2012 Farnese, Fantini Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, Italien

2012 Farnese, Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, ItalienFalkens første vinøse bidrag blev lidt en bombe, godt med bulder, saft og kraft … nemlig vinen Fantini Edizione Cinque Autoctoni fra Abruzzo regionens nok største og mest kendte producent, nemlig Farnese Vini.

Farnese koncernen holder til i den østligste del af Ambruzzo ved byen Ortona tæt på havet. Farnese Vini laver årligt omkring 13 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini. Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men hele det sydlige Italien.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen.

Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Luliis startede vingården for kun 20 år siden og er – som nævnt – efterhånden en pæn stor historie, som sælger deres vine til 74 forskellige lande verdenen over.

Denne Fantini Edizione Cinque Autoctoni kommer fra en lang række marker, som er beliggende både i Notaresco, Ortona, Sava og Manduria i både Abruzzo og Puglia … altså 2 vinområder. Det er samtidig et skønt blend på både Montepulciano, Primitivo, Sangiovese, Negroamaro og Malvasia Nera.

De skriver selv, at det ikke er en bestemt årgang, men på bagerste etiket står der dog 2012. Sjovt nok er etiketten foran præget i sort med tallet 14, men det fortæller blot, at der er 14. gang, at vinhuset har lavet denne vin.

Vinen har fået 99 point af Luca Maroni … en af de italienske vinguider. Luca Maroni er speciel vild med solrige, kraftige syditalienske vine og vi har her på bloggen også tidligere drukket vinen Nativ, Eremo San Quirico, der også fik 99 point af Maroni,

Fantini Edizione Cinque Autoctoni er lavet med nænsom alstikning, maceration i 25 dage og efter fermenteringen er vinen lagret i 13 måneder på barriques. Selve flasken er også lidt af en bombe … totalt tung, tyk glas, som vejer et ondt år.

I næsen er det en mørk og solrig fætter, power, fedme, engelsk lakrids, tørhed, tobak, sødme, chokolade, svedsker, blommer,  sorte kirsebær, kanel og tobak. Smagen er i samme boldgade … tør, engelsk lakrids, kul, blæk, sorte ameretto kirsebær, masser af sødme – lidt for meget til mig – mørkt og fedt. Vellavet, men bestemt til den kraftige side.

Forhandles af BorderShop, hvor en flaske koster 119,95 kr., men kan ellers findes i flere vinbutikker til omkring 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Talbot, Saint-Julien, Bordeaux, FrankrigBrix’s første vin gættede vi alle … både at det var Cabernet Sauvignon og at det var en Bordeaux. Bingo. Vinen er nemlig en ældre 25 år gammel 4. Cru Classé vin fra Château Talbot i Saint-Julien.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 1997 og været ganske begejstret for, så derfor også spændende at smage den 5 år ældre, selvom 1992 vistnok ikke var det bedste år i Bordeaux og vinen jf. Wine Spectator burde være past peak. Men det er jo egentlig blot en generalisering.

Château Talbot er opkaldt efter Sir John Talbot, guvernør af Aquitaine og jarl af Shrewsbury, som ejede slottet i 1400-tallet. Han var vistnok også general og hærleder for de britiske styrker i 1453, da de tabte slaget ved Castillon og dermed hele Bordeaux-området til franskmændene.

Senere i historien var slottet ejet af Marquis Aux og det var under hans ejerskab, at slottet ved den store 1855-klassifikation blev rangeret som 4. Cru Classé. I 1899 blev slottet solgt til monsieur A. Claverie, men blev i 1917 overtaget af Désiré Cordier og det har lige siden været i familien Cordiers eje.

Siden 1993 var det været 4. generation i form af søstrene Lorraine Cordier og Nancy Bignon Cordier , som har drevet det historiske vinslot. Imidlertid døde Lorraine pludseligt og uventet i 2011, så lige siden har det været Nancy Bignon Cordier og hendes mand Jean-Paul Bignon, som har forestået driften.

Og det er et af de største vinslotte i Saint-Julien. Château Talbot er med sine 103 hektar endda en af de største vingårde i hele Medoc, og den største med markerne placeret i et samlet areal.

Med så stort et markareal vil der altid være forskelle mellem parcellerne/arealet, men det har slottet vendt til sin fordel. Slottet udnytter en kombination af computerstyret overvågning og mange århundreders erfaringer, så man får det maksimale ud af hver eneste vinstok.

Derfor kan de – uanset om årgangen så skulle være århundredets værste – altid høste druer af tilfredsstillende kvalitet. Slottet lader ofte omkring 50% af høsten deklassificere til 2. vinen Connétable Talbot, for at sikre, at slottets førstevin ikke svinger i kvalitet.  Udover 1. og 2. vinen laver slottet også en hvidvin Caillou Blanc.

Men her er det altså 1. vinen i årgang 1992, men den præcise druesammensætning kan jeg ikke for denne ældre årgang, men det er primært Cabernet Sauvignon tilsat lidt Merlot, Petit Verdot og Cabernet Franc.

Vinstokkenes gennemsnitsalder er 35 år, og vinen lagrer 14 måneder på barriques, hvor omkring halvdelen er nye fade. Denne årgang 1992 har fået 86 point af Parker og 75 af Wine Spectator.

Næsen siger Bordeaux … jord, muld, lethed, duften er god moden og måske lidt tilbageholden og blid med lakrids, fennikel, hyben, kirsebær, solbær og virker derudover let støvet og tør.

I munden virker den en smule træt, hvorved syren – som ganske vist fortsat er stram – virker lidt udover det hele. Der er lakrids, kirsebær og ikke så megen tyngde. Det er nærmest en let og spinkel Bordeaux … langt mere end normalt. Skuffende vil nogle sikkert sige, men jeg kan godt li’ det spinkle udtryk. Dermed læner den sig også opad samme indtryk, som jeg fik, da jeg smagte vinen i årgang 1997.

Brix havde købt sit eksemplar på auktion. Nyere årgange forhandles af Philipson Wine, hvor de koster 444,95 kr. for en flaske, mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, Østrig

2012 Weingut Huber, Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage, Niederösterreich, ØstrigEfter 2 gange dansk afklapsning, så havde jeg fundet denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage fra Weingut Huber … tænkte, at den måske kunne gå i spænd med et par blåmuslinger.

Weingut Huber holder til midt i den lille by Reichersdorf i Traisental … en dal med kalkrig terroir i Niederösterreich. Det ligger ikke langt fra Donau floden og vel omkring 50 kilometer vest for Wien.

Weingut Huber drives af den unge Markus Huber, der i år 2000 overtog driften af vingården, som ellers har været i familiens eje i mere end 250 år. Gennem 10. generationer har familien lavet vin på den lille vingård i Reichersdorf.

Markus er selv uddannet ønolog fra Klosterneuburg og har ellers arbejdet som vinmager i Sydafrika, inden han vendte hjem til familiens vingård. Og det er Markus, som har satset på kvalitet og fået vingården gjort internationalt kendt.

I forvejen ligger Hubers marker rigtig godt med de beskyttende Alper tæt på. Traisental er samtidig den kommune med det gennemsnitlige højeste udsving mellem dag- og nattemperaturer, hvilket er med til at give vinene et naturligt højt syreniveau.

Samlet har Markus omkring 50 hektar vinmarker og de bedste marker er de 3 erste lage marker Zwirch, Berg og Alte Setzen, hvoraf sidste jo netop har leveret druerne til denne vin. Alle vinene laves indenfor appellationen DAC Traisental.

Weingut Huber arbejder meget selektivt i vinmarken, og foretager en meget streng, grøn høst for at sikre optimalt modne druer og derudover undergår samtlige vine en kontrolleret kold macaration inden druerne presses.

Markus er siden overtagelse af familiens vingård blevet én af Østrigs spændende og meget roste producenter.  Han har bl.a. opnået titler som Landessieger, 4 x Falstaff Grüner Veltliner Grand Prix vinder, guld ved London International Wine and Spirit Competition og har også fået anerkendelse af Decanter.

Denne Grüner Veltliner Alte Setzen Erste Lage i årgang 2012 har fået 93-95 punkte i Falstaff og 92 punkte fra Gault&Millau. Den er lavet med druer fra Alte Setzen marken, en sydøst vendt bjergskråning med undergrund af löß og over 60 år gamle vinstokke.

Efter høst knuses druerne og ligger i kold maceration i 12 timer, hvorefter de presses og gærer i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer 50% af vinen 5 måneder i træfade af akacietræ, 2.500 liter fade, mens resten blot lagrer i ståltankene inden endelig samling og flaskning.

Lidt sjovt, at denne vin har lagret på fade af akacietræ, da vi netop havde drukket Guldbæk Vingårds 56° North Solaris, som også delvis har lagret på akacietræ.

Duftmæssigt kan det med det samme fornemmes, at der er kommet mere tyngde i vinen … næsen er klart mere dyb og ganske aromatisk med blomster, modne æbler, abrikos, honningmelon og der fornemmes nærmest en vis fedme. Det er rundt og tæt … virker faktisk som en kraftig udgave af Grüner Veltliner.

Smagen er koncentreret saft og kraft … moden syre og smagen hænger bare i munden i lang tid. Der er hvid peber, urter samt et grønt islæt. Det er lige før, at syren ikke kan følge med tætheden, modenheden og intensiteten, men det går lidt akkurat. Saftig, helstøbt og flot vin.

Købt hos SuperVin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 195 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Xtra byggemøde … et decimeret sjak ved Vesterhavet

Jeres flittige vinblogger elsker Vesterhavet … og på et tidspunkt havde netop det faktum nok været drøftet på et byggemøde. I hvert fald opstod idéen om et lille vinøst rendezvous i sommerhuset ved Nørlev Strand lige ved Skallerup Klit.

Og det lød jo ikke helt ringe … samling af sjakket en fredag efter job med fælles madlavning, dårlige jokes, god vin og lange vindblæste gåture ved Vesterhavet. Måske endda lidt brunch på Vendia næste formiddag inden turen tilbage til familien.

Jeg havde insisteret på at sørge for menuen og indkøb af råvarer til maden, mens alle hver skulle medbringe et par vine, således vi også – som altid – kunne dyste i en blindsmagning. Imidlertid var sjakket decimeret … et par forfald, så sjakket ville alene tælle 4 denne fredag/lørdag.

Jeg snød lidt og tog op til sommerhuset dagen før … meget praktisk med et stop hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård på vej derop, men mit besøg på den fremragende danske vingård har du måske allerede læst her på bloggen. Fremragende sted.

Jan havde givet mig de 2 flaske hvidvine, som han havde åbnet under mit besøg, og det passede mig fint. Så skulle sjakket nemlig drilles aka forkæles med vinene for at se, om de måske kunne gætte, at det er dansk vin.

Torsdag aften viste Vesterhavet sig fra sin rå, blæsende og næsten stormfulde – dog ganske smukke – side, men vejrudsigten havde heldigvis lovet bedre vejr de kommende dage.

Kraftig vind = hvidt skum på bølgerne, næsten ingen strand

Fredag fik jeg klaret den obligatoriske løbetur på stranden og handlet ind i Hjørring. Menuen for aftenen blev lidt improviseret, men nåede frem til, at sjakket i forening skulle frembringe en 4-retters menu bestående af:

  • Forret; Dampede blåmuslinger og rødtunge med løg, hvidvin fløde samt et godt hjemmelavet brød med oliven og gedeost.
  • Hovedret; Rødvinsbraiserede svinekæber med mos af rodfrugter med bl.a. sweet potato, pastinak, bagte hvidløg og blue cheese samt lidt brunet smør. Hertil en rødbedesalat med revet peberrod, ristede hasselnødder, feta og vinaigrette.
  • Diverse ost med knækbrød
  • Æblecrumble med brun farin og hertil lidt vaniljeis.

Brix og Flemming arriverede først. Det betød, at vi kunne nå en lille gåtur inden Falken sluttede sig til sjakket. Med alle mand vel ankommet, var der vel egentlig så blot at sætte i gang. Og så satte vi i gang.

Vi startede med de to danske vine … sådan lige som en slags velkomst. De blev selvfølgelig – som aftenen øvrige vine – serveret blindt, og som ventet gættede ingen af drengene, at det var dansk vin. De var alle imponerede over kvaliteten, men dermed 0 point for de første 2 runder. Og 2 point til Guldbæk Vingård. Sådan.

Vi kastede os derefter over madlavningen, hvor første opgave var at få skubbet stegesoen med kæber, rodfrugter og italiensk rosso i ovnen, hvilket hurtigt var overstået. Brix gjorde muslinger rene og skrællede rodfrugter, mens Flemming tog sig af løg, hvidløg, kruspersille og alt, der skulle hakkes. Falken gjorde det, som han er bedst til … snakke, underholde og se godt ud ;o)

Det var sgu – hvis vi selv skal sige det – et ganske habilt måltid, som vi fik flækket sammen, og vi bringer selvfølgelig et par billeder af de første retter. Ost og dessert fik vi forholdsvis sent … og der missede jeg sgu ærligt talt at få taget fotos. Sorry.

Dampede blåmuslinger og rødtunge

Svinekæber, mos og rødbedesalat

Som nævnt havde alle medbragt to flasker rødvin, og sammenlagt kom vinprogrammet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene – Pico Cuadro og Pago de Santa Cruz havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til tidligere blogindlæg.


Der gættes vin … og Falken startede også en improviseret lille musikquiz i det lille sommerhus i mørket.

Som vanlig – og nærmest proklameret på forhånd – blev det en aften med dårlige jokes, en improviseret musikquiz og selvfølgelig masser af snak om alt mellem himmel og jord … herunder selvfølgelig vin.

Vores blindsmagning – hvor vi gætter både land og primær drue – endte med 8 point til jeres flittige vinblogger, 6 til Falken, 4 til Brix og 2 til Flemming. Naturen går med andre ord altid sin rette gang og verdensordenen falder på plads. Således også i sommerhuset ved Nørlev strand denne mørke fredag den 13. i oktober.


Spørg mig ikke.

Det blev sgu ikke sent … for kombinationen af, at fredag var en arbejdsdag for de fleste, den krævende køkkentjans, den rene luft fra Vesterhavet, en gåtur og en lang køretur til det nordjyske – samt en slat vin – havde gjort sjakket mørt, så vi gik sgu i seng uden at drikke slanterne op. Sikke en uorden.

Imidlertid betød det, at alle var friske dagen efter … arghhh måske lige undtagen Falken. Vi begav os dog ud i det friske vejr for at hente lidt morgenbrød hos den lokale Spar købmand i feriecenteret Skallerup Klit, som dog nu – mere politisk korrekt – hedder Skallerup Seaside Resort.

Måske er ordet klit bare lidt for frækt … eller også ønsker man blot – i den kommercielle sags tjeneste –  at kunne tiltrække flere internationale turister. Men slår man klit op i synonym ordbogen, så er klit faktisk også et synonym for klitoris … udover sandklit, bakke, tappen, krillerbassen m.m. Nå, det var vist et sidespor.

Vi havde droppet brunch på Vendia, da Brix havde medbragt diverse lækker pålæg, så morgenmaden blev kernerige skagenslapper fra Spar købmanden, godt pålæg, ost og nes-kaffe med eller uden mælk. Falken var småramt og satte – efter morgenmaden – kursen hjem.

De sidste stumper af byggesjakket besluttede dog, at vi så ville tage en lang gåtur langs stranden hele vejen til Lønstrup. Efter opvasken satte vi derfor kursen de 3-4 kilometer til den lille turist/fiskerby, hvor vi sluttede turen med et par kolde fadøl. Fint punktum for et afslappet mini-byggemøde ved Vesterhavet.


Smukt vejr på vej retur fra Lønstrup

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, DanmarkNu har vi så droppet druerne totalt og gået ren æwel med Epilog Pommeau, som blev sidste vin under min eksklusive lille one-mans-smagning på Guldbæk Vingård.

Pommeau stammer egentlig fra den nordvestlige del af Frankrig og består af et mix af æblesaft og Calvados, men i hænderne på Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård er Epilog Pommeau selvfølgelig lavet af gårdens egen æblebrændevin og kryokoncentreret æblesaft.

Æblebrændevinen fremstilles jo selvfølgelig hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev, mens den kryokoncentrerede æblesaft er lavet ved, at de friskpressede æbler fryses og senere tør langsomt op, så der fremkommer en meget sukkerholdig og koncentreret most, hvoraf kun de først tappede 20% most anvendes.

Der er skruet endnu mere om for sukkerindholdet, som på denne Epilog Pommeau ligger på 202 gram restsukker pr. liter. Jan fortalte, at koncentratet inden lagringen på eg faktisk ligger helt oppe på 400 gram restsukker på liter.

Meget illustrativt er der også et frosset æble på etiketten af vinen og den næsten poetiske tekst; æblemost, frisk frost og eau de vie, hvilket jo egentlig ganske godt beskriver vinen.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at denne er helt så charmerende som Unikum Frugthedvin, for næsen virker på mig mere lukket. Aromaerne er selvfølgelig æblesødme, men derudover kan der fanges lidt eg og karamel.

Smagen er virkelig kraftig og vinen er ganske vedvarende i smagen … total æblenektar med både varme og karamel. Med vine lavet på frugter som æbler er jeg ikk’ helt på hjemmebane, men det smager absolut godkendt.

Samlet må man bare erkende, at det sgu er en flot portefølje af vine, som Guldbæk Vingård kan præstere. Det er imponerende.

Epilog Pommeau koster 275 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, DanmarkGuldbæk Vingård har et blandingsmisbrug … men et af de gode, nemlig mellem æbler og druer. Denne Unikum Frugthedvin er et af resultaterne af vingårdens innovative tanker.

Unikum Frugthedvin er lavet af et lille parti af husets fadlagerede Solaris vin i et dristigt mix med liflig æblevin af himmerlandske Elstar og Ingrid Marie samt druebrændevin, som er tilvirket hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Derefter er Unikum modnet gennem 18 måneder på to brugte sherryfade på 40 liter. Og så får du noget helt anderledes, som dog har referencer til både portvin og syditaliensk Marsala.

I næsen er fadlagringen klart mere tydelig, og sødmen endnu mere udbredt. FÅK … vi snakker jo også omkring 150 gram restsukker pr. liter, altså pænt sødt. Æblerne er nu mere i baggrunden og der er vanilje, sherry og honning. Smagen er blød, rund og cremet. Intens nektar med æbler, honning samt en vis blid syre.

Unikum Frugthedvin kommer i en 500 ml flaske og koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, DanmarkWTF … Dialog Frugtvin, hvad i alverden betyder det? Tja, hos Guldbæk Vingård har vinbonden Jan Thrysøe smidt alle hæmninger, bånd, etiketter, barrierer, glemt alle normer, gamle vaner, traditioner og blandet druesaft med æblesaft. Og så slipper han sgu endda ganske godt fra det!

Dialog Frugtvin er nemlig et skønt mix af æblevin og vin fra vingårdens Muscaris druer … atter en af de druer, som jeg aldrig før havde stødt på førend mit besøg på Guldbæk Vingård.

Dette er så en druesort, der ikke er udviklet af Blattner, men – som Solaris – af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i 1987. Det er endda faktisk en krydsning mellem Muskateller og Solaris.

Som Jan selv skriver, så er de en sjælden dansk nyskabelse, der startede i vineriet som en eksperimentel snak og endte med en spændende smagsmæssig dialog, deraf også navnet på vinen, som er en Non Vintage … altså uden årgangsbetegnelse.

Æblerne kommer fra avlere ved Brønderslev og er primært Elstar samt Cox Orange. Vinen har pæn sødmeindhold, oplyst til omkring 26 gram restsukker pr. liter, hvilket mest stammer fra den kryokoncentrerede ekstrakt fra æblerne.

Kryokoncentration består i at fryse den friskpressede æblemost ned, hvorpå den tøs langsomt op ved omkring 0 grader. Her er det så blandet med vin fra Muscaris og bliver til Dialog Frugtvin. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Men til det vigtigste spørgsmål, smager det godt? Ja for helvede – pardon my french. Næsen nærmest bobler af gærede æbler … bum lige i ansigtet, men der også er noter fra muskat, fersken og en smule honning. Ganske aromatisk.

I munden en sød vin … æblesmag helt klart, fersken, næsten på nektar niveau og smager ret godt. Det er sgu lykkes med godt med at blande druer og æbler. Det er ikke vin i traditionel forstand, men det er heller ikke blot æbler. Syreniveauet er ikke så højt, men virkelig vellykket.

Forhandles på Guldbæk Vingård til 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark56° North Gentle Pink er en fræk, lyserød rosévin fra Guldbæk Vingård … lavet primært på druesorten Cabernet Noir.

Cabernet Noir er en rød druesort, der også er udviklet af Valentin Blattner i 1991 og den har nummeret VB 91-26-4. Det er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt modstandspartner aka resistenzpartner.  Druen er lille, rund og nærmest dækket med et ensartet lag af voks. Skindet er meget tykt, som Cabernet Sauvignon og derfor meget modstandsdygtig over for botrytis.

På Guldbæk Vingård anvendes Cabernet Noir primært til denne rosévin 56° North Gentle Pink, som i denne årgang 2016 har fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini.

Det er en vin med en lille smule mere sødme … 13 gram restsukker pr. liter skriver Jan Thrysøe selv på vingårdens hjemmeside, og det kan såmænd også smages. Dermed en vin, som de fleste virkelig vil synes rigtigt godt om.

Næsen har en lækker aroma med frugt selvfølgelig, jordbær, fersken … men derudover nærmest yoghurt og mælkesyrer, som giver en ekstra dimension og tankerne hen på noget landligt. Sødmen fornemmes også allerede i duften.

Og sødmen kan også smages, men det bliver heldigvis aldrig for sødt, for der er også en vis syre og svag bitterhed med lidt citrus og grape i smagen. Men ganske læskende, drikbar væske, som specielt min frue vil være helt pjattet med … og godt smager det sgu.

Kan købes på vingården – eller deres hjemmeside – til 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Solaris, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Solaris, Jylland, DanmarkDette er formentlig bedste danske vin, som jeg endnu har smagt … 56° North Solaris fra Guldbæk Vingård, lagret på 50% egefade og 50% fade af akacietræ.

Det er 100% ren Solaris, som Jan Thrysøe dyrker med et rigtigt godt udbytte på sine marker.

Solaris er – udover en Science Fiction film med George Clooney i hovedrollen, et styresystem til computere i UNIX-familien samt navnet på en række campingpladser i det sydlige – netop en drue, som spås store fremtidsmuligheder i Danmark, hvilket denne vin vel sådan set også med 7 tommer søm slår fast i akacietræet.

Solaris er fremavlet i 1975 af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland og er bl.a. klonet fra Merzling, som jo er en tysk hvidvinsdrue, som indeholder Riesling og Ruländer aka Pinot Gris, samt en resistentpartner kaldet Gm 6493.

Druen modner tidligt og har en god modstandsdygtighed mod svampeangreb og frost. Vinene fra Solaris er normalt frugtige og parfumerede og har et middelhøjt syreindhold.

Hos Guldbæk Vingård har de efter fermenteringen lagret deres Solaris sur lie – altså med gærresterne – på fade … og som nævnt en kombination af egefade og fade af akacietræ. I denne årgang 2006 er den 50% egefade og 50% fade af akacie, mens fordelingen i den kommende årgang 2017 er 75% eg og 25% akacie.

Vinen har i denne årgang 2016 fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini. Sådan og ganske velfortjent.

Nu er der mere krop, fylde i næsen … men uden det bliver flommefedme, for vinen har både en vis lethed, en lille pirrende og aromatisk note med sødme, eg, svag estragon, en halv spist Kæmpe Eskimo ispind, ferskner, svag vanilje og min mormors køkken efter hun havde bagt walesboller med vaniljeflødecreme. Er det fadene af akacietræ, som giver den lidt omfavnede aroma, som faktisk er ret lækker? Men uhmmmmm.

Smagen er blød og vinen har en lidt forsigtig fedme, som modspilles af grape, citrus, grønne elementer og tørhed. Syren holder pusten gennem hele smagsspektret og eftersmagen er også klart længere end hos forrige vin, selvom der måske mangler lidt i tyngden. Men det smager altså godt og jeg kan klart sige, at #farerbegejstret og #danskvinrocks

Vi ligger helt sikkert fede tommelfingre op og endda med pil op, så vi næsten rammer 5,5 af de fede tomler.

Forhandles på vingården, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, DanmarkFørste vin på Guldbæk Vingård blev deres 56° North Lush Green, som jeg dagen efter også serverede blindt for vingutterne, der – som mig – var ganske imponerede. Og så er det endda dansk vin!

56° North Lush Green er lavet på sorterne Riesel og Cabernet Blanc og allerede der støder vi på nogle de resistente druesorter, som Jan Thrysøe anvender på Guldbæk Vingård.

Riesel er – som avnet måske indikerer – en drue, som er fremavlet fra Riesling i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter. Det er den schweiziske vinmager Valentin Blattner, som i 1989 første gang udviklede og avlede den nye sort, som også har det charmerende navn VB 11-11-89-12.

Den er en drue med små, runde bær, mild syre og en fin duft af abrikoser, hvide blomster og æbler. Stokkene har skinnende blade og sorten er meget velegnet til dyrkning i nordligere områder.

Kigger vi på Cabernet Blanc, så er den – som Riesel – også udviklet af Valentin Blattner og fremavlet fra Cabernet Sauvignon i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter eller det man på tysk kalder en resistenzpartner.

Blattner udviklede sorten i 1991 og druerne består typisk af løse klynger med små, tykhudede druer. Den har selvfølgelig også et Blattner nummer, nemlig 91-26-1.

I 56° North Lush Green er det omkring 70% Cabernet Blanc og 30% Riesel, lavet på rustfrie ståltanke. Vinen er selvfølgelig lavet under kyndig vejledning fra parret Jess Weaver og Kilian Kleine-Tebbe og med Sauvignon Blanc fra New Zealand som forbillede. Inspireret af Down Under, som Jan selv skriver på sin hjemmeside. Der laves beskedne 720 flasker af denne vin.

Næsen er frisk, sprød … hyld, pærer, stikkelsbær, lemon, astronaut is og Kæmpe Eskimo ispinde samt et grønt og frisk udtryk, men samtidig på en meget let og syrerig måde, næsten som en saltet havbrise. Yndefuld og let. Hmmmmm.

I munden er vinen såmænd også frisk og sprød … smager virkelig godt. Den er let og læskende – har en fin delikat spinkelhed med grape og en smule citronsyre.  Far er sgu imponeret … og så er det en dansk vin. 4,5-5 fede tommelfingre … lad os lige hive den op på 5.

Vinen koster 175 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger