på 68% Malbec, 17% Cabernet Sauvignon og 15% Ancellotta, som alle kommer fra La Consulta vinmarken i Uco Valley.

Ancellotta druen skal vi vist lige se nærmere på, da jeg vist ikke tidligere er stødt på denne drue. Det er en italiensk drue, som mest bruges til at give farve og blødhed. Druen udgør normalt 15 % af indholdet i Lambrusco i Emilia Romagna. Den findes også i den sydvestlige del af Emilia Romagnan i provinserne Forlì-Cesena og Ravenna, hvor det er en af de sorter, der kan være blandet med Sangiovese til at producere de røde Colli di Faenza DOC.

Derudover findes druen enkelte andre steder i Italien … og derudover også i Schweiz, Brasilien … ja og nu altså også i Argentina.

Vinifikationen af druerne sker separat og gæringen starter ved spontangæring med de naturligt forekommende gærceller og finder sted i cementtanke med en efterfølgende maceration over 30 dage. Vinen lagrer på 1-3 år gamle franske fade inden den endelige blanding.

I næsen er her blåbær, enebær, blommer, sødme, vanilje … lidt Amarone-fed i næsen. Smagsmæssigt stor tørhed, stærk engelsk lakrids, saltlakrids, blæk og kul. Tanninerne er meget markante og det virker som om, at der er frygtelig meget eg i smagen … sådan meget aggressiv i smagen og slutter med nogle krydrede elementer. Det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 239 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Vignerons Gourdon, Cuvée Surclassée 253, Loire, Frankrig

Skriv en kommentar

2011 Vignerons Gourdon, Cuvée Surclassée 253, Loire, FrankrigVignerons Gourdon er Château Tour Grise og Château Tour Grise er Vignerons Gourdon, og denne vin har jeg tidligere smagt i årgang 2009 som Château Tour Grise, 253 Saumur Puy-Notre-Dame, men i denne årgang er den deklassificeret.

Med andre ord blev vinen i årgang 2011 ikke godkendt som en AOC vin, da man ikke mente, at smagen er typisk for appellationen. I protest kaldte Philippe Gourdon i stedet vinen for Cuvée Surclassée 253 … altså en ikke klasseret cuvée.

Og så står der ikke Château Tour Grise på etiketten, men i stedet Vignerons Gourdon … men det er nu meget normalt hos Philippe Gourdon, som udgiver sine AOC vine under Château Tour Grise navnet og de øvrige Vin de table/bordvine under eget navn.

De fleste laves dog helt frivilligt som Vin de table, idet Philippe Gourdon dermed har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine.

Nå, men vi skal også lidt omkring vinhuset, som drives af Philippe og Françoise Gourdon. Det ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen AOC Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Philippe og Françoise Gourdon kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998 på de i alt 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater samt udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger. Sprøjtning med udtræk af agerpadderok har jeg hørt om tidligere, nemlig på den danske vingård Hedegårdens Vinavl, hvor ejeren Simon Hedegaard også anvender denne fremgangsmåde for at undgå sygdomme i planterne.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

Denne Cuvée Surclassée 253 er – på samme måde som 253 Saumur Puy-Notre-Dame i tidligere årgange – selvfølgelig 100% Cabernet Franc, og druerne kommer fra 25-50 årige vinstokke fra samme mark. Udbyttet ligger på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet uden brug af træfade, og har i stedet lagret på beton efter produktionen med fermentering 30 til 60 dage. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

I næsen er det en lidt syrlig væske med noter af kamferolie, lakridsrod, urter, blomster, læder, bitre og umodne kirsebær, ymer … eller en form for mælkesyre … satan til syrlighed. Men smager vinen nu også syrligt? Ja, der er en ung, frisk syre … fortsat med lakridsrod, syrlige mælkesyrer, stramme og ganske markante tanniner … og i min mening heller ikke helt på niveau med 2009’eren.

Vinimperiet forhandler vin fra Château Tour Grise/Vignerons Gourdon, men Bjarne har ikke denne på lager. Såfremt den skal lagerføres, så vil prisen være 148 kr.

Rating 4/7   

Vinanmeldelser

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig

Skriv en kommentar

2011 Weingut Esterházy, Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon, Burgenland, Østrig, Burgenland, ØstrigSom tvunget til at følge et forudbestemt spor i sneen fra østrigsk alpetop til alpetop, så havde Gert sgu også nuppet en østrigsk vin med, nemlig denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon fra Weingut Esterházy.

Vinhuset hænger sammen med den ungarske fyrstefamilie Esterházy, som var en af de store, velhavende og indflydelsesrige familier i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki. Esterházy var med til at forme det kulturelle og politiske liv i Centraleuropa.

De var generøse lånere, vigtige bygherrer og passionerede kunstsamlere i historien, og selv Goethe sagde i sin erindringsbog, at megen kunst, kultur og poesi udsprang fra Kongeriget Esterházy.

Selv danske Thorvaldsen leverede flere marmorstatuer til fyrst Nicolaus Esterházy og Thorvaldsen udførte også en portrætbuste af Nicolaus Esterházy i foråret 1817 samt en af hans veninde, dvs. formentlig yndlingselskerinden Marie Louise Playdeux.

Familien Esterházy elskede kunst, musik og var venner med komponister som Gregor Werner, Franz Liszt, Franz Schubert og Joseph Haydn. De var venner med kongefamilien, samlede kunst og byggede kæmpe slotte.

De ejede bl.a. slotte i både Ungarn og Østrig, nemlig slottene Schloss Galanta, Burg Forchtenstein, Schloss Csákvár, Schloss Tata, Schloss Tata, Schloss Želiezovce, Kloster Edelstetten, Schloss Lackenbach og selvfølgelig de to største slotte Schloss Esterházy ved Fertöd am Neusiedler See i Ungarn – også kaldt Ungarns Versailles – og det smukke barokslot Schloss Esterházy i Eisenstadt i Burgenland.

Ja og så producerede de selvfølgelig også vin med udgangspunkt i familiens barokslot i Eisenstadt, og det siges at, både Joseph Haydn og specielt dronning Maria Theresia, som var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780, var specielt glad for vinene fra Esterházy. Og hun var sgu en magtfuld kvinde, regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma.

Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Det fremgår, at vinhuset reelt er grundlagt i 1758 og i alle årene med familien Esterházy ved roret. Ja i hvert fald helt frem til anden verdenskrig, som blev katastrofal for Esterházy familien. I slutningen af krigen gennemførte den ungarske regering en omfattende jordreform, hvor alle godser på mere end 50 hektar blev konfiskeret. Dermed stod den prins Paul Esterházy – som dengang var eneejer af hele dynastiet – alene tilbage med ejendommene i Østrig.

Derudover gennemførte den nye ungarske Folkerepublik, det autoritære kommunistiske regime, en offentlig proces som endte med, at prins Paul blev idømt isolationsfængsling i 15 år. Da den ungarske revolution kom i 1956, så kom han imidlertid ud af fængslet og flyttede til Zürich med sin kone Melinda Ottrubay. Der boede han indtil sin død og styrede i den periode sine godser i Østrig.

Hans rigdomme blev efter hans død overtaget af hustruen, som – for at bevare familiens kulturelle og historiske arv – overtog disse til flere fonde. Med hovedsæde på Schloss Esterházy i Eisenstadt styres disse i dag af hendes nevø Stefan Ottrubay, som fungerer som en slags direktør for hele foretagendet.

Selve vinhuset Weingut Esterházy er i dag flyttet fra selve Schloss Esterházy, hvor de gamle vinkældre med det tilhørende vinmuseum årligt dog fortsat besøges af mere end 10.000 gæster. Der er i stedet i 2006 – for den nette sum af 6 millioner euro – bygget et ultramoderne, futuristisk og state-of-the-art vineri ved den lille by Trausdorf an der Wulka syd for Eisenstadt.

Det er udstyret med Østrigs mest moderne vinfremstillingsfaciliteter og den specialiserede vinfremstillingsteknologi har til formål, at vise det unikke fra hver enkelt vinmark, såvel som aroma og smag fra hver enkelt druesort 100% i glasset.

På det nye vineri er der ikke en kælder hvor både de hvide og røde druer bliver presset. Derimod bliver druerne behandlet separat i ”hvide” og ”røde” vinkældre, fra levering af de manuelt høstede druer til den færdige vin.  Det imponerende Esterházy har en total kapacitet på 600.000 flasker og 600 egetræsfade.

Derudover ansatte man samtidig én af østrigsk bedste ønologer til at forestå produktionen af vinene, nemlig Josef Pusch samt Matthew Pick, som tidligere var vinmager hos Penfolds i Australien.

Weingut Esterházy ejer samlet 65 hektar vinmarker, fordelt på markerne Schneiderteil, Baumschule, Grosser- og Kleiner Feurer, Krakauer, Krainer, Hummelbühel i henholdsvis områderne Großhöflein og St. Georgen ved Eisenstadt samt markerne Grosser Wald, Baumkräften, Hochbaumgarten, Hundertpfunder, Vogelsang og Kulm i området Rust lidt længere mod øst lige opad Neusiedler søen.

Der dyrker man rødvinssorterne Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Zweigelt sammen med hvide sorter som Chardonnay, Pinot Blanc, Sauvignon Blanc og Riesling. Vinene er opdelt i flere serier, nemlig serierne Prinzenlinie, Classic, Estoras, Leithaberg, Haydn, Single Cru og topvinen Tesoro. Derudover laves der også lidt søde vine og lidt mousserende vine.

Denne Estoras Blaufränkisch-Merlot-Cabernet Sauvignon er selvfølgelig fra Estoras serien. Estoras er i øvrigt det latinske navn for Esterházy. Vinen er – som det også fremgår – lavet på druesorterne Blaufränkisch, Merlot og Cabernet Sauvignon, som kommer fra husets marker i både Großhöflein og Rust områderne. De er høstet fra 22-23 år gamle vinstokke med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, men blandingsforholdet mellem druerne fremgår ikke.

Levet med maceration ved 30 grader i 21 dage og derefter lagret 12 måneder på nye og brugte barriques.

I næsen er her godt med modne, mærke bær, kirsebær … og har en lidt animalsk side, lidt som en frisk brise ved et salt Vesterhav, et omklædningsrum for et oldboys fodboldhold, sved, lakrids, tobak og vanilje. Sådan lidt varm og fyldig i duften … har også lidt krydrede elementer. Vaniljen hænger lidt i luften.

Smagsmæssigt modne kirsebær, krydret … men også med sødme, tydelige tanniner og rustik, kantet smag. Der er godt med fylde, kraft og sødme, men ikke så nuanceret. Dog en meget behagelig vin, hvor frugten er fin.

Vinene fra Weingut Esterházy forhandles bl.a. af Salling, men har ikke lige fundet denne. En søstervin på Blaufräkisch og Cabernet Sauvignon koster dog 109,95 kr., så det er formentlig også prisniveauet for denne vin.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, Østrig

Skriv en kommentar

2012 Weingut Markowitsch, Blaufränkisch, Carnuntum, ØstrigMarkowitsch er … Einer der Top Winzer aus der Region Carnuntum, som han så smukt selv skriver på sin hjemmeside. Men han har såmænd heller ingen grund til at være beskeden, for han laver fremragende vine … og det er denne Blaufränkisch et godt eksempel på.

Bevares, den når ikke hans fremragende Pinot Noir Reserve, som jeg smagte for et par uger siden, men mindre kan jo heldigvis også gøre det. Og da jeg lige har skrevet om den gode vingut Markowitsch, så skal jeg selvfølgelig nok spare jer for den historie igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne rødvin, som er lavet på 100% Blaufränkisch … en drue, som oftest findes i netop Østrig. Her hos Markowitsch er den lavet med forholdsvis kort maceration i 10 dage i lukket ståltanke ved 30-32 grader og efterfølgende lagring på brugte franske egetræsfade.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Men lad os kigge på, om Markowitsch’s Blaufränkisch også har nogle disse elementer. Duftmæssigt er der godt med blåbær, ribs, blæk, eg, våde fade og et strejf af lidt mentol. Umiddelbart er egenoterne noget dominerende. I munden er der en pebret syre, meget ren frugt, krydret, sødme, jern og jod samt en anelse spidskommen. Godt rustik i udtrykket, og måske ikke så elegant i udtrykket. Men den smager fint.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 164,95 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, TysklandI går fredag var selvfølgelig Spätburgunder dag … men forinden smagte vi på en lille souvenir fra sidste års sommerferie, hvor vi bl.a. besøgte Weingut Trockene Schmitts i Randersacker. Og det var såmænd denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken … ja de tyskere kan sgu dét der med navne.

Besøget hos Trockene Schmitts var dog klart det dårligste af samtlige besøg hos vinproducenter i både Tyskland og Italien. Weingut Trockene Schmitts’ smagelokale ligger lige i et lokale ved siden af deres vinrestaurant Ewig Leben, men vi kom tilsyneladende lidt til besvær … eller bare på et skidt tidspunkt.

Der var ikke den store imødekommenhed, som man ellers altid finder hos vinproducenter, som normalt gerne viser deres vine frem. Her blev der kun nødtørftigt skænket til mig … mens de ignorerede fruen. Og selvom jeg delte mit glas med hende, så bød de fortsat ikke hende et glas. Og man stod hele tiden med den følelse, at dette skulle overstås i en fart, så efter at ha’ smagt 2-3 vine, så købte jeg to flasker af denne vin, inden vi hurtigt luskede videre.

Det skal dog siges, at nogle bekendte – som har besøgt stedet – har haft en helt anderledes positiv oplevelse. Og vi kan jo selvfølgelig alle ha’ en dårlig dag. Men besøget stod i skærende kontrast til mit besøg hos en anden gren af Schmitt familien i Randersacker, nemlig Weingut Schmitt’s Kinder, hvor der var fantastisk imødekommenhed, sjov, snak om vin og anbefalinger på, hvad jeg skulle smage.

Randersacker er i øvrigt virkelig hjemsted for Schmitt’er. Der findes en del vingårde, som drives af grene af denne familie, bl.a. som nævnt Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Weingut Robert Schmitt, Das Weingut im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts. Det skønne Hotel Gasthof Krone drives fx også af en Schmitt, nemlig Antonie Schmitt. Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Trockene Schmitts
Her lige et billede af Weingut Trockene Schmitts’ vinrestaurant Edwig Leben midt i Randersacker. Jeg fik desværre ikke taget et foto inde i smagelokalet.

Nå men denne Riesling er lavet med druer fra marken Randersacker Sonnenstuhl, hvor vinstokkene er omkring 45 år gamle, altså Alte Reben. Jorden er – som etiketten også indikerer – præget af Muschelkalk, dvs. med en stor andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel. Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Markerne er i øvrigt ganske stejle, nogle steder med 50% stigning. Vi forsøgte at gå opad én af markerne … og det lykkedes også, men ikke uden noget besvær. Så hatten af for vinbønderne, som passer vinstokkene og høster på disse stejle marker. Det er sgu ganske imponerende.

Stejle vinmarker
Her får du måske et indtryk af, hvor stejle markerne reelt er. Og ja … det er fruen, som er står længst nede … mens drengene forlængst havde nået toppen.

Nå, men det var denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, som vi kom fra. I næsen er her godt med grønne æbler, abrikos … meget klare Riesling noter, og selvom der ikke er klar petroleum, så fornemmes det, at det så småt er på vej. Der er også nærmest noget linolie og citroner i næsen.

I munden lever den op til husets navn Trockene Schmitts, for den er knastør og frisk, så det batter. Der er grønne blade, grape, godt med syre. Det er sgu en vin med bid i. Bevares, det er ikke superintenst, men bestemt bestået og den smager endda også bedre, end da vi smagte vinen i smagelokalet i Randersacker.

Købt på vingården, pris 8,90€ … hvilket svarer til 66 kr.

Rating 4/7  

Vi slutter lige med lidt flere stemningsbilleder fra i sommers. Trænger vi vist til denne dag, hvor det regner, blæser og bare er gråt udenfor.

Udsigt fra Randersacker
Her udsigt fra midten af Randersacker og op mod nogle af vinmarkerne, her vistnok Lämmerberg.

Vinmarker i Randersacker
Her er vi næsten nået toppen oppe ved marken Edwig Leben.

Udsigt udover Randersacker
Og udsigten ned til Randersacker.

Vinanmeldelser

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, ItalienCantina di Veronas Reciota della Valpolicella er heldigvis bedre end deres Amarone, og var næste vin rækken af de italienske supermarkedsvine, som SuperBrugsen havde sat på programmet til den lokale smagning.

Recioto er den søde version af Amarone, og normalt tørrer druerne længere tid end til den tørrere lillesøster, hvorfor koncentrationen af sukker stiger. Hos Cantina di Verona tørrer begge vine nu imidlertid lige lang tid, hvorfor det er underligt, at der er så stor forskel på de to vine, men det vender jeg fluks tilbage til.

Reciota’en er lavet på druerne Corvina samt Rondinella, og som med Amaronen er de tørret i 4 måneder, hvorved der mistes 40% af vægten. Derefter presses druerne og macerationstiden er 12 dage, hvilket efterfølges af lidt over et års lagring på barrigues.

Og det er en fin lille dessertvin, som er tyktflydende, fed og ærlig. Det er modne blommer, figner, dadler, dyb portvinsødme, våde fade, lakrids, sirup … intens, saft og kraft. Det har faktisk nogle af de duftindtryk, som husets Amarone mangler. Utroligt, at de er lavet på næsten samme måde.

I munden samme indtryk, nektarfed sødme, rosiner, gammel balsamico classico, nødder, saft og kraft. Og fin vin til det efterfølgende ostebord. Så på den måde, så sluttede den lille vinsmagning i Malvinas Hus ganske fornuftig. Sådan da … for der mangler lige en lille madvin som rosinen i pølseenden.

Forhandles i SuperBrugsen til 94,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 65 kr.

Rating 2/7  thumbthumbthumbthumb

Vinanmeldelser

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile

Skriv en kommentar

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, ChileBedste vin ved SuperBrugsens smagning i Malvinas Hus var klart denne Signos de Origen Pinot Noir fra vinhuset Viñedos Emiliana, som igen er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro.

Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor. Den er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvinen Elemental, som også kommer fra Viñedos Emiliana

Denne Signos de Origen Pinot Noir er lavet med druer fra Casablanca dalen, nemlig fra marken El Rincón, Block 43 og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 10 måneder på 75% franske egefade og de resterende 25% i store æggeformede tanke. Der er lavet 690 kasser af vinen.

I glasset er vinen klar, medium transparent, mens næsen byder på klare Pinot Noir noter, hindbær, lidt lyse blommer, kirsebær, blomster, nelliker, røg, vanilje, sødme og sådan let animalsk i udtrykket. I munden er vinen ikke ultra let, men nem, tilgængelig med hindbær, hvid peber og en smule eg. Syren er en smule stram og peberen er meget gennemgående, men et ganske okay Pinot Noir.

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 4/7  thumbthumb