Vi startede den egentlige blindsmagning med et ordentligt rabalder … vinen Os Cantals fra det spanske projekt Cuevas de Arom, ren Grenache fra 70 år gamle stokke fra parceller i Ainzon, som ligger i appellationen Campo de Borja i vinområdet Aragon.
Cuevas de Arom er et nyere projekt fra Fernando Mora, som normalt driver vingården Bodegas Frontonio i Vadejalón sammen med Francisco Latasa. Det er Fernando Mora, som I kan se på billedet ovenover ved en vinstokke plantet i en stenet undergrund.
Fernando Mora var egentlig ingeniør med speciale indenfor vindmølleindustrien, men elskede vin, så han startede med at plante 14 vinstokke og købe noget gør-det-selv udstyr til vinfremstilling på internettet. Samtidig startede han med at studere til Master of Wine.
I moderens badekar lavede sin første årgang, men siden blev metoderne mere sofistikerede. Han mødte Francisco Latasa, som også var startet med at lave vin, så de to forenede kræfterne og grundlagde Bodegas Frontonio, som udgav deres første årgang i 2010 … alene sølle 630 flasker vin.
I dag regnes Fernando Mora som et af Spaniens lysende talenter og vennen Mario Lopéz er også kommet med i driften og står for vinhusets marker.
Cuevas de Arom er et nyere projekt for Fernando Mora og er endda også opkaldt efter ham, idet Arom jo er hans navn bagfra. Så dermed hedder huset aka projektet jo reelt Cave de Mora.
Sammen med Mario har Fernando fundet nogle marker med gamle Grenache vinstokke nær Ainzon i Campo de Borja. Derudover har de lånt lidt ledig plads hos kooperativet Cooperativa Santo Cristo de Ainzón, hvor de laver 2 forskellige vine … men dog i meget begrænset antal.
Den første vin As Ladieras laves der kun 13.150 flasker og denne Os Cantals, som betyder noget i retning af under stenene, som der laves beskedne 3.145 flasker af. Denne årgang 2015 er Moras første årgang og den har fået flotte anmeldelser af bl.a. Parker.
Druerne til denne Os Cantals kommer fra 70 år gamle stokke i de allerbedste parceller i Ainzon i Campo de Borja, som har en helt ekstrem stenet undergrund. Vinen spontangæres vinen i 600 liters træfade efterfulgt af lagring i nye barriques. Den trækker en højoktan på 15%.
Duftmæssigt er det også en kraftig fætter … lidt bacon og flæsk i næsen, kogte kirsebær, brombær og godt overmoden frugt, blommer, eg, chokolade, vanilje, sød tobak … stor fed og pralende, men har alligevel en lidt frisk nerve underneden, men den høje alkoholprocent mærkes dog også en smule.
I munden er vinen blød, sød og har masser af opulent fedme, sol og modne bær. Der er sgu spark på sødmen, som dog forsøges holdt nede af en kølig syre, nogle mineralske elementer samt en smule peber. Voldsom vin … men smager godt.
Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 299 kr.